Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Hvorfor mange tvivler på at religion kan forene mennesker

Hvorfor mange tvivler på at religion kan forene mennesker

Hvorfor mange tvivler på at religion kan forene mennesker

„DU SKAL elske din næste.“ (Mattæus 22:39) Denne grundlæggende leveregel hyldes af mange trossamfund. Hvis sådanne trossamfund havde held med at lære deres medlemmer at elske deres næste, ville medlemmerne blive knyttet nærmere sammen og forenet. Men er det hvad vi ser? Er religion noget der forener mennesker? I en nylig undersøgelse i Tyskland stillede man spørgsmålet: „Virker religion forenende, eller virker den snarere splittende?“ Af de adspurgte mente 22 procent at religion virker forenende, mens 52 procent mente at religion virker splittende. Måske er folks holdning den samme der hvor du bor.

Hvorfor har mange så lidt tillid til at religion kan forene mennesker? Det kan måske skyldes det der er sket i historien. I stedet for at forene folk har religion ofte virket splittende. I nogle tilfælde har religion været et skalkeskjul for de mest forfærdelige grusomheder. Lad os tage nogle eksempler blot fra de sidste 100 år.

Religionens indflydelse

Under den anden verdenskrig var romerskkatolske kroatere og ortodokse serbere på Balkan i konflikt med hinanden. Begge grupper hævdede at de fulgte Jesus, der lærte sine disciple at elske deres næste. Alligevel førte deres strid til „en af de mest rystende massakrer på civile i historien,“ siger en forsker. Verden var forfærdet over de mange dødsofre, som talte over 500.000 mænd, kvinder og børn.

I 1947 boede der på det indiske subkontinent cirka 400 millioner mennesker — omkring en femtedel af hele jordens befolkning dengang — og de fleste af dem var hinduer, muslimer og sikher. Da Indien blev delt, opstod den islamiske nation Pakistan, og hundredtusinder af flygtninge fra begge lande blev brændt, slået, torteret eller skudt i en række massakrer som skyldtes religiøs uenighed.

Og som om de ovennævnte eksempler ikke var foruroligende nok, bragte århundredskiftet terrortruslen i forgrunden. I dag har terrorisme sat hele verden i alarmberedskab, og mange terrorgrupper hævder at have et religiøst tilhørsforhold. Religion betragtes ikke som noget der fremmer enheden. I stedet forbindes den ofte med vold og splittelse. Det er derfor ikke overraskende at det tyske nyhedsmagasin FOCUS sammenlignede verdens store religioner — buddhismen, kristendommen, konfucianismen, hinduismen, islam, jødedommen og taoismen — med krudt.

Interne stridigheder

Mens nogle religioner er i krig med hinanden, plages andre af interne stridigheder. For eksempel har kristenhedens kirker i de senere år været splittet på grund af vedvarende debatter om lærespørgsmål. Både gejstlige og lægfolk spørger: Er svangerskabsforebyggelse tilladt? Hvad med abort? Bør kvinder ordineres som præster? Hvordan skal kirken se på homoseksualitet? Bør en religion sanktionere krig? I betragtning af denne uenighed spørger mange sig selv hvordan en religion skal kunne forene alle mennesker hvis den ikke engang kan forene sine egne medlemmer.

Det er tydeligt at religion i almindelighed ikke har formået at forene mennesker. Men er alle religioner kendetegnet af splittelse? Findes der en religion der er anderledes — en der kan forene mennesker?

[Illustration på side 3]

Sårede politimænd efter et sammenstød mellem religiøse grupper i Indien i 1947

[Kildeangivelse]

Foto af Keystone/Getty Images