Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Spørgsmål fra læserne

Spørgsmål fra læserne

Spørgsmål fra læserne

Hvorfor siger Første Korintherbrev 10:8 at der var 23.000 israelitter som faldt på én dag fordi de bedrev utugt, mens Fjerde Mosebog 25:9 siger 24.000?

Der kan gives flere forklaringer på hvorfor der er forskel på de tal der angives i de to vers. Den enkleste forklaring er den at det egentlige tal ligger et sted mellem 23.000 og 24.000, og at tallet så er blevet rundet af opefter eller nedefter.

Der er også en anden mulighed. Apostelen Paulus brugte beretningen om israelitterne i Sjittim som et advarende eksempel for de kristne i Korinth, en by der var berygtet for de udsvævelser man hengav sig til dér. Han skrev: „Lad os heller ikke øve utugt, som nogle af dem begik utugt, og på én dag faldt treogtyve tusind.“ Paulus sætter altså tallet til 23.000 idet han specielt nævner dem der led døden for Jehovas hånd fordi de bedrev utugt. — 1 Korinther 10:8.

Kapitel 25 i Fjerde Mosebog fortæller imidlertid at israelitterne „indlod . . . sig med Ba’al-Peor, og Jehovas vrede blussede derfor op mod Israel“. Derpå befalede Jehova Moses at lade „alle folkets overhoveder“ dræbe, og Moses gav dommerne befaling til at eksekvere dommen. Da Pinehas greb ind og gennemborede den israelit der havde ført en midjanitisk kvinde ind i lejren, „blev plagen standset“, og beretningen slutter: „De der døde som følge af plagen udgjorde fireogtyve tusind.“ — 4 Mosebog 25:1-9.

Det tal der anføres i Fjerde Mosebog, omfattede åbenbart både „folkets overhoveder“, som blev dræbt af dommerne, og dem som led døden for Jehovas hånd. Der kan udmærket have været et tusind overhoveder som blev dræbt af dommerne, hvorved tallet kom op på 24.000. Uanset om disse overhoveder — eller hovedmænd — bedrev utugt, deltog i festlighederne eller bifaldt at de andre gjorde det, var de skyldige i at have „indladt sig med Ba’al-Peor“.

En bibelkommentar forklarer at det hebraiske ord for ’at indlade sig med’ kan betyde ’at binde sig til’. Israelitterne var ved deres indvielse bundet til Jehova, men da de ’indlod sig med’ eller ’bandt sig til’ Ba’al-Peor, brød de det bånd der bandt dem til Jehova. Omkring 700 år senere sagde Jehova til israelitterne gennem profeten Hoseas: „De kom til Ba’al-Peor, og de viede sig til den skammelige afgud, og de blev afskyelige ligesom den de elskede.“ (Hoseas 9:10) Alle der gjorde det, fortjente at lide døden. Derfor mindede Moses senere israelitterne om denne begivenhed med ordene: „I har med egne øjne set hvad Jehova gjorde i anledning af Ba’al-Peor, at det var hver mand der vandrede efter Ba’al-Peor som Jehova din Gud tilintetgjorde og fjernede fra din midte.“ — 5 Mosebog 4:3.