Et godt styre efterlyses

„Den voksende indbyrdes afhængighed i verden er årsag til en række globale problemer som de enkelte lande ikke længere selv kan løse. Kun gennem et verdensomspændende samarbejde vil vi kunne magte de voksende farer og vanskeligheder som menneskeheden står over for.“ — Ghulam Umar, pakistansk politisk analytiker.

VOR tids verden er fuld af paradokser. Omgivet af materiel overflod slider mange hårdt for bare at tjene til dagen og vejen. Den nuværende generation af computerbrugere er nok mere veluddannet og velinformeret end tidligere generationer, og dog har flere og flere svært ved at finde fast arbejde. Man synes at have større frihed end nogen sinde før, men alligevel lever millioner i en atmosfære af frygt, utryghed og uvished. Skønt der i dag tilsyneladende er et utal af muligheder at vælge imellem, er det, på grund af korruption og lovløshed i alle samfundslag, håbløst for mange at få del i disse.

De problemer som menneskeheden står over for, er så omfattende at de hverken kan løses af en enkelt nation eller af en gruppe af nationer. Det har mange indset, og de har konkluderet at verdensfred og sikkerhed kun kan blive en realitet hvis alle nationer forenes under ét styre. Det er en idé som for eksempel Albert Einstein også var fortaler for i mange år. Han sagde i 1946: „Jeg er overbevist om at flertallet af jordens folkeslag ville foretrække at leve i fred og sikkerhed . . . Menneskenes længsel efter fred vil kun kunne realiseres ved dannelsen af en verdensregering.“

Nu, over halvtreds år senere, har man endnu ikke opnået denne grundlæggende fred. I en kommentar til nogle af de udfordringer man står over for i det 21. århundrede, stod der i den franske avis Le Monde: „Det gælder om at skabe et retsligt, administrativt og forfatningsmæssigt grundlag for et internationalt styre som hvor som helst i verden vil være i stand til at gribe ind over for tilfælde af etniske udrensninger og massakrer i løbet af et øjeblik. Det gælder om at acceptere at Jorden fremover er ét land.“ Hvem, eller hvad, har den nødvendige magt og evne til at kunne gennemføre dette og garantere at mennesker overalt får en fredfyldt fremtid?

Er De Forenede Nationer svaret?

Mange nærer forhåbninger om at De Forenede Nationer vil kunne indføre verdensfred. Men er FN det styre der vil kunne indføre fred og sikkerhed i verden? Det skorter i hvert fald ikke på velklingende politiske udtalelser som virker både inspirerende og lovende. „Millennium-deklarationen“ for De Forenede Nationers Generalforsamling i år 2000 indeholdt for eksempel  denne resolution: „Både inden for et lands grænser og imellem forskellige lande vil vi sætte alt ind på at frigøre vore folk fra krigens svøbe der i løbet af det sidste årti har kostet over 5 millioner mennesker livet.“ Sådanne proklamationer har gjort at FN er blevet beundret og rost, og ført til at organisationen i 2001 fik overrakt Nobels fredspris. I forbindelse med denne hædersbevisning udtalte den norske Nobelkomité at „den eneste opnåelige vej til global fred og samarbejde går gennem De Forenede Nationer“.

Har De Forenede Nationer, der blev oprettet i 1945, da vist sig at kunne indføre ægte og varig verdensfred? Nej, på grund af de forskellige medlemslandes selviske og nationalistiske interesser er mange af FN’s bestræbelser slået fejl. Som en avisredaktør udtrykker det, mener de fleste at FN ikke er andet end „en slags barometer for den globale holdning“, og at „dens dagsorden er fyldt med problemstillinger der har været debatteret i årevis, og som man ikke er nået frem til nogle nævneværdige løsninger på“. Spørgsmålet er derfor stadig: Vil jordens nationer nogen sinde kunne forenes?

Ifølge Bibelen vil en sådan enhed snart blive en realitet. Hvordan vil det ske? Hvilket styre vil udrette noget sådant? Find svarene i den næste artikel.

[Illustration på side 3]

Einstein var fortaler for en verdensregering

[Kildeangivelse]

Einstein: U.S. National Archives photo