Sammenligner du dig med andre?

HVEM af os har ikke mødt en der enten så bedre ud end os, virkede mere populær, var mere kvik eller fik bedre karakterer i skolen? Eller måske nogen der lod til at have et bedre helbred, et mere meningsfyldt arbejde, større succes eller flere venner? Andre er måske mere velhavende eller har en nyere bil. Eller vi synes måske at de er mere glade end os. Får disse ting os til at sammenligne os med dem? Kan det undgås? Hvorfor vil en kristen gerne undgå det? Og hvordan kan vi være tilfredse uden at sammenligne os med andre?

Hvorfor og hvornår man sammenligner sig med andre

Ifølge én teori sammenligner man sig med andre for at opretholde eller forstærke sit selvværd. Det er tilfredsstillende at konstatere at man klarer sig lige så godt som andre. En anden teori går ud på at sammenligning er et forsøg på at mindske ens usikkerhed og finde ud af hvilke evner og hvilke begrænsninger man har. Når vi lægger mærke til hvad andre udretter, vil vi ofte mene at vi kan stå mål med dem der ligner os meget.

Det er netop dem der ligner en selv, man mest naturligt sammenligner sig med — eksempelvis ens jævnaldrende venner og bekendte af samme køn og fra samme samfundsgruppe. Det forholder sig modsat med dem man ikke har særlig meget tilfælles med. For eksempel vil en typisk teenagepige sandsynligvis ikke sammenligne sig med en topmodel, men med sine veninder i skolen. Og topmodellen vil næppe sammenligne sig med teenagepigen.

Hvad bliver brugt som sammenligningsgrundlag? Det kan være alt hvad man har og er, og som tillægges værdi — begavelse, skønhed, rigdom, tøj. Man kommer lettest til at foretage sammenligninger på de områder man selv går op i. For eksempel bliver man næppe misundelig over en vens frimærkesamling medmindre man selv samler på frimærker.

Sammenligninger fremkalder et bredt spektrum af følelser, lige fra tilfredshed, beundring og efterligningstrang til uro, depression  og had. Nogle af disse følelser er skadelige og uforenelige med kristne egenskaber.

Konkurrenceprægede sammenligninger

Ofte ligger der en udpræget konkurrencementalitet bag trangen til at sammenligne sig med andre. De der har denne mentalitet, er opsat på at overgå andre og har ikke ro på sig før det lykkes. De er ubehagelige at være sammen med. Deres forhold til andre, også deres venner, er anspændt. De får let andre til at føle sig mindreværdige og nedvurderede. Det viser at de ikke blot mangler ydmyghed, men også den næstekærlighed Bibelen lærer. — Mattæus 18:1-5; Johannes 13:34, 35.

Den der får andre til at føle sig som „tabere“, nedværdiger dem. Ifølge en skribent „smerter vores fiaskoer så meget mere når det lader til at andre der er i samme situation som os, har skaffet sig de ting vi gerne vil have“. Konkurrencementaliteten vækker modvilje og får én til at misunde andre deres ejendele, velstand, position, ry, fortrin og så videre. Det forstærker konkurrencens onde cirkel. Og Bibelen fordømmer at man „udfordrer hinanden“. — Galaterne 5:26.

Den misundelige vil ofte forsøge at bekræfte sig selv ved at nedgøre det andre har udrettet. Vedkommende mener måske ikke at det betyder så meget, men hvis man ikke erkender og bearbejder problemet, kan det føre til ondsindede overtrædelser. Det fremgår af to bibelske beretninger hvor misundelse spillede ind.

Mens Isak boede blandt filistrene, blev han velsignet med „fårehjorde og kvæghjorde og et talrigt tyende, så filistrene kom til at misunde ham“. Det fik dem til at tilstoppe de brønde som Isaks far, Abraham, havde gravet, og kongen forviste Isak. (1 Mosebog 26:1-3, 12-16) Filistrenes misundelse var ondsindet og destruktiv. De kunne simpelt hen ikke længere holde ud at se Isaks velstand.

Flere hundrede år senere udmærkede David sig på slagmarken. Hans bedrifter fik Israels kvinder til at hylde ham ved at synge: „Saul slog sine tusinder, og David sine titusinder.“ Saul blev også lovsunget, men følte sig ydmyget og blev grebet af misundelse. Fra da af nærede han had til David. Kort efter udsatte han David for det første af flere mordforsøg. Ja, misundelse kan føre til stor ondskab! — 1 Samuel 18:6-11.

Vi må derfor tage os i agt hvis vi mærker en snigende misundelse eller konkurrencelyst når vi sammenholder vores præstationer og fortrin med andres. Disse negative følelser hører ikke hjemme hos Guds tjenere. Men før vi kommer ind på hvordan man bekæmper dem, vil vi se nærmere på andre årsager til at man sammenligner sig med andre.

Selvransagelse og tilfredshed

Det sker nok sjældent at vi ser os i spejlet og spørger os selv: ’Er jeg begavet? Tiltrækkende? Dygtig? I god form? Respektindgydende? Elskelig? Og i hvor høj grad?’ Men ifølge en skribent „melder sådanne spørgsmål sig tit i underbevidstheden, hvor de også umærkeligt finder et mere eller mindre tilfredsstillende svar“. Hvis man er usikker på sine evner, spekulerer man måske på det, uden konkurrencelyst og uden antydning af misundelse. Man ransager ganske enkelt sig selv. Det er ikke forkert medmindre man begynder at sammenligne sig med andre.

 Hver især har vi forskellige færdigheder, som afhænger af en række faktorer. Der vil altid være nogle som tilsyneladende klarer sig bedre end vi selv gør. Vi bør ikke misunde dem, men bedømme vores indsats efter Guds retfærdige normer, der udgør en pålidelig målestok for hvad der er ret og godt. Jehova er interesseret i os som individer. Han ser ingen grund til at sammenligne os med andre. Apostelen Paulus giver dette råd: „Lad enhver prøve sin egen gerning, og så kan han have grund til at rose sig i forhold til sig selv alene, og ikke i sammenligning med en anden.“ — Galaterne 6:4.

Hvordan vi bekæmper misundelse

Vi er alle ufuldkomne, så det kan kræve en energisk og vedholdende indsats at bekæmpe misundelse. Ét er at vide at Bibelen siger: „Gå foran med at vise hinanden ære.“ Noget andet er at efterleve vejledningen. Paulus erkendte at han let kom til at synde. Derfor måtte han ’banke løs på sit legeme og behandle det som en træl’. (Romerne 12:10; 1 Korinther 9:27) For vores vedkommende kan det indebære at vi må modstå trangen til at konkurrere og erstatte den med positive følelser. Derfor må vi bede Jehova om hjælp til ’ikke at tænke højere om os selv end vi bør tænke’. — Romerne 12:3.

Det er også gavnligt at studere Bibelen og grunde over det vi læser. Tænk for eksempel på Guds løfte om et paradis hvor alle lever i fred, har et godt helbred, nok at spise, gode boligforhold og et tilfredsstillende arbejde. (Salme 46:8, 9; 72:7, 8, 16; Esajas 65:21-23) Vil nogen da føle trang til at konkurrere? Nej. Der vil ikke være nogen grund til det. Jehova har ikke åbenbaret i detaljer hvordan tilværelsen vil forme sig, men det er rimeligt at formode at alle vil kunne dyrke nogle interesser og udvikle færdigheder som tiltaler dem. Én vil måske gå op i astronomi, mens en anden designer smukke tekstiler. Hvorfor skulle den ene misunde den anden? Det andre gør, vil ikke ærgre os, men stimulere os. Negative følelser vil høre fortiden til.

Hvis vi kunne tænke os at leve sådan, bør vi da ikke arbejde på at opdyrke den rette indstilling nu? Vi har allerede glæde af et åndeligt paradis hvor vi er forskånet for mange af verdens problemer. Eftersom konkurrenceånden ikke skal findes i Guds nye verden, har vi god grund til at undgå den nu.

Men er det forkert at sammenligne sig med andre? Eller kan det i visse sammenhænge være berettiget?

Positive sammenligninger

Mange er blevet bitre og modløse af at sammenligne sig med andre, men det behøver ikke at være sådan. Det er værd at bemærke at Paulus råder os til at „efterligne dem som gennem tro og tålmodighed arver løfterne“. (Hebræerne 6:12) Det gavner os at opdyrke de egenskaber som Jehovas trofaste tjenere i fortiden viste. Sandt nok kan det medføre at vi sammenligner os med dem; men vi stifter bekendtskab  med nogle der er værd at efterligne, og vi bliver klar over hvor vi må gøre fremskridt.

For eksempel kunne Jonatan let være blevet misundelig. Som kong Sauls ældste søn havde han måske forventet at blive konge, men Jehova valgte den unge David, der var cirka 30 år yngre. Jonatan så ikke skævt til David, men var en uselvisk ven og støtte for den konge Jehova havde udpeget. Jonatan tænkte i åndelige baner. (1 Samuel 19:1-4) Modsat sin far, der så en rival i David, erkendte Jonatan at det der foregik, var Jehovas vilje, og han underkastede sig den. Han undlod at sammenligne sig med David ved at spørge: „Hvorfor David? Hvorfor ikke mig?“

Vi bør ikke opfatte andre kristne som en trussel og mistænke dem for at være ude på at overgå eller udmanøvrere os. Det er forkert at rivalisere. Modne kristne er kendetegnet af samarbejdsvilje, enhed og kærlighed, ikke af konkurrencelyst. „Kærlighed er misundelsens store fjende,“ skriver sociologen Francesco Alberoni. „Vi ønsker noget godt for dem vi elsker, og vi glæder os når de klarer sig godt og er glade.“ Så hvis en anden i den kristne menighed får tildelt en bestemt forret, er det kærligt at være tilfreds med det, sådan som Jonatan var. Hvis vi gør som han, og støtter dem der trofast varetager et ansvar i Jehovas organisation, vil det gå os godt.

Vi kan godt tillade os at beundre andre kristne for deres gode eksempel. Ligevægtige sammenligninger kan anspore os til at efterligne deres tro på en sund måde. (Hebræerne 13:7) Men vi må passe på at efterligningen ikke udarter til kappestrid. Hvis vi prøver at kritisere eller nedgøre en som vi både beundrer og føler os overskygget af, er beundringen blevet til misundelse.

Intet ufuldkomment menneske kan være et ideal. Derfor siger Bibelen: „Bliv . . . Guds efterlignere, som elskede børn.“ Husk også at ’Kristus led for os, hvorved han efterlod os et forbillede så vi kan følge lige i hans fodspor’. (Efeserne 5:1, 2; 1 Peter 2:21) Det bør være Jehovas og Jesu egenskaber — deres kærlighed, hengivenhed, empati og ydmyghed — vi anstrenger os for at efterligne. Vi bør bruge tid på at sammenholde vores egenskaber, hensigter og handlemåde med deres. Den sammenligning kan berige vores liv, give os pålidelige retningslinjer, stabilitet og tryghed og bidrage til at vi bliver modne kristne mænd og kvinder. (Efeserne 4:13) Hvis vi målbevidst gør vort bedste for at efterligne deres fuldkomne forbillede, vil vi være meget mindre tilbøjelige til at sammenligne os med vores medmennesker.

[Illustration på side 29]

Kong Saul blev misundelig på David

[Illustration på side 31]

Jonatan betragtede aldrig den yngre David som en rival