Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Jehova beskytter dem som håber på ham

Jehova beskytter dem som håber på ham

Jehova beskytter dem som håber på ham

„Lad din loyale hengivenhed og din sandfærdighed til stadighed værne mig.“ — SALME 40:11.

1. Hvad bad kong David Jehova om, og hvordan er denne bøn i øjeblikket blevet opfyldt?

KONG DAVID af Israel „håbede inderligt på Jehova“ og følte sig tilskyndet til at sige at Jehova „bøjede . . . sit øre til [ham] og hørte [hans] råb om hjælp“. (Salme 40:1) Gentagne gange fik David personligt bevis for hvordan Jehova beskytter dem der elsker ham. Han kunne derfor bede om til stadighed at blive beskyttet, eller værnet, af Jehova. (Salme 40:11) Da David regnes blandt de trofaste mænd og kvinder der har fået løfte om „en bedre opstandelse“, har han nu en plads i Guds erindring og vil til sin tid modtage belønningen. (Hebræerne 11:32-35) Hans fremtid er således sikret på den bedste måde. Hans navn er indskrevet i den „bog“ Jehova fører „til minde om dem som frygter [ham] og har hans navn i tanke“. — Malakias 3:16.

2. Hvordan hjælper Bibelen os til at forstå hvad der menes med at blive beskyttet og bevaret af Jehova?

2 Selvom de trofaste der nævnes i Hebræerbrevets 11. kapitel, eksisterede før Jesus Kristus kom til jorden, levede de ikke desto mindre i overensstemmelse med Jesu ord: „Den der holder af sin sjæl ødelægger den, men den der hader sin sjæl i denne verden, vil bevare den til evigt liv.“ (Johannes 12:25) At blive værnet, beskyttet og bevaret af Jehova betyder derfor ikke nødvendigvis at man undgår lidelse og forfølgelse. Det betyder at man bliver beskyttet i åndelig forstand så man fortsat bevarer sit gode forhold til Gud og er godkendt af ham.

3. Hvilket bevis har vi for at Jesus Kristus blev beskyttet af Jehova, og hvad har det ført til?

3 Jesus selv var genstand for grusom forfølgelse og forsmædelse, der endte med at hans fjender lod ham lide den mest skændige og pinefulde død. Det betyder dog ikke at Jehova brød sit løfte om at ville værne Messias. (Esajas 42:1-6) Jesu opstandelse på tredjedagen efter hans vanærende død viser at Jehova hørte Jesu råb om hjælp — ligesom han hørte Davids råb. Som svar på hans bøn gav han ham styrke til at bevare sin uangribelighed. (Mattæus 26:39) Beskyttet på denne måde fik Jesus skænket udødelighed i himmelen, og millioner af mennesker som har givet bevis for deres tro på genløsningen, har nu udsigt til at opnå evigt liv.

4. Hvilken forsikring får de salvede kristne og de „andre får“?

4 Vi kan have tillid til at Jehova både kan og vil beskytte sine tjenere i dag, ligesom han gjorde på Davids og Jesu tid. (Jakob 1:17) De relativt få der er tilbage af Jesu salvede brødre, kan stole på Jehovas løfte: „En uforgængelig og ubesmittet og uvisnelig arv . . . er bevaret i himlene til jer, som bliver bevogtet [eller: beskyttet] ved Guds kraft gennem tro til en frelse der er rede til at blive åbenbaret i den sidste tid.“ (1 Peter 1:4, 5) De „andre får“, som har et jordisk håb, kan ligeledes sætte deres lid til Gud og til det løfte han giver gennem salmisten: „Elsk Jehova, alle I hans loyale. De trofaste, dem værner Jehova.“ — Johannes 10:16; Salme 31:23.

Beskyttet åndeligt

5, 6. (a) Hvordan bliver Guds folk beskyttet nu i tiden? (b) Hvilket forhold har de salvede til Jehova, og hvad med dem der har et jordisk håb?

5 I vor tid har Jehova draget omsorg for at beskytte sit folk åndeligt. Skønt han ikke forhindrer at de bliver forfulgt eller møder de vanskeligheder og sorger der hører dette liv til, giver han dem loyalt den nødvendige hjælp og opmuntring så de kan bevare det nære forhold til ham. Den grundvold de bygger dette forhold på, er deres tro på Guds kærlige frelsesordning, genløsningen. Nogle af disse trofaste kristne er blevet salvet med Guds ånd til at blive Kristi medregenter i himmelen. De er blevet erklæret retfærdige som åndelige sønner af Gud, og dem gælder ordene: „Han har udfriet os fra mørkets myndighed og overført os til sin elskede søns rige; ved hjælp af ham har vi vor udfrielse ved en løsesum, tilgivelsen af vore synder.“ — Kolossenserne 1:13, 14.

6 Millioner af andre trofaste kristne bliver forsikret om at de også kan få gavn af genløsningen. Der siges nemlig: „Menneskesønnen er ikke kommet for at lade sig betjene, men for at tjene og give sin sjæl som en løsesum i bytte for mange.“ (Markus 10:45) De ser frem til med tiden at opnå „Guds børns herlige frihed“. (Romerne 8:21) De sætter deres personlige venskab med Gud højt og gør alt hvad de kan, for at styrke dette venskab.

7. Hvordan værner Jehova i dag om sit folks åndelige sundhed?

7 Jehova værner om sit folks åndelige sundhed ved blandt andet at sørge for et fremadskridende undervisningsprogram. Derved opnår det en stadig større og mere nøjagtig kundskab om sandheden. Han sørger også til stadighed for vejledning gennem sit ord, sin organisation og sin hellige ånd. Under ’den trofaste og kloge træls’ ledelse udgør Guds folk i hele verden en stor international familie. Trælleskaren tager sig af denne ’families’ åndelige behov og, når det er nødvendigt, også dens materielle behov — uanset medlemmernes nationalitet og sociale status. — Mattæus 24:45.

8. Hvilken tillid har Jehova til dem der er loyale mod ham, og hvad forsikrer han dem om?

8 Ligesom Jehova ikke fysisk beskyttede Jesus mod fjendernes angreb, beskytter han heller ikke de kristne fysisk i dag. Men det er på ingen måde tegn på at de har Jehovas mishag. Nej, tværtimod understreger det at han har tillid til at de fortsat støtter hans side i det store stridsspørgsmål. (Job 1:8-12; Ordsprogene 27:11) Jehova vil aldrig svigte dem der er loyale mod ham, „for Jehova elsker ret, og han forlader ikke sine loyale. Til fjerne tider skal de bevares.“ — Salme 37:28.

Værnet af Jehovas loyale hengivenhed og sandfærdighed

9, 10. (a) Hvordan værner Jehova sine tjenere ved hjælp af sin sandfærdighed? (b) Hvordan fremgår det af Bibelen at Jehova beskytter sine tjenere ved hjælp af sin loyale hengivenhed?

9 I bønnen der er gengivet i Salme 40, bad David om at måtte blive værnet, eller beskyttet, af Jehovas loyale hengivenhed og sandfærdighed. Jehovas sandfærdighed og hans kærlighed til retfærdighed kræver at han klart giver udtryk for hvilke normer han ønsker overholdt. De som lever efter disse normer, er i stor udstrækning beskyttet mod de bekymringer, problemer og trængsler som de der ikke følger dem, kommer ud for. Vi kan for eksempel beskytte os selv og vores familie mod mange sorger og problemer hvis vi undgår narkotika- og alkoholmisbrug, kønslig umoralitet og en voldelig adfærd. Og selv de der viger bort fra Jehovas sandfærdigheds vej — sådan som David til tider gjorde — forsikres om at Jehova stadig er „et skjul“ for dem når de angrer og vender om. De kan med glæde råbe: „Mod trængsel værner du mig.“ (Salme 32:7) I sandhed et udtryk for Guds loyale hengivenhed!

10 Et andet udtryk for Guds loyale hengivenhed er at han opfordrer sine tjenere til at holde sig adskilt fra den onde verden, som han står i begreb med at ødelægge. Der siges: „Elsk ikke verden eller det der er i verden. Hvis nogen elsker verden, er Faderens kærlighed ikke i ham; for alt det der er i verden — kødets begær og øjnenes begær og praleriet med de midler man har at leve af — er ikke af Faderen, men er af verden.“ Ved at følge denne opfordring kan vi bogstaveligt bevare livet i al evighed, for der siges videre: „Verden forsvinder, og det gør dens begær også, men den der gør Guds vilje forbliver for evigt.“ — 1 Johannes 2:15-17.

Værnet af tænkeevne, dømmekraft og visdom

11, 12. Forklar hvordan tænkeevne, dømmekraft og visdom beskytter os.

11 Til dem der søger at opnå Guds godkendelse, blev Davids søn Salomon inspireret til at skrive: „Evnen til at tænke [vil] holde vagt over dig, dømmekraft værne dig.“ Han gav dem også denne indtrængende opfordring: „Skaf dig visdom; . . . Forlad den ikke, så vil den vogte dig. Elsk den, så vil den værne dig.“ — Ordsprogene 2:11; 4:5, 6.

12 Vi bruger vores tænkeevne når vi grunder over det vi lærer gennem Guds ord. Det hjælper os til at udvikle større dømmekraft så vi kan prioritere rigtigt. Det er vigtigt da de fleste af os har lært — måske af personlig erfaring — at der opstår problemer når man bevidst eller ubevidst prioriterer uklogt. Satans verden frister os med materiel rigdom, magt og anseelse, mens Jehova lægger vægt på de mere vigtige åndelige værdier. Hvis ikke man lader de åndelige værdier komme i første række, kan det føre til at ens familie går i opløsning, at man mister venskaber og taber de åndelige mål af syne. Til sidst kan det ske at man ikke står tilbage med andet end erkendelsen af sandheden i Jesu ord: „Hvad gavner det . . . et menneske at erhverve sig hele verden og sætte sin sjæl til?“ (Markus 8:36) Det er visdom at give agt på Jesu ord: „Bliv da ved med først at søge riget og hans retfærdighed, og alle disse andre ting vil blive givet jer i tilgift.“ — Mattæus 6:33.

Faren ved at blive selvcentreret

13, 14. Hvad vil det sige at være selvcentreret, og hvorfor er det uklogt at være det?

13 Som mennesker er vi af natur interesserede i os selv. Men når personlige ønsker og interesser overskygger alt andet, opstår der problemer. Hvis vi skal bevare vort venskab med Jehova, råder han os derfor til ikke at være selvcentrerede. At være selvcentreret vil sige „udelukkende at være optaget af sig selv, af sine egne ønsker, behov og interesser“. Passer denne beskrivelse ikke på mange i dag? Det er værd at bemærke at Bibelen har forudsagt at menneskene „i de sidste dage“ for Satans onde tingenes ordning ville være „egenkærlige“, eller med andre ord: selvcentrerede, selvoptagne. — 2 Timoteus 3:1, 2.

14 Kristne erkender visdommen i den bibelske befaling om at interessere sig for andre, at elske dem som man elsker sig selv. (Lukas 10:27; Filipperne 2:4) Folk i almindelighed vil måske synes at det ikke lader sig praktisere, men det er vigtigt at følge disse bud hvis man vil have et godt ægteskab, et lykkeligt familieliv og gode venner. En sand tjener for Jehova må aldrig lade den naturlige interesse for en selv blive så dominerende at andre og vigtigere interesser skubbes til side, først og fremmest dem der er forbundet med Jehova og tilbedelsen af ham.

15, 16. (a) Hvad kan det føre til hvis man er selvcentreret? Nævn eksempler. (b) Hvad gør man i realiteten hvis man er hurtig til at dømme andre?

15 Hvis man er selvcentreret, kan det føre til at man bliver selvretfærdig, der igen kan føre til at man bliver snæversynet og overmodig. Bibelen siger meget træffende: „Derfor er du uden undskyldning, menneske, hvem du end er, hvis du dømmer; det du dømmer en anden for, det fordømmer du nemlig dig selv for, eftersom du der dømmer, øver de samme ting.“ (Romerne 2:1; 14:4, 10) De religiøse ledere på Jesu tid var så overbeviste om deres egen retfærdighed at de mente at de kunne kritisere Jesus og hans disciple. Derved satte de sig til dommere over dem. Blinde som de var for deres egne fejl og mangler, fordømte de i realiteten sig selv.

16 Judas, den discipel der forrådte Jesus, tillod sig at sætte sig til doms over andre. Da Lazarus’ søster Maria ved aftensmåltidet i Betania salvede Jesus med en vellugtende olie, protesterede Judas kraftigt. Fuld af forargelse sagde han: „Hvordan kan det være at denne vellugtende olie ikke er blevet solgt for tre hundrede denarer og givet til de fattige?“ Men beretningen fortsætter: „Dette sagde han imidlertid ikke fordi han bekymrede sig om de fattige, men fordi han var en tyv og havde pengekassen og plejede at tage det der blev lagt i den.“ (Johannes 12:1-6) Lad os aldrig blive som Judas eller de religiøse ledere, der var hurtige til at dømme andre, men derved fordømte sig selv.

17. Vis med et eksempel hvor farligt det er at blive overmodig og overdrevent selvsikker.

17 Der var nogle af de første kristne som ganske vist ikke var uærlige i lighed med Judas, men som blev ofre for stolthed og overmod og gav sig til at prale. Disciplen Jakob skrev om dem: „[I er] stolte over jeres pralerier.“ Og han tilføjede: „Al sådan stolthed er ond.“ (Jakob 4:16) At prale af hvad man har udrettet i tjenesten for Jehova, eller af de opgaver man har fået tildelt, er selvødelæggende. (Ordsprogene 14:16) Vi husker hvad der skete med apostelen Peter, der i et øjebliks selvsikkerhed pralende sagde: „Selv om alle de andre bringes til snublen og fald i anledning af dig, vil jeg aldrig blive bragt til snublen og fald! . . . Om jeg så skulle blive nødt til at dø sammen med dig, vil jeg bestemt ikke nægte at kendes ved dig.“ I virkeligheden har vi intet at prale af i os selv. Alt hvad vi har opnået, skyldes udelukkende Jehovas loyale hengivenhed. Hvis vi tænker på dét, vil det afholde os fra at blive stolte og pralende. — Mattæus 26:33-35, 69-75.

18. Hvordan ser Jehova på stolthed?

18 „Stolthed går forud for fald, og en hovmodig ånd forud for snublen,“ siger ordsproget. Hvorfor er det sådan? Jehova svarer: „Jeg hader hovmod og stolthed.“ (Ordsprogene 8:13; 16:18) Derfor krævede Jehova assyrerkongen til regnskab for „hans uforskammede hjerte og for hans stolte øjnes indbildskhed“. (Esajas 10:12) Snart vil hele Satans verden med dens stolte, selvsikre ledere, synlige som usynlige, også blive krævet til regnskab. Måtte vi aldrig få samme selvrådige indstilling som Jehovas modstandere!

19. Hvad er Guds tjenere stolte af samtidig med at de er ydmyge?

19 Sande kristne har al mulig grund til at være stolte af at være Jehovas tjenere. (Jeremias 9:24) Samtidig har de al mulig grund til at være ydmyge. Hvorfor? Fordi „alle har syndet og mangler Guds herlighed“. (Romerne 3:23) For at bevare vores stilling som Jehovas tjenere må vi have samme indstilling som apostelen Paulus, der sagde: „Kristus Jesus kom til verden for at frelse syndere,“ og derefter tilføjede: „Af disse er jeg den førende.“ — 1 Timoteus 1:15.

20. Hvordan beskytter Jehova sine tjenere nu, og hvordan vil han beskytte dem i fremtiden?

20 Vi kan være forvissede om at Jehova fortsat vil beskytte sine tjenere i åndelig forstand når de med glæde holder selviske interesser i baggrunden for at lade Guds interesser komme i første række. Vi kan også være forvissede om at når den store trængsel bryder løs, vil Jehova ikke alene beskytte sine tjenere åndeligt, men også fysisk. Når de træder ind i Guds nye verden, vil de kunne råbe: „Se, dette er vor Gud. Vi har sat vort håb til ham, og han frelser os. Dette er Jehova. Vi har sat vort håb til ham. Lad os juble og fryde os over frelsen ved ham.“ — Esajas 25:9.

Husker du?

• Hvordan blev kong David og Jesus Kristus beskyttet?

• Hvordan bliver Jehovas tjenere beskyttet i dag?

• Hvorfor må vi undgå at være selvcentrerede?

• Hvorfor kan vi være stolte og dog ydmyge?

[Studiespørgsmål]

[Illustrationer på side 9]

Hvordan beskyttede Jehova David og Jesus?

[Illustrationer på side 10, 11]

Hvordan bliver Guds folk beskyttet åndeligt i dag?

[Illustrationer på side 12]

Skønt vi er stolte af at tjene Jehova, må vi altid forblive ydmyge