Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Kappadokien — Hvor folk levede i boliger skabt af vind og vand

Kappadokien — Hvor folk levede i boliger skabt af vind og vand

Kappadokien — Hvor folk levede i boliger skabt af vind og vand

APOSTELEN Peter omtalte Kappadokien. Hans første inspirerede brev var blandt andet henvendt til „de midlertidige indbyggere der er spredt rundt om i . . . Kappadokien“. (1 Peter 1:1) Hvilken slags land var Kappadokien? Hvorfor boede indbyggerne i boliger der var udhugget i klipper? Hvordan kom de i berøring med kristendommen?

Englænderen W.F. Ainsworth besøgte Kappadokien i 1840’erne, og han fortalte: „Vi blev pludselig helt væk i en skov af kegle- og søjleformede klipper.“ I vor tid forbløffer det usædvanlige landskab også dem der besøger denne del af Tyrkiet. Som tavse skildvagter i tætte klynger står der nogle mærkelige „stenstatuer“ i de kappadokiske dale. Nogle af dem ligner gigantiske skorstene der rager op i en højde af 30 meter eller derover. Andre minder om gigantiske isvafler, obelisker eller paddehatte.

Når solen skinner på disse statuer, får de mange smukke farver i løbet af dagen. Ved daggry er de svagt lyserøde. Midt på dagen bliver de elfenbensfarvede, og mens solen er ved at gå ned, får de en gylden okkerfarve. Men hvor kom denne „skov af kegle- og søjleformede klipper“ fra? Og hvorfor bosatte folk fra egnen sig i dem?

Skabt af vind og vand

Kappadokien ligger midt i Anatolien, som forbinder Asien og Europa. Hele området ville have været højslette hvis ikke der havde ligget to vulkaner. For tusinder af år siden forårsagede voldsomme udbrud i disse vulkaner at området blev dækket af to klippearter, den ene hård basalt og den anden blød tuf, en lys bjergart dannet af størknet vulkansk aske.

Efterhånden som floder, regn og vind borteroderede den bløde tuf, dannedes der canyoner. Med tiden skete der en erosion af nogle af de klipper der stødte op til canyonerne. Klipperne blev til tusinder af kegleformede stensøjler, og området blev fyldt med skulpturer hvis lige ikke findes noget andet sted på jorden. Nogle af de kegleformede klipper kom ligefrem til at ligne bikager, for lokalbefolkningen udhuggede sig boliger i de bløde klipper, og efterhånden som familien voksede, udhuggede de flere rum. Beboerne fandt at hulerne var kølige om sommeren og varme om vinteren.

Et knudepunkt for den daværende verden

Huleboerne i Kappadokien ville stort set have været overladt til sig selv hvis ikke de havde boet ved et vigtigt knudepunkt for den daværende verden. Silkevejen, den berømte 6500 kilometer lange handelsvej som forbandt Romerriget med Kina, gik gennem Kappadokien. Foruden de handelsrejsende benyttede persiske, græske og romerske hære også ruten. Disse rejsende medbragte nye religiøse idéer.

I det andet århundrede f.v.t. sås jødiske samfund i Kappadokien. Og i år 33 e.v.t. var jøder fra dette område til stede i Jerusalem for at fejre pinsen. Derfor forkyndte Peter efter udgydelsen af den hellige ånd for kappadokiske jøder. (Apostelgerninger 2:1-9) Tilsyneladende tog nogle af dem imod budskabet, og de bragte deres nyfundne tro med sig hjem. Det var grunden til at Peter i sit første brev henvendte sig til de kristne i Kappadokien.

Som årene gik, begyndte de kristne i Kappadokien imidlertid at blive påvirket af hedensk filosofi. Tre førende kappadokiske kirkeledere i det fjerde århundrede forsvarede endog på det kraftigste den ubibelske lære om treenigheden. Disse var Gregor af Nazianz, Basilios den Store og hans bror Gregor af Nyssa.

Basilios den Store opfordrede desuden til at man førte en munketilværelse. De beskedne kappadokiske boliger som var udhugget i klipperne, egnede sig til den asketiske livsform han anbefalede. Efterhånden som munkesamfundet voksede, blev der endog bygget kirker indeni nogle af de større kegleformede klippeformationer. Omkring det 13. århundrede var der blevet udhugget omkring 300 kirker i klipperne. Mange af dem er bevaret til i dag.

Selvom kirkerne og klostrene ikke længere benyttes, har lokalbefolkningens levevis ikke ændret sig meget gennem århundrederne. Mange huler bruges endnu som bolig. De der aflægger Kappadokien et besøg, vil helt sikkert forbløffes over at se hvordan lokalbefolkningen på opfindsom vis har omdannet naturlige formationer til praktiske boliger.

[Kort på side 24, 25]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

KAPPADOKIEN

KINA (Kathai)