Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Børneopdragelse — en stor udfordring

Børneopdragelse — en stor udfordring

Børneopdragelse — en stor udfordring

DET er sent på aftenen, og en restauratør er ved at gøre klar til at lukke og gå hjem. Men så kommer der to kvinder og et barn og bestiller mad. Værten er meget træt og har mest lyst til at sige at restauranten er lukket, men han beslutter sig for at betjene dem. Mens de to kvinder sidder og taler sammen over måltidet, løber barnet frem og tilbage i restauranten, taber småkager på gulvet og træder rundt i dem. Moderen gør ikke noget for at få barnet til at holde op, men smiler blot. Da gæsterne endelig går, må den udmattede vært i gang med at gøre rent efter barnet.

Som denne lille hverdagssituation viser, lægges der i mange familier ikke så megen vægt på børneopdragelse. Det kan der være forskellige årsager til. Nogle forældre er meget eftergivende og lader børnene gøre det de har lyst til, fordi de mener at børnene skal have en vis frihed. Det kan også være at nogle på grund af travlhed ikke har tid til at give deres børn den opmærksomhed og vejledning de har behov for. Andre forældre bekymrer sig mest om børnenes skolegang og giver dem næsten ubegrænset frihed så længe de bare får gode karakterer i skolen og kan komme på universitetet.

Nogle mener dog at forældrene og samfundet som et hele må have nogle mere konkrete værdinormer. De begrunder det med at man ser børn blive involveret i alle former for kriminalitet, og at der bliver mere og mere vold i skolerne. På den baggrund fremhæver inspektøren for en mellemskole i Seoul i Sydkorea vigtigheden af at lære gode manerer og tilegne sig nogle gode menneskelige egenskaber. Han siger: „Gode egenskaber må komme forud for lærdom.“

Mange af de forældre som ønsker at deres børn skal have en videregående uddannelse og gøre karriere, vender det døve øre til de advarende røster. Hvis du er far eller mor, hvordan ønsker du så at dine børn skal blive? Ansvarsbevidste voksne med sans for hvad der er moralsk rigtigt? Nogle der er hensynsfulde over for andre, har let ved at tilpasse sig og har en imødekommende personlighed? Så vil det sikkert interessere dig at læse den næste artikel.