Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Du kan glæde Gud

Du kan glæde Gud

Du kan glæde Gud

KAN vi virkelig have indflydelse på hvad Gud føler? Er Gud i stand til at føle glæde? En ordbog definerer Gud som „Den Allerhøjeste, eller Den Højeste Virkelighed“. Nogle mener at denne virkelighed ganske enkelt er en kraft. Kan man forvente at en upersonlig kraft kan fryde sig? Næppe. Læg i den forbindelse mærke til hvad Bibelen siger om Gud.

„Gud er en ånd,“ sagde Jesus Kristus. (Johannes 4:24) En ånd lever på et andet plan end vi mennesker. Ånder er usynlige for det menneskelige øje, men de har alligevel et legeme — „et åndeligt legeme“. (1 Korinther 15:44; Johannes 1:18) I overført betydning taler Bibelen endda om at Gud har øjne, ører, hænder og så videre. * Gud har også et navn — Jehova. (Salme 83:18) Bibelens Gud er altså en virkelig person, et åndevæsen. (Hebræerne 9:24) „Han er en levende Gud og konge til alle tider.“ — Jeremias 10:10.

Da Jehova er en virkelig person, er han i stand til at tænke og handle. Han åbenbarer sine egenskaber, viser sine følelser og giver udtryk for hvad han kan lide, og hvad han ikke bryder sig om. I Bibelen giver Gud utallige gange udtryk for hvad der behager ham, og hvad der har hans mishag. I modsætning til menneskeskabte guder og afgudsbilleder, som blot afspejler træk og egenskaber hos de mennesker der har udtænkt dem, er den almægtige Gud, Jehova, selve ophavet til de følelser som er nedlagt i os mennesker. — 1 Mosebog 1:27; Esajas 44:7-11.

Jehova kaldes med god grund ’den lykkelige Gud’. (1 Timoteus 1:11) Han glæder sig ikke alene over sit skaberværk, men også over at gennemføre sin hensigt. Gennem profeten Esajas erklærede han: „’Alt hvad jeg har lyst til gør jeg’; . . . jeg har sagt det; jeg vil også lade det indtræffe. Jeg har udformet det; jeg vil også gennemføre det.“ (Esajas 46:9-11) Og salmisten sang: „Jehova fryder sig over sine værker.“ (Salme 104:31) Men der er også noget andet der kan glæde Gud. Han siger: „Vær vís, min søn, og lad mit hjerte fryde sig.“ (Ordsprogene 27:11) Tænk hvad det vil sige — vi kan glæde Gud!

Hvordan vi kan glæde Guds hjerte

Læg engang mærke til hvordan familieoverhovedet Noa glædede Jehovas hjerte. Noa „fandt yndest i Jehovas øjne“ fordi „han var uangribelig blandt sine samtidige“. I stærk kontrast til de onde der levede på hans tid, behagede Noa den sande Gud ved sin tro og lydighed i en sådan grad at det kunne siges at „Noa vandrede med den sande Gud“. (1 Mosebog 6:6, 8, 9, 22) „Ved tro byggede Noa gudfrygtigt . . . en ark til redning for sin husstand.“ (Hebræerne 11:7) Jehova glædede sig over Noa og velsignede ham og hans familie ved at sørge for at de overlevede denne turbulente periode af menneskehedens historie.

Patriarken Abraham var også meget bevidst om Jehovas følelser. Hans indgående kendskab til Guds måde at tænke på kom tydeligt til udtryk da Jehova underrettede ham om at han havde i sinde at ødelægge de fordærvede byer Sodoma og Gomorra. Abraham kendte Jehova så godt at han konkluderede at det ville være utænkeligt for Gud at tilintetgøre de retfærdige sammen med de ugudelige. (1 Mosebog 18:17-33) Nogle år senere adlød Abraham Guds befaling og „så godt som ofrede Isak“ i tillid til at „Gud var i stand til at oprejse ham endog fra de døde“. (Hebræerne 11:17-19; 1 Mosebog 22:1-18) Abrahams tænkemåde harmonerede så stærkt med Guds og fik ham til at vise så stærk en tro og lydighed at „han blev kaldt ’Jehovas ven’“. — Jakob 2:23.

En som også glædede Gud, var Israels kong David. Om ham sagde Jehova: „Jeg har fundet David, Isajs søn, en mand efter mit hjerte, som vil gøre alt det jeg ønsker.“ (Apostelgerninger 13:22) Da David stod over for kæmpen Goliat, havde han fuld tillid til Gud og sagde til kong Saul: „Jehova, som har udfriet mig af løvens vold og bjørnens vold, han vil også udfri mig af denne filisters vold.“ Jehova velsignede David for hans tillid til ham ved at hjælpe ham til at besejre Goliat. (1 Samuel 17:37, 45-54) David ønskede ikke alene at hans handlinger, men også ’det hans mund sagde og det hans hjerte grundede over, måtte have Jehovas godkendelse’. — Salme 19:14.

Hvad med os? Hvordan kan vi glæde Jehova? Jo tydeligere vi fornemmer hvad der behager Gud, jo mere vil det gå op for os hvordan vi kan glæde Guds hjerte. Når vi læser i Bibelen, er det vigtigt at lægge mærke til Guds følelser så vi kan blive „fyldt med den nøjagtige kundskab om hans vilje i al visdom og åndelig forståelse, så [vi] kan vandre Jehova værdigt for fuldt ud at behage ham“. (Kolossenserne 1:9, 10) Denne kundskab er grundlaget for at opbygge tro. Og det er vigtigt, for „uden tro er det umuligt at have [Guds] velbehag“. (Hebræerne 11:6) Ja, ved at gøre en ihærdig indsats for at opbygge en stærk tro og bringe vores liv i overensstemmelse med Jehovas vilje kan vi glæde hans hjerte. Samtidig må vi omhyggeligt undgå at gøre noget der kunne såre ham.

Gør ikke Gud bedrøvet

Vi har i beretningen om Noas dage et eksempel på hvad der sårer Jehovas følelser. Der siges om den tid at „jorden blev fyldt med vold. Da så Gud på jorden, og se! den var ødelagt, for alt kød havde ødelagt sin vej på jorden.“ Hvad følte Gud ved synet af dette fordærv og al den vold? „Jehova fortrød at han havde frembragt menneskene på jorden, og han følte sig såret i sit hjerte,“ siges der. (1 Mosebog 6:5, 6, 11, 12) Ondskaben blandt den generation der levede før Vandfloden, havde nået et sådant omfang at Gud ændrede indstilling til den. Det Gud som skaber havde følt for menneskene, ændrede sig til en beslutning om at udslette dem fordi deres ondskab vakte hans mishag.

Det var også en sorg for Jehova når hans eget folk, fortidens Israel, hårdnakket ignorerede hans følelser og hans kærlige vejledning. Salmisten udtalte klagende: „Hvor ofte satte de sig ikke op imod ham i ørkenen, sårede ham i ødemarken! Og gang på gang satte de Gud på prøve, ja, Israels Hellige bedrøvede de.“ Alligevel var han „barmhjertig; han blev ved med at dække over misgerningen og ville ikke ødelægge. Og han trak mange gange sin vrede tilbage og lod ikke al sin forbitrelse vække.“ (Salme 78:38-41) Selv da de oprørske israelitter som fortjent kom til at smage konsekvenserne af deres syndige handlinger, læser vi om Guds reaktion: „I al deres kval var det en kval for ham.“ — Esajas 63:9.

Israels folk havde ignoreret alle vidnesbyrd om Guds særlige omsorg, og „de drev spot med den sande Guds sendebud og ringeagtede hans ord og gjorde nar af hans profeter, indtil Jehovas forbitrelse var vokset mod hans folk i den grad at der ingen lægedom var“. (2 Krønikebog 36:16) Deres gentagne opsætsighed endte med at de „bedrøvede hans hellige ånd“ i en sådan grad at de mistede hans gunst. (Esajas 63:10) Det var derfor kun rimeligt at Gud trak sin beskyttelse bort, og de blev ramt af ulykke da babylonierne erobrede Juda og ødelagde Jerusalem. (2 Krønikebog 36:17-21) Hvor er det sørgeligt når nogle vælger at fremture i en syndig adfærd som sårer og bedrøver deres Skaber.

Bibelen lader os ikke i tvivl om at en uret adfærd bedrøver Gud dybt. (Salme 78:41) Blandt de ting som er frastødende, ja ligefrem en vederstyggelighed for Gud, kan nævnes stolthed, løgn, mord, udøvelse af magi, spådomskunst, forfædredyrkelse, skamløshed, homoseksualitet, utroskab, incest og undertrykkelse af fattige. — 3 Mosebog 18:9-29; 19:29; 5 Mosebog 18:9-12; Ordsprogene 6:16-19; Jeremias 7:5-7; Malakias 2:14-16.

Hvordan ser Jehova på afgudsdyrkelse? I Anden Mosebog, kapitel 20, vers 4 og 5, siges der: „Du må ikke lave dig noget udskåret billede eller noget som helst afbillede af det der er i himmelen oventil eller det der er på jorden nedentil eller det der er i vandene under jorden. Du må ikke bøje dig for dem eller lade dig forlede til at dyrke dem.“ Hvorfor? Fordi afgudsdyrkelse „er en vederstyggelighed for Jehova“. (5 Mosebog 7:25, 26) Apostelen Johannes skrev advarende: „Børnlille, vogt jer for afguderne.“ (1 Johannes 5:21) Og Paulus skrev: „Mine elskede, flygt fra afgudsdyrkelsen.“ — 1 Korinther 10:14.

Søg Guds godkendelse

„De retskafne har [Guds] fortrolighed,“ og „han har behag i dem hvis vej er uangribelig“. (Ordsprogene 3:32; 11:20) De som derimod bliver ved med at forsynde sig mod Gud ved egenrådigt at ignorere eller trodse hans retfærdige normer, vil snart mærke hans mishag. (2 Thessaloniker 1:6-10) Vi kan være forvissede om at han inden længe vil gøre ende på al den ondskab som er så udbredt i dag. — Salme 37:9-11; Zefanias 2:2, 3.

Bibelen siger dog klart og tydeligt at Jehova „ikke ønsker at nogen skal lide undergang, men at alle skal nå til en sindsændring“. (2 Peter 3:9) Han vil hellere vise hengivenhed over for retfærdige som elsker ham, end give udtryk for sit mishag med folk som ikke ønsker at ændre sig. „Jeg finder ikke behag i den ugudeliges død, men i at den ugudelige vender om fra sin vej og bliver i live,“ siger Jehova. — Ezekiel 33:11.

Ingen behøver altså at blive genstand for Jehovas vrede. „Jehova er meget medfølende og barmhjertig.“ (Jakob 5:11) Du kan med fuld tillid til Guds medfølelse ’kaste al din bekymring på ham, for han tager sig af dig’. (1 Peter 5:7) Vi kan være overbeviste om at de som glæder Guds hjerte, har mulighed for at få hans godkendelse og venskab. Det er derfor vigtigere end nogen sinde „at forvisse [sig] om hvad der er velbehageligt for Herren“. — Efeserne 5:10.

Hvor er det dejligt at Gud i sin ufortjente godhed har åbenbaret sine smukke egenskaber og inderste følelser. Og du har mulighed for at fryde hans hjerte. Hvis dét er dit ønske, tilskyndes du til at kontakte Jehovas Vidner der hvor du bor. De vil meget gerne vise dig hvordan de har fundet det realistisk og muligt at glæde Gud.

[Fodnote]

^ par. 3 Se rammen med titlen: „Hvorfor bruger Bibelen menneskelige vendinger om Gud?“

[Ramme på side 7]

Hvorfor bruger Bibelen menneskelige vendinger om Gud?

Eftersom „Gud er en ånd“, kan vi ikke se ham med vore bogstavelige øjne. (Johannes 4:24) Bibelen benytter derfor billedsprog, metaforer og antropomorfismer for at hjælpe os til at fatte Guds magt, majestæt og virke. Med antropomorfismer tillægges ikkemenneskelige væsener menneskelige træk. Bibelen taler for eksempel om at Gud har øjne, ører, hænder, arme, fingre, fødder og hjerte, til trods for at vi ikke kan vide hvordan Guds åndelige legeme ser ud. — 1 Mosebog 8:21; 2 Mosebog 3:20; 31:18; Job 40:9; Salme 18:9; 34:15.

Sådanne beskrivende udtryk skal naturligvis ikke forstås sådan at Guds åndelige legeme har legemsdele sådan som et menneskelegeme har. Antropomorfismer skal ikke tages bogstaveligt. De er blot med til at give os en bedre forståelse af Gud. Uden sådanne udtryk ville det være vanskeligt, for ikke at sige umuligt, at give os mennesker en beskrivelse af Gud som vi kan fatte. Det betyder dog ikke at Jehova Guds personlighed er opfundet af mennesker. Bibelen siger klart og tydeligt at mennesket er dannet i Guds billede — ikke at Gud er dannet i menneskets billede. (1 Mosebog 1:27) Da Bibelens skribenter er „inspireret af Gud“, er deres beskrivelse af Guds personlighed i virkeligheden Guds egen beskrivelse af sine personlige egenskaber — de samme egenskaber som han i større eller mindre udstrækning har indgivet sine jordiske menneskeskabninger. (2 Timoteus 3:16, 17) Der er derfor ikke tale om egenskaber som mennesker tillægger Gud, men om egenskaber som Gud har, og som han har nedlagt i os mennesker.

[Illustration på side 4]

Noa fandt yndest i Guds øjne

[Illustration på side 5]

Abraham var meget bevidst om Guds måde at tænke på

[Illustration på side 6]

David havde fuld tillid til Jehova

[Illustration på side 7]

Ved at læse i Bibelen lærer du hvordan man kan glæde Guds hjerte

[Kildeangivelse på side 4]

Med tilladelse af Anglo-Australian Observatory, foto af David Malin