Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

„Vi vil gerne kunne svare: ’Ja!’“

„Vi vil gerne kunne svare: ’Ja!’“

„Vi vil gerne kunne svare: ’Ja!’“

JEHOVAS VIDNERS afdelingskontor i Nigeria modtog for nylig et brev der i uddrag lyder:

„Vores søn, Anderson, døde da han var 14 år gammel. Inden han døde, havde han to kyllinger gående, som han tog sig af. Han ville sælge dem og så sende pengene til afdelingskontoret som et bidrag til det verdensomspændende forkyndelsesarbejde. Men han døde før de kunne sælges.

I overensstemmelse med hans ønske overtog vi pasningen af kyllingerne og solgte dem senere. Vi sender hermed pengene som et bidrag fra Anderson. På grund af Jehovas løfte er vi overbeviste om at vi snart — meget snart — vil se Anderson igen. Vi vil gerne kunne svare ’ja!’ når han spørger om vi opfyldte hans inderste ønske. Det er ikke kun Anderson vi ser frem til at møde, men også en ’stor sky af vidner’ der vil blive oprejst fra de døde.“ — Hebræerne 12:1; Johannes 5:28, 29.

Som det tydeligt fremgår af ovenstående brev, er troen på en opstandelse et håb der opmuntrer sande kristne. Hvilken glæde vil det ikke blive for millioner af familier når de, ligesom Andersons familie, vil kunne byde deres kære de har mistet i døden, velkommen tilbage! — 1 Korinther 15:24-26.

Guds ord fremholder dette trøstende håb om opstandelsen som en af de vidunderlige ting der snart vil blive en realitet i den retfærdige nye verden under Guds rige. (2 Peter 3:13) Bibelen siger følgende om det Gud vil gøre for menneskene til den tid: „Han vil tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere, heller ikke sorg eller skrig eller smerte skal være mere. Det som var før er forsvundet.“ — Åbenbaringen 21:4.