Hvor er verden på vej hen?

VERDENSENHED. Det lyder så godt, og hvem kunne ikke tænke sig det? Ja, man har talt meget om enhed. Ved møder hvor verdens ledere har været samlet, har man igen og igen fokuseret på dette emne. I august 2000 var over 1000 religiøse ledere samlet i FN’s bygninger i New York til Millennium World Peace Summit, et freds-topmøde i anledning af årtusindskiftet. De drøftede hvordan man kunne løse konflikterne i verden. Men dette topmøde var i sig selv en afspejling af verdens ulmende stridigheder. En muslimsk retslærd fra Jerusalem nægtede for eksempel at deltage fordi der ville være en jødisk rabbiner til stede. Og andre var misfornøjede med at man, af frygt for at vække Kinas vrede, havde undladt at invitere Dalai Lama de to første dage.

I oktober 2003 drøftede landene omkring Stillehavet spørgsmål vedrørende sikkerheden i verden. Drøftelserne fandt sted ved et topmøde der blev afholdt i Thailand af Asia-Pacific Economic Cooperation (APEC). De 21 nationer der var repræsenteret ved mødet, gav løfte om at de ville opløse terroristgrupper, og enedes om hvordan man skulle øge den globale sikkerhed. Men under konferencen beklagede adskillige repræsentanter  sig over en statsministers udtalelser der efter sigende var et hadefuldt angreb på jøderne.

Hvorfor ingen enhed?

Der tales meget om at forene verden, men resultaterne er svære at få øje på. I betragtning af hvor ihærdigt mange har forsøgt, kunne man spørge hvorfor man her i begyndelsen af det 21. århundrede stadig ikke har opnået enhed.

Svaret fremgår delvis af en kommentar fra en statsminister der deltog i APEC-topmødet: „Der er noget der hedder national stolthed.“ Ja, samfundet er gennemsyret af nationalisme. Alle nationer og etniske grupper er drevet af ønsket om selvbestemmelse. National suverænitet blandet med konkurrenceånd og begærlighed har resulteret i en farlig cocktail. Når nationale interesser kommer i konflikt med globale fællesinteresser, bliver de nationale interesser i det ene tilfælde efter det andet prioriteret højest.

Hvis man skal beskrive hvad nationalisme er, dækker salmistens udtryk „pesten der volder ulykke“ meget godt. (Salme 91:3) Ja, nationalismen har, ligesom en pest, bragt talløse lidelser over menneskeheden. Nationalisme og det had til andre mennesker der opstår i dens kølvand, har eksisteret i århundreder. I dag er nationalistiske følelser fortsat årsag til splittelser, og verdenslederne har ikke kunnet stille noget op.

Mange autoriteter erkender at nationalisme og selviskhed er den egentlige årsag til verdens problemer. FN’s tidligere generalsekretær U Thant har for eksempel sagt: „Der er så mange af de problemer vi står over for i dag, som skyldes eller er et resultat af forkerte indstillinger . . . Blandt disse er den snæversynede nationalistiske betragtningsmåde: ’Ret eller uret — det er mit fædreland!’“ Nationerne er fortsat optaget af deres egne interesser, og de gør i større og større udstrækning krav på at bevare deres suverænitet. End ikke verdens førende nationer ønsker at afgive så meget som en tøddel af deres suverænitet. For eksempel har avisen International Herald Tribune udtalt om den Europæiske Union: „Europæisk politik er i bund og grund kendetegnet af rivaliseren og mistillid. De fleste EU-medlemslande  vil stadig ikke acceptere at andre medlemslande som de sammenligner sig med, forsøger at opnå større indflydelse og tage ledelsen.“

Guds ord, Bibelen, beskriver meget rigtigt hvad menneskers styre har ført til, med ordene: „Det ene menneske har udøvet myndighed over det andet til skade for det.“ (Prædikeren 8:9) Grupper såvel som enkeltpersoner har ved at dele verden op i hver sit magtområde erfaret at følgende bibelske princip er sandt: „Den der holder sig for sig selv, søger kun det han selv længes efter; han farer frem mod al praktisk visdom.“ — Ordsprogene 18:1.

Skaberen, der ved hvad der er bedst for menneskene, har aldrig haft til hensigt at de skulle oprette deres egne styreformer og herske selv. Ved deres handlemåde har de set bort fra Guds hensigt og ignoreret at alt tilhører ham. Salme 95:3-5 siger: „Jehova er en stor Gud og en stor konge over alle andre guder — han i hvis hånd jordens dybder hviler og han hvem bjergenes tinder tilhører; han hvem havet tilhører — ja, han frembragte det selv — og det tørre land har hans hænder dannet.“ Gud er den retmæssige Suveræn, og alle bør underlægge sig hans herredømme. Nationerne hæger om deres egen suverænitet, og derved modarbejder de hans vilje. — Salme 2:2.

Hvad skal der til?

Den eneste måde verden kan blive forenet på, er gennem en verdensregering der arbejder til gavn for alle mennesker. Mange der tænker dybere over tingene, erkender at en sådan regering er nødvendig. De søger dog ofte det forkerte sted. For eksempel er der mange kommentatorer, deriblandt religiøse ledere, som indtrængende har appelleret til folk om at se hen til FN efter enhed i verden. Men organisationer der styres af mennesker, har, uanset deres ædle idealer, aldrig kunnet løse de internationale problemer. Tværtimod har de fleste af disse organisationer blot afspejlet den uenighed der hersker mellem forskellige lande.

Bibelen advarer mod at tro på at mennesker kan løse problemerne gennem deres institutioner. Den siger: „Sæt ikke jeres lid til fornemme mænd, til en menneskesøn, hos hvem der ikke er frelse.“ (Salme 146:3) Men vil det sige at vi må opgive håbet om at der kommer enhed i verden? Nej, slet ikke. Det vil blot ske på en anden måde.

Mange er ikke klar over at Gud allerede har oprettet et rige som er i stand til at forene verden. Bibelen siger om Jehova Gud: „’Jeg er den som har indsat min konge på Zion, mit hellige bjerg.’ Bed mig, så vil jeg give dig nationer i arv og den vide jord i eje.“ (Salme 2:6, 8) Læg mærke til at skriftstedet siger at Jehova har ’indsat sin konge’, som han i vers 7 omtaler som ’sin søn’. Og denne søn er ingen anden end Jesus Kristus, den mægtigste af Guds åndesønner, der har fået myndighed over alle nationerne.

Hvordan enhed i verden vil blive gennemført

De fleste anerkender ikke det himmelske rige som Gud har oprettet. Nationerne holder krampagtigt fast i det de opfatter som deres ret til at herske. Men Gud vil ikke tolerere dem der nægter at anerkende hans suverænitet og det rige han har oprettet. Om dem siges der i Salme 2:9: „Du [Sønnen, Jesus Kristus] skal sønderslå dem med et jernscepter; som en pottemagers kar skal du knuse dem.“ Hvad enten nationerne indser det eller ej, er de nu på march, en march der vil føre til et sammenstød med Gud. Den sidste bog i Bibelen taler om at „kongerne på hele den beboede jord“ bliver samlet „til krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“. (Åbenbaringen 16:14) Nationerne og deres splittende styreformer vil blive fjernet. Dette vil bane vejen for at Guds rige uhindret kan begynde sit virke.

Jehova vil som universets Suveræn gennem sin søn anvende den magt der er nødvendig for at foretage de forandringer der vil forene verden. Guds rige vil skabe sand enhed og være til velsignelse for alle der elsker retfærdighed.  Måske kunne du bruge et par minutter på at læse Salme 72 i din egen bibel. De profetiske ord i denne salme tegner et billede af hvad Guds styre vil gøre for menneskene. Folk vil, uanset hvor de bor på jorden, opleve sand enhed, og alle deres problemer, såsom undertrykkelse, vold og fattigdom, vil være borte.

Der er mange i denne splittede verden som mener at det er urealistisk at håbe at det skulle ske. Men det vil være forkert at tænke sådan. Guds løfter er aldrig slået fejl og vil aldrig slå fejl. (Esajas 55:10, 11) Kunne du tænke dig at opleve denne forandring? Det er en mulighed der står åben for dig. Faktisk findes der et folk som forbereder sig til den tid. De kommer fra alle nationer, men i stedet for at kæmpe mod hinanden er de nu forenede om at underordne sig Gud som deres suveræne Hersker. (Esajas 2:2-4) Hvem er de? De er kendt under navnet Jehovas Vidner. Hvorfor ikke overvære et af deres møder! Du vil sikkert synes om at være sammen med disse mennesker. De kan fortælle dig hvordan det er muligt at underordne sig Gud som den suveræne Hersker og opleve en enhed der aldrig vil ophøre.

[Illustrationer på side 7]

Mennesker fra alle nationer forbereder sig på at leve i en forenet verden

[Kildeangivelse på side 4]

Saeed Khan/AFP/Getty Images

[Kildeangivelser på side 5]

Sørgende kvinde: Igor Dutina/AFP/Getty Images; protestaktion: Said Khatib/AFP/Getty Images; armerede køretøjer: Joseph Barrak/AFP/Getty Images