Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Et lykkeligt ægteskab i vore dages verden

Et lykkeligt ægteskab i vore dages verden

Et lykkeligt ægteskab i vore dages verden

„[I skal] iføre jer kærligheden, for den er enhedens fuldkomne bånd.“ — KOLOSSENSERNE 3:14.

1, 2. (a) Hvad er det opmuntrende at lægge mærke til i den kristne menighed? (b) Hvad er et lykkeligt ægteskab?

ER DET ikke dejligt i den kristne menighed at se så mange ægtepar der trofast har holdt sammen i 10, 20, 30 eller flere år? De er forblevet loyale mod hinanden gennem tykt og tyndt. — 1 Mosebog 2:24.

2 De fleste vil indrømme at der har været udfordringer som måtte overvindes. Som en forfatter skriver: „Et lykkeligt ægteskab er ikke uden bekymringer. Der er gode tider og dårlige tider . . . Men på en eller anden måde er det lykkedes ægtefællerne at holde sammen trods livets omskiftelser.“ De har lært at ride stormene af og komme igennem de kriser der uundgåeligt vil indtræffe som følge af det pres de er udsat for, især hvis der er børn. Erfaringen har lært dem at kærligheden aldrig svigter. — 1 Korinther 13:8.

3. Hvad viser statistikken vedrørende ægteskab og skilsmisse, og hvilke spørgsmål afføder det?

3 Som en modsætning hertil er der millioner af ægteskaber der har lidt skibbrud. I en rapport om ægteskaber i USA hedder det: „Det forventes at halvdelen af alle de ægteskaber der indgås i De Forenede Stater i dag, ender med en skilsmisse. Og halvdelen af dem vil indtræffe i løbet af de første 7,8 år . . . Af de 75 procent der gifter sig igen, vil de 60 procent igen opleve at blive skilt.“ Selv i lande som før havde en relativt lav skilsmisseprocent, er der sket en forandring. I Japan, for eksempel, er skilsmisseprocenten næsten fordoblet inden for de senere år. * Hvilke omstændigheder har ført til denne situation, omstændigheder der undertiden har gjort sig gældende selv i den kristne menighed? Hvad skal der til for at et ægteskab bliver lykkeligt og varer ved trods Satans forsøg på at undergrave ægteskabsordningen?

Faldgruber

4. Nævn nogle af de ting der kan undergrave et ægteskab.

4 Guds ord hjælper os til at se de faktorer der kan true et ægteskab. Vi får for eksempel et fingerpeg i apostelen Paulus’ beskrivelse af forholdene i de sidste dage. Han siger: „I de sidste dage vil kritiske tider som er vanskelige at klare, være her. For menneskene vil være egenkærlige, pengekære, pralende, hovmodige, gudsbespottere, ulydige mod forældre, utaknemmelige, illoyale, uden naturlig hengivenhed, uforsonlige, bagvaskere, uden selvbeherskelse, vilde, uden kærlighed til det gode, forrædere, egenrådige, opblæste, venner af sanselige nydelser snarere end venner af Gud, idet de har en ydre form for gudhengivenhed, men er en benægtelse af dens kraft; og fra disse skal du vende dig bort.“ — 2 Timoteus 3:1-5.

5. Hvorfor bringer den der er ’egenkærlig’, sit ægteskab i fare, og hvordan lyder det bibelske råd i denne henseende?

5 Når vi analyserer Paulus’ ord, ser vi at mange af de ting han nævner, kunne føre til at et ægteskab går i stykker. For eksempel peges der på at menneskene vil være „egenkærlige“. Det vil sige at de er selviske og ikke tager hensyn til andre. De som kun elsker sig selv, vil absolut have deres vilje. De er stædige og ubøjelige. Vil det bidrage til et lykkeligt ægteskab? Nej. Apostelen Paulus gav de kristne, og altså også ægtepar, følgende vise råd: „Gør min glæde hel og fuld ved at I . . . intet gør af stridbarhed eller selvoptagethed, men i ydmyghed agter de andre højere end jer selv, og ikke hver især blot har øje for jeres egne interesser, men også hver især for de andres.“ — Filipperne 2:2-4.

6. Hvordan kan kærlighed til penge undergrave forholdet mellem ægtefællerne?

6 Kærligheden til penge kan drive en kile ind mellem mand og hustru. Paulus sagde advarende: „De der gerne vil være rige, falder i fristelse og en snare og mange uforstandige og skadelige ønsker, som styrter mennesker i undergang og ødelæggelse. For kærligheden til penge er en rod til alt muligt skadeligt, og ved at tragte efter denne kærlighed er nogle blevet ført vild fra troen og har stukket sig selv overalt med mange smerter.“ (1 Timoteus 6:9, 10) Desværre har mange gifte erfaret sandheden i Paulus’ ord. De har i deres stræben efter at blive rige overset deres ægtefælles behov, for eksempel behovet for følelsesmæssig støtte og et stadigt og kærligt fællesskab.

7. Hvordan har nogle været illoyale i ægteskabet?

7 Paulus sagde også at menneskene i de sidste dage ville være „illoyale, uden naturlig hengivenhed, uforsonlige“. Ægteskabsløftet er et højtideligt løfte som skulle være bindende. En mand eller en hustru burde derfor ikke handle troløst og bryde deres løfte. (Malakias 2:14-16) Nogle har imidlertid vist andre en opmærksomhed som kun tilkom deres ægtefælle. En gift kvinde i trediverne hvis mand forlod hende, forklarer at selv før det skete, var han alt for familiær og indladende over for andre kvinder. Han forstod ikke at det kunne en gift mand ikke tillade sig. Hun følte sig dybt såret når hun så det, og prøvede taktfuldt at advare ham om at det var en farlig sti han var ved at betræde. Alligevel førte det til at han begik ægteskabsbrud. Trods kærlige advarsler hørte han ikke efter. Han gik lige i fælden. — Ordsprogene 6:27-29.

8. Hvad kan føre til ægteskabsbrud?

8 Bibelen advarer tydeligt mod ægteskabsbrud. „Den der begår ægteskabsbrud med en kvinde mangler et forstandigt hjerte; den som gør det, ødelægger sin sjæl.“ (Ordsprogene 6:32) Den der bryder et ægteskab på denne måde, gør det som regel ikke spontant, efter en pludselig indskydelse. Som disciplen Jakob skrev i sit brev, begås en synd som regel først efter at tanken om den er undfanget og næret i nogen tid. (Jakob 1:14, 15) Den skyldige ægtefælle ophører gradvis med at være loyal over for den ægtefælle som han eller hun har givet løfte om varig troskab. Jesus sagde: „I har hørt at der er blevet sagt: ’Du må ikke begå ægteskabsbrud.’ Men jeg siger jer at enhver der bliver ved med at se på en kvinde for at begære hende, har allerede begået ægteskabsbrud med hende i sit hjerte.“ — Mattæus 5:27, 28.

9. Hvilket råd gives i Ordsprogene 5:18-20?

9 Det vil derfor være klogt og loyalt at følge opfordringen i Ordsprogenes Bog: „Lad dit kildevæld være velsignet, og fryd dig over din ungdoms hustru, den elskelige hind, den yndefulde stenbuk. Lad det altid være hendes barm der beruser dig. Måtte du bestandig henrykkes af hendes kærlighed. Hvorfor, min søn, skulle du henrykkes af en andens hustru eller tage en fremmed kvinde i favn?“ — Ordsprogene 5:18-20.

Forhast dig ikke med at blive gift

10. Hvorfor er det klogt at give sig tid til at lære den man overvejer at gifte sig med, godt at kende?

10 Der kan let opstå problemer når et par indgår ægteskab for hurtigt. Måske er de for unge og uerfarne. Eller måske tager de sig ikke tid til at lære hinanden rigtigt at kende, så de véd hvad de hver især synes om og ikke synes om, hvad deres mål i livet er, og hvilken familie de hver for sig kommer fra. Det er klogt at have tålmodighed og give sig tid til at lære den man overvejer at gifte sig med, godt at kende. Isaks søn, Jakob, forhastede sig ikke. Han måtte arbejde for sin kommende svigerfar i syv år før han fik lov at gifte sig med Rakel. Han ventede gerne, for hans følelser for Rakel udsprang af ægte kærlighed og skyldtes ikke blot fysisk tiltrækning. — 1 Mosebog 29:20-30.

11. (a) Hvad er ægteskabet en forening af? (b) Hvorfor er det ikke ligegyldigt hvordan ægtefællerne taler sammen?

11 Ægteskabet er mere end blot et romantisk forhold. Det er en forening af to mennesker der kommer fra to forskellige familier, har forskellig personlighed, hver har deres følelsesmæssige natur og ofte har forskellig uddannelse. Undertiden er det to kulturer der forenes, måske oven i købet to sprog. I hvert fald er det to stemmer der bringes sammen, og som kan give udtryk for forskellige meninger om alle mulige ting. Disse to stemmer udgør en meget markant del af ægteskabet. De kan være konstant klagende og kritiske, eller være opmuntrende og opbyggende. Ja, vore ord kan være enten sårende eller lægende. Ubeherskede ord kan være en hård belastning for et ægteskab. — Ordsprogene 12:18; 15:1, 2; 16:24; 21:9; 31:26.

12, 13. Hvorfor må man være realistisk med hensyn til ægteskabet?

12 Det er derfor klogt at lære en man overvejer at gifte sig med, godt at kende. En ældre gift søster har engang sagt: „Hvis du overvejer at gifte dig og har en bestemt for øje, så tænk på for eksempel ti grundlæggende krav du gerne vil se opfyldt hos denne person. Hvis du kun kan finde syv af kravene opfyldt, så spørg dig selv: ’Kan jeg leve med at de resterende tre mangler? Kan jeg holde ud hver dag at skulle leve med at de mangler?’ Hvis du er i tvivl, så stands op og tænk dig om endnu en gang.“ Naturligvis må man være realistisk. Hvis man gerne vil giftes, må man gøre sig klart at man aldrig vil finde den fuldkomne ægtefælle. Men samtidig må man også gøre sig klart at den man gifter sig med, heller ikke har fundet den fuldkomne ægtefælle! — Lukas 6:41.

13 Ægteskabet indebærer ofre. Det understregede Paulus da han sagde: „Jeg ønsker at I må være fri for bekymring. Den ugifte mand er bekymret for det der hører Herren til, hvordan han kan opnå Herrens godkendelse. Men den gifte mand er bekymret for det der hører verden til, hvordan han kan opnå sin hustrus godkendelse, og han er delt. Og den ugifte kvinde og jomfruen er bekymret for det der hører Herren til, for at hun kan være hellig både på sit legeme og på sin ånd. Men den gifte kvinde er bekymret for det der hører verden til, hvordan hun kan opnå sin mands godkendelse.“ — 1 Korinther 7:32-34.

Hvorfor nogle ægteskaber ikke holder

14, 15. Hvad kan svække det ægteskabelige bånd?

14 En kristen kvinde oplevede for nylig det traume at skulle igennem en skilsmisse da hendes mand forlod hende efter 12 års ægteskab og indledte et forhold til en anden kvinde. Var der nogen advarende tegn før bruddet? Hun fortæller: „Han nåede til det punkt hvor han ikke længere bad. Han kom med dårlige undskyldninger for ikke at overvære møderne og gå ud i forkyndelsen. Han sagde enten at han havde for travlt eller var for træt til at være sammen med mig. Han talte ikke med mig. Vi havde intet åndeligt fællesskab. Det var meget sørgeligt. Han var ikke længere den mand jeg havde giftet mig med.“

15 Andre fortæller at de har lagt mærke til de samme tegn: at ægtefællen forsømte det personlige studium, bønnen og overværelse af de kristne møder. Med andre ord: Mange af dem der til sidst forlod deres ægtefælle, havde ladet deres forhold til Jehova svækkes. Som følge heraf sløredes deres åndelige udsyn. Jehova var ikke længere virkelig for dem. Den lovede nye retfærdsverden ophørte også med at være en realitet for dem. I nogle tilfælde indtraf denne svækkelse endog før den troløse ægtefælle indgik en anden forbindelse uden for ægteskabet. — Hebræerne 10:38, 39; 11:6; 2 Peter 3:13, 14.

16. Hvad styrker et ægteskab?

16 Som modsætning hertil fortæller et ægtepar der har et lykkeligt ægteskab, at årsagen hertil uden tvivl er deres stærke åndelige fællesskab. De beder sammen og studerer sammen. Manden siger: „Vi læser Bibelen sammen. Vi går ud i tjenesten sammen. Vi kan lide at gøre tingene sammen.“ Det man kan lære, er at et godt forhold til Jehova i høj grad medvirker til at gøre et ægteskab stærkt.

Vær realistiske og sørg for at tale sammen

17. (a) Hvilke to ting bidrager til at et ægteskab bliver lykkeligt? (b) Hvordan beskriver Paulus den kristne kærlighed?

17 To andre ting bidrager til et lykkeligt ægteskab: den kristne kærlighed og kommunikation mellem ægtefællerne. Når to er forelskede, har de en tilbøjelighed til at overse hinandens fejl. De går måske ind i ægteskabet med overdrevne forventninger der stammer fra det de har læst i kærlighedsromaner eller set på film. Til sidst må de dog se virkeligheden i øjnene. Da kan mindre fejl eller små irriterende vaner blive til store problemer. Hvis det sker, må de som kristne bære åndens frugt, hvortil blandt andet hører kærlighed. (Galaterne 5:22, 23) Kærligheden — vel at mærke den kristne kærlighed, ikke den romantiske kærlighed — er en meget stærk kraft. Paulus beskrev den idet han sagde: „Kærligheden er langmodig og venlig. . . . [Den] søger ikke sine egne interesser, lader sig ikke provokere. Den holder ikke regnskab med hver en forurettelse. . . . Den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt.“ (1 Korinther 13:4-7) Den ægte kærlighed giver altså rum for menneskelige skrøbeligheder. Den er realistisk og forventer ikke fuldkommenhed. — Ordsprogene 10:12.

18. Hvordan kan en god kommunikation gavne et ægteskab?

18 Det er også vigtigt at kommunikere. Uanset hvor mange år to mennesker har været gift, bør de tale med hinanden og høre på hinanden. En ægtemand siger: „Vi giver åbent udtryk for hvad vi mener, men vi gør det på en venlig måde.“ Med tiden lærer ægtemanden og hustruen at høre ikke blot det der bliver sagt, men også det der ikke bliver sagt. Med andre ord lærer de at fornemme hvad den anden tænker og føler uden at de behøver at sige noget. Nogle hustruer siger at deres mænd ikke hører efter hvad de siger. På den anden side klager nogle mænd over at deres hustruer åbenbart vil snakke på de mest ubelejlige tidspunkter. Skal man kommunikere, kræves der hensyntagen og forståelse. En god kommunikation gavner både manden og hustruen. — Jakob 1:19.

19. (a) Hvorfor kan det være svært at sige undskyld? (b) Hvad vil tilskynde os til at sige undskyld?

19 Til god kommunikation hører at man kan sige undskyld. Det er ikke altid let. Det kræver ydmyghed at indrømme sine fejl. Men det har stor virkning i et ægteskab. En oprigtig undskyldning kan fjerne kimen til et senere skænderi og bane vej for sand tilgivelse og løsningen på et problem. Paulus sagde: „Bliv ved med at affinde jer med hinanden og frit at tilgive hinanden hvis nogen har en grund til klage imod en anden. Ligesom Jehova frit har tilgivet jer, sådan skal I også gøre. Men foruden alt dette skal I iføre jer kærligheden, for den er enhedens fuldkomne bånd.“ — Kolossenserne 3:13, 14.

20. Hvordan vil en kristen behandle sin ægtefælle, privat og sammen med andre?

20 Det er også vigtigt at ægtefællerne støtter hinanden. Som kristne skulle de have tillid til hinanden og stole på hinanden. Ingen af dem bør undergrave den andens selvtillid. De bør i kærlighed rose hinanden og ikke skarpt kritisere hinanden. (Ordsprogene 31:28b) Vi vil ikke nedværdige vores ægtefælle ved at gøre vedkommende til genstand for tåbelige og tankeløse bemærkninger. (Kolossenserne 4:6) Båndet imellem ægtefællerne vil styrkes ved at de begge regelmæssigt giver udtryk for deres følelser. Et lille kærtegn og et kærligt ord i ny og næ kan sige: „Jeg elsker dig. Jeg er glad for at du er her.“ Det er nogle af de ting der kan styrke et ægteskab og få det til at vare ved i vore dages verden. Der er andre ting man kan gøre, og den følgende artikel vil give yderligere vejledning fra Bibelen om hvordan man får et lykkeligt ægteskab. *

[Fodnoter]

^ par. 3 I Danmark var godt 18 procent af ægteskaberne fra 1950 blevet opløst ved skilsmisse efter 25 år, mens tallet efter 1975 var på 37 procent. (Statistisk Årbog 2004, side 41) Med hensyn til nyere tal må man tage i betragtning at flere og flere lever i parforhold som ikke er registreret, og at deres „skilsmisse“ derfor heller ikke bliver det.

^ par. 20 En yderligere behandling af emnet findes i bogen Hemmeligheden ved et lykkeligt familieliv, udgivet af Jehovas Vidner.

Kan du svare på følgende?

• Hvad kan undergrave et ægteskab?

• Hvorfor er det ikke klogt at forhaste sig med at indgå ægteskab?

• Hvilken virkning har det på ægteskabet at man sætter det åndelige først?

• Hvad kan styrke et ægteskab?

[Studiespørgsmål]

[Illustration på side 12]

Ægteskabet er mere end blot et romantisk forhold

[Illustrationer på side 14]

Et nært forhold til Jehova vil hjælpe et ægtepar til at få et lykkeligt ægteskab