Oplært til at aflægge et grundigt vidnesbyrd
Oplært til at aflægge et grundigt vidnesbyrd
„I skal være vidner om mig både i Jerusalem og i hele Judæa og Samaria og til jordens fjerneste egne.“ — APOSTELGERNINGER 1:8.
1, 2. Hvilket hverv havde Peter fået, og hvem havde givet ham det?
„JESUS der var fra Nazaret, . . . pålagde os at forkynde for folket og at aflægge et grundigt vidnesbyrd om at han er den der af Gud er bestemt til at dømme levende og døde.“ (Apostelgerninger 10:38, 42) Med disse ord fortalte apostelen Peter Kornelius og hans familie om den befaling han havde fået til at være en evangelieforkynder.
2 Hvornår havde Jesus givet denne befaling? Peter tænkte sandsynligvis på den udtalelse som den opstandne Jesus var kommet med lige inden han steg til himmelen. Ved den lejlighed havde han sagt til sine trofaste disciple: „I skal være vidner om mig både i Jerusalem og i hele Judæa og Samaria og til jordens fjerneste egne.“ (Apostelgerninger 1:8) Inden dette havde Peter dog allerede i nogen tid været klar over at han som en discipel af Jesus var forpligtet til at tale med andre om sin tro på ham.
Tre års oplæring
3. Hvilket mirakel udførte Jesus, og hvilken indbydelse gav han Peter og Andreas?
3 Flere måneder efter sin dåb i år 29 forkyndte Jesus ved Galilæas Sø hvor Peter og hans bror Andreas arbejdede som fiskere. De havde arbejdet en hel nat uden at fange noget. Og alligevel sagde Jesus til dem: „Læg ud hvor der er dybt, og sænk jeres net til en fangst.“ Da de gjorde som Jesus havde sagt, „indesluttede de en stor mængde fisk. Ja, deres net begyndte at gå i stykker.“ Ved synet af dette mirakel blev Peter slået af frygt, men Jesus beroligede ham med ordene: „Vær ikke bange. Fra nu af er det levende mennesker du skal fange.“ — Lukas 5:4-10.
4. (a) Hvordan forberedte Jesus sine disciple på at aflægge vidnesbyrd? (b) Hvordan ville Jesu disciples tjeneste være i forhold til Jesu tjeneste?
4 Straks forlod Peter og Andreas — såvel som Zebedæus’ sønner Jakob og Johannes — deres både og fulgte Jesus. I næsten tre år var de sammen med ham på hans forkynderture og blev oplært som evangelieforkyndere. (Mattæus 10:7; Markus 1:16, 18, 20, 38; Lukas 4:43; 10:9) Ved slutningen af denne periode, den 14. nisan år 33, sagde Jesus til dem: „Den der tror på mig, han vil også gøre de gerninger jeg gør; og han vil gøre større gerninger end disse.“ (Johannes 14:12) Disciplene ville ligesom Jesus aflægge et grundigt vidnesbyrd, men i en meget større målestok. Som de snart blev klar over, skulle de og alle fremtidige disciple aflægge vidnesbyrd for „alle nationerne“, helt frem til „afslutningen på tingenes ordning“. — Mattæus 28:19, 20.
5. På hvilke måder kan vi nyde gavn af den oplæring Jesus gav sine disciple?
5 Vi lever ved „afslutningen på tingenes ordning“. (Mattæus 24:3) I modsætning til de første disciple kan vi ikke følges med Jesus og iagttage hans måde at forkynde på. Men vi kan alligevel få gavn af hans oplæring ved at læse i Bibelen om hvordan han forkyndte, og om hvilke instruktioner han gav sine disciple. (Lukas 10:1-11) I denne artikel vil vi dog komme ind på noget andet betydningsfuldt som disciplene lærte af Jesus — at have den rigtige indstilling til forkyndelsesarbejdet.
Omsorg for mennesker
6, 7. Hvilken egenskab hos Jesus gjorde hans forkyndelse virkningsfuld, og hvordan kan vi efterligne ham på dette område?
6 Hvorfor var Jesu forkyndelse så virkningsfuld? Blandt andet på grund af hans dybe interesse og omsorg for mennesker. Salmisten forudsagde at Jesus ville „ynkes over den ringe og den fattige“. (Salme 72:13) Der er ingen tvivl om at han opfyldte denne profeti. Bibelen beretter for eksempel: „Da han så folkeskarerne fik han inderligt ondt af dem, for de var medtagne og omtumlede som får uden hyrde.“ (Mattæus 9:36) Selv grove syndere mærkede hans omsorg og følte sig draget mod ham. — Mattæus 9:9-13; Lukas 7:36-38; 19:1-10.
7 Vi vil også kunne nå folks hjerte hvis vi viser en sådan omsorg for dem. Før vi går ud i forkyndelsen, vil det derfor være godt at bruge et øjeblik på at tænke over hvor meget folk egentlig har brug for de oplysninger vi kommer med. Tænk over hvilke problemer de måske har, som kun Guds rige vil løse. Vær besluttet på at have en positiv indstilling over for alle, for du ved ikke hvem der vil tage imod budskabet. Måske har den næste du møder, bedt en bøn om at en som dig vil komme og hjælpe ham!
Motiveret af kærlighed
8. Hvad får kristne til, ligesom Jesus, at forkynde den gode nyhed?
8 Den gode nyhed Jesus forkyndte, havde at gøre med gennemførelsen af Jehovas vilje, helligelsen af Hans navn og hævdelsen af Hans suverænitet — de allervigtigste spørgsmål menneskene skal tage stilling til. (Mattæus 6:9, 10) Jesus elskede sin Fader og følte sig derfor bevæget til at holde fast ved sin uangribelighed til det sidste og aflægge et grundigt vidnesbyrd om Riget, som vil løse alle menneskehedens problemer. (Johannes 14:31) Fordi Jesu disciple i dag har den samme motivation, tager de ivrigt del i forkyndelsen. Apostelen Johannes sagde: „Dette er hvad kærligheden til Gud vil sige, at vi holder hans bud,“ herunder buddet om at forkynde den gode nyhed og gøre disciple. — 1 Johannes 5:3; Mattæus 28:19, 20.
9, 10. Hvilken kærlighed skulle ud over kærligheden til Gud motivere os til at aflægge et grundigt vidnesbyrd?
9 Jesus sagde til sine disciple: „Hvis I elsker mig, vil I holde mine bud. Den der har mine bud og holder dem, det er den der elsker mig.“ (Johannes 14:15, 21) Kærlighed til Jesus skulle derfor motivere os til at vidne om sandheden og overholde de andre ting Jesus befalede. Ved en af de lejligheder hvor Jesus viste sig efter sin opstandelse, gav han Peter denne indtrængende opfordring: „Giv mine lam føde. . . . Vær hyrde for mine små får. . . . Giv mine små får føde.“ Hvad skulle bevæge Peter til at gøre dette? Det fremgik af Jesu ord da han gentagne gange spurgte Peter: „Elsker du mig? . . . Elsker du mig? . . . Holder du af mig?“ Ja, Peters kærlighed til Jesus, hans hengivenhed for ham, ville motivere ham til at aflægge et grundigt vidnesbyrd, finde Jesu „små får“ og derefter være en åndelig hyrde for dem. — Johannes 21:15-17.
10 I dag kender vi ikke Jesus personligt som Peter gjorde. Men alligevel har vi en dyb forståelse af hvad Jesus har gjort til gavn for os. Vore hjerter bliver bevæget af den store kærlighed han viste da han ’smagte døden for ethvert menneske’. (Hebræerne 2:9; Johannes 15:13) Vi føler ligesom Paulus der skrev: „Messias’ kærlighed tvinger os . . . Han døde for alle, for at de som lever, ikke længere skal leve for sig selv, men for ham.“ (2 Korinther 5:14, 15) Ved at tage befalingen om at aflægge et grundigt vidnesbyrd alvorligt viser vi at vi sætter stor pris på Jesu kærlighed til os og elsker ham til gengæld. (1 Johannes 2:3-5) Vi må aldrig tillade os selv at få en ligegyldig holdning til forkyndelsesarbejdet, som om vi regnede Jesu offer for at være af almindelig værdi. — Hebræerne 10:29.
Fokus på det væsentlige
11, 12. Hvad var hensigten med at Jesus kom til jorden, og hvordan holdt han sig målet for øje?
11 Da Jesus stod foran Pontius Pilatus, sagde han: „Dertil er jeg født, og dertil er jeg kommet til verden, at jeg skal vidne om sandheden.“ (Johannes 18:37) Jesus tillod ikke at noget afledte hans opmærksomhed fra denne gerning. Det var Guds vilje at han skulle vidne om sandheden.
12 Satan satte virkelig Jesus på prøve i denne henseende. Kort efter at Jesus var blevet døbt, tilbød Satan ham en fremtrædende stilling i verden, ja, han tilbød at give ham „alle verdens riger og deres herlighed“. (Mattæus 4:8, 9) Senere ønskede jøderne at gøre ham til konge. (Johannes 6:15) Nogle spekulerer måske over hvilke gavnlige virkninger det ville have fået hvis Jesus havde taget imod disse tilbud, og tænker måske at Jesus som en jordisk konge kunne have gjort meget godt for menneskeheden. Men Jesus afviste en sådan tankegang. Han koncentrerede sig om at vidne om sandheden.
13, 14. (a) Hvad lod Jesus sig ikke distrahere af? (b) Hvad udrettede Jesus skønt han var fattig på materielle ting?
13 Jesus lod sig heller ikke distrahere af en stræben efter rigdom. Som følge deraf levede han ikke et liv i luksus. Nej, han havde ikke engang sit eget hjem. Ved en lejlighed sagde han: „Ræve har huler og himmelens fugle har reder, men Menneskesønnen har ikke noget sted hvor han kan hvile sit hoved.“ (Mattæus 8:20) Da Jesus døde, var den eneste værdifulde ting han ejede, den klædning som de romerske soldater kastede lod om. (Johannes 19:23, 24) Var Jesu liv så en fiasko? Nej, bestemt ikke!
14 Jesus udrettede langt mere end selv den mest velhavende filantrop nogen sinde ville kunne. Paulus sagde: „I kender . . . vor Herre Jesu Kristi ufortjente godhed, at skønt han var rig blev han fattig for jeres skyld, for at I kunne blive rige ved hans fattigdom.“ (2 Korinther 8:9; Filipperne 2:5-8) Skønt Jesus var fattig på materielle ting, gjorde han det muligt for ydmyge mennesker at opnå evigt liv i fuldkommenhed. Det er vi ham dybt taknemmelige for! Og vi glæder os over den belønning han modtog fordi det han fokuserede på, var at gøre Guds vilje. — Salme 40:8; Apostelgerninger 2:32, 33, 36.
15. Hvad er mere værd end rigdom?
15 Kristne som i dag bestræber sig for at efterligne Jesus, vil heller ikke lade sig distrahere af en stræben efter rigdom. (1 Timoteus 6:9, 10) De erkender at mange materielle besiddelser kan gøre livet behageligt, men de ved også at velstand intet kan gøre for deres evige fremtid. Når en kristen dør, er hans materielle velstand ikke af større værdi for ham end Jesu klædning var for ham da han døde. (Prædikeren 2:10, 11, 17-19; 7:12) Nej, det eneste en kristen ejer af virkelig værdi når han dør, er hans forhold til Jehova og Jesus Kristus. — Mattæus 6:19-21; Lukas 16:9.
Ikke skræmt af modstand
16. Hvordan reagerede Jesus på modstand?
16 Modstand fik ikke Jesus til at holde op med at aflægge vidnesbyrd om sandheden. Selv bevidstheden om at hans jordiske tjeneste ville ende med en offerdød, fik ham ikke til at miste modet. Paulus siger om Jesus: „For den glæde der lå foran ham, udholdt [han] en marterpæl, idet han foragtede skammen, og nu har taget sæde ved højre side af Guds trone.“ (Hebræerne 12:2) Læg mærke til at Jesus „foragtede skammen“. Han bekymrede sig ikke om hvad hans modstandere tænkte om ham, men koncentrerede sig helt og fuldt om at gøre Guds vilje.
17. Hvad kan vi lære af Jesu udholdenhed?
17 Paulus viser hvad vi kan lære af Jesu udholdenhed, idet han siger: „Betragt nøje ham som har udholdt en sådan modsigelse af syndere som går imod sig selv, for at I ikke skal blive trætte og give tabt i jeres sjæle.“ (Hebræerne 12:3) Det kan ganske rigtigt være udmattende at blive mødt med modstand eller latterliggørelse den ene dag efter den anden. Og det kan være opslidende bestandig at skulle modstå verdens tillokkelser og måske mærke sine slægtninges skuffelse over at man ikke „bliver til noget“. Men ligesom Jesus ser vi hen til Jehova efter støtte og bliver beslutsomt ved med at sætte Rigets interesser først i livet. — Mattæus 6:33; Romerne 15:13; 1 Korinther 2:4.
18. Hvad kan vi lære af Jesu ord til Peter?
18 At Jesus nægtede at lade sig distrahere, kom tydeligt til udtryk da han begyndte at fortælle sine disciple om sin forestående død. Peter opfordrede Jesus til at ’være god’ mod sig selv og forsikrede ham om at ’det afgjort ikke skulle gå ham sådan’. Jesus nægtede at lytte til noget som helst der kunne svække hans beslutning om at gøre Jehovas vilje. Han vendte ryggen til Peter og sagde: „Forsvind om bag mig, Satan! Du er en snublesten for mig, for du tænker ikke Guds tanker, men menneskers.“ (Mattæus 16:21-23) Måtte vi altid være ligeså besluttede på at afvise menneskers tanker og i stedet lade os lede af Guds tanker.
De goder Riget vil udvirke
19. Hvad var vigtigere for Jesus end de mirakler han udførte?
19 Jesus udførte mange mirakler for at bevise at han var Messias. Han oprejste endda nogle der var døde. Disse gerninger tiltrak folkeskarerne, men Jesus kom ikke til jorden for blot at udføre socialt arbejde. Han kom for at vidne om sandheden. Han vidste at uanset hvilke fysiske goder han sørgede for, ville de kun være af midlertidig værdi. Selv de mennesker han havde oprejst, ville dø igen. Kun ved at vidne om sandheden kunne han hjælpe nogen til at opnå evigt liv. — Lukas 18:28-30.
20, 21. Hvilken balance må kristne have med hensyn til gode gerninger?
20 I dag prøver nogle at efterligne Jesu gode gerninger ved at bygge hospitaler eller på anden måde hjælpe verdens fattige. I nogle tilfælde koster det dem store personlige ofre, og deres oprigtighed er rosværdig; men den hjælp de kan give, er i bedste fald midlertidig. Det er kun Guds rige der for altid vil løse verdens problemer. Jehovas Vidner koncentrerer sig derfor ligesom Jesus om at forkynde sandheden om Riget.
21 Sande kristne gør naturligvis gode gerninger. Paulus skriver: „Så længe vi har tiden til det, lad os da gøre det der er godt mod alle, men især mod dem der er beslægtede med os i troen.“ (Galaterne 6:10) I krisetider og når nogle er i nød, tøver vi ikke med at „gøre det der er godt“ mod vore naboer eller vore kristne brødre. Men vi vil blive ved med at fokusere på det der har størst betydning — at vidne om sandheden.
Lær af Jesu eksempel
22. Hvorfor forkynder kristne for andre?
22 Paulus skriver: „Ja, ve mig om jeg ikke forkyndte den gode nyhed.“ (1 Korinther 9:16) Han tog ikke let på forkyndelsen af den gode nyhed, for dette arbejde betød livet for ham selv og for dem der hørte på ham. (1 Timoteus 4:16) Vi betragter vores forkyndelse på samme måde. Vi vil gerne hjælpe vores næste og vise vores kærlighed til Jehova. Desuden vil vi gerne vise vores kærlighed til Jesus og vores værdsættelse af den store kærlighed han har vist os. Derfor forkynder vi den gode nyhed og lever „ikke mere . . . for menneskers lyster, men for Guds vilje“. — 1 Peter 4:1, 2.
23, 24. (a) Hvad kan vi lære af den mirakuløse fiskefangst? (b) Hvem aflægger et grundigt vidnesbyrd i dag?
23 Ligesom Jesus taber vi ikke målet af syne når andre latterliggør os eller vredt afviser vores budskab. Vi kan lære noget af det mirakel Jesus udførte da han opfordrede Peter og Andreas til at komme og følge ham. Hvis vi adlyder Jesus og så at sige sænker vores net i vande hvor der tilsyneladende ikke er nogen fisk, vil vores arbejde måske alligevel give resultat. Mange kristne „fiskere“ har fået en god fangst efter at de i årevis har fisket i vande som ikke så ud til at indeholde nogen fisk. Andre har kunnet flytte til steder hvor fiskeriet giver større udbytte, og har fået en god fangst dér. Men uanset hvad vi vælger at gøre, vil vi ikke holde op med at sænke nettene. Vi ved at Jesus endnu ikke har erklæret forkyndelsesarbejdet for færdigt i noget som helst område i verden. — Mattæus 24:14.
24 I over 230 lande er mere end seks millioner Jehovas Vidner nu travlt optaget af at forkynde Rigets budskab. Vagttårnet for 1. februar 2005 vil indeholde den årlige rapport over deres verdensomspændende arbejde i tjenesteåret 2004. Denne rapport vil vise hvordan Jehova rigt har velsignet forkyndelsesarbejdet. Lad os i den tid der er tilbage for denne tingenes ordning, blive ved med at følge Paulus’ indtrængende opfordring til at forkynde ordet. (2 Timoteus 4:2) Lad os fortsætte med at aflægge et grundigt vidnesbyrd indtil Jehova siger at arbejdet er færdigt.
Fra og med i år vil rapporten over Jehovas Vidners virksomhed i hele verden ikke blive bragt i Vagttårnet for 1. januar. Den vil i stedet blive bragt i udgaven for 1. februar.
Hvad vil du svare?
• Hvordan kan vi få gavn af den oplæring Jesus gav sine disciple?
• Hvordan var Jesu indstilling til dem han forkyndte for?
• Hvad motiverer os til at aflægge et grundigt vidnesbyrd?
• Hvad kan hjælpe os til at koncentrere os om at gøre Guds vilje, ligesom Jesus gjorde?
[Studiespørgsmål]
[Illustration på side 15]
Vi vil kunne udføre en virkningsfuld tjeneste hvis vi viser folk den samme omsorg som Jesus gjorde
[Illustration på side 16, 17]
Jesus kom først og fremmest til jorden for at vidne om sandheden
[Illustrationer på side 17]
Jehovas Vidner koncentrerer sig om at aflægge et grundigt vidnesbyrd
