En søgen efter indre fred
En søgen efter indre fred
ALBERT var lykkeligt gift og havde to dejlige børn. Men han følte at der manglede noget i hans liv. I en periode hvor han måtte kæmpe for at finde et arbejde, begyndte han at engagere sig i politik. Han tilsluttede sig socialismen og blev endda et aktivt medlem af det lokale kommunistparti.
Inden længe blev Albert dog skuffet over kommunismen. Han vendte politik ryggen og helligede sig helt og holdent sin familie. Det gav ham mening i tilværelsen at sørge for at alle i familien havde det godt. Ikke desto mindre følte Albert stadig en nagende tomhed — han kunne ikke finde indre fred.
Alberts historie er ikke usædvanlig. Millioner har gennem forskellige ideologier, livsfilosofier og trosretninger forsøgt at finde en dybere mening med livet. I den vestlige verden repræsenterede hippiebevægelsen i 1960’erne et oprør mod de traditionelle moral- og samfundsnormer. Især de unge søgte at finde lykken og meningen med tilværelsen. De tog derfor bevidsthedsudvidende stoffer og fulgte bevægelsens guruer og åndelige ledere og deres livsholdninger. Men hippiebevægelsen førte ikke til virkelig lykke. I stedet var den medvirkende til at der blev flere stofmisbrugere og flere unge der levede umoralsk, og at der kom til at herske større og større forvirring i samfundet om hvad der var rigtigt og forkert.
I århundreder har mange forsøgt at finde lykken gennem rigdom, magt og en højere uddannelse. Hvis dét er ens mål i livet, fører Lukas 12:15) Ja, folk bliver sjældent lykkelige af at stræbe efter rigdom. Bibelen siger: „De der gerne vil være rige, falder i fristelse og en snare og mange uforstandige og skadelige ønsker, som styrter mennesker i undergang og ødelæggelse. For kærligheden til penge er en rod til alt muligt skadeligt, og ved at tragte efter denne kærlighed [har] nogle . . . stukket sig selv overalt med mange smerter.“ — 1 Timoteus 6:9, 10.
det i sidste ende til skuffelse. Jesus sagde: „Selv om et menneske har overflod, hidrører hans liv ikke fra det han ejer.“ (Hvordan er det da muligt at finde indre fred og en mening med tilværelsen? Er vi overladt til at prøve os frem, så at sige famle i blinde? Heldigvis ikke. Hvis vi skal finde indre fred, må vi have dækket et meget vigtigt behov som kun mennesker har. Det vil følgende artikel komme nærmere ind på.
[Illustration på side 3]
Giver det indre fred at stræbe efter rigdom, magt og en højere uddannelse?