Hvordan skal Kristi død mindes?

APOSTELEN PAULUS kaster lys over højtiden til minde om Kristi død med ordene: „Jeg har modtaget fra Herren, hvad jeg også har overleveret jer, at Herren Jesus i den nat da han skulle overgives, tog et brød og, efter at have takket, brækkede det i stykker og sagde: ’Dette betyder mit legeme, som er til gavn for jer. Bliv ved med at gøre dette til minde om mig.’ Og på samme måde tog han bægeret efter aftensmåltidet idet han sagde: ’Dette bæger betyder den nye pagt i kraft af mit blod. Bliv ved med at gøre dette, så ofte som I drikker det, til minde om mig.’ For så ofte som I spiser dette brød og drikker dette bæger, forkynder I Herrens død, indtil han kommer.“ — 1 Korinther 11:23-26.

Som Paulus siger, indstiftede Jesus Herrens aftensmåltid „den nat da han skulle overgives“ af Judas Iskariot til de jødiske religiøse ledere, som fik romerne til at pælfæste Kristus. Måltidet fandt sted torsdag aften den 31. marts i år 33. Jesus døde på en marterpæl fredag eftermiddag den 1. april. Eftersom dagene ifølge den jødiske kalender strakte sig fra om aftenen den ene dag til næste dags aften, fandt både Herrens aftensmåltid og Jesu Kristi død sted inden for samme døgn, den 14. nisan år 33.

Til dem der skulle nyde brødet og vinen, sagde Jesus: „Bliv ved med at gøre dette til minde om mig.“ (1 Korinther 11:24) Herrens aftensmåltid bliver også ofte kaldt mindehøjtiden, eller højtiden til minde om Kristi død.

Hvorfor mindes Jesu død?

Svaret har at gøre med betydningen af hans død. Jesus forblev trofast til døden og hævdede i højere grad end nogen anden Jehovas suverænitet. Herved beviste han også at Satan løj da han påstod at mennesker kun tjener Gud af selviske grunde. (Job 2:1-5; Ordsprogene 27:11) Ved at dø som et fuldkomment menneske kunne Jesus også „give sin sjæl som en løsesum i bytte for mange“. (Mattæus 20:28) Da Adam syndede mod Gud, mistede han retten til et fuldkomment liv sammen med de muligheder det indebar. Men „Gud elskede [menneskehedens] verden så meget at han gav sin enestefødte søn,  for at enhver som tror på ham, ikke skal gå til grunde men have evigt liv“. (Johannes 3:16) Ja, „den løn synden betaler er døden, men den gave Gud giver er evigt liv ved Kristus Jesus, vor Herre“. — Romerne 6:23.

Jesu Kristi død er således forbundet med de to største udtryk for kærlighed — den kærlighed Jehova viste menneskeheden ved at ofre sin søn, og den selvopofrende kærlighed Jesus viste menneskene ved villigt at give afkald på sit jordiske liv. Højtiden til minde om Kristi død sætter disse to udtryk for kærlighed i relief. Da vi har fået gavn af denne kærlighed, har vi da ikke god grund til at vise taknemmelighed? Det kan vi blandt andet gøre ved at overvære højtiden til minde om Kristi død.

Betydningen af brødet og vinen

Da Jesus indstiftede Herrens aftensmåltid, brugte han usyret brød og rødvin som symboler. Jesus tog et brød, og „efter at have takket, brækkede [han] det i stykker og sagde: ’Dette [brød] betyder mit legeme, som er til gavn for jer.’“ (1 Korinther 11:24) Inden brødet blev delt ud og spist, måtte det brækkes i stykker eftersom det var forholdsvis sprødt, kun bagt af mel og vand uden surdej (eller gær). I Bibelens symbolik betegner surdej synd eller fordærv. (Mattæus 16:11, 12; 1 Korinther 5:6, 7) Jesus var fri for synd. Hans fuldkomne menneskelegeme tjente således som et passende genløsningsoffer for menneskeheden. (1 Johannes 2:1, 2) Det var derfor med god grund at det brød der blev benyttet som symbol på Jesu syndfri menneskelegeme, ikke indeholdt surdej.

Jesus bad også en bøn over bægeret med ren rødvin og sagde: „Dette bæger betyder den nye pagt i kraft af mit blod.“ (1 Korinther 11:25) Den røde vin i bægeret symboliserede Jesu blod. Ligesom blodet fra ofrede tyre og bukke gyldiggjorde Lovpagten mellem Gud og Israels folk i 1513 f.v.t., blev den nye pagt gjort gyldig med Jesu udgydte blod.

Hvem skal deltage?

For at finde ud af hvem der med rette kan nyde mindehøjtidens symboler, må vi forstå hvilket formål den nye pagt har, og hvem dens parter er. Bibelen siger: „’Se! Der kommer dage,’ lyder Jehovas udsagn, ’da jeg slutter en ny pagt med Israels hus og med Judas hus . . . Jeg giver min lov i deres indre, og jeg skriver den på deres hjerte. Og jeg vil være deres Gud, og de skal være mit folk. . . . Jeg tilgiver deres misgerning, og jeg vil ikke mere huske deres synd.’“ — Jeremias 31:31-34.

Den nye pagt giver mennesker mulighed for at komme i et særligt forhold til Jehova Gud. Gennem denne nye pagt kan en særlig skare af enkeltpersoner blive hans folk og han blive deres Gud. De har Jehovas lov skrevet i deres indre, i deres hjerte, og selv de der ikke er omskårne jøder, kan komme ind i dette nye pagtsforhold til Gud. (Romerne 2:29) Bibelskribenten Lukas skrev om at Gud „vendte sin opmærksomhed mod nationerne for af dem at udtage et folk for sit navn“. (Apostelgerninger 15:14) Til dette folk siges der i Første Petersbrev 2:10: „Engang var I ikke et folk, men nu er I Guds folk.“ Bibelen kalder dem „Guds Israel“, det vil sige et åndeligt Israel. (Galaterne 6:16; 2 Korinther 1:21)  Den nye pagt er derfor en pagt mellem Jehova Gud og det åndelige Israel.

Den sidste aften Jesus var sammen med sine disciple, indgik han også selv en pagt med dem. Han sagde: „Jeg indgår en pagt med jer, ligesom min Fader har indgået en pagt med mig, om et rige.“ (Lukas 22:29) Det er pagten om Riget. Antallet af ufuldkomne mennesker som er parthavere i denne pagt om Riget, er 144.000. Efter at være blevet oprejst til liv i himmelen skal de herske sammen med Kristus som hans medkonger og medpræster. (Åbenbaringen 5:9, 10; 14:1-4) Følgelig er de både parthavere i den nye pagt med Jehova Gud og i pagten om Riget med Jesus Kristus. Kun de kan med rette nyde af symbolerne ved Herrens aftensmåltid.

Hvordan ved de der er berettiget til at nyde symbolerne ved mindehøjtiden, at de er med i dette særlige pagtsforhold til Gud, og at de er Kristi medarvinger? Paulus forklarer: „Ånden [den hellige ånd] selv vidner sammen med vor egen ånd [vor sindsindstilling] om at vi er Guds børn. Og når vi er børn, er vi også arvinger: ja, Guds arvinger og Kristi medarvinger, forudsat vi lider sammen med ham så vi også kan blive herliggjort sammen med ham.“ — Romerne 8:16, 17.

Gud salver Kristi medarvinger ved hjælp af sin hellige ånd, sin virksomme kraft. Den forsikrer dem om at de er Rigets arvinger, og giver dem håb om et liv i himmelen. Alt hvad Bibelen siger om himmelsk liv, betragter de som noget der vedrører dem. De er desuden villige til at give afkald på al tilknytning til jorden, deriblandt deres liv som mennesker med nære slægts- og venskabsbånd. De salvede kristne erkender at livet i et jordisk paradis kunne være vidunderligt, men det er ikke dét der er deres håb. (Lukas 23:43) De har et uforanderligt himmelsk håb der ikke bygger på falske religiøse forestillinger, men på Guds ånds virke, og det berettiger dem til at nyde mindehøjtidens symboler.

Lad os antage at én ikke er helt sikker på at han er med i den nye pagt og pagten om Riget. Han mangler måske også Guds hellige ånds vidnesbyrd om at han er Kristi medarving. Så vil det være forkert af ham at nyde mindehøjtidens symboler. Det vil mishage Jehova hvis én bevidst hævder at være kaldet til at blive himmelsk konge og præst uden at have modtaget et sådant kald. — Romerne 9:16; Åbenbaringen 22:5.

Hvor ofte bør højtiden holdes?

Skulle Jesu død mindes én gang om ugen eller måske endog hver dag? Det var i påsken, som blev fejret til minde om israelitternes udfrielse fra trældommen i Ægypten, at Jesus indstiftede Herrens aftensmåltid og uberettiget blev slået ihjel. Påsken blev kun holdt én gang om året, nemlig den 14. nisan. (2 Mosebog 12:6, 14; 3 Mosebog 23:5) Derfor skal den død Kristus led, kun mindes én gang om året, ikke én gang om ugen eller hver dag. (1 Korinther 5:7) Det Jesus gjorde da han indstiftede Herrens aftensmåltid, må være normen for kristne.

Hvordan skal vi så forstå Paulus’ ord: „Så ofte som I spiser dette brød og drikker dette bæger, forkynder I Herrens død, indtil han kommer“? (1 Korinther 11:26) Det græske ord Paulus her brugte, indeholder betydningen „når som helst“, „hver gang“. Paulus  sagde altså at hver gang de salvede kristne gør dette, forkynder de deres tro på Jesu genløsningsoffer.

Salvede kristne skulle mindes Kristi død ’indtil han kom’. De skulle fejre denne højtid indtil Jesus, under sin „nærværelse“, tog sine salvede disciple til sig i himmelen ved en opstandelse til åndeligt liv. (1 Thessaloniker 4:14-17) Det fremgår yderligere af Jesu ord til de 11 trofaste apostle: „Når jeg er gået hen og har beredt jer en plads, kommer jeg igen og tager jer til mig, for at I også kan være hvor jeg er.“ — Johannes 14:3.

Hvilken betydning har højtiden for dig?

Behøver man at nyde mindehøjtidens symboler for at få gavn af Jesu genløsningsoffer og opnå evigt liv på jorden? Nej. Der er ikke noget i Bibelen der tyder på at gudfrygtige mennesker som Noa, Abraham, Sara, Isak, Rebekka, Josef, Moses eller David efter deres opstandelse nogen sinde vil komme til at nyde disse symboler. Men de må, ligesom alle andre der ønsker evigt liv her på jorden, tro på Gud og Kristus og på at Jehova har tilvejebragt Jesu genløsningsoffer. (Johannes 3:36; 14:1) For at opnå evigt liv må du også vise en sådan tro. Når du er til stede ved den årlige fejring af denne højtid, vil du blive mindet om dette store offer, og det vil sikkert øge din værdsættelse af det.

Hvor betydningsfuldt Jesu offer er, fremgår af apostelen Johannes’ ord: „Jeg skriver dette til jer [andre salvede kristne] for at I ikke skal begå en synd. Og dog, hvis nogen begår en synd, har vi en hjælper hos Faderen, Jesus Kristus, en retfærdig. Og han er sonoffer for vore synder, og ikke blot for vore men også for hele verdens.“ (1 Johannes 2:1, 2) Salvede kristne kan sige at Jesus er sonoffer for deres synder. Men han er også sonoffer for hele verdens synder, idet han har gjort det muligt for den lydige menneskehed at opnå evigt liv.

Vil du være til stede den 4. april 2004 for at mindes Jesu død? Højtiden vil blive holdt af Jehovas Vidner i deres mødesale verden over. Hvis du overværer den, vil du få gavn af et vigtigt og oplysende bibelsk foredrag. I dette foredrag vil du blive mindet om hvor meget Jehova Gud og Jesus Kristus har gjort for os. Du vil også få stort åndeligt udbytte af at samles med nogle der har dyb respekt for Gud og Kristus og for Jesu genløsningsoffer. Dette er en god anledning til at få bestyrket ønsket om at få gavn af Guds ufortjente godhed, der fører til evigt liv. Lad ikke noget komme i vejen for dig. Sørg for at være til stede ved denne gribende højtid til ære og glæde for vor himmelske Fader, Jehova Gud.

[Illustration på side 5]

Jesu Kristi død er forbundet med de to største udtryk for kærlighed

[Illustration på side 6]

Det usyrede brød og vinen er passende symboler på Jesu syndfri menneskelegeme og hans udgydte blod