’En Herrens træl bør finde sig i ondt’
’En Herrens træl bør finde sig i ondt’
„En Herrens træl bør ikke strides med nogen, men bør være mild imod alle, . . . idet han finder sig i ondt.“ — 2 TIMOTEUS 2:24.
1. Hvorfor møder vi af og til mennesker der er uvenlige og skælder os ud når vi går i forkyndelsen?
HVORDAN virker det på dig når du møder nogen der ikke er venligt stemt over for dig eller det du står for? I sin beskrivelse af de sidste dage forudsagde apostelen Paulus at menneskene ville være „gudsbespottere, . . . bagvaskere, uden selvbeherskelse, vilde“. (2 Timoteus 3:1-5, 12) Du kan møde sådanne mennesker i forkyndelsen eller i andre situationer.
2. Hvilke skriftsteder hjælper os til at optræde klogt over for nogle der er uvenlige og skælder os ud?
2 Selvom nogle optræder på denne måde, behøver det ikke at betyde at de overhovedet ingen interesse har for det der er ret. Modgang og frustration kan få mennesker til at tale vredt til alle de kommer i nærheden af. (Prædikeren 7:7) Mange gør det fordi de bor og arbejder i et miljø hvor det simpelt hen er måden man taler på. Det vil ikke sige at det er acceptabelt at vi som kristne taler på den måde, men det hjælper os til at forstå hvorfor nogle gør det. Hvordan reagerer vi når nogen taler uvenligt til os eller ligefrem skælder os ud? I Ordsprogene 19:11 siges der: „Et menneskes indsigt bremser hans vrede.“ Og i Romerbrevet 12:17, 18 får vi rådet: „Gengæld ikke nogen ondt med ondt. . . . Om muligt, så vidt det står til jer, hold fred med alle mennesker.“
3. Hvordan er fredsommelighed forbundet med det budskab vi forkynder?
3 Hvis vi er fredsommelige, kan det ses og mærkes på os. Det vil afspejle sig i vores tale og handlinger og vil måske også kunne ses på vores ansigtsudtryk og høres på vores stemme. (Ordsprogene 17:27) Da Jesus sendte sine apostle ud for at forkynde, gav han dem følgende vejledning: „Når I går ind i huset, så hils på beboerne [„så ønsk fred over det“, da. aut.]; og hvis huset fortjener det, så lad den fred I ønsker det, komme over det; men hvis det ikke fortjener det, så lad jeres fred vende tilbage til jer.“ (Mattæus 10:12, 13) Det budskab vi kommer med, er en god nyhed. Bibelen kalder det for „fredens gode nyhed“, „den gode nyhed om Guds ufortjente godhed“ og „denne gode nyhed om riget“. (Efeserne 6:15; Apostelgerninger 20:24; Mattæus 24:14) Hensigten med vores besøg er ikke at kritisere den besøgtes tro eller at diskutere med vedkommende, men at forkynde den gode nyhed fra Guds ord.
4. Hvad kunne man svare når den besøgte siger: „Jeg er ikke interesseret“, før vedkommende har hørt hvad besøget drejer sig om?
4 Uden egentlig at høre hvad vores ærinde er, vil den besøgte måske straks sige: „Jeg er ikke interesseret.“ I mange tilfælde kunne man da sige: „Jeg havde håbet at få lov til at læse blot dette korte skriftsted fra Bibelen for dig.“ Det har den besøgte måske ikke noget imod. I andre tilfælde kunne man sige: „Jeg havde håbet at få lov til at fortælle dig om en tid da der ikke mere vil være nogen uretfærdighed til, og da alle mennesker vil leve i fred med hinanden.“ Hvis den besøgte ikke er indstillet på at høre hvad det egentlig drejer sig om, kunne man sige: „Men jeg forstår at det ikke er så belejligt for dig lige nu.“ Selv hvis den besøgte svarer på en måde der ikke er særlig imødekommende, skulle vi så drage den slutning at vedkommende „ikke fortjener det“? Uanset hvordan den besøgte reagerer, skal vi huske den bibelske formaning om at „være mild imod alle“ og ’finde sig i ondt’. — 2 Timoteus 2:24.
Uforskammet, men forkert underrettet
5, 6. Hvordan behandlede Saulus Jesu disciple, og hvad var grunden til det?
5 I det første århundrede var en mand ved navn Saulus kendt for sin respektløse tale, ja, oven i købet for at han var voldelig. Bibelen siger at han „åndede trussel og mord imod Herrens disciple“. (Apostelgerninger 9:1, 2) Han indrømmede senere at han havde været „en gudsbespotter og en forfølger og et uforskammet menneske“. (1 Timoteus 1:13) Skønt nogle af hans slægtninge måske allerede var blevet kristne, ’rasede han i den grad imod Kristi disciple at han endog forfulgte dem i byer uden for landet’. (Apostelgerninger 23:16; 26:11; Romerne 16:7, 11) Der er intet der tyder på at disciplene prøvede at diskutere offentligt med Saulus når han optrådte på den måde.
6 Hvorfor handlede Saulus som han gjorde? Mange år senere skrev han: „Jeg var uvidende og handlede uden tro.“ (1 Timoteus 1:13) Han var farisæer, „oplært efter den fædrene lovs strenghed“. (Apostelgerninger 22:3) Hans lærer Gamaliel var åbenbart ret frisindet, mens ypperstepræsten Kajfas, som Saulus kendte på nærmere hold, var en fanatiker. Han havde været en af dem som førte an i sammensværgelsen der resulterede i Jesu henrettelse. (Mattæus 26:3, 4, 63-66; Apostelgerninger 5:34-39) Han sørgede senere for at Jesu disciple blev pisket, og gav dem ordre til at holde op med at forkynde på grundlag af Jesu navn. Og det var Kajfas der førte forsædet i Sanhedrinet ved det følelsesladede retsmøde som endte med at Stefanus blev ført bort og stenet. (Apostelgerninger 5:27, 28, 40; 7:1-60) Saulus var vidne til denne stening, og Kajfas bemyndigede ham til at fortsætte sine anstrengelser for at standse Jesu disciple og arrestere dem i Damaskus. (Apostelgerninger 8:1; 9:1, 2) Derfor troede Saulus at dét han gjorde, var et vidnesbyrd om nidkærhed for Gud, men i realiteten manglede han sand tro. (Apostelgerninger 22:3-5) Han forstod ikke at Jesus var den sande Messias. Men han kom til fornuft da den opstandne Jesus talte til ham på vejen til Damaskus. — Apostelgerninger 9:3-6.
7. Hvad var der sket med Saulus efter hans møde med Jesus på vejen til Damaskus?
7 Kort efter blev disciplen Ananias sendt hen for at forkynde for Saulus. Hvad ville du have syntes om at foretage det besøg? Ananias havde sine betænkeligheder, men han talte venligt til Saulus. Denne havde ændret indstilling efter det mirakuløse møde med Jesus på vejen til Damaskus. (Apostelgerninger 9:10-22) Han blev kendt som apostelen Paulus, en nidkær kristen missionær.
Mild af sind, men også modig
8. Hvordan genspejlede Jesus sin Faders indstilling til dem som havde gjort det onde?
8 Jesus var en nidkær forkynder af Riget. Han havde et mildt sind, men var også modig. (Mattæus 11:29) Han havde den samme ånd som sin himmelske Fader, der opfordrer de ugudelige til at vende om fra deres onde veje. (Esajas 55:6, 7) Når syndere viste tegn på en ændring til det bedre, lagde Jesus mærke til det og talte opmuntrende til dem. (Lukas 7:37-50; 19:2-10) I stedet for at dømme andre efter det ydre efterlignede han sin Faders venlighed, overbærenhed og langmodighed for at lede dem til sindsændring. (Romerne 2:4) Det er Jehovas ønske at alle slags mennesker skal angre og omvende sig og blive frelst. — 1 Timoteus 2:3, 4.
9. Hvad kan vi lære af den måde hvorpå Esajas 42:1-4 blev opfyldt på Jesus?
9 Mattæus citerer i sit evangelium disse profetiske ord om hvordan Jehova ville betragte Jesus Kristus: „Se! Min tjener som jeg har udvalgt, min elskede, som min sjæl har godkendt! Jeg vil lægge min ånd på ham, og hvad der er ret vil han gøre klart for nationerne. Han vil ikke skændes med nogen, ikke råbe højt, og ingen vil høre hans stemme på de brede gader. Intet siv der er knækket, vil han knuse, og ingen ulmende væge af hør vil han slukke, før han har ført retten frem til sejr. Ja, på hans navn vil folk fra nationerne håbe.“ (Mattæus 12:17-21; Esajas 42:1-4) I overensstemmelse med denne profeti lod Jesus sig ikke indvikle i højrøstede diskussioner. Selv når han var under pres, forkyndte han sandheden på en måde der appellerede til dem der var retsindige. — Johannes 7:32, 40, 45, 46.
10, 11. (a) Hvorfor aflagde Jesus vidnesbyrd for nogle af farisæerne skønt de var blandt de mest erklærede modstandere af ham? (b) Hvilken slags svar gav Jesus nu og da sine modstandere, og hvad gjorde han ikke?
10 Under sin tjeneste talte Jesus med mange farisæere. Skønt nogle søgte at fange ham i ord, drog Jesus ikke den slutning at de alle havde et dårligt motiv. En farisæer ved navn Simon der var noget kritisk, ville åbenbart gerne tage Jesus nærmere i øjesyn og inviterede ham derfor hjem til et måltid. Jesus tog imod invitationen og aflagde et vidnesbyrd for de tilstedeværende. (Lukas 7:36-50) Ved en anden lejlighed kom en fremtrædende farisæer ved navn Nikodemus til Jesus om natten, i ly af mørket. Jesus bebrejdede ham ikke at han først kom da det var mørkt. Nej, han brugte tiden til at aflægge vidnesbyrd for ham om den kærlighed Gud havde vist ved at sende sin søn til jorden for at åbne frelsens vej for dem der tror. Jesus fremhævede også venligt betydningen af lydighed mod Guds ordning. (Johannes 3:1-21) Nikodemus udtalte sig senere til gunst for Jesus da nogle andre farisæere ringeagtede den rapport betjentene aflagde om Jesus. — Johannes 7:46-51.
11 Jesus var ikke blind for sine modstanderes hykleri når de ville lægge en fælde for ham. Han gav sig ikke til at diskutere med dem til ingen nytte. Når det var på sin plads, gav han derimod et kort, magtfuldt svar ved at nævne et princip, bruge en illustration eller citere et skriftsted. (Mattæus 12:38-42; 15:1-9; 16:1-4) I andre tilfælde lod Jesus ganske simpelt være med at svare når det tydeligvis ikke førte til noget. — Markus 15:2-5; Lukas 22:67-70.
12. Hvordan hjalp Jesus nogle, selv når de råbte efter ham?
12 Undertiden var der nogle der råbte efter Jesus under indflydelse af urene ånder. Når det skete, lagde Jesus bånd på sig selv og gav sig ikke til at diskutere med ånden; han brugte derimod sin gudgivne evne til at uddrive den onde ånd. (Markus 1:23-28; 5:2-8, 15) Hvis nogle bliver vrede og råber ad os når vi går i forkyndelsen, må vi også lægge bånd på os selv og prøve at optræde venligt og taktfuldt. — Kolossenserne 4:6.
I familien
13. Hvorfor er nogle undertiden imod at et familiemedlem begynder at studere Bibelen sammen med Jehovas Vidner?
13 At Jesu disciple må lægge bånd på sig selv og finde sig i ondt, ses måske hyppigst i familien. Den hvis hjerte er blevet dybt berørt af sandheden fra Bibelen, længes efter at hans familie skal have det på samme måde. Men som Jesus gjorde opmærksom på, kan familiemedlemmer være fjendtligt indstillet over for sandheden. (Mattæus 10:32-37; Johannes 15:20, 21) Det er der flere grunde til. For eksempel lærer Bibelen os at vi skal være ærlige, ansvarsbevidste og respektfulde. Men Bibelen lærer os også at vi først og fremmest er forpligtede over for Gud. (Prædikeren 12:1, 13; Apostelgerninger 5:29) Et familiemedlem kan føle sig krænket over at hans eller hendes indflydelse i familien er blevet mindre fordi vi først og fremmest vil være loyale over for Gud. I den situation er det meget vigtigt at vi følger Jesu eksempel og lægger bånd på os selv. — 1 Peter 2:21-23; 3:1, 2.
14-16. Hvad har ført til at nogle ændrede indstilling efter tidligere at have modstået en i familien?
14 Mange som nu tjener Jehova, kan fortælle at da de begyndte at studere Bibelen, var deres ægtefælle eller et andet medlem af familien meget imod de forandringer de foretog som følge af deres bibelstudium. Familien havde måske hørt negative udtalelser om Jehovas Vidner og var derfor bange for at det ville have en uheldig indflydelse på familien. Men de ændrede indstilling. Hvad fik dem til det? Det var i mange tilfælde den troendes gode eksempel. Når vedkommende konsekvent fulgte Bibelens anvisninger — regelmæssigt overværede de kristne møder og deltog i forkyndelsen, samtidig med at han eller hun varetog pligterne i hjemmet — og tålmodigt udholdt verbal modstand, ændredes situationen til det bedre. — 1 Peter 2:12.
15 Der er modstandere som på grund af stolthed og fordom har nægtet at lytte til enhver forklaring fra Bibelen. Det gjaldt for eksempel en mand i De Forenede Stater som hævdede at han var meget patriotisk. Engang da hans kone var til stævne, pakkede han alt sit tøj og flyttede hjemmefra. En anden gang forlod han hjemmet med et gevær og truede med at dræbe sig selv. Han gav hver gang hendes religion skylden for hans tåbelige adfærd. Men hun fulgte trofast den bibelske vejledning. Tyve år efter at hun var blevet et af Jehovas Vidner, blev han det også! En kvinde i Albanien var meget vred over at hendes datter studerede Bibelen sammen med Jehovas Vidner og senere blev døbt. Tolv gange ødelagde moderen sin datters bibel. Men en dag da hun tog en ny bibel som datteren havde ladet ligge på bordet, åbnede den sig tilfældigvis på Mattæus 10:36, og hun forstod at det der stod dér, passede på hende. Så skulle datteren til stævne i Italien sammen med nogle andre Jehovas Vidner, og da moderen stadig nærede omsorg for sin datter, fulgte hun hende til båden. Da hun mærkede de andres venlighed, så smilene og omfavnelserne og hørte deres glade latter, begyndte hun at ændre indstilling. Kort efter indvilligede hun i at få et bibelstudium, og i dag hjælper hun andre som også var fjendtligt indstillet til at begynde med.
16 I et andet tilfælde skete det at en mand kom til rigssalen for at passe sin kone op. Da hun nærmede sig, truede han hende med en kniv og slyngede bitre anklager imod hende. Roligt sagde hun til manden: „Kom med ind i salen, og hør og se selv hvad der foregår.“ Det gjorde han, og med tiden blev han også et af Jehovas Vidner og senere ældste i menigheden.
17. Hvilken bibelsk vejledning vil det være en hjælp at følge hvis situationen bliver spændt i et kristent hjem?
17 Selvom alle i en familie er kristne, kan der være tider hvor situationen bliver spændt og der kan falde hårde ord på grund af menneskelig ufuldkommenhed. Til de kristne i Efesus lød formaningen: „Lad al bitterhed og harme og vrede og skrigen og spot være fjernet fra jer, sammen med al slethed.“ (Efeserne 4:31) At denne situation var opstået, kunne skyldes miljøet de kristne var omgivet af, deres egen ufuldkommenhed og i nogle tilfælde indflydelse fra deres tidligere liv. Hvad ville hjælpe dem til at forandre sig? De måtte „gøres nye i [deres] sinds drivkraft“. (Efeserne 4:23) Hvordan? De måtte læse i Guds ord og tænke dybere over hvordan det kunne indvirke på dem; de måtte samles med deres trosfæller ved møderne, og de måtte bede inderligt til Gud; så ville frugten af Guds ånd give sig tydeligere udslag i deres personlighed. De ville lære at være „venlige over for hinanden“, „inderligt medfølende“ og ’frit at tilgive hinanden ligesom Gud ved Kristus frit havde tilgivet dem’. (Efeserne 4:32) Uanset hvad andre gør, må vi lægge bånd på os selv og være venlige, medfølende og tilgivende. Vi må ikke ’gengælde nogen ondt med ondt’. (Romerne 12:17, 18) Det vil altid være rigtigt at efterligne Gud og vise ægte kærlighed. — 1 Johannes 4:8.
Vejledning til alle kristne
18. Hvorfor var vejledningen i Andet Timoteusbrev 2:24 aktuel for en ældste i oldtidens Efesus, og hvordan er den til gavn for alle kristne?
18 Vejledningen om at ’finde sig i ondt’ gælder alle kristne. (2 Timoteus 2:24) Men den blev i første række givet til Timoteus, der havde brug for den i sin opgave som ældste i menigheden i Efesus. Nogle af menighedens medlemmer gav ret åbent deres mening til kende og fremførte også forkerte lærepunkter. Da de ikke klart så hensigten med Moseloven, forstod de ikke betydningen af tro, kærlighed og en god samvittighed. Stolthed gav anledning til stridigheder, og der var diskussioner og skænderier om ord fordi de ikke forstod betydningen af gudhengivenhed og fattede hvad Kristi lære drejede sig om. For at rette op på dette måtte Timoteus med fasthed forkynde de bibelske sandheder, men samtidig behandle sine brødre med mildhed. Som de ældste i vor tid er klar over, vidste han at hjorden ikke tilhørte ham, og at han måtte optræde over for andre på en måde der ville fremme den kristne kærlighed og enhed. — Efeserne 4:1-3; 1 Timoteus 1:3-11; 5:1, 2; 6:3-5.
19. Hvorfor er det vigtigt for os alle at ’søge sagtmodighed’?
19 Gud opfordrer sit folk til at ’søge sagtmodighed’. (Zefanias 2:3) Det hebraiske ord for „sagtmodighed“ betegner en sindsindstilling der sætter en person i stand til tålmodigt at finde sig i ondt uden at lade sig irritere og uden at gøre gengæld. Måtte vi oprigtigt bede Jehova om hjælp til at finde os i ondt og til at kunne repræsentere ham på rette måde, også under vanskelige forhold.
Hvad har du lært?
• Hvilke skriftsteder vil det være en hjælp at tænke på når man står over for en der er uforskammet?
• Hvorfor var Saulus et uforskammet menneske?
• Hvordan hjælper Jesu eksempel os til at handle på rette måde over for alle slags mennesker?
• Hvilket godt resultat kan vi opnå ved at beherske os når vi taler med hinanden i familien?
[Studiespørgsmål]
[Illustration på side 26]
Selvom Saulus var berygtet for sin adfærd over for de kristne, behandlede Ananias ham venligt
[Illustration på side 29]
Hvis en kristen trofast varetager sine pligter, kan det mildne familiens modstand
[Illustration på side 30]
Kristne vil arbejde til fremme af kærlighed og enhed
