Hvem er bedst kvalificeret til at være leder?

I 1940 opstod der en lederkrise i det britiske parlament. Den syvoghalvfjerdsårige David Lloyd George, som lyttede til den debat der blev ført, havde ledet Storbritannien til sejr i Første Verdenskrig. På baggrund af hans mange år i politik kunne han foretage en nøje vurdering af det arbejde regeringen gjorde. I en tale til Underhuset den 8. maj sagde han: „Folket er rede til at yde ethvert Offer, saa længe det bare har en Ledelse, saa længe Regeringen klart viser, hvad der er dens Maal, og saa længe Folket har fuld Tillid til, at de, der leder det, gør deres bedste.“ — Uvejret trækker op, Den anden Verdenskrig af Winston S. Churchill, oversat af Lasse Egebjerg.

DET Lloyd George sagde, viser at folk forventer at deres ledere er kvalificerede til de opgaver de har, og at de gør sig ærlige bestræbelser for at forbedre forholdene. En kvinde der arbejder med valgkampagner, har udtrykt det på denne måde: „Når folk stemmer på en præsident, stemmer de på en til hvem de betror deres liv, deres fremtid og deres børn.“ Det kræver utrolig meget at skulle leve op til en sådan tillid. Hvorfor?

Verden i dag er fyldt med problemer der kræver en løsning. Hvilken leder har for eksempel haft visdom og magt til at fjerne vold og krig? Hvem blandt verdens ledere i dag har midler og medfølelse nok til at sørge for at hvert eneste menneske kan få mad, rent vand og sundhedspleje? Hvem har den viden og beslutsomhed der skal til for at beskytte og genoprette miljøet? Hvem er kompetent og magtfuld nok til at kunne garantere at hele menneskeheden vil få et langt og lykkeligt liv?

Mennesker kan ikke indfri forventningerne

Det er sandt at nogle ledere har opnået et vist mål af succes. Imidlertid kan de højst virke i nogle få årtier — og hvem skal så efterfølge dem? En af de mest kvalificerede ledere der nogen sinde har levet, kong Salomon fra fortidens Israel, grundede over dette spørgsmål. Han konkluderede: „Jeg hadede al den møje som jeg havde haft under solen, alt hvad jeg skulle efterlade til det menneske der ville komme efter mig. Og hvem ved om det bliver en vismand eller en tåbe? Men han får myndighed over frugten af al den møje som jeg har  haft og som jeg har lagt min visdom i under solen. Også dette er tomhed.“ — Prædikeren 2:18, 19.

Salomon vidste ikke om den der kom efter ham, ville fortsætte hans gode arbejde eller ødelægge det hele. For Salomon var den evindelige udskiftning af gamle regenter med nye blot „tomhed“. Andre bibeloversættelser kalder denne proces „forgæves“, eller „formålsløs“.

Undertiden bruges der vold for at gennemtvinge et regeringsskifte. Dygtige ledere er blevet myrdet mens de gjorde deres arbejde. Abraham Lincoln, en højagtet amerikansk præsident, har engang sagt til sine tilhørere: „Jeg er blevet valgt til at udfylde et vigtigt embede for en kort tidsperiode og er nu, i jeres øjne, udstyret med en indflydelse som snart vil forsvinde.“ Han sad ganske rigtigt ikke længe i embedet. Til trods for alt hvad præsident Lincoln gjorde og ønskede at gøre for folket, ledte han kun sit land i fire år. I begyndelsen af sin anden præsidentperiode blev han myrdet af en mand som ønskede et andet lederskab.

Selv de bedste jordiske ledere kan ikke sikre deres egen fremtid. Hvordan skulle de så kunne sikre vores? Bibelen siger: „Sæt ikke jeres lid til fornemme mænd, til en menneskesøn, hos hvem der ikke er frelse. Hans ånd går bort; han vender tilbage til den jord han er kommet fra; samme dag går hans tanker [planer, Buhl] til grunde.“ — Salme 146:3, 4.

Det kan virke uforståeligt at vi ikke skal sætte vores lid til menneskelige ledere. Bibelen siger imidlertid at menneskeheden vil få en god og stabil leder. „Se! En konge skal regere med retfærdighed,“ siges der i Esajas 32:1. Jehova Gud, menneskets Skaber, har truffet forberedelser til at „en konge“, en leder, snart vil få fuld myndighed over jorden. Hvem er han? Bibelens profetier åbenbarer hvem han er.

En der fuldt ud er kvalificeret til at være leder

For to tusind år siden sagde en engel til en ung jødisk kvinde ved navn Maria: „Du skal undfange i dit moderliv og føde en søn, og du  skal give ham navnet Jesus. Han skal være stor og skal kaldes den Højestes søn, og Jehova Gud vil give ham hans fader Davids trone, og han skal herske som konge over Jakobs hus for evigt, og der skal ikke være ende på hans kongedømme.“ (Lukas 1:31-33) Ja, Jesus fra Nazaret er den konge som Bibelens profetier omtalte.

Når man ser religiøse kunstværker, er Jesus ofte skildret som et spædbarn, som en underernæret svækling, eller som en asket der passivt affinder sig med alt hvad der sker med ham. Disse billeder indgiver ikke ligefrem tillid til ham som regent. Bibelens virkelige Jesus voksede op, fik et mandigt udseende og var fuld af nidkærhed og initiativ. Og han havde andre egenskaber der kvalificerede ham til at lede andre. (Lukas 2:52) I det følgende vil vi gennemgå nogle få sider af hans enestående personlighed.

Jesus var fuldstændig pålidelig og uangribelig. Fordi han var helt igennem ærlig og ikke havde noget at skjule, opfordrede han sine modstandere til at fremlægge beviser for deres anklager imod ham. Men det kunne de ikke. (Johannes 8:46) Hans undervisning var uden hykleri og fik mange sandhedselskende mennesker til at følge ham. — Johannes 7:46; 8:28-30; 12:19.

Jesus var en pligtopfyldende tjener for Gud. Han var så opsat på at fuldføre den opgave Gud havde betroet ham, at hverken modstandere, mennesker eller dæmoner kunne afholde ham fra at gøre det. Voldelige overfald skræmte ham ikke. (Lukas 4:28-30) Træthed og sult kunne ikke stoppe ham. (Johannes 4:5-16, 31-34) Selvom hans venner forlod ham, veg han aldrig fra sit mål. — Mattæus 26:55, 56; Johannes 18:3-9.

Jesus havde dyb omsorg for folk. Han sørgede for mad til de sultne. (Johannes 6:10, 11) Han trøstede de nedtrykte. (Lukas 7:11-15) Han gav blinde deres syn igen og døve deres hørelse tilbage, og han helbredte syge. (Mattæus 12:22; Lukas 8:43-48; Johannes 9:1-6) Han opmuntrede sine flittige apostle. (Johannes 13:1–17:26) Han viste at han var „den rigtige hyrde“ der tog sig af sine får. — Johannes 10:11-14.

Jesus var villig til at arbejde. Han vaskede sine apostles fødder for at lære dem noget vigtigt. (Johannes 13:4-15) Han sparede ikke sig selv, men forkyndte den gode nyhed langs Israels støvede veje. (Lukas 8:1) Selv da han havde bestemt sig for at hvile på „et øde sted“, var han imødekommende da en stor skare mennesker opsøgte ham for at lære mere. (Markus 6:30-34) Ved at arbejde flittigt var han et eksempel for alle kristne. — 1 Johannes 2:6.

Jesus fuldførte sin opgave og forlod den jordiske skueplads. Som belønning for hans trofasthed gav Jehova ham et kongedømme i himmelen og skænkede ham udødelighed. Om den opstandne Jesus siger Bibelen: „Vi ved at Kristus, nu da han er blevet oprejst fra de døde, ikke mere dør; døden er ikke mere herre over ham.“ (Romerne 6:9) Vi kan være forvissede om at han er den bedste leder menneskeheden kan få. Når Jesus får fuld myndighed over jorden, vil det ikke blive nødvendigt at overdrage magten til nogen anden, og der vil heller ikke blive behov for at få et nyt lederskab. Han vil aldrig blive taget fra magten mens han er regent, og hans arbejde vil ikke være forgæves eller blive ødelagt af en uduelig efterfølger. Men hvad vil han helt præcis gøre for menneskene?

Hvad denne nye leder vil gøre

Salme 72 giver os nogle profetiske detaljer om denne fuldkomne og udødelige Konges styre. I vers 7 og 8 læser vi: „I hans dage blomstrer den retfærdige, og fred i overflod, indtil månen ikke er mere. Og han råder fra hav til hav og fra Floden til jordens ender.“ Under hans herredømme, der er til gavn for jordens indbyggere, kan alle føle sig sikre og trygge til evig tid. Han vil ødelægge alle de våben der  findes, og han vil endda helt fjerne tilbøjeligheden til strid fra menneskets hjerte. De mennesker der i dag angriber andre som grådige løver, eller handler som rasende bjørne mod deres medmennesker, vil fuldstændig have ændret karakter. (Esajas 11:1-9) Der vil være stor fred overalt.

I Salme 72 vers 12 til 14 siges der videre: „Han vil udfri den fattige som råber om hjælp, og den nødstedte og den der ingen hjælper har. Han vil ynkes over den ringe og den fattige, og de fattiges sjæle vil han frelse. Fra undertrykkelse og vold vil han genløse deres sjæl, og deres blod vil være dyrebart i hans øjne.“ Den ringe, den fattige og den nødstedte vil blive en del af en lykkelig jordisk familie, forenet under ledelse af kongen Jesus Kristus. Til den tid vil livet ikke være fyldt med sorg og smerte, men derimod med glæde. — Esajas 35:10.

I vers 16 siges der: „Der vil være en overflod af korn på jorden; på bjergenes top vil det bugne.“ I dag sulter millioner af mennesker. Ofte er det på grund af politik og grådighed at man ikke kan foretage en ligelig fordeling af den mad der er brug for. Det betyder at mange, især børn, dør af sult. Men under Jesu Kristi herredømme vil dette problem ikke findes. Jorden vil producere gode afgrøder, så der vil være i overflod af velsmagende føde. Alle mennesker vil få rigeligt at spise.

Kunne du tænke dig at få del i sådanne velsignelser under et godt lederskab? I så fald vil vi opmuntre dig til at lære om den leder som snart vil få det fulde herredømme over hele jorden. Jehovas Vidner vil med glæde hjælpe dig. Du vil ikke blive skuffet, for Jehova selv siger om sin søn: „Jeg er den som har indsat min konge på Zion, mit hellige bjerg.“ — Salme 2:6.

[Ramme på side 5]

PLUDSELIG BERØVET MAGTEN

En regent kan sædvanligvis regne med sine undersåtters respekt og støtte hvis han sørger for at der i en vis udstrækning er fred og tryghed. Men hvis folk af en eller anden grund mister tilliden til ham, kan en anden hurtigt overtage hans plads. Her følger nogle eksempler på omstændigheder som pludselig tvang stærke regenter fra magten.

Dårlige levevilkår. I slutningen af det 18. århundrede var mange franskmænd tvunget til at betale store skatter til trods for at de ikke havde penge til mad. Disse forhold var med til at udløse Den Franske Revolution i 1793, hvor kong Ludvig XVI blev sendt til guillotinen.

Krig. Første Verdenskrig satte en stopper for nogle af de mægtigste regenters styre i historien. Foranlediget af krigen førte mangelen på mad i Sankt Petersborg i 1917 for eksempel til Februarrevolutionen. (I Vesten kaldes den Martsrevolutionen). Denne opstand gjorde at zar Nikolaj II blev styrtet, hvorefter kommunisterne overtog magten. I november 1918 ønskede Tyskland fred, men de allierede ville ikke stoppe krigen før der var sket et regeringsskifte. Den tyske kejser Wilhelm II blev derfor tvunget i landflygtighed i Holland.

Ønsket om andre styreformer. I 1989 blev jerntæppet fjernet. Regimer der havde virket stærke som klipper, brød sammen da deres undersåtter forkastede kommunismen og etablerede forskellige styreformer.

[Illustrationer på side 7]

Jesus gav de sultne mad, helbredte de syge og var et godt eksempel for alle kristne

[Kildeangivelse på side 4]

Lloyd George: Foto af Kurt Hutton/Picture Post/Getty Images