De fandt „én perle af stor værdi“
De fandt „én perle af stor værdi“
„Himlenes rige [er] det mål folk trænger sig frem imod, og de som trænger sig frem griber det.“ — MATTÆUS 11:12.
1, 2. (a) Hvilken sjælden egenskab beskrev Jesus i en af sine lignelser om Riget? (b) Hvad sagde Jesus i lignelsen om den kostbare perle?
ER DER noget du vurderer så højt at du vil give alt hvad du ejer og har, for at komme i besiddelse af det? Skønt nogle vil sige at de har viet sig til at nå et bestemt mål — det kan være penge, berømmelse, magt eller en bestemt position — er det sjældent at de finder noget der er så attråværdigt at de er villige til at opgive alt for at komme i besiddelse af det. Jesus Kristus beskrev denne sjældne men beundringsværdige egenskab i en af sine mange tankevækkende lignelser om Guds rige.
2 Det er en lignelse, eller billedtale, som Jesus udelukkende fortalte sine disciple. Den kaldes som oftest lignelsen om perlen, men vi kunne kalde den lignelsen om den kostbare perle. Han sagde: „Himlenes rige er også ligesom en rejsende købmand der søgte efter smukke perler. Da han havde fundet én perle af stor værdi, gik han bort og solgte straks alt hvad han havde, og købte den.“ (Mattæus 13:36, 45, 46) Hvad ønskede Jesus at hans tilhørere skulle lære af denne lignelse? Og hvordan kan vi få gavn af hans ord?
Kostbare perler
3. Hvorfor var smukke perler af så stor værdi i oldtiden?
3 Fra de ældste tider har man sat stor pris på perler og brugt dem som smykker. Ifølge den romerske videnskabsmand og forfatter Plinius den Ældre „rangerede perler højt på listen over kostbare smykker“. Til forskel fra guld, sølv og mange ædelsten produceres perler af levende skabninger. Det er en kendt sag at visse muslinger kan omdanne et fremmedlegeme — et lille sandskorn for eksempel — til en glansfuld perle ved at dække det med flere lag af et sekret der kaldes perlemor. I oldtiden kom de fineste perler hovedsagelig fra Det Røde Hav, Den Persiske Golf og Det Indiske Ocean — altså langt fra Israel. Det er uden tvivl grunden til at Jesus talte om „en rejsende købmand der søgte efter smukke perler“. Det krævede et stort arbejde og mange anstrengelser at finde virkelig kostbare perler.
4. Hvad var den centrale lære i lignelsen om den rejsende købmand?
4 Selvom smukke perler længe har været i høj kurs, var det åbenbart ikke deres pengemæssige værdi der var det centrale i Jesu lignelse. Jesus sammenlignede ikke blot Guds rige med en kostbar perle; men i sin lignelse henledte han opmærksomheden på „en rejsende købmand der søgte efter smukke perler“, og lagde desuden vægt på dét købmanden gjorde efter at have fundet den. Til forskel fra en almindelig butiksindehaver var en rejsende købmand der handlede med perler, det man kunne kalde en kender i branchen, en der havde et skarpt øje for en perles æstetiske værdi, en der havde evnen til at se de egenskaber der gør en perle til noget ganske særligt. Han ville vide om en perle var ægte når han så den, og ville ikke blive narret af en som var af en ringere kvalitet eller blot en efterligning.
5, 6. (a) Hvad er især bemærkelsesværdigt ved købmanden i Jesu lignelse? (b) Hvad kan lignelsen om den skjulte skat fortælle os om den rejsende købmand?
5 Der er noget andet bemærkelsesværdigt ved denne købmand. En almindelig købmand ville sikkert først regne ud hvad han kunne få for perlen, så han kunne afgøre hvad han måtte give for den med henblik på en fortjeneste. Han ville sikkert også tænke på om der var et marked for sådan en perle så han hurtigt kunne sælge den igen. Med andre ord ville han være interesseret i hurtigt at sælge perlen og få sine penge igen med fortjeneste, ikke i at eje den. Men sådan var det ikke med købmanden i Jesu lignelse. Hans interesse for perlen havde intet med penge eller noget andet håndgribeligt at gøre. Han var i realiteten villig til at ofre „alt hvad han havde“ — måske hele sin rørlige formue og sine personlige ejendele — for at få det han havde søgt efter.
6 Det som manden i Jesu lignelse gjorde, var i de fleste købmænds øjne sikkert uklogt. En dreven forretningsmand ville ikke indlade sig på et så risikabelt foretagende. Men købmanden i Jesu lignelse havde et andet syn på værdier. Hans interesse for perlen bundede ikke i nogen økonomisk gevinst, men i glæden og tilfredsstillelsen ved at eje noget af overordentlig stor værdi. Dette ses af en anden og tilsvarende lignelse som Jesus fremholdt. Han sagde: „Himlenes rige er ligesom en skat som var skjult i en mark og som en mand finder og skjuler; og i sin glæde går han hen og sælger hvad han har og køber den mark.“ (Mattæus 13:44) Ja, glæden ved at opdage og eje skatten var nok til at få manden til at opgive alt hvad han ejede. Findes der sådanne mennesker i dag? Findes der en skat som er et sådant offer værd?
De som forstod værdien af Guds rige
7. Hvordan viste Jesus at han virkelig forstod hvad Riget var værd?
7 Da Jesus fremsatte sin lignelse, talte han om „himlenes rige“. Han forstod selv hvad Riget var værd. Det vidner evangelierne til overflod om. Efter sin dåb i år 29 „begyndte [han] at forkynde og sige: ’I må ændre sind, for himlenes rige er kommet nær.’“ I tre og et halvt år underviste han i tusindvis af mennesker og fortalte dem om Riget. Han rejste gennem landet på kryds og tværs, „fra by til by og fra landsby til landsby, og han bekendtgjorde og forkyndte den gode nyhed om Guds rige“. — Mattæus 4:17; Lukas 8:1.
8. Hvad gjorde Jesus for at vise hvad Riget vil udrette?
8 Ved at gøre talrige mirakler i hele landet — helbrede syge, give de sultne mad, undertvinge elementerne, ja, endog oprejse døde — viste Jesus også hvad Guds rige ville udrette. (Mattæus 14:14-21; Markus 4:37-39; Lukas 7:11-17) Til sidst beviste han sin loyalitet mod Gud og hans rige ved at give sit liv, idet han døde som martyr på en henrettelsespæl. Akkurat ligesom den rejsende købmand med glæde gav alt hvad han havde, for at få den værdifulde perle i eje, sådan levede og døde Jesus for Riget. — Johannes 18:37.
9. Hvad kendetegnede Jesu første disciple?
9 Jesus nøjedes ikke med at lade sit eget liv dreje sig om Riget. Han samlede også en lille gruppe disciple om sig for hvem Riget var af lige så stor værdi. Blandt dem var Andreas, der oprindelig var en discipel af Johannes Døber. Da han hørte Johannes’ vidnesbyrd om at Jesus var „Guds lam“, følte han og en anden af Johannes’ disciple — højst sandsynligt en af Zebedæus’ sønner som også hed Johannes — sig straks draget mod Jesus og fik tro. Men historien ender ikke her. Andreas gik straks til sin bror Simon og sagde til ham: „Vi har fundet Messias.“ Kort efter sluttede Simon (kendt som Kefas, eller Peter) samt Filip og hans ven Natanael sig også til og anerkendte Jesus som Messias. Ja, Natanael var så overbevist at han sagde til Jesus: „Du er Guds søn, du er Israels konge.“ — Johannes 1:35-49.
Tilskyndet til handling
10. Hvad gjorde disciplene da Jesus nogen tid senere mødte dem igen og nu opfordrede dem til at følge ham?
10 Den glæde og begejstring der fyldte Andreas, Peter, Johannes og de andre da de havde fundet Messias, kan sammenlignes med den glæde og begejstring købmanden følte da han fandt den kostbare perle. Hvad ville de nu gøre? Evangelierne fortæller os ikke meget om hvad de gjorde umiddelbart efter dette første møde med Jesus. Sandsynligvis vendte de fleste tilbage til deres daglige, normale liv. Men omkring et halvt til et helt år senere traf Jesus igen Andreas, Peter, Johannes og Johannes’ bror Jakob, denne gang ved Galilæas Sø, hvor de havde deres erhverv som fiskere. * Da Jesus så dem, sagde han: „Kom, følg mig, og jeg vil gøre jer til menneskefiskere.“ Hvad gjorde de? Om Peter og Andreas siger Mattæus’ beretning: „Straks forlod de nettene og fulgte ham.“ Om Jakob og Johannes læser vi: „Straks forlod de båden og deres fader, og de fulgte ham.“ Lukas’ beretning tilføjer at „de forlod alt og fulgte ham“. — Mattæus 4:18-22; Lukas 5:1-11.
11. Hvad var uden tvivl grunden til disciplenes hurtige reaktion på Jesu opfordring?
11 Kom disciplenes hurtige reaktion på Jesu opfordring efter en pludselig indskydelse? Det er ikke sandsynligt! Selvom de vendte tilbage til deres familier og fiskeriet efter deres første møde med Jesus, er der ingen tvivl om at det de havde set og hørt ved den lejlighed, havde efterladt et dybt indtryk i deres hjerter og sind. Og i den tid der var gået siden da — næsten et år — havde de haft rig lejlighed til at tænke dybere over det de havde oplevet. Nu var tiden inde til at træffe en beslutning. Ville de være som den rejsende købmand der blev så begejstret da han havde fundet den uvurderlige perle, at han, som Jesus udtrykte det, „straks“ gjorde det han måtte gøre for at købe perlen? Ja. Det de havde set og hørt, fyldte deres hjerter med begejstring. De forstod at tiden var inde til handling. De forlod derfor straks alt og fulgte Jesus.
12, 13. (a) Hvordan var reaktionen hos mange af dem der hørte Jesus? (b) Hvad sagde Jesus om sine trofaste disciple, og hvad ligger der i hans ord?
12 Dette var en ganske anden reaktion end den der fortælles om senere i evangelierne. Der var mange som blev helbredt eller fik mad af Jesus, men som blot fortsatte deres daglige liv som om intet var hændt. (Lukas 17:17, 18; Johannes 6:26) Der var oven i købet nogle som undslog sig da Jesus opfordrede dem til at følge ham. (Lukas 9:59-62) I modsætning hertil sagde Jesus senere om de trofaste disciple: „Fra Johannes Døbers dage og indtil nu er himlenes rige det mål folk trænger sig frem imod, og de som trænger sig frem griber det.“ — Mattæus 11:12.
13 Hvad ligger der i udtrykket ’trænge sig frem’? Om det græske udsagnsord siger Vine’s Expository Dictionary of Old and New Testament Words: „Udsagnsordet indeholder tanken om en kraftig bestræbelse.“ Og om hele verset siger Heinrich Meyer i sin bibelkommentar til Mattæusevangeliet: „På denne måde beskrives billedligt iveren, den uimodståelige higen og stræben efter det kommende messianske rige . . . Så ivrigt og energisk (ikke længere roligt og afventende) interesserer man sig for riget.“ Ligesom den rejsende købmand forstod disse få disciple hurtigt hvad der havde virkelig værdi, og de gav villigt afkald på alt hvad de havde, for Rigets skyld. — Mattæus 19:27, 28; Filipperne 3:8.
Andre slutter sig til
14. Hvordan forberedte Jesus apostlene til arbejdet med at forkynde Riget, og hvad var resultatet?
14 Under sin videre tjeneste oplærte og hjalp Jesus andre til at stræbe efter Riget. Han udvalgte først 12 blandt sine disciple og kaldte dem „apostle“, en betegnelse der betyder „udsendt“. Samtidig gav han dem udførlige anvisninger på hvordan de skulle udføre deres tjeneste, og advarede dem om de udfordringer og vanskeligheder de ville møde. (Mattæus 10:1-42; Lukas 6:12-16) I de følgende to år, eller deromkring, ledsagede de Jesus på hans rejser gennem landet og nød godt af det nære samvær med ham. De hørte ham forkynde, var vidne til hans kraftige gerninger og iagttog hans eksempel. (Mattæus 13:16, 17) Alt dette gjorde uden tvivl et så dybt indtryk på dem at de, ligesom den rejsende købmand, var ivrige og helhjertede i deres stræben efter Riget.
15. Hvad var ifølge Jesu ord den egentlige grund til at disciplene kunne glæde sig?
15 Foruden de 12 apostle udpegede Jesus „halvfjerds andre og sendte dem ud i forvejen to og to til hver by og hvert sted hvor han selv ville komme“. Han fortalte dem også om de prøver og vanskeligheder de ville komme ud for, og fortalte dem at de skulle sige: „Guds rige er kommet nær til jer.“ (Lukas 10:1-12) Da de 70 vendte tilbage, var de fyldt af glæde og rapporterede: „Herre, endog dæmonerne underordner sig os når vi bruger dit navn.“ Men Jesus åbenbarede — måske til deres store overraskelse — at der ventede dem en endnu større glæde på grund af deres nidkærhed for Riget, for han sagde: „Fryd jer ikke over dette at ånderne underordner sig jer, men fryd jer fordi jeres navne er indskrevet i himlene.“ — Lukas 10:17, 20.
16, 17. (a) Hvad sagde Jesus til sine trofaste apostle den sidste aften han var sammen med dem? (b) Hvilken glæde oplevede apostlene i forbindelse med den forsikring han gav dem?
16 Den sidste aften Jesus var sammen med apostlene, den 14. nisan i år 33, indstiftede han det måltid som senere blev kendt under navnet „Herrens aftensmåltid“, og befalede dem at mindes denne begivenhed. I løbet af aftenen sagde Jesus til de 11 som var tilbage: „Det [er] jer som er blevet hos mig i mine prøvelser; og jeg indgår en pagt med jer, ligesom min Fader har indgået en pagt med mig, om et rige, for at I kan spise og drikke ved mit bord i mit rige og sidde på troner og dømme Israels tolv stammer.“ — Lukas 22:19, 20, 28-30.
17 Det må have været en stor glæde og tilfredsstillelse for apostlene at høre disse ord! Her fik de tilbudt den største ære og mest enestående forret som noget menneske kunne ønske sig! (Mattæus 7:13, 14; 1 Peter 2:9) Som den rejsende købmand havde de givet afkald på meget for at følge Jesus i deres stræben efter Riget. Nu blev de forsikret om at de ofre de havde bragt indtil dette øjeblik, ikke havde været forgæves.
18. Hvem ville ud over de 11 apostle også få gavn af Riget?
18 De apostle der var til stede den aften, var ikke de eneste der ville få gavn af Riget. Det var Jehovas vilje at i alt 144.000 ville blive taget med ind i pagten om Riget som Jesu Kristi medregenter i det himmelske rige. Derudover ville Riget blive til gavn for en stor skare, nemlig den som apostelen Johannes så i et syn, og som han beskriver således: „En stor skare, som ingen var i stand til at tælle . . . stod foran tronen og foran Lammet,“ og de råbte: „Frelsen skylder vi vor Gud, som sidder på tronen, og Lammet.“ Det er Rigets jordiske undersåtter. * — Åbenbaringen 7:9, 10; 14:1, 4.
19, 20. (a) Hvilken mulighed ligger åben for mennesker af alle nationer? (b) Hvilket spørgsmål vil blive behandlet i den følgende artikel?
19 Kort før Jesus steg til himmelen, sagde han til sine trofaste disciple: „Gå derfor ud og gør disciple af folk af alle nationerne, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og den hellige ånds navn, og idet I lærer dem at holde alt det jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil afslutningen på tingenes ordning.“ (Mattæus 28:19, 20) Folk af alle nationer ville altså blive Jesu disciple. De ville også søge Riget — enten som en himmelsk eller en jordisk belønning — ligesom den rejsende købmand søgte smukke perler.
20 Jesu ord viser at arbejdet med at gøre disciple ville strække sig helt frem til „afslutningen på tingenes ordning“. Man kunne derfor spørge: Er der i dag stadig nogle der ligesom den rejsende købmand er villige til at give alt hvad de har, for at få Riget i eje? Dette spørgsmål vil blive behandlet i den følgende artikel.
[Fodnoter]
^ par. 10 Zebedæus’ søn Johannes kan have fulgtes med Jesus og været vidne til nogle af de ting Jesus gjorde efter deres første møde. På den måde har han kunnet beskrive begivenhederne så levende i sit evangelium. (Johannes, kapitel 2-5) Men derefter er han vendt tilbage til sin familie og fiskeriet nogen tid før han blev indbudt til at følge Jesus.
^ par. 18 En udførlig behandling af dette emne findes i kapitel 10 i bogen Kundskab der fører til evigt liv, udgivet af Jehovas Vidner.
Kan du forklare dette?
• Hvad er den centrale lære i lignelsen om den rejsende købmand?
• Hvordan viste Jesus at han forstod hvad Riget var værd?
• Hvad fik Andreas, Peter, Johannes og andre til straks at efterkomme Jesu opfordring?
• Hvilken storslået mulighed ligger åben for mennesker af alle nationer?
[Studiespørgsmål]
[Illustration på side 10]
’De forlod alt og fulgte Jesus’
[Illustration på side 12]
Før Jesus steg til himmelen, befalede han dem der fulgte ham, at gøre disciple
