Hvordan man får Kristi syn på storhed
Hvordan man får Kristi syn på storhed
„Enhver der ønsker at blive stor blandt jer, skal være jeres tjener.“ — MATTÆUS 20:26.
1. Hvordan er verdens syn på storhed?
I NÆRHEDEN af den ægyptiske oldtidsby Theben (vor tids Karnak), cirka 500 kilometer syd for Kairo, står en 18 meter høj statue af farao Amenophis III. Man kan ikke betragte denne kæmpestatue uden at føle sig meget lille ved siden af. Statuen, der uden tvivl skulle fylde beskueren med ærefrygt, er et meget godt udtryk for verdens syn på storhed, nemlig at få sig selv til at synes stor og betydningsfuld og andre til at føle sig små og ubetydelige.
2. Hvilken lektion i ydmyghed gav Jesus sine disciple, og hvilke spørgsmål kunne vi stille os selv?
2 Betragt som modsætning hertil det syn på storhed som Jesus Kristus anbefalede. Skønt han var sine disciples „Herre og Lærer“, fortalte han dem at sand storhed er forbundet med at tjene andre. Den sidste dag han levede her på jorden, demonstrerede han hvad han mente, idet han vaskede disciplenes fødder. Hvilken lektion i ydmyghed! (Johannes 13:4, 5, 14) Her kunne man spørge: Hvad synes du bedst om? At tjene andre eller selv at blive betjent? Ønsker du — når du betragter Jesu eksempel —at være lige så ydmyg som han var? Lad os se nærmere på Kristi syn på storhed i modsætning til verdens syn.
Undgå verdens syn på storhed
3. Hvilke bibelske eksempler viser hvad resultatet bliver for dem der ønsker at blive æret af mennesker?
3 Der er mange bibelske eksempler på at verdens syn på storhed fører til ulykke. Der var den mægtige Haman, som indtog en fremtrædende stilling ved det persiske hof på Ester og Mordokajs tid. Hans begær efter at blive æret førte til hans vanærende død. (Ester 3:5; 6:10-12; 7:9, 10) Der var også den hovmodige Nebukadnezar, der blev ramt af vanvid da han stod på sin magts tinde. Hans forkvaklede opfattelse af hvad sand storhed er, kan man se i de ord han udtalte: „Er dette ikke det store Babylon som jeg har bygget til kongelig residens i kraft af min magt og til ære for min majestæt?“ (Daniel 4:30) Og der var den stolte Herodes Agrippa I, der tog imod en uretmæssig hyldest i stedet for at give Gud ære. Han blev „ædt op af orme og udåndede“. (Apostelgerninger 12:21-23) Et ydmygende nederlag blev resultatet for alle disse mænd fordi de ikke havde Jehovas syn på hvad storhed er.
4. Hvem er ophav til den stolthedens ånd der præger verden?
4 Det er forståeligt hvis vi ønsker at bruge vort liv på en sådan måde at vi opnår andres ære og respekt. Men vi må ikke være blinde for at Djævelen vil udnytte dette ønske ved at avle en stolthedens ånd i os, en ånd der genspejler hans egne ærgerrige ønsker. (Mattæus 4:8, 9) Vi må aldrig glemme at han er „denne tingenes ordnings gud“, og at han er besluttet på at fremme sin egen tankegang her på jorden. (2 Korinther 4:4; Efeserne 2:2; Åbenbaringen 12:9) Når vi ved hvor sådanne tanker kommer fra, må vi som kristne undgå at få verdens syn på storhed.
5. Er berømmelse, velstand og fornemmelsen af at man har udrettet noget, en garanti for at man opnår varig tilfredshed? Forklar nærmere.
5 En opfattelse der stammer fra Djævelen, er at et stort navn i verden, menneskers anerkendelse og mange penge uundgåeligt fører til lykke. Er det sandt? Er berømmelse, velstand og fornemmelsen af at have udrettet noget en garanti for tilfredshed i livet? Bibelen advarer os mod at lade os bedrage af en sådan tanke. Den vise kong Salomon skrev: „Jeg har set at al møje og al lønsomhed i arbejdet betyder indbyrdes skinsyge; også det er tomhed og jag efter vind.“ (Prædikeren 4:4) Mange som har brugt deres liv på at komme frem i verden, kan bekræfte at disse inspirerede ord er sande. Som eksempel kan nævnes en mand der var med til at udtænke, bygge og afprøve det rumfartøj som satte de første mennesker på månen. I et tilbageblik siger han om den tid: „Jeg havde arbejdet hårdt og opnået ret stor erfaring. Alligevel syntes det formålsløst og uden værdi, for det havde ikke givet mig nogen varig følelse af tilfredshed og fred i sindet.“ * Den storhed man kan opnå i verden — og det gælder både i forretningsverdenen og inden for sport og underholdning — fører ikke til varig lykke og tilfredshed.
Storhed som følge af en tjeneste der udspringer af kærlighed
6. Hvad viser at Jakob og Johannes havde en forkert opfattelse af hvad sand storhed er?
6 En begivenhed i Jesu liv viser hvad sand storhed er. Jesus og hans disciple var på vej til Jerusalem for at fejre påsken i år 33. På vejen blev det tydeligt at to af disciplene, nemlig Jakob og Johannes, som måske var Jesu fætre, havde et forkert syn på hvad sand storhed er. Gennem deres mor fremførte de denne anmodning over for Jesus: ’Sig at vi må få sæde i dit rige, én ved din højre hånd og én ved din venstre.’ (Mattæus 20:21) At få tildelt pladsen ved en persons højre eller venstre side blev blandt jøderne betragtet som en stor ære. (1 Kongebog 2:19) Jakob og Johannes søgte ærgerrigt at bemægtige sig de fornemste pladser. De ville gerne på forhånd gøre krav på dem. Jesus var klar over hvad de tænkte, og benyttede lejligheden til at korrigere deres fejlagtige opfattelse af hvad sand storhed er.
7. Hvordan beskrev Jesus normen for sand kristen storhed?
7 Jesus vidste at i denne verden, som er præget af stolthed, er det tegn på storhed når man befaler over andre og blot med et knips med fingrene kan få dem til at springe for sig. Men blandt Jesu disciple er det ydmyg tjeneste der er normen for sand storhed. Jesus sagde: „Enhver der ønsker at blive stor blandt jer, skal være jeres tjener, og enhver der ønsker at være først blandt jer, skal være jeres træl.“ — Mattæus 20:26, 27.
8. Hvad vil det sige at være en tjener i bibelsk forstand, og hvilke spørgsmål kunne vi stille os selv?
8 Det græske ord der i Bibelen er oversat med „tjener“, diaʹkonos, betegner en der flittigt og vedholdende bestræber sig for at tjene andre. Jesus lærte her sine disciple en vigtig sandhed: Det der gør én stor, er ikke at kunne befale over andre; det der gør én stor, er at tjene andre tilskyndet af kærlighed. Spørg dig selv: ’Hvordan ville jeg have reageret hvis jeg var Jakob eller Johannes? Ville jeg have forstået at sand storhed opnås ved at tjene andre med kærlighed som drivkraft?’ — 1 Korinther 13:3.
9. Hvordan var Jesus i sin omgang med andre?
9 Jesus viste sine disciple at normen for verdslig storhed ikke er normen for kristen storhed. Han optrådte aldrig som om han var hævet over dem han tjente, eller fik dem til at føle sig ringere end ham. Alle slags mennesker — mænd, kvinder og børn, rige, fattige og indflydelsesrige, selv nogle der var kendt for at være syndere — følte sig godt tilpas i hans selskab. (Markus 10:13-16; Lukas 7:37-50) Mennesker i almindelighed bliver ofte utålmodige når de udsættes for andres fejl og mangler. Jesus var anderledes. Selvom hans disciple til tider var tankeløse og havde tilbøjelighed til at skændes, underviste han dem tålmodigt og gav dem bevis på at han havde et mildt sind og var ydmyg af hjertet. — Zakarias 9:9; Mattæus 11:29; Lukas 22:24-27.
10. Hvordan viser hele Jesu livsløb at han tjente andre uselvisk?
10 Den uselviskhed som denne ypperste søn af Gud viste, er et vidnesbyrd om hvad sand storhed er. Jesus kom ikke her ned til jorden for at lade sig betjene, men for selv at tjene. Han helbredte „forskellige sygdomme“ og udfriede mennesker af dæmonernes vold. Skønt han kunne blive træt og gerne ville hvile, lod han andres behov komme før sine egne og gjorde alt for at trøste og hjælpe dem. (Markus 1:32-34; 6:30-34; Johannes 11:11, 17, 33) Hans kærlighed tilskyndede ham til at hjælpe andre åndeligt. Han tilbagelagde således store afstande ad støvede landeveje for at forkynde den gode nyhed om Guds rige. (Markus 1:38, 39) Der er ingen tvivl om at Jesus betragtede dét at tjene andre som noget meget vigtigt.
Efterlign Jesu ydmyghed
11. Hvilke egenskaber skal kendetegne de brødre der udnævnes til at tjene som tilsynsmænd i menigheden?
11 Da man sidst i 1800-tallet skulle vælge rejsende tilsynsmænd til at betjene Guds folks menigheder, understregede man den indstilling der skulle kendetegne dem. Ifølge Zion’s Watch Tower for 1. september 1894 skulle det være ’mænd som var ydmyge — for at de ikke skulle blive opblæste . . . , som var beskedne og ikke prædikede sig selv, men Kristus; ikke skiltede med deres egen kundskab, men forkyndte ordet enkelt og kraftfuldt’. Det er klart at sande kristne aldrig burde stræbe efter et ansvar for at tilfredsstille egne ambitioner eller opnå en fremtrædende stilling og få magt og myndighed over andre. En tilsynsmand der er ydmyg, vil huske at hans hverv i menigheden er „en smuk gerning“, ikke en ophøjet stilling som bringer ham selv ære. (1 Timoteus 3:1, 2) Alle ældste og menighedstjenere bør gøre deres yderste for at tjene ydmygt til gavn for andre og føre an i den hellige tjeneste. På den måde vil de være gode eksempler for andre. — 1 Korinther 9:19; Galaterne 5:13; 2 Timoteus 4:5.
12. Hvilke spørgsmål kunne de der stræber efter en ansvarsopgave i menigheden, passende stille sig selv?
12 En broder der stræber efter en ansvarsopgave i menigheden, kunne spørge sig selv: ’Er jeg på udkig efter lejligheder til at tjene andre, eller vil jeg gerne selv betjenes? Er jeg villig til at udføre små, men nyttige opgaver som ikke bemærkes af andre?’ Det kan være at en ung broder gerne vil holde foredrag i menigheden, men er tilbageholdende med hensyn til at hjælpe de ældre. Han kan måske lide at omgås de ansvarshavende brødre, men gør ikke meget i forkyndelsen. En sådan broder burde spørge sig selv: ’Er jeg først og fremmest interesseret i de former for tjeneste der fører til ros og anerkendelse? Stræber jeg efter at opnå en fremtrædende stilling i andres øjne?’ Ved at søge sin egen ære efterligner man ikke Kristus. — Johannes 5:41.
13. (a) Hvilket indtryk kan en tilsynsmands ydmyghed gøre på andre? (b) Hvorfor står det ikke en frit for om man som kristen vil iføre sig ydmyghed?
13 Når vi søger at efterligne Kristi ydmyghed, tilskyndes vi til at tjene andre. Det kan belyses med et eksempel. En zonetilsynsmand besøgte et af Jehovas Vidners afdelingskontorer. På sin rundgang til de forskellige afdelinger kom han til en ung broder der kæmpede med at indstille en hæftemaskine rigtigt. Skønt tilsynsmanden havde en stram timeplan og et stort ansvar, standsede han op og gav broderen en hjælpende hånd. „Jeg troede ikke mine egne øjne,“ fortæller den unge broder. „Han sagde til mig at da han som ung arbejdede på Betel, stod han ved en maskine af samme slags, og han kunne huske hvor svært det var at få den indstillet helt rigtigt. Han arbejdede sammen med mig på hæftemaskinen i ret lang tid selvom han havde så mange andre ting at tage sig af. Det gjorde et stort indtryk på mig.“ Den unge broder, som nu er tilsynsmand på et af Jehovas Vidners afdelingskontorer, husker stadig zonetilsynsmandens tjenstvillighed. Måtte vi aldrig føle os for betydningsfulde til at gøre andre en tjeneste eller mene at det ligger under vores værdighed at udføre et ydmygt arbejde. Vi bør tværtimod ’iføre os ydmyghed’, der er et krav til kristne som en del af „den nye personlighed“. — Filipperne 2:3; Kolossenserne 3:10, 12; Romerne 12:16.
Hvordan man får det kristne syn på storhed
14. Hvordan kan man få det rette syn på storhed ved at tænke nærmere over sit forhold til Gud og til sin næste?
14 Hvordan får man det rette syn på storhed? Det kan man ved for eksempel at tænke nærmere over sit forhold til Jehova Gud. Hans ophøjede stilling, magt og visdom hæver ham højt over os små mennesker. (Esajas 40:22) Det vil også være en hjælp at tænke nærmere over sit forhold til ens næste. Det er muligt at vi på visse områder har større evner end andre, men at de til gengæld har fortrin frem for os på andre områder som har langt større betydning, eller har egenskaber som vi ikke har. Det er en kendsgerning at mange som er dyrebare i Guds øjne, ikke er særlig fremtrædende eller iøjnefaldende netop fordi de er sagtmodige og ydmyge. — Ordsprogene 3:34; Jakob 4:6.
15. Hvordan viser eksempler fra nutiden at ingen har grund til at føle sig bedre end andre?
15 Jehovas Vidner som er blevet arresteret og anklaget for retten på grund af deres tro, er et udmærket eksempel herpå. Det er ofte dem der af verden betragtes som jævne og almindelige mennesker, der har bevaret deres uangribelighed under svære prøver. Hvis vi tænker nærmere over sådanne eksempler, kan det hjælpe os til at forblive ydmyge og ’ikke tænke højere om os selv end vi bør tænke’. — Romerne 12:3. *
16. Hvordan kan alle i menigheden efterligne Jesu villighed til at tjene?
16 Alle kristne, både unge og gamle, bør stræbe efter at få det kristne syn på storhed. I menigheden er der mange forskellige småjob der skal klares. Føl dig aldrig hævet over at skulle udføre et ydmygt stykke arbejde. (1 Samuel 25:41; 2 Kongebog 3:11) Forældre, opmuntrer I jeres børn, små som store, til med glæde at tage imod en hvilken som helst opgave af praktisk art, det være sig i rigssalen, i en stævnehal eller på en stævneplads? Ser de jer udføre små, og måske ikke særlig spændende, job? En broder der nu tjener på Jehovas Vidners hovedkontor, husker tydeligt hvad hans forældre gjorde i den retning. Han siger: „Den måde de klarede rengøringen af rigssalen eller stævnehallen på, fortalte mig at de betragtede arbejdet som betydningsfuldt. De meldte sig ofte til at tage sig af opgaver der var til gavn for menigheden eller brodersamfundet, uanset af hvad art de var, også de mindre spændende. Den indstilling har hjulpet mig til at tage imod et hvilket som helst arbejde her på Betel.“
17. På hvilken måde kan kvinder være en velsignelse for en menighed?
17 Med hensyn til at lade andres interesser komme før sine egne har vi et godt eksempel i Ester, der blev Perserrigets dronning i det femte århundrede før vor tidsregning. Trods sin betydningsfulde stilling var hun villig til, i overensstemmelse med Guds vilje, at sætte livet på spil til gavn for sit folk. (Ester 1:5, 6; 4:14-16) Kristne kvinder i dag kan, uanset deres økonomiske omstændigheder, vise den samme ånd som dronning Ester ved at opmuntre de nedtrykte, besøge de syge, deltage i forkyndelsen og samarbejde med de ældste. Sådanne tjenstvillige og ydmyge søstre er en stor velsignelse for en menighed.
Velsignelserne ved at have det kristne syn på storhed
18. Hvilke velsignelser er der ved at vise at man har det kristne syn på storhed?
18 Der er mange velsignelser ved at have og bevare det kristne syn på storhed. Når man uselvisk tjener sine brødre, glæder man både dem og sig selv. (Apostelgerninger 20:35) De vil elske en fordi man villigt og ivrigt ofrer sig for dem. (Apostelgerninger 20:37) Men endnu vigtigere: Jehova vil se det man gør til gavn for sine brødre, og han vil betragte det som et velbehageligt lovprisningsoffer til ham. — Filipperne 2:17.
19. Hvad bør vi være besluttede på angående det kristne syn på storhed?
19 Vi må hver især ransage vort hjerte og spørge os selv: ’Taler jeg kun om at det er nødvendigt at have det kristne syn på storhed, eller viser jeg også denne indstilling i praksis?’ Der er ingen tvivl om hvad Jehova mener om de hovmodige. (Ordsprogene 16:5; 1 Peter 5:5) Måtte vore handlinger vise at vi har det kristne syn på storhed, både når det gælder den kristne menighed, vores familie og vores daglige omgang med andre mennesker — idet vi gør alt til Guds ære og pris. — 1 Korinther 10:31.
[Fodnoter]
^ par. 5 Se The Watchtower, 1. maj 1982, side 3-6, „In Search of Success“.
^ par. 15 Se Jehovas Vidners Årbog 1992, side 182, og Vagttårnet for 1. september 1993, side 27-31.
Kan du forklare?
● Hvorfor bør vi undgå verdens syn på storhed?
● Hvordan var Jesu syn på storhed?
● Hvordan kan tilsynsmænd efterligne Jesu ydmyghed?
● Hvad kan hjælpe os til at få det kristne syn på storhed?
[Studiespørgsmål]
[Ramme på side 17]
Hvem har det kristne syn på storhed?
En der gerne vil betjenes, eller en der ønsker at tjene?
En der foretrækker at være i rampelyset, eller en der tager imod ydmyge arbejdsopgaver?
En der ophøjer sig selv, eller en der ophøjer andre?
[Illustration på side 14]
En kolossal statue af farao Amenophis III
[Illustration på side 15]
Ved du hvad der førte til Hamans fald?
[Illustrationer på side 16]
Er du på udkig efter lejligheder til at tjene andre?
