„I blev købt for en pris“
„I blev købt for en pris“
„I blev købt for en pris. Herliggør da Gud i jeres legeme.“ — 1 KORINTHER 6:20.
1, 2. (a) Hvordan skulle israelitiske trælle behandles ifølge Moseloven? (b) Hvad kunne en træl der elskede sin herre, vælge at gøre?
„SLAVERI var meget udbredt og accepteret i oldtidens verden,“ siger Holman Illustrated Bible Dictionary og tilføjer: „Ægyptens, Grækenlands og Roms økonomi var baseret på at slaver udførte arbejdet. I det første kristne århundrede var hvert tredje menneske i Italien slave, og andre steder var det hvert femte.“
2 Selvom man også havde slaver, eller trælle, i det gamle Israel, sørgede Moseloven for at de hebraiske trælle blev beskyttet. For eksempel kunne en israelit ifølge Loven ikke tjene som træl i mere end seks år. I det syvende år skulle han „drage bort som frigiven uden at betale for det“. Men reglerne for behandlingen af trælle var så rimelige og humane at Moseloven indeholdt følgende bestemmelse: „Hvis trællen vedholdende siger: ’Jeg elsker min herre, min hustru og mine sønner; jeg vil ikke drage bort som frigiven,’ så skal hans herre føre ham hen til den sande Gud og føre ham hen til døren eller dørstolpen; og hans herre skal gennembore hans øre med en syl, og han skal være hans træl for altid.“ — 2 Mosebog 21:2-6; 3 Mosebog 25:42, 43; 5 Mosebog 15:12-18.
3. (a) Hvilken trældom gik de kristne i det første århundrede ind til? (b) Hvad får os til at tjene Gud?
3 Ordningen med frivilligt trællearbejde forudskildrede den trældom som sande kristne er underlagt. For eksempel kaldte bibelskribenterne Paulus, Jakob, Peter og Judas sig trælle for Gud og Kristus. (Titus 1:1; Jakob 1:1; 2 Peter 1:1; Judas 1) Paulus mindede de kristne i Thessalonika om at de ’var vendt om til Gud fra deres afguder for at trælle for en levende og sand Gud’. (1 Thessaloniker 1:9) Hvad fik disse kristne til at blive Guds villige trælle? Ja, hvad var det der fik den israelitiske træl til at give afkald på sin personlige frihed? Var det ikke kærlighed til hans herre? Den kristne trældom er baseret på kærlighed til Gud. Når vi lærer den sande og levende Gud at kende og kommer til at elske ham, får det os til at tjene ham „af hele [vort] hjerte og af hele [vor] sjæl“. (5 Mosebog 10:12, 13) Men hvad indebærer det at blive trælle for Gud og Kristus? Hvordan påvirker det os i hverdagen?
„Gør alt til Guds ære“
4. Hvordan bliver vi Guds og Kristi trælle?
4 En slave, eller træl, defineres som „en person der retmæssigt ejes af en anden eller andre, og som er forpligtet til at vise absolut lydighed“. Vi bliver Jehovas retmæssige ejendom når vi indvier vores liv til ham og bliver døbt. „I tilhører ikke jer selv, for I blev købt for en pris,“ forklarer apostelen Paulus. (1 Korinther 6:19, 20) Denne pris er naturligvis Jesu Kristi genløsningsoffer, for på grundlag af dette offer tager Gud imod os som sine tjenere, uanset om vi er salvede kristne eller deres medarbejdere med et jordisk håb. (Efeserne 1:7; 2:13; Åbenbaringen 5:9) Derfor „tilhører vi Jehova“ fra den dag vi bliver døbt. (Romerne 14:8) Eftersom vi er blevet købt med Jesu Kristi dyrebare blod, bliver vi også hans trælle og er forpligtede til at holde hans bud. — 1 Peter 1:18, 19.
5. Hvad er den vigtigste forpligtelse vi har som trælle for Jehova, og hvordan kan vi leve op til den?
5 Trælle skal adlyde deres herre. Vores tjeneste er frivillig og udspringer af kærlighed til vores Herre. Første Johannesbrev 5:3 siger: „Dette er hvad kærligheden til Gud vil sige, at vi holder hans bud; og hans bud er ikke byrdefulde.“ Vores lydighed er således et bevis på at vi både elsker Gud og underordner os ham. Det kommer til udtryk i alt hvad vi gør. „Hvad enten I spiser eller drikker eller gør noget andet, gør alt til Guds ære,“ sagde Paulus. (1 Korinther 10:31) I dagliglivet kan vi selv i små ting vise at vi ’træller for Jehova’. — Romerne 12:11.
6. Hvordan berører det vore beslutninger at vi er trælle for Gud? Belys det med et eksempel.
6 Når vi træffer beslutninger, må vi for eksempel omhyggeligt overveje hvad vor himmelske Herres, Jehovas, vilje er. (Malakias 1:6) Vanskelige beslutninger kan sætte vores lydighed mod Gud på prøve. Vælger vi at følge hans råd frem for vores ’forræderiske’ og ’desperate’ hjertes tilbøjeligheder? (Jeremias 17:9) En ugift kristen søster ved navn Melisa havde kun været døbt i kort tid da en ung mand begyndte at vise hende interesse. Han lod til at være en reel ung mand, og han studerede allerede Bibelen med Jehovas Vidner. Men en ældste talte med Melisa om visdommen i at følge Jehovas bud og kun gifte sig „i Herren“. (1 Korinther 7:39; 2 Korinther 6:14) „Det råd var det ikke nemt for mig at følge,“ indrømmer Melisa. „Men jeg besluttede at jeg ville adlyde Guds klare vejledning eftersom jeg havde indviet mig til ham for at gøre hans vilje.“ Melisa ser tilbage på hvad der skete, og siger: „Jeg er så glad for at jeg fulgte rådet, for manden holdt snart op med at studere. Hvis jeg var gået videre med forholdet, ville jeg nu have været gift med en ikketroende.“
7, 8. (a) Hvorfor bør vi ikke være overdrevent optaget af at behage mennesker? (b) Nævn et eksempel på hvordan menneskefrygt kan overvindes.
7 Da vi er trælle for Gud, må vi undgå at blive menneskers trælle. (1 Korinther 7:23) Sandt nok er der ingen af os der kan lide at være upopulære, men vi må huske at de normer kristne følger, er anderledes end verdens. Paulus spurgte: „Søger jeg at behage mennesker?“ Hans konklusion var: „Hvis det stadig var mennesker jeg ville behage, ville jeg ikke være Kristi træl.“ (Galaterne 1:10) Vi må ganske enkelt ikke give efter for gruppepres for at behage mennesker. Men hvad skal vi så gøre når vi er udsat for et pres til at være som alle andre?
8 Som eksempel kan nævnes en ung kristen pige i Spanien ved navn Elena. Adskillige af hendes klassekammerater var bloddonorer. De vidste at hun som et af Jehovas Vidner hverken ville give eller modtage blod. Da der en dag opstod en mulighed for at Elena kunne forklare sit standpunkt for hele klassen, meldte hun sig frivilligt til at holde et foredrag. „Jeg var ærlig talt meget nervøs,“ fortæller Elena. „Men jeg forberedte mig godt, og det gav overraskende resultater. Jeg vandt mine klassekammeraters respekt, og læreren sagde til mig at han beundrede det arbejde jeg deltog i. Frem for alt var jeg glad for at jeg havde forsvaret Jehovas navn og klart og tydeligt havde kunnet gøre rede for de bibelske argumenter for mit standpunkt.“ (1 Mosebog 9:3, 4; Apostelgerninger 15:28, 29) Ja, som trælle for Gud og Kristus skiller vi os ud som nogle der er anderledes. Men hvis vi er forberedt på at forsvare vores tro, kan vi i mange tilfælde vinde folks respekt. — 1 Peter 3:15.
9. Hvad kan vi lære af den engel der viste sig for apostelen Johannes?
9 Når vi husker at vi er trælle for Gud, kan det også hjælpe os til at bevare vores ydmyghed. Ved en lejlighed blev apostelen Johannes så betaget af et prægtigt syn af det himmelske Jerusalem at han faldt ned for at tilbede for fødderne af den engel der havde overbragt ham budskabet og synerne fra Gud. „Pas på!“ sagde engelen. „Gør det ikke! Jeg er blot din medtræl og dine brødres, profeternes, og deres som overholder denne skriftrulles ord. Tilbed Gud.“ (Åbenbaringen 22:8, 9) Denne engel var et godt eksempel for alle Guds trælle! Nogle kristne har særlige ansvarsposter i menigheden. Men Jesus sagde: „Enhver der ønsker at blive stor blandt jer, skal være jeres tjener, og enhver der ønsker at være først blandt jer, skal være jeres træl.“ (Mattæus 20:26, 27) Som disciple af Jesus er vi alle trælle.
„Vi har blot gjort hvad vi var skyldige at gøre“
10. Nævn nogle bibelske eksempler der viser at trofaste tjenere for Gud ikke altid synes det er let at gøre hans vilje.
10 Det er ikke altid let for ufuldkomne mennesker at gøre Guds vilje. Profeten Moses tøvede med at adlyde da Jehova bad ham om at drage af sted for at føre Israels sønner ud af trældommen i Ægypten. (2 Mosebog 3:10, 11; 4:1, 10) Efter af Jonas havde fået til opgave at forkynde et domsbudskab for indbyggerne i Nineve, „brød [han] op for at flygte for Jehova til Tarsis“. (Jonas 1:2, 3) Baruk, som var sekretær for profeten Jeremias, klagede over at han følte sig udmattet. (Jeremias 45:2, 3) Hvordan skulle vi reagere når det vi personligt ønsker eller foretrækker, strider imod Guds vilje? En af Jesu billedtaler giver os svaret.
11, 12. (a) Genfortæl kort Jesu billedtale i Lukas 17:7-10. (b) Hvilken lære kan vi drage af Jesu billedtale?
11 Jesus fortalte om en træl der hele dagen havde vogtet sin herres hjord på marken. Da trællen kom hjem, udmattet efter omkring 12 timers hårdt arbejde, indbød hans herre ham ikke til at sætte sig og nyde et godt måltid mad. I stedet for sagde herren: „Tilbered hvad jeg skal have til aftensmad; bind et forklæde om dig og sørg for mig til jeg er færdig med at spise og drikke, og bagefter kan du selv spise og drikke.“ Trællen kunne først tage sig af sine egne behov når han havde betjent sin herre. Jesus sluttede billedtalen med at sige: „Således skal I også, når I har gjort alt det I har fået besked på, sige: ’Vi er uduelige trælle. Vi har blot gjort hvad vi var skyldige at gøre.’“ — Lukas 17:7-10.
12 Jesus fortalte ikke denne billedtale for at vise at Jehova ikke værdsætter det vi gør i tjenesten for ham. Bibelen siger klart og tydeligt: „Gud er ikke uretfærdig så han glemmer jeres arbejde og den kærlighed I har vist mod hans navn.“ (Hebræerne 6:10) Pointen i Jesu lignelse er at en træl ikke skal behage sig selv eller koncentrere sig om sin egen bekvemmelighed. Da vi indviede os til Gud og valgte at blive hans trælle, gik vi ind på at sætte hans vilje før vores egen. Vores egen vilje må være underordnet Guds.
13, 14. (a) Under hvilke omstændigheder må vi tilsidesætte vore egne ønsker og tilbøjeligheder? (b) Hvorfor må vi sætte Guds vilje først?
13 Det kan kræve en stor indsats regelmæssigt at studere Guds ord og publikationerne fra „den trofaste og kloge træl“. (Mattæus 24:45) Det gælder måske især hvis vi altid har haft svært ved at læse, eller hvis en publikation behandler nogle af „Guds dybder“. (1 Korinther 2:10) Men bør vi alligevel ikke tage os tid til at studere personligt? Det kan godt være at vi bliver nødt til at tugte os selv til at bruge tid på at gennemgå studiematerialet. Men hvis ikke vi gør det, hvordan skulle vi så få smag for „den faste føde [som] er for de modne“? — Hebræerne 5:14.
14 Hvad så når vi kommer trætte hjem efter en lang dags arbejde? Måske skal vi tvinge os selv til at overvære de kristne møder. Det kan også være at det strider mod vores natur at forkynde for fremmede. Paulus selv indrømmede at der kunne være tidspunkter hvor vi forkyndte den gode nyhed ’imod vores vilje’. (1 Korinther 9:17) Men vi gør disse ting fordi Jehova — vor himmelske Herre, som vi elsker — siger at vi skal gøre det. Og er det ikke rigtigt at man altid føler sig glad og styrket når man har gjort den nødvendige indsats for at studere, overvære møderne og forkynde? — Salme 1:1, 2; 122:1; 145:10-13.
’Se dig ikke tilbage’
15. Hvordan var Jesus et godt eksempel med hensyn til at underordne sig Gud?
15 Jesus Kristus viste på en ganske enestående måde at han underordnede sig sin himmelske Fader. Til sine disciple sagde han: „Jeg er ikke kommet ned fra himmelen for at gøre min vilje, men hans vilje som har sendt mig.“ (Johannes 6:38) Da han blev grebet af dødsangst i Getsemane Have, bad han: „Min Fader, hvis det er muligt, så lad dette bæger gå mig forbi. Dog, ikke som jeg vil, men som du vil.“ — Mattæus 26:39.
16, 17. (a) Hvordan bør vi betragte det vi har lagt bag os? (b) Hvorfor var det realistisk af Paulus at betragte sine muligheder i verden som „en bunke affald“?
16 Jesus Kristus ønsker at vi skal være trofaste mod vores beslutning om at trælle for Gud. Han sagde: „Ingen som har lagt sin hånd på ploven og ser sig tilbage, er velegnet for Guds rige.“ (Lukas 9:62) Som trælle for Gud vil det ikke være rigtigt af os at dvæle ved det vi har lagt bag os. Vi bør i stedet sætte stor pris på det vi har vundet fordi vi har valgt at være Guds trælle. Paulus skrev til de kristne i Filippi: „[Jeg] anser . . . virkelig også alt for tab på grund af den langt større værdi som kundskaben om Kristus Jesus, min Herre, har. På grund af ham har jeg lidt tab på alt og anser det for en bunke affald, for at jeg kan vinde Kristus.“ — Filipperne 3:8.
17 Tænk på alt det Paulus anså for at være en bunke affald, og som han forlod til fordel for de åndelige velsignelser ved at være en træl for Gud. Det var ikke kun verdens bekvemmeligheder han lagde bag sig, men også muligheden for med tiden at blive en af de ledende inden for jødedommen. Hvis Paulus var fortsat i jødedommen, kunne han meget vel have opnået en stilling der svarede til den Gamaliels søn Simeon opnåede. (Apostelgerninger 22:3; Galaterne 1:14) Simeon blev en af farisæernes ledere og spillede en fremtrædende rolle i det jødiske oprør mod romerne i år 66-70, selvom han ikke gik uforbeholdent ind for det. Han døde under denne opstand, dræbt af enten jødiske ekstremister eller af romerne.
18. Nævn et eksempel som viser den glæde der er ved at tjene Jehova.
18 Mange Jehovas Vidner har fulgt Paulus’ eksempel. „Nogle få år efter at jeg var gået ud af skolen, fik jeg et job som direktionssekretær hos en af Londons førende advokater,“ fortæller Jean. „Jeg var glad for mit arbejde og fik en god løn, men inderst inde vidste jeg at jeg kunne gøre mere for at tjene Jehova. Til sidst sagde jeg op og begyndte som pioner. Jeg er lykkelig for at jeg tog dette skridt for næsten 20 år siden! Min heltidstjeneste har beriget mit liv mere end en sekretærstilling nogen sinde ville have kunnet. Intet giver større tilfredshed end at se hvordan Jehovas ord kan ændre et menneskes liv. Det er vidunderligt at have en andel i den forandring. Det vi giver Jehova, er intet i sammenligning med hvad vi får.“
19. Hvad bør vi være besluttede på, og hvorfor?
19 Som tiden går, ændrer vore omstændigheder sig måske. Men vores indvielse til Jehova bliver ved med at være den samme. Vi er stadig Jehovas trælle, og han overlader til os selv at finde ud af hvordan vi bedst kan bruge vores tid, energi, evner og andre aktiver. De beslutninger vi træffer i den forbindelse, viser derfor hvor stor vores kærlighed er til Gud. De kan også vise hvor store personlige ofre vi er villige til at bringe. (Mattæus 6:33) Skulle vi ikke være besluttede på at give Jehova det bedste uanset vore omstændigheder? Paulus skrev: „Når villigheden foreligger, er den . . . velbehagelig efter hvad man har, ikke efter hvad man ikke har.“ — 2 Korinther 8:12.
’I har jeres frugt’
20, 21. (a) Hvilken frugt bærer de der er trælle for Gud? (b) Hvordan belønner Jehova dem der giver ham det bedste de har?
20 Man føler sig ikke undertrykt ved at være træl for Gud. Tværtimod bliver man befriet for en trældom der berøver en glæden. Paulus skrev: „Da I er blevet frigjort fra synden og er blevet trælle for Gud, har I jeres frugt i form af hellighed, og som enderesultat evigt liv.“ (Romerne 6:22) Vores tjeneste for Gud bærer frugt i form af hellighed ved at vi høster frugten af en hellig, det vil sige en moralsk ren, adfærd. Desuden fører vores tjeneste til evigt liv i fremtiden.
21 Jehova er gavmild mod sine trælle. Når vi gør vort bedste i tjenesten for ham, åbner han „himmelens sluser“ og tømmer „velsignelse i overmål“ ud over os. (Malakias 3:10) Tænk hvilken glæde det vil være i al evighed at kunne tjene Jehova som hans trælle!
Husker du?
• Hvorfor bliver vi trælle for Gud?
• Hvordan viser vi at vi underordner os Guds vilje?
• Hvorfor skal vi være forberedt på at sætte Guds vilje før vores egen?
• Hvorfor skal vi ikke ’se os tilbage’?
[Studiespørgsmål]
[Illustration på side 16, 17]
Ordningen med frivillige trælle i Israel forudskildrede den kristne tjeneste
[Illustration på side 17]
Vi bliver Guds trælle når vi bliver døbt
[Illustrationer på side 17]
Kristne sætter Guds vilje først
[Illustration på side 18]
Moses tøvede med at tage imod sin opgave
