Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Taler I sammen i familien?

Taler I sammen i familien?

Taler I sammen i familien?

„VI BLIVER dårligere og dårligere til at kommunikere med dem vi holder af,“ oplyser det polske tidsskrift Polityka. Det anslås at ægtefæller i USA kun bruger seks minutter om dagen på meningsfulde samtaler. Eksperter mener at halvdelen af alle separationer og skilsmisser skyldes manglende kommunikation.

Hvad med kommunikationen mellem forældre og børn? I de fleste tilfælde, fremgår det af rapporten, „er det snarere et forhør end en samtale. For eksempel: Hvordan er det gået i skolen? Hvordan går det med dine venner?“ Rapporten slutter med at spørge: „Hvordan skal børnene lære at knytte følelsesmæssige bånd?“

Eftersom evnen til at kommunikere ikke kommer af sig selv, hvordan kan vi så blive bedre til at føre en samtale? Den kristne discipel Jakob har givet os dette vigtige råd: „Ethvert menneske bør være hurtigt til at høre, langsomt til at tale, langsomt til vrede.“ (Jakob 1:19) Ja, for at kunne føre en opbyggende samtale er det nødvendigt at vi lytter opmærksomt og ikke utålmodigt afbryder eller drager forhastede slutninger. Vi må også undgå at kritisere, da det let kan kvæle en samtale. Jesus forhørte ikke den han talte med, men stillede taktfulde spørgsmål for at finde frem til hvad der boede i vedkommendes hjerte, og for at styrke båndene imellem dem. — Ordsprogene 20:5; Mattæus 16:13-17; 17:24-27.

Ved at følge de gode principper der findes i Bibelen, kan du tage initiativet til at tale med dem du holder af. Det kan føre til et varmt og nært forhold som du kan glæde dig over i mange år — ja, hele livet.