Hvordan præger Jesus Kristus dit liv?

SOM den foregående artikel viser, kan der næppe herske tvivl om at Jesu lære har præget verden. Spørgsmålet er så om vi også lader os præge.

Jesu undervisning dækkede mange emner. Den indeholder en værdifuld belæring der kan have indflydelse på alle sider af ens liv. Lad os engang se på hvad Jesus lærte os om at prioritere her i livet, om at blive ven med Gud, om at komme godt ud af det med andre, løse problemer og undgå vold.

Prioritér rigtigt

Vor tids fortravlede verden kræver så meget af vores tid og energi at der ofte ikke er plads til åndelige tanker og overvejelser. Tag for eksempel en mand i tyverne som vi kan kalde John. Han kan godt lide at drøfte åndelige  emner og finder det værdifuldt. Alligevel siger han beklagende: „Jeg har bare ikke rigtig tid til at gøre så meget ved det som jeg gerne ville. Jeg arbejder seks dage om ugen. Søndag er min eneste fridag. Og når jeg har taget mig af alt det jeg skal, er jeg for træt.“ Hvis du føler du er i samme situation, kan du få gavn af den undervisning Jesus gav i Bjergprædikenen.

Jesus sagde til den skare som havde samlet sig om ham for at lytte: „Hold op med at nære bekymring for jeres sjæl med hensyn til hvad I skal spise eller hvad I skal drikke, eller for jeres legeme med hensyn til hvad I skal tage på. Betyder sjælen ikke mere end maden og legemet mere end tøjet? Se nøje på himmelens fugle, for de hverken sår, høster eller samler i forrådshuse; dog giver jeres himmelske Fader dem føde. Er I ikke mere værd end de? . . . Vær derfor aldrig bekymrede og sig: ’Hvad skal vi spise?’ eller: ’Hvad skal vi drikke?’ eller: ’Hvad skal vi tage på?’ Det er jo alt sammen det folk fra nationerne så ivrigt stræber efter. Jeres himmelske Fader ved nemlig at I behøver alt dette. Bliv da ved med først at søge riget og hans retfærdighed, og alle disse andre ting vil blive givet jer i tilgift.“ (Mattæus 6:25-33) Hvad kan vi lære af det?

Jesus mente ikke at vi skulle undlade at tage os af vore egne og vor families fysiske behov. „Hvis nogen ikke sørger for sine egne, og især for dem som er medlemmer af hans husstand, har han fornægtet troen og er værre end én uden tro,“ siger Bibelen. (1 Timoteus 5:8) Nej, Jesus lovede at hvis vi prioriterer rigtigt og lader det åndelige komme på førstepladsen, vil Gud sørge for at andre behov bliver dækket. Jesus lærte os her hvordan man prioriterer. Hvis vi følger dette råd, fører det til lykke, for „lykkelige er de som erkender deres åndelige behov“. — Mattæus 5:3.

Opbyg venskab med Gud

De som erkender deres åndelige behov, må samtidig erkende nødvendigheden af at opdyrke et godt forhold til Gud. Hvordan får man et godt forhold til en anden? Er det ikke ved at lære vedkommende bedre at kende? Vi må bruge tid på at sætte os ind i hvordan han ser på tingene, hvad han kan, hvad han har udrettet, hvad han kan lide, og hvad han ikke kan lide. Det samme må vi gøre hvis vi vil opbygge et venskab med Gud. Det kræver at vi lærer ham godt at kende. Angående sine disciple sagde Jesus i en bøn til Gud: „Dette betyder evigt liv: at de lærer dig at kende, den eneste sande Gud, og den som du har udsendt, Jesus Kristus.“ (Johannes 17:3) For at få et fortroligt forhold til Gud må vi altså kende ham. Den eneste mulighed vi har for at lære ham at kende, er igennem hans inspirerede ord. (2 Timoteus 3:16) Vi må sætte tid af til at undersøge Bibelen nærmere.

Men kundskab i sig selv er ikke nok. I den samme bøn sagde Jesus: „De [disciplene] har overholdt dit ord.“ (Johannes 17:6) Vi må ikke alene lære Gud at kende, vi må også handle i overensstemmelse med den kundskab vi tilegner os. Hvordan kan vi ellers blive hans venner? Kan vi forvente at et venskab med en anden vil vokse hvis vi med overlæg gør noget som står i skærende kontrast til hans principper og holdninger? Vi må derfor lade alle vore skridt være ledet af  Guds principper og hans syn på tingene. Lad os se på hvordan to af hans principper berører vort forhold til andre mennesker.

Få et godt forhold til andre

Jesus fortalte ved en lejlighed en lille historie for at give en vigtig belæring om forholdet mennesker imellem. Han fortalte om en konge som ønskede at gøre regnskabet op med sine trælle. En af trællene havde en meget stor gæld og ingen penge at betale tilbage med. Herren befalede at manden, hans hustru og hans børn skulle sælges så gælden kunne blive betalt. Skyldneren kastede sig ned og bad: „Vær tålmodig med mig, og jeg skal betale alt tilbage til dig.“ Hans herre fik inderligt ondt af ham og eftergav ham gælden. Men denne træl gik ud og fandt en af sine medtrælle som skyldte ham et beskedent beløb, og forlangte at han betalte hvad han skyldte. Selvom medtrællen bønfaldt ham om at vise barmhjertighed, fik den første træl ham kastet i fængsel indtil han betalte hvad han skyldte. Da kongen hørte om dette, blev han meget vred og sagde: „Burde du . . . ikke . . . have vist barmhjertighed mod din medtræl, sådan som jeg viste dig barmhjertighed?“ Og han fik ham kastet i fængsel indtil han betalte alt hvad han skyldte. Jesus udledte derefter en vigtig belæring idet han sagde: „På samme måde vil min himmelske Fader også behandle jer, hvis I ikke hver især af hjertet tilgiver jeres broder.“ — Mattæus 18:23-35.

Eftersom vi er ufuldkomne mennesker og har mange fejl, kan vi aldrig tilbagebetale Gud den enorme gæld vi er kommet i som følge af vore overtrædelser imod ham. Det eneste vi kan gøre, er at bede om hans tilgivelse. Og Jehova Gud er villig til at tilgive os alle vore fejltrin, forudsat at vi tilgiver vore brødre når de forsynder sig mod os. Hvilken magtfuld lektion. Jesus lærte sine disciple at bede: „Tilgiv os vor skyld, som vi også har tilgivet vore skyldnere.“ — Mattæus 6:12.

Grib om problemets rod

Jesus var ekspert i at forstå den menneskelige natur. Hans vejledning går ud på at fjerne problemets rod. Lad os se på to eksempler.

Jesus sagde: „I har hørt at der blev sagt til dem der levede i gamle dage: ’Du må ikke myrde; og enhver som begår mord skal stå til ansvar over for domstolen.’ Men jeg siger jer at enhver som vedvarende er vred på sin broder, skal stå til ansvar over for domstolen.“ (Mattæus 5:21, 22) Jesus viste her at den egentlige årsag til mord har langt dybere rødder end handlingen i sig selv. Det er den indstilling der spirer i morderens hjerte. Hvis folk ikke gemte på uvilje eller vrede, ville der ikke finde forsætlige voldshandlinger sted. Hvor ville megen blodsudgydelse kunne undgås hvis denne lære blev fulgt.

Læg mærke til hvor dybt Jesus går med hensyn til et andet problem som forårsager megen hjertesorg. Han sagde til skaren: „I har hørt at der er blevet sagt: ’Du må ikke begå ægteskabsbrud.’ Men jeg siger jer at enhver der bliver ved med at se på en kvinde for at begære hende, har allerede begået ægteskabsbrud med hende i sit hjerte. Hvis nu dit højre øje dér bringer dig til snublen og fald, så riv det ud og kast det fra dig.“ (Mattæus 5:27-29) Jesus fortalte her at problemet bunder dybere end den umoralske handling i sig selv. Det er det der går forud for handlingen — umoralske ønsker. Hvis man nægter at dvæle ved upassende længsler og ’river dem ud’ af sit sind, vil man ikke lade sig friste til at begå umoralske handlinger.

’Grib ikke til sværd!’

Den nat Jesus blev forrådt og arresteret, trak en af hans disciple sit sværd for at forsvare ham. Jesus befalede ham: „Anbring  igen dit sværd på dets plads, for alle der griber til sværd vil omkomme ved sværd.“ (Mattæus 26:52) Den følgende dag sagde Jesus til Pontius Pilatus: „Mit rige er ikke en del af denne verden. Hvis mit rige havde været en del af denne verden, ville mine tjenere have kæmpet for at jeg ikke skulle overgives til jøderne. Men nu er mit rige ikke herfra.“ (Johannes 18:36) Er det muligt at efterleve disse ord?

Hvordan så de kristne i det første århundrede på Jesu lære om ikke at gribe til vold? Bogen The Early Christian Attitude to War siger: „Eftersom [Jesu lære] indebar at enhver form for vold og uret mod andre ikke var tilladt, [var] det tydeligvis underforstået at deltagelse i krig var udelukket . . . De første kristne rettede sig efter Jesu ord og tog hans lære om at vise mildhed og ikke sætte sig til modværge bogstaveligt. For dem var deres religion uløseligt knyttet sammen med fred; de fordømte på det kraftigste krig og den dermed følgende blodsudgydelse.“ Hvordan ville historien ikke have formet sig hvis alle såkaldte kristne havde fulgt Jesu lære!

Du kan få gavn af Jesu lære

Som vi har set, er Jesu lære smuk, enkel og magtfuld. Vi kan alle have gavn af at gøre os bekendt med hans lære og leve efter den. *

Jehovas Vidner i dit område vil gerne hjælpe dig til at få gavn af den bedste undervisning der nogen sinde er givet. Du skal føle dig fri til at kontakte dem eller skrive til adressen på side 2.

[Fodnote]

[Illustration på side 5]

’Jeres himmelske Fader giver dem føde’

[Illustration på side 7]

Jesu lære kan præge dit liv i en god retning