’Lær dem at holde alt det jeg har befalet jer’
’Lær dem at holde alt det jeg har befalet jer’
„Gå derfor ud og gør disciple . . . idet I lærer dem at holde alt det jeg har befalet jer.“ — MATTÆUS 28:19, 20.
1. Hvilken samtale fandt sted mellem disciplen Filip og en mand fra Ætiopien?
MANDEN var rejst hele vejen fra Ætiopien til Jerusalem. Dér havde han deltaget i tilbedelsen af den Gud han elskede, Jehova. Åbenbart elskede han også Guds inspirerede ord, for han var nu på tilbagevejen og sad i sin vogn og læste en afskrift af profeten Esajas’ Bog da Filip, en af Jesu disciple, løb hen på siden af vognen. Her spurgte Filip ætiopieren: „Forstår du egentlig det du læser?“ Manden svarede: „Hvordan skulle jeg dog kunne det når ingen vejleder mig?“ Derpå gav Filip sig til at forklare Skriften for denne oprigtige bibellæser og hjalp ham til at blive en Jesu discipel. — Apostelgerninger 8:26-39.
2. (a) Hvorfor var det et godt svar ætiopieren gav Filip? (b) Hvilke spørgsmål som har forbindelse med Jesu befaling om at gøre disciple, vil vi nu se på?
2 Læg mærke til ætiopierens svar: „Hvordan skulle jeg dog kunne det når ingen vejleder mig?“ Ja, han havde brug for en som kunne vejlede ham, en som kunne forklare ham det han læste. Udtalelsen illustrerer meget godt en bestemt del af Jesu befaling om at gøre disciple. Hvilken? Lad os for at få svar på dette spørgsmål fortsætte vores behandling af Jesu ord i Mattæusevangeliet, kapitel 28. I den foregående artikel beskæftigede vi os med spørgsmålene „hvorfor?“ og „hvor?“ Vi vil nu se på to spørgsmål til som har forbindelse med Jesu befaling om at gøre disciple — „hvad?“ og „hvor længe?“
„Idet I lærer dem at holde alt det jeg har befalet jer“
3. (a) Hvordan bliver man en discipel af Jesus Kristus? (b) Hvad hører med til undervisningen?
3 Hvad skal vi lære dem der ønsker at blive disciple af Jesus Kristus? Jesus sagde til sine disciple: „Gå derfor ud og gør disciple af folk af alle nationerne, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og den hellige ånds navn, og idet I lærer dem at holde alt det jeg har befalet jer.“ (Mattæus 28:19, 20) Vores undervisning skal altså bestå i det Jesus befalede. * Men hvordan sikrer man sig at en der lærer Jesu befalinger at kende, ikke alene bliver en discipel, men også bliver ved med at være det? En vigtig faktor fremgår af den omhu hvormed Jesus valgte sine ord. Læg mærke til at han ikke blot sagde: ’Lær dem alt det jeg har befalet jer.’ Men: ’Lær dem at holde alt det jeg har befalet jer.’ (Mattæus 19:17) Hvad vil det sige?
4. (a) Hvad vil det sige at holde en befaling? (b) Vis med et eksempel hvordan vi lærer en at holde Jesu befalinger.
4 At holde en befaling vil sige „at overholde, følge eller rette sig efter“ den. Hvordan lærer man da en elev at rette sig efter det Jesus har befalet? Man kan illustrere det med den måde hvorpå en kørelærer underviser sine elever i at overholde færdselsreglerne. Kørelæreren oplyser måske sine elever om disse regler i teorilokalet. Men for at lære eleverne at overholde dem må han vejlede dem når de færdes i trafikken, og sørge for at de i praksis anvender det de har lært. Det samme gælder når vi studerer Bibelen med nogen. Først oplyser vi dem om Jesu befalinger. Men derefter må vi vejlede dem når de prøver at anvende det de lærer, i det daglige liv og i forkyndelsen. (Johannes 14:15; 1 Johannes 2:3) Det vil sige at hvis vi til fulde skal følge Jesu befaling og gøre disciple, må vi både oplyse og vejlede. På den måde efterligner vi både Jesus og Jehova. — Salme 48:14; Åbenbaringen 7:17.
5. Hvorfor kan en vi studerer Bibelen med, være lidt betænkelig ved at skulle adlyde Jesu befaling om at gøre disciple?
5 At lære andre at holde Jesu befalinger betyder også at de må lære at følge befalingen om at gøre disciple. Det kan måske give anledning til bekymring hos nogle af dem vi studerer Bibelen med. Selvom de tidligere har været aktive medlemmer af en af kristenhedens kirker, er det ikke sandsynligt at deres tidligere religiøse vejledere nogen sinde har lært dem at gå ud og gøre disciple. Nogle religiøse ledere indrømmer åbent at kirkerne er kommet sørgeligt til kort med hensyn til at lære hjorden at forkynde. I en kommentar til Jesu befaling om at gå ud i verden og hjælpe alle slags mennesker til at blive disciple siger den bibelkyndige John R.W. Stott: „At vi ikke har formået til fulde at adlyde denne befaling, er de evangeliske kristnes største svaghed med hensyn til udbredelsen af evangeliet i dag.“ Og han tilføjer: „Vi er tilbøjelige til at forkynde vores budskab på afstand. Vi kunne sammenlignes med nogle der råber til en druknende hvad han skal gøre, mens de selv befinder sig i sikkerhed på strandbredden. Vi svømmer ikke ud for at redde ham. Vi er bange for at blive våde.“
6. (a) Hvordan kan vi følge Filips eksempel når vi studerer Bibelen med en interesseret? (b) Hvordan kan vi hjælpe vedkommende når han eller hun begynder at deltage i forkyndelsen?
6 Hvis en vi studerer Bibelen med, har tilhørt en kirke hvis medlemmer er „bange for at blive våde“, kan det være svært for vedkommende at overvinde sin frygt for „vand“ og adlyde Jesu befaling om at gøre disciple. Det er derfor klart at eleven har brug for hjælp. Men vi må være tålmodige når vi giver den undervisning og vejledning der giver større forståelse, og som vil tilskynde til handling, ligesom Filips undervisning hjalp ætiopieren og tilskyndede ham til at blive døbt. (Johannes 16:13; Apostelgerninger 8:35-38) Ønsket om at lære de nye at efterkomme befalingen om at gøre disciple vil desuden tilskynde os til at arbejde sammen med dem når de tager deres første skridt i forkyndelsen. — Prædikeren 4:9, 10; Lukas 6:40.
„Alt det jeg har befalet jer“
7. Hvilke bud er indbefattet i at lære nye „at holde alt det“ Jesus har befalet?
7 Vi vil ikke begrænse os til blot at lære de nye at gøre disciple. Jesus sagde at vi skulle lære dem „at holde alt det“ han havde befalet. Hertil hører naturligvis de to store bud — at elske Gud og elske sin næste. (Mattæus 22:37-39) Hvordan kan man lære en ny discipel at holde disse to bud?
8. Vis med et eksempel hvordan en ny discipel kan lære at følge buddet om at vise kærlighed.
8 Vi kan igen tænke på illustrationen med den der skal lære at køre bil. På sin vej gennem trafikken med læreren ved siden af sig lærer eleven ikke blot ved at lytte til hvad kørelæreren siger, men også ved at lægge mærke til andre bilister. Kørelæreren gør måske opmærksom på en kørende der hensynsfuldt giver plads for en anden så denne kan komme ind i rækken af biler foran ham; eller der er en der høfligt skifter til nærlys for ikke at blænde de modkørende trafikanter; eller der er en som er standset op for at hjælpe en bilist der har fået motorstop. Det er eksempler som eleven kan lære af. På samme måde lærer en ny discipel der færdes på livets vej, ikke blot af sin lærer, men også af de gode eksempler han ser i menigheden. — Mattæus 7:13, 14.
9. Hvordan lærer en ny discipel hvad det vil sige at holde befalingen om at vise kærlighed?
9 For eksempel lægger den nye måske mærke til hvordan en enlig mor kommer til rigssalen med sine små børn — trods det arbejde det sikkert har kostet hende. Han ser måske også en der trofast kommer til møderne trods sin depression, eller en ældre enke der kører andre ældre til møderne, eller en teenager der hjælper til med at gøre rent i rigssalen. Han lægger måske også mærke til en ældste i menigheden der trofast fører an i forkyndelsen samtidig med at han tager sig af sine mange pligter i menigheden. Den interesserede er måske også med på besøg hos en broder i menigheden der er invalid og bundet til hjemmet, men som er til stor opmuntring for alle som besøger ham. Den nye bliver måske også gjort opmærksom på et ægtepar der er ved at gøre store forandringer i deres liv for at kunne tage sig af deres gamle og svage forældre. Ved at iagttage disse venlige, hjælpsomme og trofaste kristne lærer den nye discipel hvad det vil sige at elske Gud og næsten, især ens trosfæller. (Ordsprogene 24:32; Johannes 13:35; Galaterne 6:10; 1 Timoteus 5:4, 8; 1 Peter 5:2, 3) På denne måde kan og bør hvert eneste medlem af den kristne menighed være lærer og vejleder. — Mattæus 5:16.
„Indtil afslutningen på tingenes ordning“
10. (a) Hvor længe vil vi fortsætte med at gøre disciple? (b) Hvordan er Jesus et eksempel med hensyn til at fuldføre en gerning?
10 Hvor længe skal vi fortsætte med at gøre disciple? Indtil den nuværende tingenes ordning når sin afslutning. (Mattæus 28:20) Kan vi opfylde denne del af Jesu befaling? Det er vi besluttede på at gøre som en verdensomspændende menighed. I de forgangne år har vi med glæde givet af vores tid, kræfter og midler for at finde dem som er „ret indstillet til evigt liv“. (Apostelgerninger 13:48) I øjeblikket bruger Jehovas Vidner i hele verden gennemsnitlig tre millioner timer hver eneste dag året rundt i arbejdet med at forkynde Riget og gøre disciple. På den måde følger vi Jesu eksempel, for han sagde: „Min mad er at gøre hans vilje som har sendt mig, og at fuldføre hans gerning.“ (Johannes 4:34) Det er også vort oprigtige ønske. (Johannes 20:21) Vi vil ikke blot påbegynde den gerning han har betroet os, men også fuldføre den. — Mattæus 24:13; Johannes 17:4.
11. Hvad er der sket med nogle af vore kristne brødre og søstre, og hvad kunne vi spørge os selv om?
11 Vi er imidlertid kede af at nogle af vore trosfæller tilsyneladende er blevet åndeligt svage og som følge deraf tager mindre del i forkyndelsen eller helt er holdt op med at følge befalingen om at gøre disciple. Er der nogen måde hvorpå vi kan hjælpe dem til igen at komme i menigheden og tage del i forkyndelsesarbejdet? (Romerne 15:1; Hebræerne 12:12) Den måde hvorpå Jesus hjalp sine apostle da de for en tid var blevet svage, viser hvad vi måske kan gøre i dag.
Vis omsorg
12. (a) Hvad gjorde apostlene umiddelbart før Jesu død? (b) Hvordan behandlede Jesus sine apostle selvom de havde vist tegn på alvorlig svaghed?
12 Da Jesu tjeneste på jorden nærmede sig sin afslutning og hans død var nært forestående, ’forlod alle apostlene ham og flygtede’. Som Jesus havde forudsagt, ’spredtes de hver til sit’. (Markus 14:50; Johannes 16:32) Hvordan behandlede Jesus nu sine åndeligt svækkede venner? Kort efter sin opstandelse sagde han til nogle af sine disciple: „Vær ikke bange! Gå hen og giv mine brødre besked, så de kan tage af sted til Galilæa; og dér vil de se mig.“ (Mattæus 28:10) Skønt apostlene havde vist tegn på alvorlig svaghed, kaldte Jesus dem stadig for sine „brødre“. (Mattæus 12:49) Han havde ikke opgivet dem. Han var barmhjertig og tilgivende, ligesom Jehova er barmhjertig og tilgivende. (2 Kongebog 13:23) Hvordan kan vi efterligne Jesus?
13. Hvordan bør vi betragte dem som er blevet åndeligt svage?
13 Vi må have omsorg for dem som er begyndt at tage mindre del i forkyndelsen eller helt er holdt op. Vi husker stadig deres kærlighedsgerninger og hvor nidkære de var før i tiden, måske gennem mange år. (Hebræerne 6:10) Vi savner dem virkelig. (Lukas 15:4-7; 1 Thessaloniker 2:17) Hvordan kan vi da vise at vi har omsorg for dem?
14. Hvordan kan vi hjælpe en der er svag, på samme måde som Jesus hjalp sine apostle?
14 Jesus sagde til de nedslåede apostle at de skulle gå til Galilæa, og at de ville se ham dér. I realiteten indbød Jesus dem til et særligt møde. (Mattæus 28:10) På samme måde opmuntrer vi dem som er blevet åndeligt svage, til at komme til møderne i den kristne menighed, ja, måske er det nødvendigt at opmuntre dem mere end én gang. I apostlenes tilfælde gav indbydelsen resultat, for „de elleve disciple tog . . . af sted til Galilæa, til det bjerg som Jesus havde aftalt med dem“. (Mattæus 28:16) Bliver vi ikke fyldt af glæde når nogle som er svage, på samme måde tager imod vores indbydelse og igen begynder at komme til de kristne møder? — Lukas 15:6.
15. Hvordan kan vi følge Jesu eksempel når nogle som er svage, kommer til møde i rigssalen?
15 Hvad gør vi så når en af disse svage kommer til møde i rigssalen? Ja, hvad gjorde Jesus da han så sine apostle — der for en tid var blevet svage i troen — på det aftalte mødested? Han trådte hen til dem og talte til dem. (Mattæus 28:18) Han holdt sig ikke på afstand og stod og stirrede på dem. Nej, han gik hen til dem. Forestil jer hvor lettede apostlene må være blevet da Jesus tog dette initiativ! Måtte vi også tage initiativ til at gå hen og byde nogle som er åndeligt svage, hjerteligt velkommen når de har overvundet sig selv til at komme i den kristne menighed igen.
16. (a) Hvad kan vi lære af den måde Jesus optrådte på over for sine disciple? (b) Hvordan kan vi følge Jesu eksempel med hensyn til at hjælpe dem som er svage? (Se fodnoten).
16 Hvad gjorde Jesus ellers? For det første kundgjorde han: „Al myndighed i himmelen og på jorden er blevet givet mig.“ For det andet befalede han: „Gå derfor ud og gør disciple.“ Og for det tredje lovede han: „Jeg er med jer alle dage.“ Men lagde du mærke til hvad Jesus ikke gjorde? Han bebrejdede ikke disciplene deres svaghed og tvivl. (Mattæus 28:17) Virkede det godt? Ja. Inden længe var apostlene atter i gang med ’at undervise og forkynde’. (Apostelgerninger 5:42) Måske vil vi se et lignende positivt resultat i vores menighed når vi følger Jesu eksempel med hensyn til at hjælpe dem som er svage. * — Apostelgerninger 20:35.
„Jeg er med jer alle dage“
17, 18. Hvilken opmuntring og trøst finder vi i Jesu ord: „Jeg er med jer alle dage“?
17 De sidste ord i Jesu befaling, „jeg er med jer alle dage“, er meget opmuntrende for alle som stræber efter at adlyde Jesu befaling om at gøre disciple. Uanset den modstand vores arbejde måtte støde på, og uanset den dårlige omtale og bagtalelse vore fjender udsætter os for, har vi ikke nogen grund til at frygte. Hvorfor ikke? Fordi vores Fører, Jesus Kristus, som har „al myndighed i himmelen og på jorden“, er med os og vil støtte os.
18 Jesu løfte: „Jeg er med jer alle dage,“ indeholder også en stor trøst. Mens vi flittigt bestræber os for at adlyde Jesu befaling om at gøre disciple, oplever vi ikke blot dage hvor vi er glade, men også dage hvor vi er kede af det. (2 Krønikebog 6:29) Nogle af os er ramt af sorg fordi vi har mistet en vi holder af. (1 Mosebog 23:2; Johannes 11:33-36) Andre kæmper med alderdommens problemer når helbredet og kræfterne svigter. (Prædikeren 12:1-6) Atter andre oplever dage hvor de føler sig modløse og deprimerede. (1 Thessaloniker 5:14) Og flere og flere har alvorlige økonomiske vanskeligheder at kæmpe med. Men til trods for alt dette holder vi ud i tjenesten fordi Jesus er med os „alle dage“, også de dage som er svære at komme igennem. — Mattæus 11:28-30.
19. (a) Hvilke instruktioner indeholder Jesu befaling om at gøre disciple? (b) Hvad sætter os i stand til at fuldføre befalingen?
19 Som vi har set i denne og den foregående artikel, er Jesu befaling om at gøre disciple meget omfattende. Han fortalte os ikke alene hvor og hvorfor vi skulle gøre som han har befalet, men også hvad vi skulle sige, og hvor længe vi skulle efterkomme befalingen. Det er sandt at det er en udfordring at gøre alt dette, men i bevidstheden om at Jesus selv er med os, kan vi fuldføre arbejdet! Mener du ikke det?
[Fodnoter]
^ par. 3 Et opslagsværk gør opmærksom på at befalingen om at døbe og undervise ikke er „to på hinanden følgende handlinger“. „Undervisningen er en fortsat proces som dels går forud for dåben . . . og dels følger efter dåben.“
^ par. 16 Yderligere oplysninger i denne forbindelse findes i Vagttårnet for 1. februar 2003, side 15-18.
Hvad vil du svare?
● Hvordan lærer vi andre at holde alt det Jesus har befalet?
● Hvad kan en ny discipel lære ved at betragte andre i menigheden?
● Hvad kan vi gøre for at hjælpe dem der er blevet åndeligt svage?
● Hvilken opmuntring og trøst kan vi hente i Jesu løfte: „Jeg er med jer alle dage“?
[Studiespørgsmål]
[Illustrationer på side 15]
Vi må være både lærere og vejledere
[Illustrationer på side 17]
En ny discipel lærer meget af andres eksempel
