Jehovas skaberværk i al sin pragt

’Sommer og vinter skal aldrig ophøre’

I ØRKENEN bager den brændende sol. Andre steder på Jorden bringer Solen varme efter en kold vinter. Ja, Solen er en af de væsentligste faktorer bag klimaer og årstider.

Årstiderne giver forskellige vejrforhold Jorden over. Hvordan virker de forskellige årstider på dig? Nyder du de forfriskende forårsdage hvor træer og blomster får nyt liv? De lange, lyse sommeraftener? De klare efterårsdage hvor træernes løv skifter til smukke, gyldne farver? Eller vinterens fredfyldte skov når den er klædt i sne?

Hvorfor skifter årstiderne egentlig? Det skyldes kort sagt Jordens hældning. Dens omdrejningsakse hælder cirka 23,5 grader i forhold til Jordens bane omkring solen. Hvis ikke Jordens akse havde denne hældning, ville vi ikke have de skiftende årstider, men samme klima året rundt. Det ville naturligvis berøre vegetationen og de forskellige afgrøders vækstperioder.

Man kan se Skaberens visdom i årstidernes skiften. Henvendt til Jehova sagde salmisten ydmygt: „Du fastsatte alle jordens grænser; sommer og vinter — du dannede dem.“ — Salme 74:17. *

Himmellegemernes stilling er med til at vise hvilken årstid vi befinder os på. Da Gud skabte vores solsystem, erklærede han: „Lad der komme lysgivere på den udstrakte himmel . . . og de skal tjene til tegn og til afmærkning af årstider og til afmærkning af dage og år.“ (1 Mosebog 1:14) I løbet af et år vil Jorden passere gennem to punkter i sin kredsløbsbane hvor Solen ved middagstid står i zenit over ækvator. Disse punkter kaldes jævndøgnspunkter, og i mange lande opfattes de som begyndelsen på henholdsvis foråret og efteråret. Ved jævndøgn er dag og nat næsten lige lange overalt på Jorden.

Hvorfor årstiderne skifter, og hvornår de gør det, afhænger ikke kun af himmellegemernes bevægelse. Årstider, klima og vejr er nært forbundet i det komplekse system der opretholder livet på Jorden. Apostelen Paulus og hans rejsefælle Barnabas hentydede til dette da de forkyndte for mennesker i Lilleasien, hvoraf mange var godt kendt med landbrug og fødevareproduktion. De sagde at Gud er den der „har givet jer regn fra himmelen og frugtbare tider, har mættet jeres hjerter med føde og glæde“. — Apostelgerninger 14:14-17.

Fødekæden og biodiversiteten er på kompliceret vis forbundet med både vejr og klima. Det skyldes ikke mindst den enestående proces kaldet fotosyntese, der foregår i landjordens vegetation såvel som i havets fytoplankton. At det er Jehova der står bag alt dette, henledte Paulus meget passende opmærksomheden på med ordene: „[Jorden] som drikker regnen der ofte falder på den, og som så frembringer vegetation velegnet for dem for hvis skyld den jo dyrkes, får til gengæld en velsignelse fra Gud.“ — Hebræerne 6:7.

Ordet „velsignelse“ får ny betydning når man tænker på hvad der sker når foråret giver  mildere vejr, længere dage, mere sol og forfriskende regn. Blomsterne springer ud, og insekterne kommer frem fra deres vinterhi og er klar til at bestøve dem. Fuglene, for eksempel den blå skovskade som man kan se her, giver skoven både farve og lyd, og landskabet bliver levende. Det er som om pulsen i naturen stiger og organismerne vågner og kan fortsætte deres livscyklus. (Højsangen 2:12, 13) Det der vil ende med høsten sidst på sommeren, er i gang. — 2 Mosebog 23:16.

Ja, Jehovas værk er storslået. At han har anbragt Jorden sådan at vi har skiftende årstider, dag og nat, såtid og høsttid, er med til at bekræfte dette. Vi er aldrig i tvivl om at vinter efterfølges af sommer. Faktisk har Gud lovet at det vil være sådan: „Herefter skal, i alle de dage jorden består, såtid og høsttid, kulde og hede, sommer og vinter, dag og nat aldrig ophøre.“ — 1 Mosebog 8:22.

[Fodnote]

[Ramme/illustration på side 9]

En drabant som livet afhænger af

Månen har altid inspireret og fascineret mennesker. Men er du klar over at Månen har indflydelse på årstiderne? Den er med til at bevare jordaksens hældning. Dette „har afgørende betydning for opretholdelsen af de forhold der muliggør liv på Jorden,“ siger videnskabsmanden og forfatteren Andrew Hill. Uden denne store, naturlige drabant til at bevare hældningen på vores planets omdrejningsakse ville temperaturen stige, og livet på Jorden ville sandsynligvis ikke længere være muligt. Et hold af astronomer har derfor konkluderet: „Man kan betragte Månen som en klimaregulator for Jorden.“ — Salme 104:19.

[Kildeangivelse]

Måne: U.S. Fish & Wildlife Service, Washington, D.C./Bart O’Gara

[Illustration på side 9]

Dromedarer, Nordafrika og den Arabiske Halvø