Spørgsmål fra læserne

Viser Stefanus’ udbrud i Apostelgerninger 7:59 at man skal rette sine bønner til Jesus?

I Apostelgerninger 7:59 står der: „De blev ved med at stene Stefanus mens han påkaldte og sagde: ’Herre Jesus, modtag min ånd.’“ Disse ord har givet anledning til ovenstående spørgsmål da Bibelen som bekendt siger at Jehova er ’den som hører bøn’. (Salme 65:2) Vil det sige at Stefanus bad til Jesus? Og viser udtalelsen at Jehova og Jesus er den samme?

I den engelske King James Version står der at Stefanus „påkaldte Gud“. Derfor drager mange den samme slutning som Matthew Henry, der i sin bibelkommentar siger: „Stefanus beder her til Kristus, og det må vi også gøre.“ (Matthew Henry’s Commentary on the Whole Bible, 1976) Det er imidlertid en fejlagtig opfattelse. Hvorfor?

Albert Barnes siger i sin bibelkommentar: „Ordet Gud findes ikke i den græske grundtekst og burde derfor ikke stå i oversættelsen. Det findes ikke i nogen af de gamle håndskrifter eller oversættelser.“ (Barnes’ Notes on the New Testament, 1978) Hvordan er det gået til at man har indføjet ordet „Gud“ i dette vers? Bibelforskeren Abiel Abbot Livermore kalder det „et eksempel på oversætternes sekteriske fordomme“. I de fleste nyere bibeloversættelser findes denne uægte tilføjelse derfor ikke.

Dog siger mange oversættelser at Stefanus „bad“ til Jesus. Det gør for eksempel de danske autoriserede oversættelser. Fodnoten i Ny Verden-Oversættelsen viser at det græske ord for „påkaldte“ også kan oversættes med „anråbte“, „bad“. Tyder det ikke på at Jesus er den almægtige Gud? Nej. Vine’s Expository Dictionary of Old and New Testament Words forklarer at det græske ord epikaleʹō betyder „at påkalde, at anråbe; . . . at appellere til en højere myndighed“. Paulus brugte det samme ord da han erklærede: „Jeg appellerer til kejseren!“ (Apostelgerninger 25:11) The New English Bible siger slet og ret at Stefanus „råbte“ til Jesus.

Hvad fik Stefanus til at fremsætte denne anmodning? Ifølge Apostelgerninger 7:55, 56 havde Stefanus netop haft et syn. Beretningen lyder: „Fuld af hellig ånd stirrede [Stefanus] ind i himmelen og så Guds herlighed og Jesus stående ved Guds højre hånd.“ Normalt ville Stefanus have henvendt sig til Jehova i Jesu navn. Men da han i synet så den opstandne Jesus, følte han sig åbenbart fri til at appellere til ham direkte med ordene: „Herre Jesus, modtag min ånd.“ Stefanus vidste at Jesus havde fået bemyndigelse til at oprejse døde. (Johannes 5:27-29) Han bad derfor Jesus bevare hans ånd, hans livskraft, indtil den dag da han ville oprejse ham til udødeligt liv i himmelen.

Betyder Stefanus’ korte udbrud at vi kan følge hans eksempel og bede til Jesus? Nej. For det første er det tydeligt at Jesus og Jehova for Stefanus var to adskilte og forskellige personer, for beretningen siger at han så Jesus „stående ved Guds højre hånd“. For det andet var det noget ganske særligt der skete her. Der er kun ét sted til hvor man hører om en anmodning der er henvendt direkte til Jesus. Det er nogle af apostelen Johannes’ sidste ord, og de er også henvendt til Jesus, som han ser i et syn. — Åbenbaringen 22:16, 20.

Kristne henvender med rette deres bønner til Jehova Gud, men de har samtidig en urokkelig tro på at Jesus er „opstandelsen og livet“. (Johannes 11:25) Denne tro på at Jesus er i stand til at oprejse døde, vil ligesom i Stefanus’ tilfælde være en hjælp og støtte når de udsættes for trængsler og prøvelser.