Saulus’ forkyndelse vækker fjendskab

JØDERNE i Damaskus kunne ikke forstå det. Hvordan kunne en ivrig forsvarer af ’den rene lære’ blive en frafalden? Her var Saulus, den mand der havde forfulgt dem der påkaldte Jesu navn i Jerusalem. Han var kommet til Damaskus for at fortsætte forfølgelsen. Men nu forkyndte han selv at Jesus, en foragtet forbryder der var blevet pælfæstet for gudsbespottelse, var Messias! Var Saulus blevet vanvittig? — Apostelgerninger 9:1, 2, 20-22.

Måske var der en forklaring. Andre der rejste fra Jerusalem med samme karavane som Saulus, har sandsynligvis talt om det der skete på vejen. Da de nærmede sig Damaskus, blev de pludselig omgivet af et strålende lys, og de faldt alle til jorden. Der hørtes også en stemme. Det var kun Saulus der led overlast. Han lå der på vejen. Da han endelig rejste sig, måtte de andre rejsende hjælpe ham ind til Damaskus, for han kunne ikke se noget. — Apostelgerninger 9:3-8; 26:13, 14.

En modstander bliver en discipel

Hvad skete der med Saulus på vej til Damaskus? Havde den lange rejse eller den hede middagssol måske afkræftet ham? I vor tid har skeptikere som gerne vil finde en naturlig forklaring, foreslået muligheder som febervildelse, hallucinationer, en voldsom psykologisk krise forårsaget af samvittighedskvaler, et nervesammenbrud eller endda et epileptisk anfald.

Det der virkelig skete, var at Jesus Kristus viste sig for Saulus i et blændende lys og overbeviste ham om at han var Messias. Nogle kunstnere skildrer denne episode som om Saulus falder ned fra en hest. Selvom det er en mulighed, siger Bibelen ganske enkelt at han „faldt til jorden“. (Apostelgerninger 22:6-11) Uanset hvordan det forholder sig, var dette fald ikke nær så stort som faldet fra den høje position han hidtil havde haft. Han måtte nu indse at det Jesu disciple forkyndte, var sandt. Det eneste Saulus kunne gøre, var at slutte sig til dem. Fra at være en indædt fjende af Jesu budskab blev Saulus en af dets varmeste fortalere. Efter at Saulus havde fået synet igen og var blevet døbt, „voksede [han] des mere i kraft, og han gjorde de jøder der boede i Damaskus rådvilde, idet han logisk beviste at denne er Messias“. — Apostelgerninger 9:22.

Et mislykket mordforsøg

Hvor tog Saulus, der senere blev kaldt Paulus, hen efter sin omvendelse? I et brev til galaterne skrev han: „Jeg drog til Arabien, og jeg vendte tilbage til Damaskus igen.“ (Galaterne 1:17) Udtrykket „Arabien“ kan sigte til en hvilken som helst del af Den Arabiske Halvø. Nogle bibelforskere mener at Paulus kan være draget ud i Den Syriske Ørken eller et andet område der beherskedes af nabatæerkongen Aretas IV. Sandsynligvis opsøgte han et øde sted efter sin dåb for at meditere,  ligesom Jesus gik ud i ørkenen efter sin dåb. — Lukas 4:1.

Da Saulus vendte tilbage til Damaskus „lagde jøderne råd op om at rydde ham af vejen“. (Apostelgerninger 9:23) Den statholder der tjente som kong Aretas’ repræsentant i Damaskus, lod byen bevogte for at pågribe Saulus. (2 Korinther 11:32) Men mens fjenderne pønsede på Saulus’ død, planlagde Jesu disciple hans flugt.

Blandt dem der hjalp Saulus med at flygte, var Ananias og de disciple der var sammen med ham umiddelbart efter hans omvendelse. * (Apostelgerninger 9:17-19) Nogle af dem der var kommet til troen som følge af Saulus’ forkyndelse i Damaskus, kan også have hjulpet, for Apostelgerninger 9:25 siger: „Så tog hans disciple ham og sænkede ham om natten ned gennem en åbning i muren, idet de firede ham ned i en kurv.“ Udtrykket „hans disciple“ kan betyde dem som Saulus havde oplært. Under alle omstændigheder var de gode resultater som han havde opnået i sin tjeneste, sandsynligvis med til at forstærke det fjendskab hans modstandere allerede nærede mod ham.

Hvad vi kan lære

Når man undersøger nogle af de begivenheder der fandt sted i forbindelse med Saulus’ omvendelse og dåb, er det tydeligt at han ikke lod sig gå på af hvordan andre så på ham; hård modstand fik ham heller ikke til at holde op. Det der betød mest for Saulus, var den opgave han havde fået til at forkynde. — Apostelgerninger 22:14, 15.

Er du for nylig blevet overbevist om vigtigheden af at forkynde den gode nyhed? I så fald ved du at alle sande kristne må være forkyndere af Riget. Du skal ikke blive overrasket hvis din forkyndelse til tider fremkalder fjendtlige reaktioner. (Mattæus 24:9; Lukas 21:12; 1 Peter 2:20) Saulus’ holdning til modstand er et godt eksempel. Kristne der holder ud under prøvelser uden at give op, vil have Guds gunst. Jesus sagde til sine disciple: „I vil blive genstand for alles had på grund af mit navn.“ Men han forsikrede dem: „Ved jeres udholdenhed skal I vinde jeres sjæle.“ — Lukas 21:17-19.

[Fodnote]

[Illustration på side 28]

Saulus „faldt til jorden“ da Jesus viste sig for ham

[Illustration på side 29]

Saulus undslap et mordforsøg i Damaskus