Samson sejrer med styrke fra Jehova!

HÆVNGERRIGE fjender stikker hans øjne ud og sætter ham til hårdt tvangsarbejde. Derefter fører de ham ud af fangernes hus og ind i et hedensk tempel for at de kan more sig over ham. De viser ham frem for tusinder af tilskuere og håner ham. Fangen er hverken forbryder eller anfører for en fjendtlig hær. Han tilbeder Jehova og har i 20 år virket som dommer i Israel.

Hvordan var Samson — den stærkeste mand der nogen sinde har levet — endt i denne ydmygende situation? Kunne hans usædvanlige styrke hjælpe ham? Hvad var hemmeligheden bag Samsons kræfter? Og hvad kan vi lære af beretningen om hans liv?

Han skal ’begynde at frelse Israel’

Israelitterne havde gang på gang forkastet den sande tilbedelse. Da de ’atter gjorde hvad der var ondt i Jehovas øjne’, blev resultatet derfor at „Jehova gav dem i filistrenes hånd i fyrre år“. — Dommerne 13:1.

Beretningen om Samson begynder med at Jehovas engel viste sig for israelitten Manoas hustru. Hun var ufrugtbar, men engelen fortalte hende at hun ville føde en søn. „Ingen ragekniv må komme på hans hoved, for en Guds nasiræer er hvad drengen skal være fra moders liv; og han skal være den der begynder at frelse Israel af filistrenes hånd,“ forklarede engelen hende. (Dommerne 13:2-5) Allerede før Samsons undfangelse havde Jehova besluttet at han skulle have en ganske særlig opgave. Lige fra fødselen skulle han være nasiræer — en der var udvalgt til en særlig form for hellig tjeneste.

„Hun er den rigtige i mine øjne“

Under sin opvækst blev Samson velsignet af Jehova. (Dommerne 13:24) En dag kom han og sagde til sin fader og moder: „Der er en kvinde jeg har set i Timna, en af filistrenes døtre, så tag hende nu til hustru for mig.“ (Dommerne 14:2) Man kan forestille sig deres overraskelse. I stedet for at befri Israel for undertrykkerne ville deres søn gifte sig med en filisterkvinde. Det var i strid med Guds lov at indgå ægteskab med nogle der tilbad hedenske guder. (2 Mosebog 34:11-16) Samsons forældre indvendte  derfor: „Er der ikke en kvinde blandt dine brødres døtre og blandt hele mit folk, siden du må rejse hen og tage dig en hustru fra de uomskårne filistre?“ Men Samson holdt på sit: „Det er hende du skal tage til mig, for hun er den rigtige i mine øjne.“ — Dommerne 14:3.

På hvilken måde var denne filisterkvinde „den rigtige“ for Samson? McClintock og Strongs Cyclopedia nævner at det måske ikke var fordi hun var „smuk, indtagende og attraktiv“, men fordi „hun var den rigtige i forbindelse med et mål, en hensigt eller en plan“. Hvilken hensigt kunne der være tale om? Dommerne 14:4 forklarer at Samson „søgte en anledning til strid med filistrene“. Det var derfor han var interesseret i kvinden. Da Samson voksede til, „begyndte Jehovas ånd at anspore ham“, eller opildne ham til handling. (Dommerne 13:25) Det var derfor Jehovas ånd der lå bag Samsons usædvanlige anmodning om en hustru, ja, bag hele hans gerning som dommer i Israel. Før vi finder ud af om Samson fandt den anledning til strid som han søgte, vil vi se på hvordan Jehova forsikrede ham om at han var med ham.

Samson var på vej til Timna, den by hvor hans kommende hustru boede. „Han kom så til Timnas vingårde, og se, en ung løve med manke kom ham brølende i møde,“ fortæller den bibelske beretning. „Da virkede Jehovas ånd på ham, så han sønderrev den.“ Denne bemærkelsesværdige manifestation af Samsons styrke fandt sted mens han var alene. Der var ingen øjenvidner. Forsikrede Jehova på denne måde Samson om at han ville være i stand til at fuldføre sit gudgivne hverv som nasiræer? Det oplyses ikke i Bibelen, men Samson forstod i hvert fald at denne usædvanlige styrke ikke var hans egen. Den måtte være kommet fra Gud. Han kunne stole på at Jehova ville hjælpe ham med det arbejde der lå forude. Styrket af episoden med løven „fortsatte han ned og talte med kvinden, og hun var stadig den rigtige i [hans] øjne“. — Dommerne 14:5-7.

Da Samson senere vendte tilbage for at hente kvinden, „gjorde han en afstikker for at se på løvens kadaver, og se, der var en bisværm i løvens døde krop, og der var honning“. Derfor kunne Samson give de 30 filistæiske brudesvende ved hans bryllup denne gåde: „Fra æderen kom noget at æde, og fra den stærke kom noget sødt.“ Hvis de gættede gåden, ville Samson give dem „tredive underklædninger og tredive sæt klæder“. Hvis ikke, skulle de give ham  det samme. Filistrene spekulerede i tre dage uden at finde løsningen. På den fjerde dag begyndte de at true kvinden. De sagde til hende: „Lok din mand til at fortælle os gådens løsning. Ellers brænder vi dig og din faders husstand inde med ild.“ Hvor grusomt! Hvis filistrene behandlede deres egne sådan, hvordan har de så ikke behandlet de undertrykte israelitter! — Dommerne 14:8-15.

Den skrækslagne kvinde pressede Samson til at afsløre gådens løsning. Hun viste hverken kærlighed til Samson eller loyalitet mod ham, men gik straks til brudesvendene med sin viden. Da de fortalte Samson løsningen, var han ikke i tvivl om hvem der havde afsløret den. Han sagde til dem: „Hvis I ikke havde pløjet med min kvie, havde I ikke fundet ud af min gåde.“ Nu havde Samson den anledning han havde ventet på. „Da virkede Jehovas ånd på ham, så han gik ned til Askalon og slog tredive af deres mænd ihjel og tog hvad der var at plyndre på dem og gav tøjet til dem der fortalte gådens løsning.“ — Dommerne 14:18, 19.

Dræbte Samson de 30 filistre i Askalon for at få hævn? Nej. Det var Gud der handlede gennem sin udvalgte befrier. Gennem Samson indledte Gud en kamp mod sit folks grusomme undertrykkere. Og kampen var ikke slut. Den næste anledning opstod da Samson kom for at besøge sin hustru.

I krig — ene mand

Da Samson vendte tilbage til Timna, opdagede han at hans hustrus far havde givet hende til en anden mand fordi han troede at Samson hadede hende. Samson blev tilsyneladende vred. Han fangede 300 ræve, bandt dem sammen to og to og satte fakler mellem deres haler. Da han slap dem løs, satte de ild til marker, vingårde og olivenlunde og ødelagde dermed Filisterlandets tre hovedafgrøder det år. De rasende filistre viste nu hvor grusomme de var. I den tro at Samsons hustru og hendes far var ansvarlige, brændte de dem inde. Deres barbariske hævn tjente Samsons hensigt. Han gik til angreb på dem, og de led et stort tab. — Dommerne 15:1-8.

Forstod israelitterne at Jehova Gud velsignede Samson, og stillede de sig på hans side for at gøre ende på filistrenes overherredømme? Nej. For at undgå problemer sendte Judas mænd 3000 mand af sted for at anholde Guds udvalgte fører og overgive ham til hans fjender. Israelitternes illoyalitet gav imidlertid Samson en anledning til at tilføje sine fjender yderligere tab. Netop som han skulle udleveres til filistrene, „virkede Jehovas ånd på ham, og rebene der var om hans arme blev som linnedtråde der er brændt med ild, så hans bånd smeltede af hans hænder“. Han fandt nu en æselkæbe og slog tusind fjender ned med den. — Dommerne 15:10-15.

Derefter påkaldte Samson Jehova og sagde: „Det var dig der gav denne store frelse ved din tjeners hånd; skal jeg nu dø af tørst og falde i de uomskårnes hånd?“ Jehova hørte Samsons bøn og besvarede den. „Så kløvede Gud den morterformede hulning som findes i Lehi, og der kom vand ud af den, og da han drak, vendte hans ånd tilbage og han livede op.“ — Dommerne 15:18, 19.

Samson forfulgte beslutsomt sit mål: at kæmpe mod filistrene. Når han søgte ind i en prostitueret kvindes hus i Gaza, var det for at kæmpe mod Guds fjender. Samson havde brug for et sted at overnatte i en fjendtlig by, og det kunne han finde hos en prostitueret. Han havde ikke nogen umoralsk hensigt. Han forlod kvindens hus ved midnat, rykkede byporten og de to sidestolper op og bar dem op på toppen af et bjerg nær Hebron, der lå cirka 60 kilometer borte. Denne bedrift udførte han med Guds godkendelse og med styrke fra ham. — Dommerne 16:1-3.

 Den hellige ånd virkede på en enestående måde i Samsons tilfælde på grund af de usædvanlige omstændigheder. I dag kan trofaste tjenere for Gud stole på at den samme ånd vil give dem den styrke de har brug for. Jesus forsikrede sine disciple om at Jehova vil „give hellig ånd til dem der beder ham“. — Lukas 11:13.

Hvorfor forlod Jehova Samson?

Nu skete der det at Samson blev forelsket i en kvinde ved navn Dalila. Filistrenes fem forbundsfyrster var så ivrige efter at slippe af med Samson at de bad hende om hjælp. De sagde til hende: „Lok ham og skaf dig indblik i hvad hans store kraft skyldes og hvormed vi kan få overtaget over ham.“ Som bestikkelse tilbød hver af de fem forbundsfyrster hende „et tusind og et hundrede sølvstykker“. — Dommerne 16:4, 5.

Hvis de 5500 sølvstykker var sekel, var der tale om et enormt beløb. Abraham betalte 400 sekel for et gravsted til sin hustru, og en træl kunne købes for blot 30 sekel. (1 Mosebog 23:14-20; 2 Mosebog 21:32) Det at forbundsfyrsterne — herskere over fem filisterbyer — appellerede til Dalilas grådighed og ikke til hendes loyalitet mod sit folk, kan tyde på at hun var en israelitisk kvinde. Under alle omstændigheder tog hun imod tilbuddet.

Tre gange gav Samson Dalila vildledende svar på hendes spørgsmål, og tre gange forrådte hun ham ved at forsøge at overgive ham til hans fjender. Men „fordi hun således hele tiden pressede ham med sine ord og plagede ham, blev hans sjæl utålmodig til døden“. Til sidst fortalte Samson hende sandheden — at hans hår aldrig var blevet klippet. Blev det barberet af, ville han blive svag og blive som ethvert andet menneske. — Dommerne 16:6-17.

Det førte til Samsons fald. Dalila fik ham lokket i en situation hvor hans hår kunne blive barberet af. Det var ikke håret i sig selv der gav Samson styrke. Det repræsenterede blot det særlige forhold han som nasiræer havde til Gud. Da Samson tillod sig selv at komme i en situation der berørte hans stilling som nasiræer fordi hans hoved blev barberet, ’veg Jehova fra ham’. Filistrene overmandede nu Samson, blindede ham og satte ham i fængsel. — Dommerne 16:18-21.

Det kan vi lære noget af! Vi bør altid huske hvor dyrebart vores forhold til Jehova er. Hvis vi på nogen måde svigter vores indvielsesløfte, hvordan kan vi så forvente at Gud vil blive ved med at velsigne os?

„Lad min sjæl dø sammen med filistrene“

De triumferende filistre takkede deres gud Dagon for at de havde overvundet Samson. For at fejre sejren førte de deres fange til Dagons tempel. Men Samson vidste hvad den virkelige grund var til hans fald. Han vidste hvorfor Jehova havde forladt ham, og han angrede at han havde svigtet Gud. Mens Samson havde opholdt sig i fangernes hus, var hans hår begyndt at vokse sig langt. Hvad ville han gøre nu da han stod foran tusinder af filistre?

„Suveræne Herre Jehova,“ bad Samson, „husk mig nu, og styrk mig nu, blot denne ene gang, du den sande Gud, og lad mig få hævn, hævn over filistrene for det ene af mine to øjne.“ Derefter stemmede han sig mod de to midtersøjler i bygningen og „bøjede sig med kraft“. Hvad skete der? „Huset faldt ned over forbundsfyrsterne og alle de folk som var i det, så der var flere han bragte død over ved sin død, end han havde bragt død over i sit liv.“ — Dommerne 16:22-30.

Hvad fysisk styrke angår fandtes der ikke Samsons lige. Hans bedrifter var virkelig enestående. Men det vigtigste er at Samson i Jehovas ord omtales blandt dem der havde en stærk tro. — Hebræerne 11:32-34.

[Illustration på side 26]

Hvad var hemmeligheden ved Samsons styrke?