Jehovas ord er levende

Hovedpunkter fra Anden Samuelsbog

KAN man kun vise at man anerkender Jehovas suverænitet hvis man er lydig mod ham i et og alt? Vil en uangribelig mand altid gøre det der er rigtigt i Guds øjne? Hvad hører der til at være et menneske ’efter Guds hjerte’? (1 Samuel 13:14) Anden Samuelsbog i Bibelen giver tilfredsstillende svar på disse spørgsmål.

Anden Samuelsbog er skrevet af Gad og Natan, to profeter der havde et nært forhold til kong David af Israel. * Bogen blev fuldført omkring 1040 f.v.t., hen imod slutningen af Davids 40 år lange regeringstid, og handler fortrinsvis om David og hans forhold til Jehova. Den spændende beretning fortæller hvordan en nation der er splittet af stridigheder, bliver et velstående, forenet rige under en modig konge. Det medrivende drama er fyldt med menneskelige følelser.

DAVID BLIVER „STØRRE OG STØRRE“

(2 Samuel 1:1–10:19)

Davids reaktion på nyheden om at Saul og Jonatan er døde, vidner om hans følelser for dem og for Jehova. I Hebron udpeges David til konge over Judas stamme. Sauls søn Isjbosjet bliver konge over resten af Israel. David bliver stadig „større og større“, og omkring syv og et halvt år senere bliver han konge over hele Israel. — 2 Samuel 5:10.

David erobrer Jerusalem fra jebusitterne og gør den til sit riges hovedstad. Hans første forsøg på at flytte pagtens ark til Jerusalem ender med en ulykke, men det andet forsøg lykkes, og David danser af glæde. Jehova indgår en pagt med David om et rige. David undertvinger sine fjender fordi Gud fortsat er med ham.

Svar på spørgsmål til bibelteksten:

2:18 — Hvorfor omtales Joab og hans to brødre som sønner af Zeruja, deres moder? I De Hebraiske Skrifter følges slægtslinjerne normalt gennem faderen. Zerujas mand døde måske tidligt, eller han er muligvis blevet betragtet som uværdig til omtale i De Hellige Skrifter. Når Zeruja nævnes, er det måske fordi hun var Davids søster eller halvsøster. (1 Krønikebog 2:15, 16) Faderen til de tre brødre omtales kun i forbindelse med det sted hvor han var begravet i Betlehem. — 2 Samuel 2:32.

3:29 — Hvad sigtes der til med ordene ’en mand som griber om tenen’? Det var normalt kvinder der vævede klæde. Ordene kan derfor sigte til mænd der var uegnede  til aktiviteter som krigsførelse og derfor måtte udføre kvindearbejde.

5:1, 2 — Hvor lang tid gik der efter mordet på Isjbosjet før David blev indsat som konge over hele Israel? Det virker rimeligt at drage den slutning at Isjbosjet indledte sin toårige regeringstid kort efter Sauls død, omtrent samtidig med at David blev konge i Hebron. David regerede over Juda fra Hebron i syv og et halvt år. Kort efter at han var blevet indsat som konge over hele Israel, gjorde han Jerusalem til sin hovedstad. Der gik derfor omkring fem år efter Isjbosjets død før David blev konge over hele Israel. — 2 Samuel 2:3, 4, 8-11; 5:4, 5.

8:2 — Hvor mange moabitter blev dræbt efter Israels konflikt med dem? Antallet er måske blevet afgjort efter mål og ikke ved optælling. Det ser ud til at David lod moabitterne lægge sig side om side på jorden. Derefter lod han rækken måle med et reb eller en snor. Øjensynlig blev to reblængder, det vil sige to tredjedele af moabitterne, dræbt, mens én reblængde, eller en tredjedel, blev skånet.

Hvad vi kan lære:

2:1; 5:19, 23. David rådspurgte Jehova før han bosatte sig i Hebron og før han drog op imod sine fjender. Vi må også søge vejledning hos Jehova før vi træffer afgørelser der har indflydelse på vores åndelige sundhed.

3:26-30. Hvis man hævner sig, får det sørgelige konsekvenser. — Romerne 12:17-19.

3:31-34; 4:9-12. David var ikke hævngerrig eller fjendtlig. Derved var han et godt eksempel for os.

5:12. Vi må aldrig glemme at det er Jehova der har oplært os i sine veje og har givet os mulighed for at opnå et godt forhold til ham.

6:1-7. David havde de bedste motiver da han forsøgte at flytte pagtens ark i en vogn, men han overtrådte Guds bud, og forsøget mislykkedes. (2 Mosebog 25:13, 14; 4 Mosebog 4:15, 19; 7:7-9) Det der skete da Uzza greb fat i arken, viser også at gode motiver ikke giver én ret til at tilsidesætte Guds krav.

6:8, 9. I en vanskelig situation blev David først vred og derefter bange — og måske gav han endda Jehova skylden for tragedien. Vi må passe på at vi ikke giver Jehova skylden for problemer som er opstået fordi vi har ignoreret hans bud.

7:18, 22, 23, 26. Vi bør efterligne Davids ydmyghed, hans udelte hengivenhed for Jehova og hans ønske om at ophøje Guds navn.

8:2. En profeti der var blevet udtalt cirka 400 år tidligere, gik i opfyldelse. (4 Mosebog 24:17) Det går altid som Jehova har sagt.

9:1, 6, 7. David holdt sit løfte. Vi må også bestræbe os for at holde hvad vi lover.

JEHOVA LADER ULYKKEN REJSE SIG MOD SIN SALVEDE

(2 Samuel 11:1–20:26)

„Se, jeg lader ulykken rejse sig mod dig fra dit eget hus,“ siger Jehova til David, „og jeg vil tage dine hustruer for øjnene af dig og give dem til din næste, og han skal ligge hos dine hustruer for øjnene af solen dér.“ (2 Samuel 12:11) Hvad var baggrunden for disse ord? Davids synd med Batseba. David angrede og blev tilgivet, men han blev ikke skånet for konsekvenserne af sin synd.

Først dør det barn Batseba føder. Derefter bliver Davids unge datter Tamar voldtaget af sin halvbroder Amnon. Hendes helbroder Absalom myrder Amnon som hævn. Absalom stifter en sammensværgelse mod sin egen far og lader sig udråbe til konge i Hebron. David bliver tvunget til at flygte fra Jerusalem. Absalom har omgang med ti af sin faders medhustruer, der er blevet tilbage for at passe huset. David bliver først konge igen  da Absalom er blevet dræbt. Benjaminitten Sjeba anstifter et oprør der ender med at han dør.

Svar på spørgsmål til bibelteksten:

14:7 — Hvad symboliserer de „gløder“ der er nævnt her? Der er tale om langsomt brændende „trækulsgløder“ (se fodnoten), som skildrer levende efterkommere.

19:29 — Hvorfor reagerede David sådan på Mefibosjets forklaring? Da David hørte Mefibosjets forklaring, må han have indset at han ikke skulle have taget Zibas ord for gode varer. (2 Samuel 16:1-4; 19:24-28) Det irriterede sandsynligvis David, og han havde ikke lyst til at høre mere om sagen.

Hvad vi kan lære:

11:2-15. Den åbenhjertige beretning om Davids fejltrin vidner om at Bibelen er Guds inspirerede ord.

11:16-27. Hvis vi begår en alvorlig synd, bør vi ikke forsøge at dække over den, sådan som David gjorde. I stedet skal vi bekende synden for Jehova og søge hjælp hos de ældste i menigheden. — Ordsprogene 28:13; Jakob 5:13-16.

12:1-14. Natan var et godt eksempel for de ældste i menigheden. De har til opgave at hjælpe dem der har begået alvorlige overtrædelser, på fode igen. De ældste må varetage dette ansvar på en god måde.

12:15-23. David havde det rette syn på det han kom ud for, og det hjalp ham til at reagere rigtigt på modgangen.

15:12; 16:15, 21, 23. Da det så ud til at Absalom ville blive konge, fik stolthed og ærgerrighed den dygtige rådgiver Akitofel til at blive en forræder. Det viser at intelligens uden ydmyghed og loyalitet kan være en snare.

19:24, 30. Mefibosjet værdsatte virkelig Davids loyale hengivenhed. Han accepterede beredvilligt kongens beslutning angående Ziba. Værdsættelse af Jehova og hans organisation skulle også få os til at underordne os.

20:21, 22. Ét menneskes visdom kan afværge en katastrofe for mange. — Prædikeren 9:14, 15.

LAD OS „FALDE I JEHOVAS HÅND“

(2 Samuel 21:1–24:25)

Der er hungersnød i tre år på grund af den blodskyld Saul pådrog sig ved at dræbe gibeonitterne. (Josua 9:15) For at hævne denne blodskyld beder gibeonitterne om at få udleveret syv af Sauls sønner så de kan henrette dem. David giver de syv mænd i gibeonitternes  hånd, og tørken ender med et regnskyl. Fire filisterkæmper falder „for Davids hånd og for hans tjeneres hånd“. — 2 Samuel 21:22.

David begår en alvorlig synd ved at give ordre til en uretmæssig folketælling. Han ændrer sind og vælger at „falde i Jehovas hånd“. (2 Samuel 24:14) Som følge deraf dør 70.000 af pest. David følger Jehovas påbud, og plagen standser.

Svar på spørgsmål til bibelteksten:

21:8 — Hvorfor står der at Sauls datter Mikal havde fem sønner, når hun ifølge Anden Samuelsbog 6:23 døde barnløs? Den mest almindeligt accepterede forklaring går ud på at det var sønner af Mikals søster Merab, der var gift med Adriel. Merab døde sandsynligvis tidligt, og den barnløse Mikal opfostrede drengene.

21:9, 10 — Hvor længe vågede Rizpa over sine to sønner og Sauls fem dattersønner, der var blevet dræbt af gibeonitterne? De syv mænd blev hængt „en af de første dage i høsten“, det vil sige i marts eller april. Deres døde kroppe blev efterladt på et bjerg. Rizpa vågede over de syv lig dag og nat indtil Jehova ved at gøre ende på tørken viste at hans vrede havde lagt sig. Det var højst usandsynligt at der kom kraftige regnskyl før høsttiden var slut i oktober. Rizpa kan derfor have våget i helt op til fem-seks måneder. Derefter sørgede David for at mændenes knogler blev begravet.

24:1 — Hvorfor var det en alvorlig synd at David holdt en folketælling? At foretage folketællinger var ikke i sig selv forbudt ifølge Moseloven. (4 Mosebog 1:1-3; 26:1-4) Bibelen oplyser ikke med hvilket motiv David optalte folket. Ifølge Første Krønikebog 21:1 var det imidlertid Satan der æggede ham til det. Davids hærfører, Joab, vidste at det var forkert af David at foretage en folketælling og forsøgte at få ham fra det.

Hvad vi kan lære:

22:2-51. Davids sang skildrer meget smukt Jehova som den sande Gud der er værdig til vor fulde tillid!

23:15-17. David havde så dyb respekt for Guds lov om livet og blodet at han ved denne lejlighed afholdt sig fra at gøre noget der så meget som lignede en overtrædelse af loven. Vi må opdyrke den samme holdning til alle Guds bud.

24:10. Davids samvittighed ledte ham til sindsændring. Er vores samvittighed så følsom at den reagerer på samme måde?

24:14. David vidste at Jehova er mere barmhjertig end mennesker. Har vi den samme overbevisning?

24:17. David var ked af at hans synd havde bragt lidelser over hele folket. En angrende overtræder bør være bedrøvet over den vanære hans handlinger kan have bragt over menigheden.

Vi kan være ’mennesker efter Guds hjerte’

Israels anden konge viste sig at være ’en mand efter Jehovas hjerte’. (1 Samuel 13:14) David betvivlede aldrig Jehovas retfærdige normer, og han søgte ikke uafhængighed af Gud. Hver gang David begik et fejltrin, erkendte han sin synd, tog imod tugt og ændrede handlemåde. David var en uangribelig mand. Vil det ikke være klogt af os at efterligne ham, især når vi begår fejltrin?

Beretningen om Davids liv viser tydeligt at det at anerkende Jehovas suverænitet indebærer at man accepterer hans normer for godt og ondt og stræber efter at holde fast ved dem som uangribelige tilbedere. Det er ikke umuligt for os. Vi kan være dybt taknemmelige for alt det vi lærer af Anden Samuelsbog! Det inspirerede budskab på denne bogs sider er virkelig levende og virkende. — Hebræerne 4:12.

[Fodnote]

[Illustration på side 16]

David vidste hvem der havde befæstet hans stilling som konge, og derfor var han altid ydmyg

[Illustrationer på side 18]

„Jeg lader ulykken rejse sig mod dig fra dit eget hus“

Batseba

Tamar

Amnon