Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Regnes menneskeliv for noget?

Regnes menneskeliv for noget?

Regnes menneskeliv for noget?

„Eftersom mennesket er skabt i Guds billede, er dét at tage et andet menneskes liv at ødelægge det mest dyrebare og hellige i verden.“ — The Plain Man’s Guide to Ethics af William Barclay.

OPFATTER du også livet som ’det mest dyrebare i verden’? Når man betragter den måde folk opfører sig på, er det tydeligt at mange ikke deler den førnævnte forfatters syn på livet. Millioner er koldt og kynisk blevet slået ihjel af voldelige mennesker der har stræbt efter selviske mål uden hensyntagen til deres medmenneskers ve og vel. — Prædikeren 8:9.

Bruges og skrottes

Første Verdenskrig er et klassisk eksempel på at menneskeliv ikke blev regnet for noget. Der var i løbet af denne frygtelige konflikt igen og igen eksempler på at „skarer af mennesker blev ofret til ingen nytte,“ siger historikeren A.J.P. Taylor. I en stræben efter at opnå prestige og ære sendte de militære ledere soldater til fronten som var de brugsgenstande. I slaget om Verdun i Frankrig var der over en halv million ofre. „Der var ingen gevinst [af strategisk værdi] som kunne vindes eller tabes,“ skriver Taylor, „kun mænd som skulle dræbes, ære som skulle vindes.“ — The First World War.

En sådan foragt for menneskeliv er stadig almindelig. Professor Kevin Bales påpeger at man i nyere tid har været vidne til „en befolkningseksplosion som har oversvømmet det globale arbejdsmarked med millioner af fattige og sårbare mennesker“. De må hele livet igennem kæmpe for at overleve under et knugende kommercielt system, hvor „liv ikke har særlig høj værdi“. De der udnytter dem, siger Kevin Bales, behandler dem stort set ikke som andet end slaver, „som menneskemateriel man kan tjene penge på og bagefter skrotte“. — Disposable People.

„Jag efter vind“

Der er mange flere grunde til at millioner af mennesker føler sig fuldstændig værdiløse og fortvivlede og mener at andre er ligeglade med om de lever eller dør. Foruden krig og uretfærdighed bliver menneskeheden også hjemsøgt af tørke, hungersnød, sygdom og dødsfald — og utallige andre ting som får folk til at spørge sig selv om livet i det hele taget er værd at leve. — Prædikeren 1:8, 14.

Det er naturligvis ikke alle der hele livet har manglet selv det mest nødvendige eller kun har kendt til bekymringer og sorger. Men selv de der går fri af alvorlig undertrykkelse, har ofte stillet sig selv det samme spørgsmål som kong Salomon i fortidens Israel: „Hvad får et menneske for al sin møje og for sit hjertes stræben som det har haft møje med under solen?“ Mange der har gjort sig sådanne tanker, er nået til den konklusion at meget af det de har udrettet, har vist sig at være „tomhed og jag efter vind“. — Prædikeren 2:22, 26.

„Var det alt?“ spørger en hel del når de ser tilbage på deres liv. Ja, hvor mange føler egentlig samme tilfredshed som patriarken Abraham, der døde „gammel og mæt af dage“? (1 Mosebog 25:8) De fleste føler snarere at livet er indholdsløst og tomt. Men sådan behøver det ikke at være. Hvert eneste menneske er værdifuldt i Guds øjne, og han ønsker at vi alle skal leve et indholdsrigt og tilfredsstillende liv. Hvordan vil det blive en realitet? Læg mærke til hvad den næste artikel har at sige om dette emne.