Ehud bryder undertrykkerens åg

DETTE er en virkelig beretning om mod og list der fandt sted for omkring 3000 år siden. Beretningen i Bibelen begynder med ordene: „Endnu en gang gjorde Israels sønner hvad der var ondt i Jehovas øjne. Da lod Jehova kong Eglon af Moab blive stærkere end Israel, fordi de gjorde hvad der var ondt i Jehovas øjne. Desuden samlede han Ammons og Amaleks sønner imod dem, og de drog hen og slog Israel og tog Palmebyen i besiddelse. Israels sønner tjente så kong Eglon af Moab i atten år.“ — Dommerne 3:12-14.

Moabitternes område lå øst for Jordanfloden og Det Døde Hav. Men de havde krydset floden og indtaget området omkring Jeriko, der blev kaldt „Palmebyen“, og herskede nu over israelitterne. (5 Mosebog 34:3) Moabitterkongen Eglon, „en meget fed mand“, havde i næsten 20 år tvunget israelitterne til at betale en byrdefuld og ydmygende tribut til ham. (Dommerne 3:17) Hans krav om betaling af tribut gav dog israelitterne en gunstig lejlighed til at gøre det af med tyrannen.

Bibelen fortæller: „Da Israels sønner råbte til Jehova om hjælp, lod Jehova en frelser fremstå for dem, Geras søn Ehud, en benjaminit, en mand der var kejthåndet. Engang sendte Israels sønner ved ham tribut til kong Eglon af Moab.“ (Dommerne 3:15) Jehova må have ordnet det sådan at det var Ehud der blev valgt til at overbringe tributten. Om han havde prøvet det før, fortælles ikke. Men den måde Ehud omhyggeligt forberedte sit møde med Eglon på, og den strategi han benyttede sig af, kunne tyde på at han til en vis grad har været bekendt med Eglons palads og det han kunne forvente der. Noget der var meget vigtigt i Ehuds plan, var at han var venstrehåndet.

Krøbling eller kriger?

På hebraisk betyder det ord der er oversat med „kejthåndet“, ordret ’lukket, lam eller bundet i sin højre hånd’. Vil det sige at Ehud havde en deform højrehånd? Tænk på hvad Bibelen siger om de „syv hundrede udvalgte mænd“ af Benjamins stamme der var kejthåndede. „Hver eneste af disse brugte stenslynge og ramte på et hår, uden at ramme ved siden af,“ siger Dommerbogen 20:16. Det er meget sandsynligt at de blev valgt fordi de var dygtige krigere. Nogle bibelforskere siger at det hebraiske ord der er oversat med „kejthåndet“, anvendes om en person „som brugte venstre hånd lige så godt som højre“, altså en der var ambidekstral. — Dommerne 3:15, Douay-oversættelsen.

Benjamins stamme var faktisk kendt for sine venstrehåndede mænd. Første Krønikebog 12:1, 2 beretter om nogle „vældige krigere“ fra Benjamins stamme. „De var bevæbnede med bue, kunne bruge højre hånd og venstre hånd med sten og med pile på buen.“ Et opslagsværk siger at man kunne  opnå dette „ved at binde børns højre hånd — deraf udtrykket ’bundet i sin højre hånd’ — og lære dem at bruge venstre hånd“. Israels fjender ville normalt blive trænet til at kæmpe mod højrehåndede krigere. Hvis de derfor pludselig stod over for venstrehåndede soldater, ville meget af deres oplæring være til ingen nytte.

„Et hemmeligt ord“ til kongen

Det første Ehud gjorde, var at ’lave sig et sværd’ — et dobbeltægget sværd der var så kort at det kunne skjules under hans dragt. Måske forventede han at blive kropsvisiteret. Et sværd blev normalt båret på venstre side af kroppen, hvor en højrehåndet hurtigt kunne trække det. Men eftersom Ehud var venstrehåndet, gemte han sit våben „ved sin højre hofte under dragten“, hvor kongens vagter ikke ville være særlig tilbøjelige til at søge efter det. Uden problemer „overbragte [han] tributten til kong Eglon af Moab“. — Dommerne 3:16, 17.

Vi får ikke meget at vide om det første der fandt sted i Eglons palads. Bibelen siger blot: „Så snart [Ehud] nu var færdig med at overbringe tributten, sendte han folkene af sted, dem der havde båret tributten.“ (Dommerne 3:18) Ehud overbragte tributten, fulgte bærerne på vej så de var på sikker afstand af Eglons residens, og vendte derefter tilbage efter at have sendt dem af sted. Hvorfor gjorde han det? Var mændene med for at beskytte ham, for at følge skik og brug eller for blot at bære tributten? Ønskede Ehud at de skulle nå i sikkerhed før han førte sin plan ud i livet? Uanset grunden gik Ehud modigt alene tilbage til Eglons palads.

Ehud „vendte . . . om fra stenbruddene som er ved Gilgal, og han sagde: ’Jeg har et hemmeligt ord til dig, konge.’“ Bibelen forklarer ikke hvordan han igen fik foretræde hos Eglon. Burde vagterne ikke have været mistænksomme? Mente de at en enkelt israelit ikke udgjorde nogen trussel mod deres herre? Gav det at Ehud vendte alene tilbage, det indtryk at han forrådte sine landsmænd? Hvordan det end har forholdt sig, søgte Ehud at få privat audiens hos kongen, og det fik han. — Dommerne 3:19.

Den inspirerede beretning fortsætter: „Ehud kom ind til [Eglon] mens han sad i det kølige tagkammer som han havde for sig selv. Så sagde Ehud: ’Det er et ord fra Gud jeg har til dig.’“ Ehud hentydede dog ikke til et mundtligt budskab fra Gud. Det Ehud havde i sinde, var at bruge sit sværd. Måske forventede kong Eglon at høre et budskab fra sin gud Kemosj, så han ’rejste sig fra tronen’. Med lynets hast trak Ehud sit sværd og stødte det i maven på Eglon. Sværdet havde åbenbart intet tværstykke. Derfor gik ’skæftet med ind efter bladet, så fedtet lukkede sig over bladet og tarmindholdet kom ud’, enten gennem såret eller på grund af en ufrivillig udtømmelse fra Eglons tarme. — Dommerne 3:20-22.

En problemfri flugt

Uden at tage sig tid til at få sit sværd med sig „gik Ehud ud gennem luftåbningen, men lukkede dørene til tagkammeret bag sig og låste dem. Han gik så ud. Imidlertid kom hans tjenere, og da de så at dørene til tagkammeret var låst, sagde de: ’Han forretter nok bare sin nødtørft i det kølige inderste kammer.’“ — Dommerne 3:23, 24.

Hvad var det for en „luftåbning“ Ehud gik ud igennem? Et opslagsværk siger at ’den nøjagtige betydning [af det hebraiske ord] ikke er kendt, men at „søjlegang“ og „forhal“ er blevet fremført som mulige betydninger’. Låste Ehud dørene indefra og forlod så tagkammeret ad en anden vej? Eller låste han dørene udefra med en nøgle han  havde taget fra den døde konge? Gik han derefter roligt ud forbi vagterne som om intet var hændt? Det siger Bibelen ikke noget om. Uanset hvad Ehud gjorde, fik Eglons tjenere ikke mistanke lige med det samme da de fandt dørene låst. De troede at kongen ’nok bare forrettede sin nødtørft’.

Mens kongens tjenere tøvede, undslap Ehud. Så samlede han sine landsmænd og sagde: „Følg mig, for Jehova har givet jeres fjender, moabitterne, i jeres hånd.“ Ehuds mænd indtog Jordanflodens strategiske vadesteder og forhindrede derved moabitterne, der nu var uden anfører, i at flygte til deres hjemland. „På det tidspunkt slog [israelitterne] Moab, omkring ti tusind mand; det var alle hårdføre og dygtige mænd; og ingen undslap. Således blev Moab på den dag underlagt Israels herredømme; og landet havde ro i firs år.“ — Dommerne 3:25-30.

Hvad vi kan lære

Det der skete på Ehuds tid, lærer os at det får katastrofale følger når vi gør noget der er ondt i Jehovas øjne. På den anden side vil Jehova hjælpe dem der angrer og vender om til ham.

Det skyldtes hverken dygtighed fra Ehuds side eller uduelighed fra hans fjenders side at hans planer lykkedes. Gennemførelsen af Guds hensigter afhænger ikke af menneskelige faktorer. Den vigtigste grund til at Ehuds plan lykkedes, var at han havde Gud med sig fordi han handlede i harmoni med Hans vilje. Jehova ønskede nemlig at udfri sit folk. Gud havde ladet Ehud fremstå, „og når Jehova lod dommere fremstå til [sit folk], var Jehova med dommeren“. — Dommerne 2:18; 3:15.