’Hun lærte os at respektere hendes tro’

ET AF Jehovas Vidner fra Rovigo-provinsen i Italien fik at vide at hun havde en svulst, og at hendes situation var kritisk. Efter at hun adskillige gange havde været indlagt på hospitalet, hvor hun havde bedt om at blive behandlet uden blodtransfusion, kom hun hjem og blev passet af sygeplejersker med speciale i pleje af kræftpatienter.

Denne 36-årige patients stærke tro og villighed til at samarbejde gjorde dybt indtryk på de læger og sygeplejersker der behandlede hende. Kort før hun døde af sin sygdom, skrev en af de sygeplejersker der passede hende, en artikel i et sygeplejetidsskrift om sine oplevelser med Angela, som han kaldte hende.

„Angela er fuld af liv og har viljen til at leve. Hun er sig situationen bevidst og forstår at hun er alvorligt syg, og ligesom enhver anden ville gøre, søger hun at finde en behandling eller et lægemiddel der kan hjælpe hende . . . Vi sygeplejersker kom lidt efter lidt ind på livet af hende og mødte kun velvilje. Angelas åbenhed gjorde det hele nemt for os. Det var en fornøjelse at komme og passe hende, for vi havde altid en varm, menneskelig kontakt som var til gensidig gavn og glæde. . . . Det blev hurtigt klart at hendes tro ville komme til at udgøre en hindring i forbindelse med sygdomsbehandlingen.“ Dette var sygeplejerskens holdning fordi han mente at Angela burde have blodtransfusioner, men det nægtede hun at tage imod. — Apostelgerninger 15:28, 29.

„Som professionelle behandlere fortalte vi Angela at vi ikke var enige med hende i hendes beslutning, men hun har hjulpet os til at forstå hvad livet betyder for hende. Vi forstod også hvor vigtig hendes tro er, både for hende selv og for hendes familie. Angela har ikke givet op, hun er ikke bukket under for sygdommen, men er stærk og tapper. Hun ønsker at leve og vil kæmpe for sit liv. Hun har fortalt os om sin overbevisning og sin beslutning. Og hun har en beslutsomhed som vi ofte ikke har, og en tro som vores ikke kan måle sig med. . . . Angela har lært os vigtigheden af at respektere hendes tro, selv når den ikke harmonerer med vores professionelle etik. . . . Vi føler at det Angela har lært os, er utrolig vigtigt, for vi kommer i berøring med alle typer mennesker i alle mulige situationer og med alle former for tro, og hver eneste af dem kan vi lære noget af og give noget til.“

Artiklen henviste derefter til de „Professionelle etiske retningslinjer for italienske sygeplejersker“, der blev vedtaget i 1999, og som siger: „Sygeplejersken handler under hensyntagen til den enkeltes religiøse, etiske og kulturelle værdinormer såvel som race og køn.“ Indimellem kan det måske være vanskeligt for læger og sygeplejersker at respektere en patients religiøse overbevisning, og man kan ikke andet end være taknemmelig mod dem der er villige til at gøre det.

De beslutninger Jehovas Vidner træffer i forbindelse med sundhed og lægebehandling, er nøje gennemtænkte. Jehovas Vidner tager det Bibelen siger, alvorligt, og som Angelas tilfælde viste, er de ikke fanatiske. (Filipperne 4:5) Rundt om i verden er et stigende antal behandlere inden for sundhedssektoren villige til at respektere Jehovas Vidners samvittighed.