’Vis inderlig hengivenhed for hinanden’

„Vis i broderkærligheden inderlig hengivenhed for hinanden.“ — ROMERNE 12:10.

1, 2. Hvilket varmt forhold havde henholdsvis en nutidig missionærbroder og apostelen Paulus til deres brødre?

I 43 år havde Don tjent som missionær i Fjernøsten, og han var kendt for at være meget varm og hjertelig over for dem han betjente. Nu lå han for døden, og nogle af hans tidligere bibelstudieelever rejste i tusindvis af kilometer til hans sygeleje for at kunne sige: „Kamsahamnida, kamsahamnida!“ — „Mange tak, mange tak!“ på koreansk. Dons inderlige hengivenhed havde rørt deres hjerte.

² Eksemplet med Don er ikke enkeltstående. I det første århundrede viste apostelen Paulus dyb hengivenhed for dem han betjente. Paulus gav af sig selv. Selvom han var en mand med en stærk overbevisning, var han også mild og omsorgsfuld, „som når en ammende moder plejer sine børn“. Til menigheden i Thessalonika skrev han: „Idet vi . . . nærede en inderlig hengivenhed for jer, besluttede vi at give jer del i, ikke blot Guds gode nyhed, men også vore egne sjæle, fordi I var blevet os kære.“ (1 Thessaloniker 2:7, 8) Da Paulus senere fortalte sine brødre i Efesus at de ikke skulle se ham igen, „blev [der] en hel del gråd blandt dem alle, og de faldt Paulus om halsen og kyssede ham ømt“. (Apostelgerninger 20:25, 37) Det er tydeligt at forholdet mellem Paulus og hans brødre stak langt dybere end til deres fælles tro. De nærede en inderlig hengivenhed for hinanden.

Inderlig hengivenhed og kærlighed

3. Hvordan er de bibelske udtryk for hengivenhed og kærlighed beslægtet?

³ I Skrifterne knyttes inderlig hengivenhed og medfølelse nært sammen med den ypperste af alle kristne egenskaber — kærlighed. (1 Thessaloniker 2:8; 2 Peter 1:7) Som facetterne i en smuk diamant supplerer disse guddommelige egenskaber hinanden i en fuldendt helhed. De  drager kristne nærmere til hinanden, men også til deres himmelske Fader. Apostelen Paulus gav derfor sine trosfæller denne tilskyndelse: „Lad jeres kærlighed være uden hykleri. . . . Vis i broderkærligheden inderlig hengivenhed for hinanden.“ — Romerne 12:9, 10.

4. Hvad menes der med udtrykket „inderlig hengivenhed“?

⁴ Det græske ord Paulus brugte for „inderlig hengivenhed“, består af to led, der betyder henholdsvis venskab og naturlig hengivenhed. Ifølge en bibelforsker betyder det at kristne „må være kendetegnet af varme følelser som dem der findes i en kærlig, sammentømret familie hvor alle yder hinanden gensidig støtte“. Er det sådanne følelser du nærer for dine kristne brødre og søstre? I den kristne menighed skulle der råde en varm atmosfære — en følelse af slægtskab. (Galaterne 6:10) I The New Testament in Modern English gengiver J.B. Phillips derfor Romerbrevet 12:10 på følgende måde: „Lad os vise hinanden en ægte og varm hengivenhed som den der findes mellem brødre.“ Og The Jerusalem Bible siger: „Elsk hinanden sådan som brødre bør gøre.“ Ja, kærlighed mellem kristne indebærer mere end ren og skær fornuft og pligtfølelse. „Med en broderlig hengivenhed“ skal vi ’elske hinanden inderligt af hjertet’. — 1 Peter 1:22.

Oplært af Gud til at vise hinanden kærlighed

5, 6. (a) Hvordan har Jehova brugt internationale stævner til at lære sit folk kristen hengivenhed? (b) Hvordan styrkes båndet mellem brødre når de i en periode tjener Jehova sammen?

⁵ Som modvægt til at ’kærligheden er blevet kold hos de fleste’ i denne verden, oplærer Jehova sine tjenere i dag til at vise hinanden kærlighed. (Mattæus 24:12; 1 Thessaloniker 4:9) Det er der især anledning til ved Jehovas Vidners internationale stævner. Ved sådanne stævner møder lokale Jehovas Vidner deres brødre fra fjerne lande, og mange har åbnet deres hjem for udenlandske delegerede. Ved et stævne der blev afholdt for nylig, kom nogle af de delegerede fra lande hvor man normalt er tilbageholdende med at give udtryk for sine følelser. „Lige da de delegerede ankom, var de både nervøse og forsagte,“ fortæller en kristen som hjalp med indkvarteringen. „Men da de tog afsked blot seks dage senere, faldt de og deres værter hinanden om halsen og græd. De havde nydt godt af den kristne kærlighed på en måde som de aldrig vil glemme.“ Når vi viser vore brødre gæstfrihed, uanset deres baggrund, kan det få det bedste frem i både gæst og vært. — Romerne 12:13.

⁶ Sådanne stævneoplevelser kan være meget gribende, men der kan opstå et endnu nærmere forhold kristne imellem når de i en periode tjener Jehova sammen. Når vi kender vore brødre godt, vil vi i højere grad værdsætte deres gode egenskaber — deres sandfærdighed, pålidelighed, loyalitet, venlighed, gavmildhed,  betænksomhed, medfølelse og uselviskhed. (Salme 15:3-5; Ordsprogene 19:22) Mark, der har været missionær i Østafrika, siger: „Når brødrene arbejder sammen skulder ved skulder, knyttes der et ubrydeligt bånd imellem dem.“

7. Hvad kræves der for at vi kan nyde godt af den kristne hengivenhed i menigheden?

⁷ For at knytte og bevare et sådant bånd i menigheden må dens medlemmer holde sig nær til hinanden. Ved regelmæssigt at overvære de kristne møder styrker vi forholdet til vore brødre og søstre. Ved at være til stede og være engagerede før, under og efter møderne opmuntrer og ansporer vi hinanden „til kærlighed og gode gerninger“. (Hebræerne 10:24, 25) En ældstebroder fra USA fortæller: „Jeg tænker med glæde tilbage på min barndom, hvor min familie altid var blandt de sidste der forlod rigssalen. Vi blev der for at nyde de venskabelige og meningsfyldte samtaler så længe som muligt.“

Har du brug for at „udvide“?

8. (a) Hvad mente Paulus da han opfordrede korintherne til at „udvide“? (b) Hvad kan vi gøre for at fremme den inderlige hengivenhed i menigheden?

⁸ Hvis vi skal kunne vise en sådan hengivenhed i fuldt mål, har vi måske brug for at „udvide“ i vort hjerte. Til menigheden i Korinth skrev apostelen Paulus: „Vort hjerte har udvidet sig. I har ikke kneben plads hos os.“ Paulus tilskyndede dem til at gøre gengæld ved at „udvide“. (2 Korinther 6:11-13) Kan du også „udvide“ med hensyn til at vise hengivenhed? Du behøver ikke at vente på at andre tager initiativet. I sit brev til romerne knyttede Paulus behovet for at vise inderlig hengivenhed sammen med dette råd: „Gå foran med at vise hinanden ære.“ (Romerne 12:10) Du kan vise andre ære ved at tage initiativet til at hilse på dem ved møderne. Du kan også indbyde dem til at følges med dig i forkyndelsen eller til at forberede sig til et møde sammen med dig. Ved at gøre det baner du vej for at den inderlige hengivenhed kan vokse.

9. Hvilke skridt har nogle taget for at blive knyttet nærmere til deres kristne trosfæller? (Nævn også gerne lokale eksempler).

⁹ Familier og enkeltpersoner i menigheden kan „udvide“ ved at besøge hinanden, måske ved at spise et beskedent måltid mad sammen eller ved i fællesskab at tage del i nogle sunde aktiviteter. (Lukas 10:42; 14:12-14) Hakop arrangerer indimellem skovture for mindre grupper. „Alle aldersklasser er repræsenteret, og forældre som er alene med deres børn, er også med,“ fortæller han. „Alle får nogle glade minder med sig hjem og føler sig nærmere knyttet til hinanden.“ Som kristne skulle vi stræbe efter ikke kun at være trosfæller, men også sande venner. — 3 Johannes 14.

10. Hvad kan vi gøre hvis vi har et anstrengt forhold til nogen?

¹⁰ Undertiden kan vores ufuldkommenhed dog gøre det vanskeligt at opdyrke et venskab og vise andre hengivenhed. Hvad kan vi så gøre? Først og fremmest kan vi bede Jehova om hjælp til at opnå et godt forhold til vore brødre. Det er Guds vilje at hans tjenere har det godt med hinanden, og han vil besvare sådanne oprigtige bønner. (1 Johannes 4:20, 21; 5:14, 15) Vi må også handle i harmoni med vore bønner. Ric, der virker som rejsende tilsynsmand i Østafrika, mindes en broder hvis bryske facon gjorde det vanskeligt for andre at komme godt ud af det med ham. „I stedet for at undgå broderen besluttede jeg mig for at lære ham bedre at kende,“ forklarer Ric. „Det viste sig at han  havde fået en meget streng opdragelse af sin far. Da det gik op for mig hvor hårdt denne broder havde kæmpet for at sætte sig ud over sin baggrund, og hvor langt han var kommet, måtte jeg beundre ham. Vi blev gode venner.“ — 1 Peter 4:8.

Luk dit hjerte op!

11. (a) Hvad er nødvendigt for at hengivenheden kan vokse i menigheden? (b) Hvorfor kan det skade os åndeligt hvis vi holder en følelsesmæssig distance til andre?

¹¹ I dag går mange mennesker gennem livet uden nogen sinde at knytte et nært venskab til nogen. Hvor sørgeligt! Det behøver ikke — og skulle ikke — være tilfældet i den kristne menighed. Ægte broderkærlighed er ikke kun høflig samtale og gode manerer; det er heller ikke at man overøser andre med følelsesladede ordstrømme. Derimod skulle vi være villige til at lukke vort hjerte op, som Paulus gjorde over for korintherne, og vise vore trosfæller at vi er oprigtigt interesserede i deres velfærd. Naturligvis er ikke alle lige selskabelige og snakkesalige, men det kan være skadeligt at være alt for reserveret. „Den der holder sig for sig selv, søger kun det han selv længes efter,“ advarer Bibelen. „Han farer frem mod al praktisk visdom.“ — Ordsprogene 18:1.

12. Hvorfor er god kommunikation af afgørende betydning for nære venskaber i menigheden?

¹² En åben og ærlig kommunikation er en af grundpillerne i et sandt venskab. (Johannes 15:15) Vi har alle brug for venner som vi kan betro vore inderste tanker og følelser. Dertil kommer at jo bedre vi kender hinanden, jo lettere er det at tage hensyn til hinandens behov. Når vi på den måde har øje for hinandens interesser, vil vi styrke den inderlige hengivenhed og erfare sandheden i Jesu ord: „Der er mere lykke ved at give end ved at modtage.“ — Apostelgerninger 20:35; Filipperne 2:1-4.

13. Hvad kan vi gøre for at vise at vi nærer sand hengivenhed for vore brødre?

¹³ For at vores hengivenhed skal gøre størst gavn, må vi lade den komme til udtryk. (Ordsprogene 27:5) Når hengivenheden er ægte, afspejles det i vores ansigt, og måske rører det andres hjerte. „Øjnenes lys fryder hjertet,“ skrev vismanden. (Ordsprogene 15:30) Betænksomhed vist i handling styrker også den inderlige hengivenhed. Ganske vist kan man ikke købe sand hengivenhed, men en gave der er givet af hjertet, kan alligevel have stor betydning. Et  kort, et brev eller „et ord som er talt i rette tid“, kan alt sammen udtrykke dyb hengivenhed. (Ordsprogene 25:11; 27:9) Når først vi har opnået andres venskab, må vi bevare det ved at blive ved med at vise uselvisk hengivenhed. Og vi må i særlig grad ønske at støtte vore venner når der opstår en nødsituation. Bibelen siger: „En ven viser kærlighed til hver en tid og er en broder som er født med henblik på trængselen.“ — Ordsprogene 17:17.

14. Hvad kan vi gøre hvis en anden ikke umiddelbart gengælder vores hengivenhed?

¹⁴ Realistisk set kan vi ikke forvente at være nært knyttet til alle i menigheden. Der vil helt naturligt være nogle som vi føler os nærmere forbundet med end andre. Hvis en eller anden ikke synes at gengælde vore varme følelser i den grad vi kunne ønske det, skal vi derfor ikke være hurtige til at slutte at der er noget galt med enten os selv eller den anden. Vi skal ikke prøve at gennemtvinge et nært forhold til vedkommende. Hvis vi ganske enkelt viser venlighed i den grad vedkommende tillader det, vil det være med til at holde døren åben for et nærmere forhold i fremtiden.

„Jeg har godkendt dig“

15. Hvilken virkning har anerkendelse og ros, eller mangelen på samme?

¹⁵ Hvor må Jesus have glædet sig da han ved sin dåb hørte disse ord fra himmelen: „Jeg har godkendt dig.“ (Markus 1:11) Dette udtryk for anerkendelse må have styrket Jesus i overbevisningen om at hans Fader nærede hengivenhed for ham. (Johannes 5:20) Sørgeligt nok er der nogle som aldrig får ros eller anerkendelse af dem de respekterer og elsker. „Vi er mange unge der ikke har nogen i familien som deler vores kristne tro,“ bemærker Ann. „Derhjemme hører vi kun kritik. Det gør os meget kede af det.“ Når sådanne unge bliver en del af menigheden, mærker de imidlertid varmen og støtten fra en omsorgsfuld åndelig familie — fædre, mødre, brødre og søstre i troen. — Markus 10:29, 30; Galaterne 6:10.

16. Hvorfor hjælper det ikke nogen at man har en kritisk indstilling over for dem?

¹⁶ I nogle kulturer er det sjældent at forældre, lærere og voksne i det hele taget giver yngre mennesker oprigtig ros, fordi de mener at det blot ville gøre de unge selvtilfredse eller stolte. En sådan måde at tænke på kan endda påvirke kristne familier og menigheder. Når en af de unge har holdt et indlæg eller ydet en anden præstation, kommenterer nogle af de voksne det måske med ordene: „Det var udmærket, men du kan gøre det bedre!“ Eller de giver måske på anden vis udtryk for deres utilfredshed med børn og unge. Mange mener at de derved motiverer de unge til at udnytte deres potentiale fuldt ud. Men denne fremgangsmåde har ofte den stik modsatte virkning, for måske trækker de unge sig tilbage eller føler at det er helt umuligt at stå mål med forventningerne.

17. Hvorfor må vi være på udkig efter lejligheder til at rose andre?

 ¹⁷ Ros bør ikke kun være noget man giver som en optakt til vejledning. Oprigtig ros styrker den inderlige hengivenhed i familien og i menigheden, og det kan opmuntre unge til at søge råd hos erfarne brødre og søstre. I stedet for at lade skik og brug diktere hvordan vi behandler andre, må vi „iføre [os] den nye personlighed som blev skabt i overensstemmelse med Guds vilje i sand retfærdighed og loyalitet“. Giv udtryk for anerkendelse ligesom Jehova gør. — Efeserne 4:24.

18. (a) Hvordan bør I unge se på de råd I får af de voksne? (b) Hvorfor er voksne påpasselige med hvordan de giver råd?

¹⁸ På den anden side skal I unge ikke tro at de voksne ikke kan lide jer hvis de giver jer råd og vejledning. (Prædikeren 7:9) Tværtimod! De føler sig sikkert tilskyndet til at gøre det på grund af deres omsorg og dybe hengivenhed for jer. Hvorfor skulle de ellers gøre sig den ulejlighed at tale med jer om sagen? Da de voksne — og især menighedens ældste — er klar over den virkning ord kan have, bruger de ofte meget tid på eftertanke og bøn inden de kommer med råd. De ønsker kun det bedste for jer. — 1 Peter 5:5.

„Jehova er meget medfølende“

19. Hvorfor kan de der har været ude for skuffelser, se hen til Jehova efter støtte?

¹⁹ Ubehagelige oplevelser kan hos nogle efterlade en følelse af at det kun ville føre til yderligere skuffelse at vise inderlig hengivenhed. Det kræver tro og mod af dem atter at åbne deres hjerte for andre. Men de må aldrig glemme at Jehova „ikke er langt borte fra en eneste af os“. Han indbyder os til at komme nær til ham. (Apostelgerninger 17:27; Jakob 4:8) Han forstår også vores frygt for at blive såret, og han lover at stå os bi og hjælpe os. Salmisten David forsikrer os: „Nær er Jehova hos dem med sønderbrudt hjerte, og han frelser dem der er knust i ånden.“ — Salme 34:18.

20, 21. (a) Hvordan ved vi at vi kan få et nært venskab med Jehova? (b) Hvad kræves der for at have et fortroligt forhold til Jehova?

²⁰ Det vigtigste venskab vi kan opdyrke, er et nært venskab med Jehova. Men er det virkelig muligt at opdyrke et sådant forhold? Ja. Bibelen viser hvor nært retfærdige mænd og kvinder følte sig knyttet til vor himmelske Fader. Deres hjertevarmende udtalelser er blevet bevaret for at give os tillid til at også vi kan komme nær til Jehova. — Salme 23, 34, 139; Johannes 16:27; Romerne 15:4.

²¹ Alle har mulighed for at opfylde de krav Jehova stiller til dem der ønsker at opnå et fortroligt forhold til ham. „Jehova, hvem kan gæste dit telt?“ spurgte David. „Den som vandrer uangribeligt og øver retfærdighed og taler sandhed i sit hjerte.“ (Salme 15:1, 2; 25:14) Efterhånden som vi erfarer at tjenesten for Gud frembringer god frugt og udvirker at vi får Jehovas ledelse og beskyttelse, vil vi mærke at „Jehova er meget medfølende“. — Jakob 5:11.

22. Hvilket forhold ønsker Jehova at hans tjenere skal have til ham og til hinanden?

²² Vi kan være meget lykkelige for at Jehova ønsker at have et så personligt forhold til ufuldkomne mennesker! Skulle vi så ikke også vise hinanden inderlig hengivenhed? Med Jehovas hjælp kan hver eneste af os bidrage til og nyde godt af den inderlige hengivenhed som kendetegner vort kristne brodersamfund. Og under Guds riges styre vil vi kunne gøre dette i al evighed.

Kan du forklare følgende?

● Hvilken atmosfære bør råde i den kristne menighed?

● Hvordan kan hver enkelt af os bidrage til den inderlige hengivenhed i menigheden?

● Hvordan styrker oprigtig ros hengivenheden mellem kristne?

● Hvordan støtter og styrker Jehovas inderlige hengivenhed os?

[Studiespørgsmål]

[Illustration på side 15]

Kærlighed blandt kristne udspringer af andet end ren og skær pligtfølelse

[Illustrationer på side 16, 17]

Kan du „udvide“ med hensyn til at vise hengivenhed?

[Illustration på side 18]

Er du kritisk eller opmuntrende?