Dødes opstandelse — et storslået perspektiv

TROEN på en opstandelse af døde er almindeligt udbredt. Islams hellige bog, Koranen, indeholder et helt kapitel om opstandelsen. Sura 75 lyder i uddrag: „Jeg kalder til vidne Opstandelsens Dag . . . Tror mennesket at Vi ikke kan samle dets knogler? . . . Det spørger: ’Hvornår er Opstandelsens Dag?’ . . . Har Han (den samme) ikke magt til at give de døde liv?“ — Sura 75:1-6, 40.

Om zarathustrismen siger The New Encyclopædia Britannica at den „indeholder en lære om det ondes endeligt, om en opstandelse, om en sidste dom og om en genoprettelse af en renset jord for de retfærdige“.

The Encyclopaedia Judaica definerer troen på opstandelsen som „troen på at de døde i sidste instans skal genopstå i kødet og atter leve på jorden“. Samme opslagsværk bemærker at troen på at mennesket har en udødelig sjæl, som vandt indpas i jødedommen, frembyder et dilemma. Der siges: „Troen på opstandelsen og troen på sjælens udødelighed er to opfattelser som er indbyrdes modstridende.“

Ifølge hinduismen gennemgår mennesket en række genfødsler, eller reinkarnationer. Hvis det er sandt, må mennesket have en sjæl der lever videre efter døden. Hinduismens hellige bog Bhagavadgita siger: „Det der gennemstrømmer hele kroppen, er uforgængeligt. Ingen er i stand til at ødelægge den uforgængelige sjæl.“

Buddhismen adskiller sig fra hinduismen ved at den afviser tanken om en udødelig sjæl. Ikke desto mindre tror mange buddhister i Det Fjerne Østen at der er en udødelig sjæl der vandrer videre. *

Forvirring omkring opstandelseslæren

Ved begravelser inden for kristenheden hentydes der både til at den døde genopstår, og til at sjælen lever videre efter døden. For eksempel fremsiger anglikanske præster ofte følgende sætning: „Eftersom det har behaget den almægtige Gud i sin store barmhjertighed at tage vor kære afdøde broders sjæl til sig, overgiver vi derfor hans legeme til jorden; fra jord til jord, fra aske til aske, fra støv til støv; i et sikkert håb om opstandelsen til evigt liv gennem vor Herre Jesus Kristus.“ — The Book of Common Prayer.

Denne udtalelse kunne få nogle til at spekulere på om Bibelen indeholder en lære om at menneskene skal genopstå, eller den indeholder en lære om en udødelig sjæl. Men bemærk hvad en fransk protestant, professor Oscar Cullmann, skriver i sin bog Immortalité de l’âme ou Résurrection des morts? (Sjælens udødelighed eller de dødes opstandelse?):  „Der er en radikal forskel mellem den kristne forventning om de dødes opstandelse og den græske tro på sjælens udødelighed. . . . Selvom kristendommen senere knyttede en forbindelse mellem de to opfattelser og den kristne lægmand i dag blander dem fuldstændig sammen, ser jeg ingen grund til at lægge skjul på det som jeg og de fleste teologer regner for at være sandheden. . . . Det Nye Testamentes liv og tankeverden er helt igennem domineret af troen på opstandelsen. . . . Hele mennesket, som i ordets egentligste forstand er dødt, føres tilbage til livet ved en ny skabelseshandling fra Guds side.“

Det er ikke mærkeligt at mennesker i almindelighed er forvirrede når det drejer sig om begreber som døden og opstandelsen. Men vi må se hen til Bibelen for at få klarhed over disse begreber. Bibelen, der fremlægger åbenbarede sandheder fra menneskets Skaber, Jehova Gud, dokumenterer flere tilfælde hvor nogen er blevet oprejst fra de døde. Lad os undersøge fire af disse beretninger og se hvad vi ud fra dem kan udlede om opstandelsen.

„Kvinder fik deres døde tilbage ved opstandelse“

Apostelen Paulus skrev i sit brev til de jøder der var blevet kristne, at troende kvinder „fik deres døde tilbage ved opstandelse“. (Hebræerne 11:35) En af disse kvinder boede i Zarepta, en fønikisk by i nærheden af Zidon ved Middelhavet. Hun var enke og tog gæstfrit imod Guds profet Elias og gav ham mad i en tid hvor der var stor hungersnød. Desværre blev hendes søn syg og døde. Elias bar ham med det samme op på tagkammeret, hvor han var indlogeret, og bønfaldt Jehova om at genoplive drengen. Miraklet skete, og drengen „kom til live“. Elias bragte ham tilbage til hans mor og sagde: „Se, din søn lever.“ Hvordan reagerede hun? Lykkelig over det der var sket, sagde hun: „Nu ved jeg virkelig at du er en Guds mand og at Jehovas ord i din mund er sandhed.“ — 1 Kongebog 17:22-24.

Omtrent 100 kilometer syd for Zarepta boede der et gavmildt ægtepar som tog sig af Elias’ efterfølger, profeten Elisa. Hustruen var en fremtrædende kvinde i sin hjemby, Sjunem. Kvinden og hendes mand indrettede et logi til Elisa i et tagkammer i deres hus. Dette par kunne ikke få børn, og det bedrøvede dem. Men bedrøvelsen blev vendt til glæde da hustruen fødte en søn. Drengen plejede ofte under sin opvækst at følges med høstfolkene ud til sin far på marken. En dag blev familien ramt af en ulykke. Drengen klagede over at han havde hovedpine. En medhjælper fik ham i en fart bragt hjem. Hans mor vuggede ham på sit skød, men han blev svagere og svagere, og til sidst døde han. Moderen, som var helt ude af sig selv, besluttede sig for at henvende sig til Elisa efter hjælp. Sammen med en medhjælper drog hun mod nordvest op til Karmels Bjerg, hvor Elisa holdt til.

Profetens medhjælper, Gehazi, som blev sendt i forvejen, konstaterede at drengen ganske rigtig var død. Elisa og kvinden fulgte efter, men hvad skete der da de endelig kom til Sjunem? Beretningen i Anden Kongebog 4:32-37 siger: „Omsider kom Elisa til huset, og  dér lå drengen død på hans løjbænk. Så gik han ind og lukkede døren bag dem begge og bad til Jehova. Derpå steg han op og lagde sig oven på barnet, idet han anbragte sin mund over hans mund og sine øjne over hans øjne og sine hænder over hans hænder og bøjede sig over ham, og barnets legeme blev da varmt. Så gik han atter en tur i huset, én gang til den ene, og én gang til den anden side, hvorpå han steg op og bøjede sig over ham. Da nyste drengen syv gange, hvorpå drengen åbnede øjnene. Han kaldte så på Gehazi og sagde: ’Kald på sjunemkvinden her!’ Han kaldte da på hende, og hun kom ind til ham. Derpå sagde han: ’Tag din søn!’ Da kom hun ind og faldt ned for hans fødder og bøjede sig til jorden; derpå løftede hun sin søn op og gik ud.“

Ligesom enken fra Zarepta var denne kvinde fra Sjunem klar over at det var Guds kraft der havde udvirket dette mirakel. Begge kvinder følte stor glæde da Gud vakte deres elskede børn til live igen.

Nogle oprejses fra de døde under Jesu tjeneste

Omkring 900 år senere fandt en opstandelse sted lidt nord for Sjunem, lige uden for landsbyen Nain. Da Jesus Kristus og hans disciple rejste fra Kapernaum og nærmede sig byporten ind til Nain, mødte de et begravelsesoptog, og Jesus fik øje på en enke som havde mistet sin eneste søn. Jesus sagde til hende at hun ikke skulle græde mere. Lukas, der var læge, har beskrevet hvad der derefter skete: „Så gik [Jesus] hen og rørte ved ligbåren, og bærerne stod stille, og han sagde: ’Unge mand, jeg siger dig: Stå op!’ Og den døde satte sig op og begyndte at tale, og han gav ham til hans moder.“ (Lukas 7:14, 15) De der var vidner til dette mirakel, herliggjorde Gud. Nyheden om denne opstandelse spredtes mod syd ind i Judæa og i hele det omkringliggende område. Interessant nok hørte også Johannes Døbers disciple om denne hændelse og fortalte om den til Johannes. Han sendte derefter sine disciple af sted for at finde Jesus og spørge ham om han var den lovede Messias. Jesus sagde til dem: „Gå blot og meddel Johannes hvad I har set og hørt: blinde ser igen, halte går omkring, spedalske bliver renset og døve hører, døde bliver oprejst, fattige får den gode nyhed forkyndt.“ — Lukas 7:22.

Af de mirakuløse opstandelser Jesus udførte, er opstandelsen af hans nære ven Lazarus nok den bedst kendte. I dette tilfælde gik der nogen tid fra Lazarus døde og indtil Jesus ankom til familiens hjem. Da Jesus endelig nåede frem til Betania, havde Lazarus været  død i fire dage. Jesus beder om at få fjernet stenen der dækker for indgangen til gravkammeret, men Marta indvender: „Herre, på nuværende tidspunkt må han stinke, for det er fjerde dag.“ (Johannes 11:39) At Lazarus’ legeme var gået i forrådnelse, var ingen hindring for en opstandelse. På Jesu befaling ’kom manden som havde været død, ud med fødderne og hænderne omvundet med tøjstrimler og ansigtet indhyllet i et tørklæde’. At det virkelig var Lazarus der var blevet bragt til live, fremgår af de handlinger som Jesu fjender efterfølgende foretog. — Johannes 11:43, 44; 12:1, 9-11.

Hvad kan vi konkludere efter at have gennemgået disse fire beretninger? At alle de fire mennesker som blev oprejst, vendte tilbage til livet som den samme person. I hvert eneste tilfælde kunne deres nærmeste slægtninge genkende dem. Ingen af de opstandne berettede om hvad der var sket i den korte tid de havde været døde. Ingen af dem begyndte at tale om at de havde været i en anden verden. De vendte tilsyneladende alle tilbage med godt helbred. De havde oplevet hændelsen som om de havde sovet i et stykke tid og derefter var vågnet op, akkurat som Jesus havde givet udtryk for. (Johannes 11:11) Ikke desto mindre døde de efter nogen tid igen.

At blive genforenet med sine kære — en betagende tanke

Kort tid efter Owens tragiske død, som blev omtalt i den foregående artikel, kom hans far på besøg hos en nabo. På bordet så han en løbeseddel som annoncerede et foredrag arrangeret af Jehovas Vidner. Titlen på foredraget var Hvor er de døde? Det fangede hans interesse, for det var netop det spørgsmål han gik og tumlede med. Han overværede foredraget og fik stor trøst gennem Bibelens ord. Han lærte at de døde ikke lider. De som er døde, deriblandt Owen, bliver ikke pint i et helvede eller taget op til Gud for at blive engle i himmelen. I stedet venter de i graven på at Gud vil vække dem til live ved en opstandelse. — Prædikeren 9:5, 10; Ezekiel 18:4.

Er du og din familie blevet ramt af en ulykke? Spekulerer du, ligesom Owens far, på hvor dine døde slægtninge befinder sig — og om det vil blive muligt at se dem igen? Hvis det er tilfældet, vil vi opfordre dig til at undersøge hvad Bibelen yderligere lærer om opstandelsen. Måske tænker du: ’Hvornår vil opstandelsen finde sted? Hvem vil helt præcist få gavn af opstandelsen?’ Vi vil gerne tilskynde dig til at læse de følgende artikler, der behandler disse og andre spørgsmål.

[Fodnote]

[Illustration på side 5]

Elias bønfalder Jehova om at genoplive drengen

[Illustration på side 5]

Jehova brugte Elisa til at oprejse sjunemkvindens søn

[Illustration på side 6]

Jesus oprejste enkens søn fra Nain

[Illustration på side 7]

I opstandelsen vil man blive genforenet med dem man har mistet i døden