Hovedpunkter fra Første Samuelsbog
Jehovas ord er levende
Hovedpunkter fra Første Samuelsbog
ÅRET er 1117 f.v.t. Der er gået cirka 300 år siden Josua fuldførte indtagelsen af det forjættede land. Israels ældste kommer til Jehovas profet med en særlig anmodning. Profeten lægger sagen frem for Jehova i bøn, og Jehova lader dem få deres vilje. Dette markerer afslutningen på dommertiden og begyndelsen på en tid med jordiske konger. Første Samuelsbog i Bibelen beskriver nogle spændende begivenheder før og efter dette skelsættende tidspunkt i Israels historie.
Bogen er skrevet af Samuel, Natan og Gad og spænder over en periode på 102 år — fra 1180 til 1078 f.v.t. (1 Krønikebog 29:29) Det er en beretning om fire af Israels førende mænd: To dommere og to konger; to er lydige mod Jehova, to er ikke. Vi møder også to efterlignelsesværdige kvinder og en tapper men godhjertet kriger. Disse eksempler kan lære os noget om hvilke holdninger og handlinger der er værd at efterligne, og hvilke vi skal undgå. Indholdet i Første Samuelsbog kan derfor indvirke på hvordan vi tænker og handler. — Hebræerne 4:12.
SAMUEL EFTERFØLGER ELI SOM DOMMER
Det er tiden for indsamlingshøjtiden, og Hanna, der bor i Rama, er ude af sig selv af glæde. * Jehova har besvaret hendes bønner, og hun har født en søn. Hanna holder sit løfte og overgiver sin søn Samuel til tjenesten i „Jehovas hus“. Her bliver drengen „en tjener for Jehova hos præsten Eli“. (1 Samuel 1:24; 2:11) Endnu mens Samuel er ganske ung, taler Jehova til ham idet han bekendtgør sin dom over Elis hus. Efterhånden som Samuel vokser op, kommer hele Israels folk til at anerkende ham som profet for Jehova.
På et tidspunkt rejser filistrene sig til kamp mod Israel. De erobrer pagtens ark, og Elis to sønner falder i kampen. Da den aldrende Eli hører om dette, dør han efter at have været „dommer over Israel i fyrre år“. (1 Samuel 4:18) Filistrene erfarer snart de katastrofale følger af at være i besiddelse af arken, så de leverer den tilbage til israelitterne. Samuel er nu dommer i Israel, og der er fred i landet.
Svar på spørgsmål til bibelteksten:
2:10 — Hvorfor bad Hanna om at Jehova ville „give sin konge styrke“ når der ikke var nogen konge over Israel? I Moseloven var det forudsagt at israelitterne ville få en jordisk konge. (5 Mosebog 17:14-18) Jakob udtalte i sin profeti på dødslejet: „Scepteret [et symbol på kongelig myndighed] vil ikke vige fra Juda.“ (1 Mosebog 49:10) Og angående Sara — israelitternes stammoder — havde Jehova sagt: „Folkeslags konger vil komme fra hende.“ (1 Mosebog 17:16) Hannas bøn drejede sig derfor om en fremtidig konge.
3:3 — Sov Samuel i selve Det Allerhelligste? Nej. Samuel var ikkepræstelig levit af den kehatitiske slægt. (1 Krønikebog 6:33-38) Han måtte derfor ikke „gå ind for at se de hellige ting“. (4 Mosebog 4:17-20) Den eneste del af helligdommen Samuel havde adgang til, var tabernaklets forgård. Det må være her han har sovet. Eli sov åbenbart også et sted i forgården. Udtrykket „der hvor Guds ark befandt sig“ gælder øjensynlig tabernakelområdet som helhed.
7:7-9, 17 — Hvorfor bragte Samuel et brændoffer i Mizpa og byggede et alter i Rama når ofre i almindelighed kun måtte bringes på det sted Jehova havde udvalgt? (5 Mosebog 12:4-7, 13, 14; Josua 22:19) Efter at arken var blevet fjernet fra teltboligen i Silo, var der ikke længere noget vidnesbyrd om Jehovas nærværelse der. Som Guds befuldmægtigede bragte Samuel derfor et brændoffer i Mizpa og byggede ligeledes et alter i Rama. Dette havde øjensynlig Jehovas godkendelse.
Hvad vi kan lære:
1:11, 12, 21-23; 2:19. Hannas bedende indstilling, hendes ydmyghed, hendes værdsættelse af Jehovas godhed og hendes moderlige omsorg for sin søn er et godt eksempel for alle gudfrygtige kvinder.
1:8. Elkana er et godt eksempel for os med hensyn til hvordan man kan styrke andre med ord. (Job 16:5) Han stillede først et ukritisk spørgsmål til den nedtrykte Hanna: „Hvorfor gør dit hjerte ondt?“ Dette tilskyndede hende til at tale om sine følelser. Derefter mindede Elkana hende om sin kærlighed med ordene: „Er jeg ikke mere værd for dig end ti sønner?“
2:26; 3:5-8, 15, 19. Når vi er travlt optaget af vores gudgivne arbejde, drager fuld nytte af den åndelige oplæring og er høflige og respektfulde, bliver vi „mere vellidt både af Jehova og af mennesker“.
4:3, 4, 10. Selv noget så helligt som pagtens ark gav ikke mirakuløs beskyttelse. Vi må ’vogte os for afguderne’. — 1 Johannes 5:21.
ISRAELS FØRSTE KONGE — EN SUCCES ELLER EN FIASKO?
Samuel er trofast mod Jehova hele sit liv, men hans sønner vandrer ikke i overensstemmelse med Guds vilje. Israels ældste beder om en jordisk konge, og Jehova lader dem få en. Samuel salver under Jehovas ledelse Saul, en smuk benjaminit, til konge. Saul befæster sin stilling som konge ved at slå ammonitterne.
Sauls tapre søn Jonatan slår en filistergarnison. Filistrene drager op mod Israel med en vældig hær. Saul går i panik og formaster sig til selv at frembære et brændoffer. Kun ledsaget af sin våbendrager angriber den modige Jonatan endnu en filisterforpost. Sauls overilede ed svækker imidlertid sejrens virkning. Han ’fører krig rundt om’ mod alle sine fjender. (1 Samuel 14:47) Saul slår amalekitterne, men adlyder ikke Jehova da han skåner det som er ’viet til udslettelse’. (3 Mosebog 27:28, 29) Følgelig forkaster Jehova Saul som konge.
Svar på spørgsmål til bibelteksten:
9:9 — Hvad ligger der i udtrykket „profeten i dag plejede man førhen at kalde seeren“? Efterhånden som profeterne blev mere og mere fremtrædende på Samuels tid og under kongetiden i Israel, kan ordet „seer“ være blevet erstattet med udtrykket „profet“. Samuel anses for at være den første i rækken af profeter. — Apostelgerninger 3:24.
14:24-32, 44, 45 — Mistede Jonatan Guds gunst da han spiste honning og dermed overtrådte Sauls ed? Jonatan pådrog sig øjensynlig ikke Guds mishag ved denne handling. Jonatan var for det første uvidende om sin fars ed. Desuden skabte eden, der udsprang af enten misforstået nidkærhed eller et forkert syn på kongens magt, problemer for folket. Selvom Jonatan var villig til at acceptere følgerne af at have brudt Sauls ed, blev hans liv skånet.
15:6 — Hvorfor viste Saul kenitterne en særlig godhed? Kenitterne var efterkommer af Moses’ svigerfader. Og dengang israelitterne brød op fra området ved Sinaj Bjerg, hjalp kenitterne dem. (4 Mosebog 10:29-32) I en periode havde kenitterne desuden været bosat blandt Judas sønner i Kana’ans land. (Dommerne 1:16) Skønt de senere boede blandt amalekitterne og forskellige andre folkeslag, stod de stadig på venskabelig fod med Israel. Så det var med god grund Saul skånede kenitterne.
Hvad vi kan lære:
9:21; 10:22, 27. Den beskedenhed og ydmyghed Saul lagde for dagen dengang han blev konge, beskyttede ham mod at handle overilet da nogle uslinge ikke respekterede hans kongemagt. En sådan indstilling kan være en effektiv beskyttelse mod at handle ufornuftigt.
12:20, 21. Vi må aldrig lade „tomme guder“, såsom det at stole på mennesker eller at sætte vores lid til nationernes militærmagt, vende os bort fra at tjene Jehova.
12:24. Vi kan tjene Jehova med hele vort hjerte og bevare ærefrygten for ham ved at se „hvor store ting han har gjort“ for sit folk både i fortiden og i nutiden.
13:10-14; 15:22-25, 30. Vi må passe på ikke at blive overmodige, hvad enten det giver sig udslag i forkerte handlinger eller en stolt indstilling. — Ordsprogene 11:2.
EN HYRDEDRENG UDVÆLGES TIL KONGE
Samuel salver David af Judas stamme til at være den fremtidige konge. Kort tid efter slår David filisterkæmpen Goliat ihjel med en enkelt sten fra sin slynge. Der opstår et nært venskab mellem David og Jonatan. Saul sætter David over sine krigere. Davids mange sejre får kvinderne i Israel til at synge: „Saul slog sine tusinder, og David sine titusinder.“ (1 Samuel 18:7) Fyldt med skinsyge forsøger Saul at slå David ihjel. Efter at have været udsat for tre mordforsøg fra Sauls side flygter David og må herefter leve som fredløs.
I den periode hvor David lever som fredløs, skåner han to gange Sauls liv. Han møder også den smukke Abigajil, som han senere gifter sig med. Da filistrene drager op mod Israel, henvender Saul sig til Jehova. Men Jehova har forladt ham. Samuel er død. Desperat rådspørger Saul et åndemedium, kun for at få at vide at han vil blive dræbt i slaget mod filistrene. I den efterfølgende kamp bliver Saul hårdt såret og hans sønner dræbt. Beretningen slutter med at Saul dør i vanære. David holder sig stadig skjult.
Svar på spørgsmål til bibelteksten:
16:14 — Hvad var det for en „ond ånd“ der skræmte Saul? Den onde ånd der berøvede Saul hans fred i sindet, var den onde tilbøjelighed i hans sind og hjerte — hans indre hang til det forkerte. Da Jehova tog sin hellige ånd fra Saul, mistede han dens beskyttelse og blev behersket af sin egen onde ånd. Eftersom Gud tillod denne ånd at overtage den hellige ånds plads, omtales denne onde ånd som „en ond ånd fra Jehova“.
17:55 — Hvorfor spurgte Saul, set i lyset af 1 Samuel 16:17-23, hvem David var søn af? Sauls forespørgsel drejede sig ikke blot om navnet på Davids far. Det Saul sandsynligvis ønskede at vide, var hvilken slags mand der var far til en ung mand som lige havde udført den heltegerning at dræbe Goliat.
Hvad vi kan lære:
16:6, 7. Frem for at lade os imponere af andres ydre eller hurtigt dømme dem må vi forsøge at se andre som Jehova ser dem.
17:47-50. Vi kan være modige når vi møder modstand eller forfølgelse fra goliatlignende fjender, for „kampen tilhører Jehova“.
18:1, 3; 20:41, 42. Vi kan finde sande venner blandt dem som elsker Jehova.
21:12, 13. Jehova forventer at vi bruger vores tænkeevne og færdigheder når vi står i svære situationer. Han har skænket os sit inspirerede ord der giver dømmekraft, kundskab og tænkeevne. (Ordsprogene 1:4) Vi kan også få hjælp fra kristne ældste.
24:6; 26:11. David er et godt eksempel med hensyn til at vise oprigtig respekt for Jehovas salvede.
25:23-33. Abigajils klogskab og fornuft er efterlignelsesværdig.
28:8-19. I deres bestræbelser for at vildlede og skade mennesker kan onde ånder udgive sig for at være en bestemt afdød person. Vi må undgå enhver form for spiritisme. — 5 Mosebog 18:10-12.
30:23, 24. Denne afgørelse, baseret på Fjerde Mosebog 31:27, viser at Jehova også værdsætter dem der tjener på en mere tilbagetrukken plads i menigheden. Så lad os, hvad vi end gør, ’arbejde på det med hele vores sjæl som for Jehova, og ikke for mennesker’. — Kolossenserne 3:23.
Hvad er „bedre end slagtoffer“?
Hvilken grundlæggende sandhed kommer til udtryk i beretningerne om Eli, Samuel, Saul og David? Denne: „At adlyde er bedre end slagtoffer, at lytte opmærksomt bedre end vædderfedt; for opsætsighed er det samme som spådomssynd, og formastelighed er det samme som at gøre brug af onde magter og terafimstatuetter.“ — 1 Samuel 15:22, 23.
Det er en stor forret at vi kan være med i det verdensomspændende arbejde med at forkynde Guds rige og gøre disciple. Når vi bringer Jehova ofre i form af „vore læbers tyre“, må vi gøre vort yderste for at følge den vejledning han giver gennem sit skrevne ord og gennem den jordiske del af sin organisation. — Hoseas 14:2; Hebræerne 13:15.
[Fodnote]
^ par. 3 Beliggenheden af de forskellige steder der omtales i Første Samuelsbog, kan ses på side 18-19 i brochuren „Det gode land“, udgivet af Jehovas Vidner.
[Illustration på side 23]
Fra at være en ydmyg og beskeden regent blev Israels første konge til en stolt og formastelig hersker
[Illustration på side 24]
Hvad kan vi have tillid til når vi møder modstand fra goliatlignende fjender?
