Følg det forbillede Jesus har givet
Følg det forbillede Jesus har givet
„Jeg har . . . givet jer et forbillede, for at I også skal gøre som jeg har gjort ved jer.“ — JOHANNES 13:15.
1. Hvorfor er Jesus et forbillede som kristne skal efterligne?
I HELE menneskehedens historie er der kun én person der har levet et helt liv uden at synde. Det er Jesus. Ud over Jesus er der ’intet menneske som ikke har syndet’. (1 Kongebog 8:46; Romerne 3:23) Sande kristne betragter derfor Jesus som det fuldkomne forbillede de skal efterligne. Ja, kort før sin død den 14. nisan år 33 sagde Jesus selv til sine disciple at de skulle efterligne ham. Han sagde: „Jeg har . . . givet jer et forbillede, for at I også skal gøre som jeg har gjort ved jer.“ (Johannes 13:15) I løbet af denne sidste aften nævnte Jesus en række områder hvor kristne skulle stræbe efter at være ligesom ham. I denne artikel vil vi se på nogle af dem.
Vi må være ydmyge
2, 3. På hvilke måder var Jesus et fuldkomment forbillede i ydmyghed?
2 Da Jesus tilskyndede sine disciple til at følge det forbillede han havde givet dem, talte han specielt om ydmyghed. Ved mere end én lejlighed havde han opfordret sine disciple til at være ydmyge, og om aftenen den 14. nisan viste han sin ydmyghed ved at vaske apostlenes fødder. Bagefter sagde han: „Når jeg nu, skønt Herre og Lærer, har vasket jeres fødder, skylder I også at vaske hinandens fødder.“ (Johannes 13:14) Han befalede dernæst apostlene at følge det forbillede han havde givet dem. Og hvilket smukt forbillede i ydmyghed!
3 Apostelen Paulus fortæller os at Jesus før han kom til jorden, „var i Guds skikkelse“. Ikke desto mindre tømte han sig selv og blev et menneske. Og ikke nok med det, ’han ydmygede sig og blev lydig indtil døden, ja, døden på en marterpæl’. (Filipperne 2:6-8) Tænk engang over det. Jesus, den næsthøjeste i universet, indvilligede i at blive ringere end englene, at blive født som et hjælpeløst spædbarn, at vokse op og være underlagt ufuldkomne mennesker og til sidst lide døden som en foragtet forbryder. (Kolossenserne 1:15, 16; Hebræerne 2:6, 7) Hvilken enestående ydmyghed! Er det muligt at efterligne Jesu indstilling og opdyrke en sådan ydmyghed? (Filipperne 2:3-5) Ja, men det er ikke let.
4. Hvilke ting gør mennesker stolte, men hvorfor er stolthed farlig?
4 Det modsatte af ydmyghed er stolthed. (Ordsprogene 6:16-19) Og det var stolthed der førte til Satans fald. (1 Timoteus 3:6) Denne følelse slår nemt rod i menneskers hjerte, og når først den er der, er den vanskelig at fjerne. Folk er stolte af deres land, deres race, deres ejendele, deres uddannelse, det de udretter i verden, deres sociale status, deres udseende, deres sportspræstationer og mange andre ting. Men ingen af disse ting betyder noget i Jehovas øjne. (1 Korinther 4:7) Og hvis de får os til at blive stolte, ødelægger de vores forhold til ham. „Jehova er ophøjet, og dog ser han den ydmyge; den hovmodige, derimod, kender han kun på afstand.“ — Salme 138:6; Ordsprogene 8:13.
Ydmyge over for vore brødre
5. Hvorfor er det vigtigt at ældste er ydmyge?
5 Selv ikke det vi udretter i tjenesten for Jehova, skulle gøre os stolte; og det skulle ansvarsopgaver i menigheden heller ikke. (1 Krønikebog 29:14; 1 Timoteus 6:17, 18) Jo større ansvarsposter vi har, jo mere ydmyge må vi i virkeligheden være. Apostelen Peter tilskyndede ældste til ikke at være „nogle der spiller herrer over dem der udgør Guds arv, men . . . at være eksempler for hjorden“. (1 Peter 5:3) Ældste er udnævnt til at være tjenere og eksempler, ikke herrer over deres trosfæller. — Lukas 22:24-26; 2 Korinther 1:24.
6. På hvilke områder har kristne brug for ydmyghed?
6 Ældste er ikke de eneste der må være ydmyge. Til de yngre mænd, som måske var stolte af at de var hurtigere i opfattelsen og havde flere kræfter end de ældre, skrev Peter: ’Ifør jer ydmyghed over for hinanden, for Gud står de hovmodige imod, men han skænker de ydmyge ufortjent godhed.’ (1 Peter 5:5) Ja, for alle er det livsvigtigt at opdyrke en ydmyghed som den Jesus viste. Det kræver ydmyghed at forkynde den gode nyhed, især når man bliver mødt med ligegyldighed eller uvenlighed. Det kræver ydmyghed at tage imod vejledning eller at forenkle sit liv for at kunne gøre mere i tjenesten. Derudover har vi brug for både ydmyghed, tro og mod når vi udsættes for dårlig offentlig omtale, juridiske angreb eller voldelig forfølgelse. — 1 Peter 5:6.
7, 8. Nævn nogle af de måder hvorpå vi kan opdyrke ydmyghed.
7 Hvordan kan man overvinde stolthed og ’i ydmyghed agte de andre højere end sig selv’? (Filipperne 2:3) Man må se sig selv som Jehova ser en. Jesus forklarede hvad det vil sige at have det rette syn på sig selv, da han sagde: „[I skal] også, når I har gjort alt det I har fået besked på, sige: ’Vi er uduelige trælle. Vi har blot gjort hvad vi var skyldige at gøre.’“ (Lukas 17:10) Husk på at intet af det vi kan gøre, kan sammenlignes med det Jesus gjorde. Og alligevel var Jesus ydmyg.
8 Vi kan desuden bede Jehova om hjælp til at få det rette syn på os selv. Ligesom salmisten kan vi bede: „Lær mig godhed, fornuft og kundskab, for jeg tror på dine bud.“ (Salme 119:66) Jehova vil hjælpe os til at få et fornuftigt, afbalanceret syn på os selv, og han vil velsigne os for vores ydmyge indstilling. (Ordsprogene 18:12) Jesus sagde: „Enhver som ophøjer sig selv vil blive ydmyget, og enhver som ydmyger sig selv vil blive ophøjet.“ — Mattæus 23:12.
Må kende forskel på ret og uret
9. Hvordan så Jesus på ret og uret?
9 Til trods for at Jesus i 33 år levede blandt ufuldkomne mennesker, vedblev han med at være „uden synd“. (Hebræerne 4:15) I en profeti om Messias sagde salmisten: „Du elsker retfærdighed, og du hader ugudelighed.“ (Salme 45:7; Hebræerne 1:9) Også på det område bestræber kristne sig for at efterligne Jesus. De kan ikke blot se forskel på ret og uret; de hader også det der er uret, og elsker det der er ret. (Amos 5:15) Det hjælper dem til at bekæmpe deres medfødte syndige tilbøjeligheder. — 1 Mosebog 8:21; Romerne 7:21-25.
10. Hvad viser det om os hvis vi øver „det der er slet“ og ikke angrer?
10 Til farisæeren Nikodemus sagde Jesus: „Den som øver det der er slet, hader lyset og kommer ikke til lyset, for at hans gerninger ikke skal blive afsløret. Men den som gør det der er sandt, kommer til lyset, for at det kan blive kendt at hans gerninger er gjort i harmoni med Gud.“ (Johannes 3:20, 21) Tænk over følgende: Johannes identificerede Jesus som „det sande lys som oplyser alle slags mennesker“. (Johannes 1:9, 10) Men Jesus sagde at hvis vi øver „det der er slet“ — ting som er forkerte, uacceptable i Guds øjne — så hader vi lyset. Kan du forestille dig at hade Jesus og det han står for? Det er faktisk den situation de som øver synd uden at angre, kommer i. Det er ikke sikkert de selv ser sådan på det, men det gør Jesus tydeligvis.
Hvordan vi får Jesu syn på ret og uret
11. Hvad er vigtigt hvis vi skal tilegne os Jesu syn på ret og uret?
11 Vi må have en klar forståelse af hvad der er ret og uret i Jehovas øjne. Den forståelse kan vi kun få ved at studere Guds ord, Bibelen. I forbindelse med et sådant studium må vi bede som salmisten: „Gør dine veje kendt for mig, Jehova; lær mig dine stier.“ (Salme 25:4) Men husk på at Satan er ude på at vildlede os. (2 Korinther 11:14) Han kan camouflere det forkerte og få det til at se acceptabelt ud for en uforsigtig kristen. Det er derfor nødvendigt at vi grunder dybt over det vi lærer, og nøje følger den vejledning vi får fra „den trofaste og kloge træl“. (Mattæus 24:45-47) Studium, bøn og eftertanke vil hjælpe os til at vokse til modenhed og være blandt dem der „gennem brugen har fået deres opfattelsesevne opøvet til at skelne mellem ret og uret“. (Hebræerne 5:14) Det vil blive naturligt for os at hade det urette og elske det rette.
12. Hvilket bibelsk råd hjælper os til ikke at øve lovløshed?
12 Hvis vi hader det urette, vil vi ikke lade et begær efter forkerte ting vokse i vores hjerte. Mange år efter Jesu død skrev apostelen Johannes: „Elsk ikke verden eller det der er i verden. Hvis nogen elsker verden, er Faderens kærlighed ikke i ham; for alt det der er i verden — kødets begær og øjnenes begær og praleriet med de midler man har at leve af — er ikke af Faderen, men er af verden.“ — 1 Johannes 2:15, 16.
13, 14. (a) Hvorfor er kærlighed til de ting der er i verden, farlig for kristne? (b) Hvordan kan vi undgå at opdyrke kærlighed til ting i verden?
13 Nogle tænker måske at det ikke er alt i denne verden der er uret. Selvom det er sandt, så kan verden og dens tillokkelser nemt aflede vores opmærksomhed fra tjenesten for Jehova. Og intet af det verden har at tilbyde, tager sigte på at drage os nærmere til Gud. Hvis vi kommer til at elske de ting der er i verden, er vi derfor på en farlig kurs, også selvom tingene ikke i sig selv er forkerte. (1 Timoteus 6:9, 10) Meget af det der er i verden, er desuden direkte skadeligt og kan fordærve os. Hvis vi ser film eller tv-programmer der fokuserer på vold, materialisme eller kønslig umoralitet, kan disse ting blive noget vi accepterer — og som til sidst begynder at virke tillokkende på os. Hvis vi kommer sammen med folk hvis hovedinteresse er at højne deres levestandard eller udnytte deres muligheder i forretningsverdenen, kan disse ting også gå hen og blive det vigtigste i vores liv. — Mattæus 6:24; 1 Korinther 15:33.
14 Hvis vi derimod har lyst til Jehovas ord, vil ting som „kødets begær og øjnenes begær og praleriet med de midler man har at leve af“, miste meget af deres tiltrækningskraft. Hvis vi desuden kommer sammen med dem der sætter Guds riges interesser først, vil vi blive som dem, elske det de elsker, og undgå det de undgår. — Salme 15:4; Ordsprogene 13:20.
15. Hvordan vil det styrke os at elske retfærdighed og hade lovløshed, ligesom det styrkede Jesus?
15 Noget der hjalp Jesus til at holde øjnene rettet mod „den glæde der lå foran ham“, var at han hadede lovløshed og elskede retfærdighed. (Hebræerne 12:2) Det samme kan hjælpe os. Vi ved at „verden forsvinder, og det gør dens begær også“. Enhver tilfredsstillelse og nydelse denne verden kan tilbyde, er kun midlertidig. Men „den der gør Guds vilje forbliver for evigt“. (1 Johannes 2:17) Ved at gøre Guds vilje åbnede Jesus vejen for at menneskene kunne opnå evigt liv. (1 Johannes 5:13) Lad os alle efterligne ham og få gavn af det hans uangribelighed udvirkede.
Udholdenhed under forfølgelse
16. Hvorfor tilskyndede Jesus sine disciple til at elske hinanden?
16 Jesus nævnte også en anden måde hvorpå hans disciple kunne efterligne ham. Han sagde: „Dette er mit bud, at I skal elske hinanden ligesom jeg har elsket jer.“ (Johannes 15:12, 13, 17) Der er mange grunde til at kristne elsker deres brødre. Ved denne lejlighed tænkte Jesus først og fremmest på det had de kristne ville blive udsat for i verden. Han sagde: „Når verden hader jer, så ved I at den har hadet mig før jer. . . . En træl er ikke større end sin herre. Hvis de har forfulgt mig, vil de også forfølge jer.“ (Johannes 15:18, 20) Ja, de kristne ville ligesom Jesus blive udsat for forfølgelse. De må knytte et stærkt kærlighedsbånd til hinanden som kan hjælpe dem til at udholde dette had.
17. Hvorfor hader verden de sande kristne?
17 Hvorfor ville verden hade de kristne? Fordi de, ligesom Jesus, „ikke er en del af verden“. (Johannes 17:14, 16) De er neutrale i militære og politiske anliggender, og de følger Bibelens principper, respekterer livets hellighed og lever efter høje moralnormer. (Apostelgerninger 15:28, 29; 1 Korinther 6:9-11) Deres primære mål er åndelige, ikke materielle. De lever i verden, men som Paulus skrev, ’bruger de den ikke fuldt ud’. (1 Korinther 7:31) Det er sandt at nogle har udtrykt beundring for Jehovas Vidners høje normer. Men Jehovas Vidner vil ikke gå på kompromis for at opnå andres beundring eller accept. Resultatet er at de fleste i verden ikke forstår dem, og mange hader dem.
18, 19. Hvordan følger kristne Jesu forbillede når de udsættes for modstand og forfølgelse?
18 Jesu apostle så verdens intense had da Jesus blev arresteret og henrettet, og de så hvordan Jesus forholdt sig til dette had. I Getsemane Have kom Jesu religiøse modstandere for at arrestere ham. Peter prøvede at beskytte Jesus med et sværd, men Jesus sagde til ham: „Anbring igen dit sværd på dets plads, for alle der griber til sværd vil omkomme ved sværd.“ (Mattæus 26:52; Lukas 22:50, 51) I tidligere tider kæmpede israelitterne imod deres fjender med sværdet. Men nu var situationen anderledes. Guds rige var „ikke en del af denne verden“ og havde ingen nationale grænser der skulle beskyttes. (Johannes 18:36) Snart ville Peter blive en del af en åndelig nation, hvis medlemmer ville have deres statsborgerskab i himmelen. (Galaterne 6:16; Filipperne 3:20, 21) Fra nu af ville Jesu disciple derfor reagere på had og forfølgelse på samme måde som Jesus — frygtløst, men fredeligt. De ville tillidsfuldt lade begivenhedernes udfald hvile i Jehovas hånd og stole på at han ville give dem styrke til at holde ud. — Lukas 22:42.
19 Flere år senere skrev Peter: „Kristus led for jer, hvorved han efterlod jer et forbillede så I kan følge lige i hans fodspor. . . . Når han blev skældt ud, skældte han ikke igen. Når han led, truede han ikke, men overgav sig til ham der dømmer retfærdigt.“ (1 Peter 2:21-23) Præcis som Jesus advarede om, har kristne i årenes løb været udsat for hård forfølgelse. Både i det første århundrede og i vor tid har de fulgt Jesu eksempel og trofast holdt ud og dermed vist at de fredeligt har bevaret deres uangribelighed. (Åbenbaringen 2:9, 10) Måtte vi alle hver især handle ligesådan når omstændighederne kræver det. — 2 Timoteus 3:12.
„Ifør jer Herren Jesus Kristus“
20-22. På hvilke måder ’ifører’ kristne sig Herren Jesus Kristus?
20 Til menigheden i Rom skrev Paulus: „Ifør jer Herren Jesus Kristus, og læg ikke på forhånd planer for kødets lyster.“ (Romerne 13:14) Kristne efterligner Jesus og ifører sig så at sige hans eksempel som en klædning. De bestræber sig for at efterligne hans egenskaber og handlemåde i en sådan grad at de bliver en genspejling af deres Herre — om end en ufuldkommen genspejling. — 1 Thessaloniker 1:6.
21 Hvis vi bliver fortrolige med Jesu liv og stræber efter at leve som han gjorde, vil vi kunne ’iføre os Herren Jesus Kristus’. Vi efterligner hans ydmyghed, hans kærlighed til retfærdighed, hans had til lovløshed, hans kærlighed til sine brødre, det at han ikke var en del af verden, og at han tålmodigt holdt ud under lidelse. Vi ’lægger ikke på forhånd planer for kødets lyster’ ved at lade verdslige mål eller tilfredsstillelsen af kødelige ønsker blive det vigtigste i livet. Når vi træffer en beslutning eller står over for et problem der skal løses, spørger vi derimod os selv: ’Hvad ville Jesus gøre i en sådan situation? Hvad ville han ønske at jeg gjorde?’
22 Endelig efterligner vi Jesus ved at være travlt optaget af at ’forkynde den gode nyhed’. (Mattæus 4:23; 1 Korinther 15:58) Også på denne måde følger vi som kristne det forbillede Jesus har givet os, og den følgende artikel vil komme ind på hvordan vi kan gøre det.
Kan du forklare dette?
• Hvorfor er det vigtigt for en kristen at være ydmyg?
• Hvordan kan vi lære at kende forskel på ret og uret?
• Hvordan efterligner kristne Jesus når de udsættes for modstand og forfølgelse?
• Hvordan er det muligt at ’iføre sig Herren Jesus Kristus’?
[Studiespørgsmål]
[Illustration på side 7]
Jesus var et fuldkomment forbillede i ydmyghed
[Illustration på side 8]
Alle områder af en kristens liv, derunder forkyndelsen, kræver ydmyghed
[Illustration på side 9]
Satan kan få upassende underholdning til at se acceptabel ud for en kristen
[Illustration på side 10]
Kærligheden til vore brødre vil styrke os til at klare modstand
