„Bliv ved med at bedømme jer selv“

„Bliv ved med at prøve jer selv, om I er i troen, bliv ved med at bedømme jer selv.“ — 2 KORINTHER 13:5.

1, 2. (a) Hvordan kan tvivlstanker påvirke vores tro? (b) Hvilken situation i det første århundredes Korinth kan have gjort nogle usikre på hvilken vej de skulle følge?

EN MAND der er på vandring, når til et sted hvor vejen deler sig. Da han er usikker på hvilken af vejene der fører til hans bestemmelsessted, spørger han nogle forbipasserende om vej, men de oplysninger han får, strider imod hinanden. Han er nu helt forvirret og kan ikke fortsætte. Hvis vi får tvivlstanker angående vores tro, kan det have en lignende virkning på os. Det kan svække vores evne til at træffe beslutninger og gøre os usikre på hvilken vej vi skal gå.

² I det første århundrede skete der noget i den kristne menighed i Korinth i Grækenland som kunne have virket sådan på nogle af menighedens medlemmer. „Overmåde store apostle“ satte spørgsmålstegn ved apostelen Paulus’ myndighed. De sagde: „Hans breve er vægtige og magtfulde, men hans personlige nærværelse er svag og hans tale ikke værd at regne med.“ (2 Korinther 10:7-12; 11:5, 6) Et sådant synspunkt kan have gjort nogle i menigheden i Korinth usikre med hensyn til hvilken vej de skulle følge.

3, 4. Hvorfor bør Paulus’ tilskyndelse til korintherne interessere os?

³ Paulus grundlagde menigheden i Korinth under sit besøg i byen i år 50. Han opholdt sig i Korinth i „et år og seks måneder mens han underviste i Guds ord iblandt dem“. Der siges at „mange af korintherne som hørte, begyndte at tro og at blive døbt“. (Apostelgerninger 18:5-11) Paulus var oprigtigt interesseret i sine korinthiske trosfællers åndelige sundhed. Korintherne havde desuden selv skrevet til Paulus og spurgt ham til råds om bestemte spørgsmål. (1 Korinther 7:1) Han gav dem derfor en tilskyndelse der kunne hjælpe dem.

⁴ Paulus skrev: „Bliv ved med at prøve jer selv, om I er i troen, bliv ved med at bedømme jer selv.“ (2 Korinther 13:5) Hvis brødrene i Korinth havde fulgt dette råd, ville det have beskyttet dem mod at blive usikre med hensyn til hvilken vej de skulle følge. Paulus’ råd vil også kunne beskytte os i dag. Men hvordan kan vi følge det? Hvordan kan vi prøve os selv, om vi er i troen? Og hvad indebærer det at bedømme sig selv?

„Bliv ved med at prøve jer selv, om I er i troen“

5, 6. Hvilken målestok kan vi bruge når vi skal prøve os selv, om vi er i troen, og hvorfor er det en fuldkommen målestok?

⁵ I forbindelse med en prøve er der som regel nogen eller noget der skal undersøges, og en målestok som prøven skal udføres i forhold til. I dette tilfælde er det der skal undersøges, ikke troslæren, men derimod os selv. Og vi har en fuldkommen målestok  vi kan bruge når vi udfører denne prøve. I en sang af salmisten David siges der: „Jehovas lov er fuldkommen, giver sjælen ny styrke. Jehovas formaning er pålidelig, gør den uerfarne vís. Jehovas bestemmelser er retskafne, fryder hjertet; Jehovas bud er purt, giver øjnene lys.“ (Salme 19:7, 8) Bibelen indeholder Jehovas fuldkomne love og retskafne bestemmelser, hans pålidelige formaning og hans pure bud. Det budskab der findes heri, er den ideelle målestok for os.

⁶ Om dette gudinspirerede budskab sagde apostelen Paulus: „Guds ord er levende og virkende og skarpere end noget tveægget sværd og trænger så langt ind at det deler sjæl og ånd, og led og deres marv, og kan bedømme hjertets tanker og hensigter.“ (Hebræerne 4:12) Ja, Guds ord kan ’prøve’ vores hjerte — hvordan vi virkelig er inderst inde. Hvordan kan vi personligt gøre brug af dette ’skarpe’ og ’virkende’ budskab? Det giver salmisten klart udtryk for i en sang: ’Lykkelig er den mand der har lyst til Jehovas lov, og i hans lov læser han dæmpet dag og nat.’ (Salme 1:1, 2) „Jehovas lov“ findes i hans skrevne ord, Bibelen. Vi må finde glæde ved at læse Jehovas ord. Ja, vi må tage os tid til at læse dæmpet i det og grunde over det. Og mens vi gør det, må vi prøve os selv ved at sammenligne os med det vi læser.

7. Hvad er den vigtigste måde vi kan prøve os selv på, om vi er i troen?

⁷ Den vigtigste måde vi kan prøve os selv på, om vi er i troen, er ved at læse i Guds ord under bøn, grunde over det vi læser, og ransage os selv for at se om vores adfærd står mål med det vi lærer. Vi kan være lykkelige for al den hjælp vi får til at forstå Guds ord.

8. Hvordan kan de publikationer vi får gennem „den trofaste og kloge træl“, hjælpe os til at prøve os selv, om vi er i troen?

⁸ Jehova har sørget for at vi kan blive undervist og oplært ved hjælp af de publikationer vi får gennem „den trofaste og kloge træl“, og som forklarer Skrifterne for os. (Mattæus 24:45) Tænk for eksempel på rammen med overskriften „Spørgsmål til eftertanke“ der er ved slutningen af de fleste kapitler i bogen Kom nær til Jehova. * Spørgsmålene giver os en god mulighed for at tænke personligt over tingene! Mange af de emner der tages op i vore blade, Vagttårnet og Vågn op!, hjælper os også til at prøve os selv, om vi er i troen. I forbindelse med nogle artikler om Ordsprogenes Bog der blev bragt i Vagttårnet, sagde en kristen kvinde: „Jeg synes at artiklerne er meget nyttige. De hjælper mig til at finde ud af om min tale, min adfærd og min indstilling virkelig lever op til Jehovas retfærdige normer.“

9, 10. Hvad har Jehova givet os som en hjælp til at blive ved med at prøve os selv, om vi er i troen?

⁹ Vi får også rigeligt med vejledning og opmuntring ved menighedens møder og ved kreds- og områdestævner. Det er nogle af de måder hvorigennem Jehova giver åndelig hjælp til dem Esajas profeterede om med ordene: „I de sidste dage vil bjerget med Jehovas hus blive grundfæstet over bjergenes top, og det skal hæves op over højene; og alle nationerne skal strømme til det. Og mange folkeslag skal drage af sted og sige: ’Kom, lad os gå op til Jehovas bjerg, . . . og han vil lære os sine veje, og vi vil vandre på hans stier.’“ (Esajas 2:2, 3) Det er bestemt en stor velsignelse at få en sådan oplæring i Jehovas veje.

¹⁰ Vi må heller ikke glemme de råd vi får  af dem der har åndelige kvalifikationer, deriblandt kristne ældste. Om dem siger Bibelen: „Brødre, selv om et menneske uforvarende begår et eller andet fejltrin, skal I som har åndelige kvalifikationer prøve at hjælpe en sådan på fode igen, i mildhedens ånd, mens du holder øje med dig selv, for at ikke også du skal blive fristet.“ (Galaterne 6:1) Hvor kan vi være taknemmelige for at vi på denne måde kan blive hjulpet til at komme åndeligt på fode igen.

11. Hvad kræver det af os at prøve os selv, om vi er i troen?

¹¹ Vore publikationer, vore kristne møder og de udnævnte tilsynsmænd er vidunderlige gaver fra Jehova. Men for at prøve os selv, om vi er i troen, må vi ransage os selv når vi læser vore publikationer eller lytter til bibelske tilskyndelser, og spørge: ’Er dette en beskrivelse af mig? Følger jeg de tilskyndelser jeg får? Holder jeg fast ved den kristne lære?’ Vores indstilling til de oplysninger vi får gennem disse kanaler, påvirker også vores åndelige tilstand. „Et sjæleligt menneske tager ikke imod det der kommer fra Guds ånd, for det er tåbelighed for det,“ siger Bibelen. „Det åndelige menneske, derimod, bedømmer alt.“ (1 Korinther 2:14, 15) Skulle vi ikke stræbe efter at betragte det vi læser i vore bøger, blade og andre publikationer, og det vi hører ved møderne og gennem de ældste, under en positiv, åndelig synsvinkel?

„Bliv ved med at bedømme jer selv“

12. Hvad indebærer det at bedømme sig selv?

¹² At bedømme sig selv indebærer at man tænker grundigt over sin situation og sine handlinger. Ja, vi er måske i sandheden, men hvor åndeligsindede er vi? Vi må bedømme os selv og se om vi er modne kristne der virkelig værdsætter de åndelige gaver vi får.

13. Hvordan kommer modenhed til udtryk ifølge Hebræerbrevet 5:14?

¹³ Hvordan kan vi bedømme os selv og vurdere om vi er modne kristne? Apostelen Paulus skrev: „Den faste føde er for de modne, for dem som gennem brugen har fået deres opfattelsesevne opøvet til at skelne mellem ret og uret.“ (Hebræerne 5:14) Vi viser at vi er modne mennesker, ved at opøve vores opfattelsesevne. Ligesom en atlet må træne sine muskler ved gentagne øvelser før han kan udmærke sig i sin disciplin, må vi opøve vores opfattelsesevne ved at anvende Bibelens principper i vort liv.

14, 15. Hvorfor bør vi gøre en ihærdig indsats for at studere de dybere sandheder i Guds ord?

¹⁴ For at vi kan opøve vores opfattelsesevne, må vi erhverve os kundskab. Vi må studere flittigt. Når vi gør det regelmæssigt — og især undersøger de ting i Guds ord der er vanskelige at forstå — skærpes vores opfattelsesevne. I årenes løb er mange dybe emner blevet behandlet i Vagttårnet. Hvordan reagerer vi når vi støder på artikler der forklarer nogle af de dybere  sandheder? Har vi mest lyst til at springe dem over fordi de indeholder „nogle ting som er vanskelige at forstå“? (2 Peter 3:16) Vi burde tværtimod gøre en ekstra indsats for at forstå det vi læser. — Efeserne 3:18.

¹⁵ Hvad nu hvis vi synes det er svært at studere? Så er det vigtigt at vi gør hvad vi kan for at få smag for det. * (1 Peter 2:2) En forudsætning for at vokse til modenhed er at vi lærer at hente næring i den faste føde, de dybe sandheder i Guds ord. Hvis ikke vi gør det, bliver vores opfattelsesevne ikke opøvet. Modenhed indebærer dog mere end at man skærper sin opfattelsesevne. Vi må anvende den kundskab vi får gennem flittigt personligt studium, i vores hverdag.

16, 17. Hvilken tilskyndelse giver disciplen Jakob i forbindelse med at blive „ordets gørere“?

¹⁶ Hvordan vi virkelig er, kommer også til udtryk i trosgerninger som afspejler vores værdsættelse af sandheden. Disciplen Jakob brugte en meget rammende illustration for at beskrive denne side af selvransagelsen. Han sagde: „Bliv ordets gørere og ikke blot dets hørere, ellers fører I jer selv bag lyset. For hvis nogen er en ordets hører og ikke en ordets gører, så er han som en mand der i et spejl betragter sit eget ansigt. Han betragter nemlig sig selv, og går så bort og glemmer straks hvordan han var. Men den der spejder ind i frihedens fuldkomne lov og bliver ved dermed, han skal, fordi han ikke er blevet en glemsom hører men en gerningens gører, være lykkelig når han gør den.“ — Jakob 1:22-25.

¹⁷ Jakob siger med andre ord: ’Spejl dig i Guds ord, og bedøm dig selv. Bliv ved med at gøre dette, og undersøg dig selv i lyset af hvad du finder i Guds ord. Glem ikke hurtigt hvad du har set. Foretag de nødvendige ændringer.’ Indimellem kan det dog være en udfordring at følge denne tilskyndelse.

18. Hvorfor er det en udfordring at følge Jakobs råd?

¹⁸ Tag for eksempel kravet om at vi skal være med i forkyndelsen af Riget. Paulus skrev: „Med hjertet tror man til retfærdighed, men med munden bekender man offentligt til frelse.“ (Romerne 10:10) Det kræver en del tilpasninger af os når vi ’med munden skal bekende offentligt til frelse’. For de fleste af os er det at deltage i forkyndelsen ikke noget der falder naturligt. Og hvis vi skal være nidkære i forkyndelsen og give dette arbejde den plads i vort liv som det fortjener, kræver det endnu større tilpasning og endnu flere ofre. (Mattæus 6:33) Men når vi først er blevet gerningens gørere ved at udføre dette gudgivne arbejde, er vi lykkelige fordi det bringer Jehova ære. Er vi nidkære forkyndere af Riget?

19. Hvad bør vore trosgerninger omfatte?

 ¹⁹ Hvor omfattende bør vore trosgerninger være? Paulus siger: „Det I har lært og modtaget og hørt og set hos mig, det skal I praktisere; og fredens Gud vil være med jer.“ (Filipperne 4:9) Vi beviser hvem vi er, ved at praktisere det vi har lært, modtaget, hørt og set — det vi sagde ja til da vi indviede os til Gud og blev disciple af Kristus. Jehovas opfordring gennem profeten Esajas lyder: „Dette er vejen. Gå på den!“ — Esajas 30:21.

20. Hvilken type mennesker er en stor velsignelse for menigheden?

²⁰ Mænd og kvinder der flittigt studerer Guds ord og nidkært forkynder den gode nyhed, alt imens de bevarer deres uangribelighed og loyalt støtter Riget, er et stort aktiv for menigheden. De virker stabiliserende og er til stor hjælp i den menighed de er tilsluttet — ikke mindst når der er mange nye at drage omsorg for. Ved at følge Paulus’ tilskyndelse til at ’blive ved med at prøve os selv, om vi er i troen, og blive ved med at bedømme os selv’, kan vi også have en god indflydelse på andre.

Glæd dig over at gøre Guds vilje

21, 22. Hvad kan hjælpe os til at finde glæde ved at gøre Guds vilje?

²¹ „At gøre din vilje, min Gud, er min lyst, og din lov er i mit indre,“ skrev kong David af Israel. (Salme 40:8) David glædede sig over at gøre Guds vilje. Hvorfor? Fordi Jehovas lov var i hans hjerte. David var ikke usikker på hvilken vej han skulle følge.

²² Når Guds lov er i vort indre, vil vi heller ikke være usikre på hvilken vej vi skal følge. Vi glæder os over at gøre Guds vilje. Lad os derfor ’kæmpe energisk’ mens vi tjener Jehova af et helt hjerte. — Lukas 13:24.

[Fodnoter]

Husker du?

• Hvordan kan vi prøve os selv, om vi er i troen?

• Hvad indebærer det at bedømme sig selv?

• Hvordan kommer kristen modenhed til udtryk?

• Hvordan kan vore trosgerninger hjælpe os til at bedømme hvordan vi er?

[Studiespørgsmål]

[Illustration på side 23]

Hvad er den vigtigste måde hvorpå man kan prøve sig selv, om man er i troen?

[Illustration på side 24]

Vores kristne modenhed kommer til udtryk ved at vi opøver vores opfattelsesevne

[Illustrationer på side 25]

Vi beviser hvad vi er, ved ikke at ’blive glemsomme hørere, men gerningens gørere’