Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Kristus — den som profetierne drejede sig om

Kristus — den som profetierne drejede sig om

Kristus — den som profetierne drejede sig om

„Det at vidne om Jesus er . . . ånden i profetien.“ — ÅBENBARINGEN 19:10.

1, 2. (a) Hvilken afgørelse er Israel nødt til at træffe fra og med år 29 e.v.t.? (b) Hvad vil vi se nærmere på i denne artikel?

DET er år 29 e.v.t. Den lovede Messias er det store samtaleemne i Israel. Johannes Døbers tjeneste har øget forventningen. (Lukas 3:15) Johannes benægter at han skulle være Messias, og udpeger i stedet Jesus fra Nazaret med ordene: „Jeg har vidnet om at han er Guds søn.“ (Johannes 1:20, 34) Snart følger store skarer efter Jesus for at lytte til hans lære og blive helbredt af ham.

2 I tiden derefter sørger Jehova for et massivt vidnesbyrd om sin søn. De der har studeret Skrifterne og nu iagttager Jesu gerninger, har et solidt grundlag for at tro på ham. Men som et hele mangler Guds pagtsfolk tro. Det er forholdsvis få der anerkender at Jesus er Messias, Guds søn. (Johannes 6:60-69) Hvad ville du have gjort hvis du havde levet dengang? Ville du have følt dig tilskyndet til at tage imod Jesus som Messias og blive en trofast discipel af ham? Tænk over det vidnesbyrd Jesus selv giver om hvem han er, da han bliver beskyldt for at bryde sabbatten. Læg også mærke til de beviser han giver for at styrke troen hos sine loyale disciple.

Jesu eget vidnesbyrd

3. Hvilke omstændigheder tvinger Jesus til at aflægge vidnesbyrd om sin identitet?

3 Det er nu påske i år 31. Jesus er i Jerusalem og har netop helbredt en mand der har været syg i 38 år. Men jøderne forfølger Jesus fordi han har helbredt på en sabbat. Desuden beskylder de ham for gudsbespottelse og søger at slå ham ihjel fordi han kalder Gud sin Fader. (Johannes 5:1-9, 16-18) Jesus forsvarer sig med tre magtfulde argumenter der må overbevise enhver oprigtig jøde om at han er den han siger at han er.

4, 5. Hvad var formålet med Johannes’ tjeneste, og hvor godt fuldførte han den?

4 Jesus henviser først til sin forløbers, Johannes Døbers, vidnesbyrd. Jesus siger: „I har sendt nogle til Johannes, og han har vidnet om sandheden. Den mand var en brændende og lysende lampe, og en kort tid ville I gerne juble og glæde jer i hans lys.“ — Johannes 5:33, 35.

5 At Johannes Døber var „en brændende og lysende lampe“, vil sige at han, før Herodes uretfærdigt fik ham fængslet, havde fuldført sin gudgivne opgave, at berede vejen for Messias. Johannes havde sagt: „Grunden til at jeg er kommet og døber i vand, er at [Messias] skal gøres kendt for Israel. . . . Jeg iagttog ånden komme ned som en due fra himmelen, og den blev over ham. Selv jeg kendte ham ikke, men han som har sendt mig for at døbe i vand sagde til mig: ’Den du ser ånden komme ned over og blive over, han er den der døber i hellig ånd.’ Og jeg har selv set det, og jeg har vidnet om at han er Guds søn.“ * (Johannes 1:26-37) Johannes udpegede specifikt Jesus som Guds søn, den lovede Messias. Hans vidnesbyrd var så tydeligt at mange oprigtige jøder cirka otte måneder efter hans død indrømmede: „Alt hvad Johannes sagde om denne mand var sandt.“ — Johannes 10:41, 42.

6. Hvorfor burde Jesu gerninger havde overbevist iagttagerne om at Gud stod bag ham?

6 Det næste argument Jesus bruger som bevis på at han er Messias, er hans gode gerninger, som vidner om at Gud er med ham. Jesus siger: „Jeg har det vidnesbyrd som er større end Johannes’, for de gerninger som min Fader har givet mig at fuldføre, selve de gerninger jeg gør, vidner om mig at Faderen har sendt mig.“ (Johannes 5:36) End ikke Jesu fjender kunne benægte dette vidnesbyrd, som indbefattede mange mirakler. Nogle af fjenderne spurgte senere: „Hvad skal vi gøre, for dette menneske gør mange tegn?“ (Johannes 11:47) Andre var dog positive og sagde: „Når Messias kommer, vil han ikke gøre flere tegn end denne mand har gjort, vel?“ (Johannes 7:31) Jesu tilhørere havde en glimrende mulighed for at se Faderens egenskaber i Sønnen. — Johannes 14:9.

7. Hvilke vidnesbyrd om Jesus indeholder De Hebraiske Skrifter?

7 Til sidst gør Jesus opmærksom på Skrifternes uigendrivelige vidnesbyrd idet han siger: „Det er netop dem som vidner om mig.“ Han tilføjer: „Hvis I . . . troede Moses, ville I tro mig, for han har skrevet om mig.“ (Johannes 5:39, 46) Moses var naturligvis blot ét af de mange førkristne vidner der skrev om Messias. Deres skrifter omfatter hundreder af profetier og flere detaljerede slægtsfortegnelser der alle pegede frem til Messias. (Lukas 3:23-38; 24:44-46; Apostelgerninger 10:43) Og hvordan forholdt det sig med Moseloven? „Loven [er] blevet en opdrager der leder os til Kristus,“ skrev Paulus. (Galaterne 3:24) Ja, „det at vidne om Jesus er . . . ånden i profetien“, det vil sige profetiens hele tendens, formål og hensigt. — Åbenbaringen 19:10.

8. Hvorfor troede mange af jøderne ikke at Jesus var Messias?

8 Ville alle disse vidnesbyrd — Johannes’ tydelige udsagn, Jesu kraftige gerninger, hans gudlignende egenskaber og Skrifternes overvældende vidnesbyrd — ikke have overbevist dig om at Jesus var Messias? Alle der havde ægte kærlighed til Gud og hans ord, ville uden tøven indse dette og få tro på Jesus som den lovede Messias. Men den kærlighed var en mangelvare i Israel. Til sine modstandere sagde Jesus: „Jeg ved udmærket at I ikke har Guds kærlighed i jer.“ (Johannes 5:42) De tog ikke imod „den ære som er fra den eneste Gud“, men imod „ære fra hinanden“. Det var ikke så underligt at de var fjender af Jesus, der ligesom sin Fader afskyede den indstilling! — Johannes 5:43, 44; Apostelgerninger 12:21-23.

Styrkede af et profetisk syn

9, 10. (a) Hvorfor er det på et velvalgt tidspunkt at Jesus beslutter at vise sine disciple et tegn? (b) Hvilket bemærkelsesværdigt løfte giver Jesus sine disciple?

9 Det er nu over et år siden at Jesus gav førnævnte bevis på at han er Messias. Påsken i år 32 er kommet og gået. Mange der ellers havde tro, er holdt op med at følge ham, måske på grund af forfølgelse, materialisme eller livets bekymringer. Andre er måske blevet forvirrede eller skuffede over at Jesus afviste folkets bestræbelser for at gøre ham til konge. Da de jødiske religiøse ledere afkrævede ham et tegn fra himmelen, havde han nægtet at herliggøre sig selv på den måde. (Mattæus 12:38, 39) Det har måske undret nogle. Desuden er Jesus begyndt at afsløre noget for sine disciple som de har svært ved at fatte — „at han nødvendigvis måtte tage til Jerusalem og gennemgå mange lidelser fra de ældstes og de øverste præsters og de skriftlærdes side, og dræbes“. — Mattæus 16:21-23.

10 Om ni til ti måneder er tiden inde til at Jesus skal „gå bort fra denne verden til Faderen“. (Johannes 13:1) Af inderlig omsorg for sine loyale disciple lover Jesus nogle af dem at de skal se netop det som han nægtede de troløse jøder — et tegn fra himmelen. Han siger: „Jeg skal sige jer en sandhed: Der er nogle af dem som står her der slet ikke skal smage døden førend de ser Menneskesønnen komme i sit rige.“ (Mattæus 16:28) Naturligvis mener Jesus ikke at nogle af hans disciple vil forblive i live til det messianske rige bliver oprettet i 1914. Det Jesus har i tanke, er at han vil give tre af sine nærmeste disciple en dramatisk forudskildring af sin herlighed som konge. Det er den begivenhed der kaldes Jesu forvandling eller forklarelsen på bjerget.

11. Beskriv synet af forvandlingen.

11 Seks dage senere tager Jesus apostlene Peter, Jakob og Johannes med sig op på et højt bjerg, sandsynligvis en udløber af Hermons Bjerg. Dér bliver Jesus ’forvandlet for øjnene af dem. Hans ansigt skinner som solen, og hans yderklæder bliver blændende som lyset.’ Profeterne Moses og Elias viser sig i samtale med Jesus. Dette ærefrygtindgydende syn finder sikkert sted om natten og er derfor særdeles livagtigt. Ja, det er så virkeligt for apostlene at Peter tilbyder at rejse tre telte så Jesus, Moses og Elias kan få hver sit. Mens Peter taler, overskygger en lysende sky dem, og ud fra skyen siger en stemme: „Dette er min søn, den elskede, som jeg har godkendt; hør på ham.“ — Mattæus 17:1-6.

12, 13. Hvilket indtryk gør synet af forvandlingen på Jesu disciple, og hvorfor?

12 Peter har kort forinden erklæret at Jesus er „Messias, den levende Guds søn“. (Mattæus 16:16) Men det er noget helt andet at høre Gud selv aflægge sit vidnesbyrd og bekræfte sin salvede søns identitet og betydning. Synet af forvandlingen styrker i høj grad troen hos Peter, Jakob og Johannes. Styrkede i troen er de nu bedre rustede til kommende begivenheder og til deres vigtige opgave i den fremtidige menighed.

13 Forvandlingen gør et uudsletteligt indtryk på de tilstedeværende disciple. Over 30 år senere skriver Peter: „[Jesus] modtog ære og herlighed fra Gud, Faderen, da ord som disse blev fremført for ham af den storslåede herlighed: ’Dette er min søn, min elskede, som jeg selv har godkendt.’ Ja, disse ord hørte vi blive fremført fra himmelen mens vi var sammen med ham på Det Hellige Bjerg.“ (2 Peter 1:17, 18) Begivenheden har gjort et lige så stærkt indtryk på Johannes. Det er sandsynligvis den han mere end 60 år efter hentyder til med ordene: „Vi så hans herlighed, en herlighed som den en enestefødt søn har fra sin fader.“ (Johannes 1:14) Men forvandlingen er ikke det sidste syn Jesu disciple bliver begunstiget med.

Yderligere oplysning til Guds loyale tjenere

14, 15. I hvilken forstand skal apostelen Johannes ’blive indtil Jesus kommer’?

14 Efter sin opstandelse viser Jesus sig for sine disciple ved Galilæas Sø. Her siger han til Peter: „Hvis det er min vilje at [Johannes] skal blive indtil jeg kommer, hvad vedrører det så dig?“ (Johannes 21:1, 20-22, 24) Antyder disse ord at Johannes skulle leve længere end de øvrige apostle? Det gør det åbenbart, for han tjener Jehova trofast i næsten 70 år til. Men der ligger mere i Jesu udtalelse.

15 Udtrykket „indtil jeg kommer“ leder tanken hen på Jesu ord om at „Menneskesønnen [skulle] komme i sit rige“. (Mattæus 16:28) Johannes ’bliver indtil Jesus kommer’ på den måde at Johannes senere får et profetisk syn af Jesus der kommer som konge i Riget. Da Johannes nær sit livs afslutning er forvist til øen Patmos, modtager han Åbenbaringen med alle dens betagende profetiske syner af begivenheder der skal finde sted i løbet af „Herrens dag“. Johannes bliver så bevæget af disse storslåede syner at da Jesus siger: „Ja; jeg kommer hurtigt,“ udbryder Johannes: „Amen! Kom, Herre Jesus.“ — Åbenbaringen 1:1, 10; 22:20.

16. Hvorfor er det vigtigt at vi bliver ved med at styrke vores tro?

16 I det første århundrede tog de oprigtige imod Messias og fik tro på ham. De havde behov for at blive styrket på grund af den udbredte mangel på tro, fordi de havde en gerning at udføre, og fordi der ventede dem prøvelser. Jesus havde givet rigelige beviser på at han var Messias, og havde opmuntret sine loyale disciple ved hjælp af oplysende profetiske syner. I dag er vi langt fremme på „Herrens dag“. Snart vil Kristus fjerne hele Satans onde tingenes ordning og udfri Guds folk. Også vi har brug for at styrke vores tro. Derfor må vi benytte os mest muligt af alt det Jehova stiller til rådighed for at vi kan være åndeligt sunde.

Bevaret gennem en mørk trængselstid

17, 18. På hvilke måder adskiller Jesu disciple i det første århundrede sig fra dem der modstår Guds hensigt, og hvordan går det hver af de to grupper?

17 Efter Jesu død adlyder disciplene modigt hans befaling om at være vidner om ham „både i Jerusalem og i hele Judæa og Samaria og til jordens fjerneste egne“. (Apostelgerninger 1:8) Den spæde kristne menighed bliver gentagne gange forfulgt, men Jehova velsigner den med åndelig oplysning og mange nye disciple. — Apostelgerninger 2:47; 4:1-31; 8:1-8.

18 Derimod bliver udsigterne mere og mere dystre for dem der modstår den gode nyhed. „De ugudeliges vej er som mulmet; de ved ikke hvad de snubler over,“ står der i Ordsprogene 4:19. „Mulmet“ bliver tættere da de romerske styrker i år 66 belejrer Jerusalem. Uden påviselig grund trækker de sig midlertidigt tilbage, men i år 70 kommer de igen, og denne gang jævner de byen med jorden. Ifølge den jødiske historiker Josefus omkommer over en million jøder. Men de trofaste kristne er sluppet bort. Hvorfor? Fordi de efter den første belejring har adlydt Jesu befaling om at flygte. — Lukas 21:20-22.

19, 20. (a) Hvorfor har Guds folk ingen grund til frygt mens den nuværende tingenes ordning nærmer sig sin afslutning? (b) Hvilken bemærkelsesværdig indsigt gav Jehova sit folk i tiden op til 1914?

19 Vi befinder os i en lignende situation. Den kommende store trængsel vil betyde enden på Satans onde tingenes ordning. Men Guds folk behøver ikke at frygte, for Jesus gav løftet: „Se, jeg er med jer alle dage indtil afslutningen på tingenes ordning.“ (Mattæus 28:20) For at opbygge sine første disciples tro og forberede dem på fremtiden gav Jesus dem et syn af sin himmelske herlighed som messiansk konge. I 1914 blev synet til virkelighed, og det har i høj grad styrket Jehovas tjeneres tro og bekræftet hans løfte til dem om en vidunderlig fremtid. De er blevet begunstiget med en stadig dybere indsigt i hvad Guds rige betyder. Verden bliver mere og mere indhyllet i mørke, „men de retfærdiges sti er som det klare dagslys der gradvis vokser indtil højlys dag“. — Ordsprogene 4:18.

20 Allerede før 1914 var en lille skare salvede kristne begyndt at forstå nogle vigtige sandheder om Herrens genkomst. For eksempel blev de klar over at den ville være usynlig, som antydet af de to engle der i år 33 viste sig for disciplene mens Jesus steg til himmelen. Efter at en sky havde skjult ham for disciplenes øjne, sagde englene: „Således vil denne Jesus, som blev taget fra jer op til himmelen, komme, på samme måde som I har set ham tage til himmelen.“ — Apostelgerninger 1:9-11.

21. Hvad vil vi se på i den følgende artikel?

21 Kun Jesu loyale disciple så ham blive taget op til himmelen. Det skete ubemærket ligesom forvandlingen på bjerget, og verden i almindelighed var ikke klar over hvad der var foregået. Sådan skulle det også være når Kristus vendte tilbage med kongemagt. (Johannes 14:19) Kun hans trofaste salvede disciple ville forstå at han var nærværende som konge. I den følgende artikel vil vi se på hvordan denne viden ville få vidtrækkende betydning for dem og kulminere i indsamlingen af de millioner der skulle blive Jesu undersåtter her på jorden. — Åbenbaringen 7:9, 14.

[Fodnote]

^ par. 5 Det var åbenbart kun Johannes der hørte Guds stemme ved Jesu dåb. Jesus sagde til sine jødiske tilhørere: „I har aldrig nogen sinde hørt [Guds] stemme, og I har heller ikke set hans skikkelse.“ — Johannes 5:37.

Husker du?

• Hvordan viste Jesus at han var Messias, da han blev anklaget for at bryde sabbatten og spotte Gud?

• Hvordan gavnede Jesu forvandling på bjerget hans første disciple?

• Hvad ville det sige at Johannes skulle ’blive’ indtil Jesus kom?

• Hvilket syn blev til virkelighed i 1914?

[Studiespørgsmål]

[Illustrationer på side 10]

Jesus henviste til de vidnesbyrd der bekræftede at han var Messias

[Illustration på side 12]

Synet af forvandlingen styrkede disciplenes tro

[Illustration på side 13]

Johannes skulle ’blive indtil Jesus kom’