Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

En „pim“ bekræfter Bibelens pålidelighed

En „pim“ bekræfter Bibelens pålidelighed

En „pim“ bekræfter Bibelens pålidelighed

ORDET „pim“ forekommer kun en enkelt gang i Bibelen. På kong Sauls tid måtte israelitterne henvende sig til filistrenes smede for at få deres metalredskaber skærpet. „Prisen for skærpningen var en pim for plovjern og for hakker og for tregrenede forke og for økser og for at fæste spidsen på en pigkæp,“ siges der i Bibelen. — 1 Samuel 13:21.

Hvad var en pim? Svaret på det spørgsmål stod hen i det uvisse indtil 1907 da det første stenlod beskrevet med ordet „pim“ blev udgravet i oldtidsbyen Gezer. Tidligere tiders bibeloversættere havde svært ved at oversætte ordet „pim“. For eksempel gengav den danske autoriserede oversættelse af 1871 Første Samuelsbog 13:21 på denne måde: „De havde skarpe File til Spader og Hakker og Treforke og Økser . . . og naar de skulde have en Brod sat ind.“

I dag ved forskerne at en pim var en vægtenhed på gennemsnitlig 7,82 gram, eller cirka to tredjedele af en sekel, den grundlæggende hebraiske vægtenhed. Filistrene forlangte en pim sølv for at skærpe israelitternes redskaber. Sekel-vægtsystemet gik af brug da Juda rige og dets hovedstad, Jerusalem, faldt i 607 f.v.t. Hvordan er pim’en da et vidnesbyrd om at Bibelens hebraiske tekst er pålidelig og i overensstemmelse med de historiske kendsgerninger?

Nogle forskere mener at teksterne til De Hebraiske Skrifter, herunder Første Samuelsbog, kan dateres til den græsk-romerske tid, endda så sent som fra det andet til det første århundrede før vor tidsregning. Det påstås derfor at „de er . . . ’uhistoriske’, har ringe eller ingen værdi hvad angår pålidelige oplysninger om et ’bibelsk’ eller et ’oldtidens’ Israel, der begge blot er opdigtede begreber i nutidig jødisk og kristen litteratur“.

Om den pim der omtales i Første Samuelsbog 13:21, siger William G. Dever, professor i mellemøstlig arkæologi og antropologi, imidlertid: „[Den] kan umuligt være ’opfundet’ af skribenter der levede i den græsk-romerske tid flere hundrede år efter at disse vægtenheder var forsvundet og gået i glemme. I virkeligheden var det ikke muligt at forstå denne bibelske passage . . . før i begyndelsen af det 20. århundrede e.Kr., da de første arkæologiske fund dukkede op med ordet pîm på hebraisk.“ Professoren fortsætter: „Hvis de bibelske beretninger alle er ’litterære konstruktioner’ fra den græsk-romerske tid, hvordan kan det så være at denne specielle beretning forekommer i den hebraiske bibel? Man kan naturligvis indvende at det med pîm’en blot er ’en detalje’. Sandt nok, men som bekendt ’består historien af detaljer’.“

[Illustration på side 29]

En pim var en vægtenhed på cirka to tredjedele af en sekel