Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Hun fortalte klassekammeraterne om sin tro

Hun fortalte klassekammeraterne om sin tro

Hun fortalte klassekammeraterne om sin tro

KUNNE du tænke dig at hjælpe dine klassekammerater til at få en bedre forståelse af din tro, der er grundlagt på Bibelen? Magdalena, en 18-årig polsk gymnasieelev som er et af Jehovas Vidner, taler tit med sine klassekammerater om sin tro. Derfor får hun jævnlig spørgsmål som: ’Hvad vil det sige at være et af Jehovas Vidner?,’ og: ’Tror du ikke på Jesus Kristus?’ Hvordan kunne hun hjælpe sine klassekammerater? Magdalena bad Jehova om vejledning og handlede i overensstemmelse med sine bønner. — Jakob 1:5.

En dag spurgte Magdalena en lærer der respekterer hendes tro, om hun måtte vise videofilmen Jehovas Vidner og deres organisation * for klassen. Det gik læreren med til. Magdalena sagde så til sine klassekammerater: „Jeg har bedt en af mine venner om at holde et 90-minutters indlæg for klassen. Det vil indeholde en videofremvisning og en drøftelse om Jehovas Vidner. Har I lyst til at komme?“ Alle sagde ja. Magdalena og Wojciech, en erfaren heltidsforkynder, begyndte at forberede sig på projektet.

Planen var at begynde indlægget med et 20-minutters foredrag, bygget over brochuren Jehovas Vidner — Hvem er de? Hvad tror de på?*, efterfulgt af en spørgsmål og svar-drøftelse. Derefter skulle videoen vises i skolens bibliotek. Hver elev i klassen ville få en gave — en stor konvolut med et par brochurer, bogen Unge spørger — Svar der duer* samt nogle traktater og blade.

Indlægget blev overværet af læreren, 14 klassekammerater og 4 andre elever der tilfældigvis opholdt sig i biblioteket. Wojciech indledte med at fortælle at en del polske digtere og forfattere har brugt Guds navn, Jehova, i deres værker. Han omtalte også nogle gamle katolske katekismer der indeholder Guds navn. Da han fortalte om Jehovas Vidners virksomhed i vor tid, viste han brochurer fra forskellige afdelingskontorer og billeder af adskillige stævnehaller.

Det førte til en livlig drøftelse. Magdalena og Wojciech besvarede spørgsmålene ud fra Bibelen. Dette gjorde indtryk på tilhørerne og overbeviste dem om at Jehovas Vidner ikke forkynder deres egne idéer. Hvordan lød nogle af spørgsmålene, og hvad blev der svaret?

Spørgsmål: Bibelen er fyldt med uklare vendinger og metaforer, der kan fortolkes på mange måder. Hvordan er det muligt at leve i overensstemmelse med Bibelen?

Svar: Nogle siger at Bibelen er som en violin man kan spille en hvilken som helst melodi på. Men overvej følgende: Hvis man vil finde ud af hvad en forfatter mener med noget han har skrevet, er det så ikke bedst at spørge ham selv? Hvis forfatteren er død, kan man selvfølgelig ikke spørge ham. Bibelens forfatter, Jehova Gud, vil derimod altid være i live. (Romerne 1:20; 1 Korinther 8:5, 6) Den sammenhæng et skriftsted forekommer i, kan ofte give et fingerpeg om hvordan det skal forstås. Desuden behandler Bibelen ofte det samme emne flere steder, så det kan være en hjælp at sammenligne skriftstederne. På den måde kan man lade sine tanker lede af Gud, som om han selv forklarede skriftstederne for en. Hvis vi gør det, kan vi lære hans vilje at kende som den åbenbares i Bibelen, og lære at leve i overensstemmelse med den.

Spørgsmål: Hvad er forskellen på kristne og Jehovas Vidner?

Svar: Vi er kristne! Men i stedet for kun at hævde at være kristne bestræber Jehovas Vidner sig for at leve i overensstemmelse med deres tro og det Gud lærer dem til deres gavn. (Esajas 48:17, 18) Eftersom hele deres lære bygger på Bibelen, ved de at de har sandheden. — Mattæus 7:13, 14, 21-23.

Spørgsmål: Hvorfor henvender I jer til vildfremmede og insisterer på at tale med dem? Er det ikke at påtvinge andre jeres tro?

Svar: Synes du at det er forkert når nogen på gaden taler venligt til dig og spørger om din mening om et eller andet? (Jeremias 5:1; Zefanias 2:2, 3) (Derefter demonstrerede Wojciech og Magdalena hvordan de spurgte forbipasserende om de mente Gud interesserede sig for dem der led under en oversvømmelse der for nylig havde været i Polen). Når vi har hørt folks mening, peger vi på hvad Bibelen siger. Hvis nogen ikke ønsker at tale, går vi blot videre. (Mattæus 10:11-14) Er det at tvinge andre til at tale med os? Eller skal folk ikke længere snakke sammen?

Spørgsmål: Hvorfor fejrer I ikke helligdage?

Svar: Den eneste begivenhed som Bibelen befaler os at fejre, er højtiden til minde om Jesu Kristi død. (1 Korinther 11:23-26) Med hensyn til helligdage kan man få noget at vide om deres oprindelse ved at læse i opslagsværker og andre pålidelige kilder. Gør man det, vil man nemt kunne forstå hvorfor vi ikke fejrer sådanne begivenheder. — 2 Korinther 6:14-18.

Mange andre spørgsmål blev stillet og besvaret. Drøftelsen tog så lang tid at videofilmen måtte udskydes.

Hvordan var elevernes reaktion? Magdalena fortæller: „Jeg blev overrasket over at nogle af de elever der normalt opfører sig fjollet og gør nar af andre, stillede seriøse spørgsmål. Selv om de hævder at være ateister, gav de under drøftelsen udtryk for tro på Gud!“ De tilstedeværende tog taknemmeligt imod gaverne — i alt 35 bøger, 63 brochurer og 34 blade.

Dette skoleprojekt gav et fantastisk resultat! Ikke alene hjalp det Magdalenas klassekammerater til at lære Jehovas Vidner bedre at kende, men det tilskyndede også mange af eleverne til at tænke over meningen med livet. Hvorfor ikke prøve at hjælpe dine klassekammerater til at lære mere om din tro?

[Fodnote]

^ par. 3 Udgivet af Jehovas Vidner.

[Illustration på side 31]

Magdalena og Wojciech forbereder sig til drøftelsen