Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Hovedpunkter fra Anden Kongebog

Hovedpunkter fra Anden Kongebog

Jehovas ord er levende

Hovedpunkter fra Anden Kongebog

ANDEN KONGEBOG fortsætter hvor Første Kongebog slap. Det er en beretning om 29 konger — 12 fra nordriget Israel og 17 fra sydriget Juda. Anden Kongebog fortæller også om den tjeneste som profeterne Elias, Elisa og Esajas udførte. Bogen følger ikke en strengt kronologisk orden, men beretningen går frem til det tidspunkt da Samaria og Jerusalem blev ødelagt. Anden Kongebog dækker over en periode på i alt 340 år — fra 920 til 580 f.v.t. da profeten Jeremias blev færdig med at skrive bogen.

Hvilken gavn har vi af Anden Kongebog? Hvad lærer den os om Jehova og hans gerninger? Hvad kan vi lære af kongerne, profeterne og andre som er nævnt i bogen? Lad os se nærmere på disse spørgsmål.

ELISA EFTERFØLGER ELIAS

(2 Kongebog 1:1–8:29)

Kong Ahazja kommer ud for en ulykke i sit hjem. Han bliver syg og sender bud efter profeten Elias, der giver besked om at han vil dø. Ahazja dør, og hans bror Joram kommer på tronen. I samme periode er Josafat konge over Juda. Elias tages bort i et stormvejr, og hans medhjælper, Elisa, efterfølger ham som profet. Elisa udfører mange mirakler i de omkring 60 år han virker som profet. — Se rammen „Elisas mirakler“.

Da en moabitisk konge gør oprør mod Israel, drager Joram, Josafat og Edoms konge ud for at møde ham i krig. Jehova skænker dem sejren på grund af Josafats trofasthed. Senere planlægger kongen af Aram at rette et overraskelsesangreb mod Israel. Men Elisa forpurrer planen. Den aramaiske konge bliver rasende og sender „heste og stridsvogne og en vældig kampstyrke“ af sted for at pågribe Elisa. (2 Kongebog 6:14) Elisa udfører to mirakler og sender aramæerne tilbage i fred. Senere belejres Samaria af den aramaiske konge Ben-Hadad. Det fører til en alvorlig hungersnød, men Elisa forudsiger at den vil slutte.

Nogen tid senere drager Elisa til Damaskus. Kong Ben-Hadad, som nu er syg, sender Hazael til Elisa for at spørge om han vil komme sig af sin sygdom. Elisa forudsiger at kongen vil dø, og at Hazael vil blive konge i stedet. Den næste dag kvæler Hazael kongen under et vådt „netvævet klæde“ og tilraner sig kongemagten. (2 Kongebog 8:15, fodnoten) I Juda bliver Josafats søn Joram konge, og han bliver efterfulgt af sin søn Ahazja. — Se rammen „Judas konger og Israels konger“.

Svar på spørgsmål til bibelteksten:

2:9 — Hvorfor bad Elisa om „en dobbelt del“ af Elias’ ånd? Elisa ville få brug for den samme ånd som Elias havde haft, en modig og frygtløs ånd, når han skulle tjene som profet i Israel. Det var Elisa klar over, og derfor bad han Elias om „en dobbelt del“ af hans ånd. Da Elias udnævnte Elisa til at være sin efterfølger, havde Elisa været hans medhjælper i seks år. Af den grund betragtede Elisa ham som sin åndelige far; Elisa var så at sige Elias’ førstefødte søn i åndelig forstand. (1 Kongebog 19:19-21; 2 Kongebog 2:12) I lighed med en førstefødt, som fik to dele af sin fars arv, bad Elisa om en dobbelt del af Elias’ åndelige arv, og det fik han.

2:11 — Til hvilken ’himmel’ steg Elias op i stormvejret? Der var hverken tale om et fjernt sted i det fysiske univers eller om den åndelige himmel hvor Gud og åndeskabningerne har bolig. (5 Mosebog 4:19; Salme 11:4; Mattæus 6:9; 18:10) Den ’himmel’ som Elias steg op til, var den atmosfæriske himmel. (Salme 78:26; Mattæus 6:26) Ildvognen for gennem Jordens atmosfære og førte tilsyneladende Elias til et andet sted på kloden, hvor han levede for en tid. Flere år senere skrev Elias faktisk et brev til Joram, Judas konge. — 2 Krønikebog 21:1, 12-15.

5:15, 16 — Hvorfor tog Elisa ikke imod Na’amans gave? Elisa afslog at tage imod gaven fordi han erkendte at Na’amans mirakuløse helbredelse skyldtes Jehovas kraft, ikke hans egen. At han skulle tage imod betaling for at udføre et hverv Gud havde givet ham, var en tanke der lå ham meget fjernt. Sande tilbedere i dag udnytter ikke deres opgave som Jehovas tjenere til at skaffe sig personlig vinding. De følger Jesu formaning: „I har fået det for intet, I skal give det for intet.“ — Mattæus 10:8.

5:18, 19 — Bad Na’aman om tilgivelse fordi han måtte deltage i en religiøs handling? Den aramaiske konge var øjensynlig gammel og svag og måtte støtte sig til Na’aman. Når kongen bøjede sig for at tilbede Rimmon, gjorde Na’aman det også. Men for Na’aman var det en handling uden dybere mening, og han gjorde det blot for pligtskyldigt at støtte kongen og ikke for at tilbede. Na’aman bad Jehova om tilgivelse fordi han måtte udføre denne embedspligt. Elisa troede Na’aman og sagde til ham: „Drag bort i fred“.

Hvad vi kan lære:

1:13, 14Hvis man tager ved lære af de iagttagelser man gør, og er ydmyg, kan det redde liv.

2:2, 4, 6Elisa havde været Elias’ medhjælper i måske seks år, men ville på ingen måde forlade ham. Det er et godt eksempel på loyalitet og venskab. — Ordsprogene 18:24.

2:23, 24Hovedårsagen til at børnene spottede Elisa på denne måde, synes at have været at han, en skaldet mand, bar Elias’ embedsklædning. Børnene forstod at Elisa repræsenterede Jehova, og de ønskede ganske enkelt at Elisa skulle forlade stedet. De sagde at han skulle „gå derop“, hvilket betød at han enten skulle fortsætte sin vandring op til Betel eller ’stige op’ ligesom Elias havde gjort. Sandsynligvis gav børnene udtryk for deres forældres fjendtlige indstilling. Det er meget vigtigt at forældre lærer deres børn at respektere dem Jehova har betroet et ansvar.

3:14, 18, 24Jehovas ord går altid i opfyldelse.

3:22Da lyset i den tidlige morgenstund spejlede sig i vandet, så det ud som om vandet var blod, muligvis fordi jorden i de nygravede grøfter indeholdt rødt ler. Jehova kan vælge at gøre brug af naturfænomener for at gennemføre sin hensigt.

4:8-11En kvinde i Sjunem genkendte Elisa som „en hellig Guds mand“ og viste ham derfor gæstfrihed. Burde vi ikke gøre det samme over for dem der trofast tilbeder Jehova?

5:3Den lille israelitiske pige troede på at Gud kunne udføre mirakler. Hun var også tilstrækkelig modig til at tale om sin tro. Gør I unge hvad I kan for at styrke jeres tro på Guds løfter og for at tage mod til jer og fortælle jeres lærere og klassekammerater om sandheden?

5:9-19Na’amans eksempel viser at en der er stolt, kan lære ydmyghed. — 1 Peter 5:5.

5:20-27Man må betale en høj pris hvis man er bedragerisk. Noget der kan hjælpe os til ikke at føre et dobbeltliv, er at tænke på de store problemer og sorger en sådan tilværelse ville føre med sig.

ISRAEL OG JUDA GÅR I LANDFLYGTIGHED

(2 Kongebog 9:1–25:30)

Jehu salves til Israels konge. Han går straks i gang med at udslette Akabs hus, og han udrydder ba’alsdyrkelsen i Israel. (2 Kongebog 10:28) Da Ahazjas mor, Atalja, hører at Jehu har dræbt hendes søn, tager hun og udrydder alle af kongelig æt i Juda rige og tilriver sig tronen. (2 Kongebog 11:1) Det lykkes kun at redde Ahazjas lille søn, Joasj, som efter at være blevet holdt skjult i seks år udnævnes til konge over Juda. Han bliver undervist af præsten Jojada og fortsætter med at gøre hvad der er ret i Jehovas øjne.

Alle de konger som hersker over Israel efter Jehu, gør hvad der er ondt i Jehovas øjne. Elisa dør en naturlig død mens Jehus barnebarn regerer. Den fjerde konge i Juda efter Joasj er Akaz, og han ’gør ikke hvad der er ret i Jehova sin Guds øjne’. (2 Kongebog 16:1, 2) Hans søn Ezekias viser sig dog at være en konge der ’holder sig nær til Jehova’. (2 Kongebog 17:20; 18:6) I 740 f.v.t., da Ezekias er konge over Juda og Hosjea hersker over Israel, indtager den assyriske konge, Salmanassar, Samaria og ’fører Israel i landflygtighed til Assyrien’. (2 Kongebog 17:6) Efter dette bliver fremmede bragt ind på Israels område, og den samaritanske tro opstår.

Af de syv konger der følger efter Ezekias i Juda, er det kun Josias der tager skridt til at rense landet for falsk tilbedelse. Til sidst indtager babylonierne Jerusalem i 607 f.v.t., og ’Juda går i landflygtighed, bort fra sin jord’. — 2 Kongebog 25:21.

Svar på spørgsmål til bibelteksten:

13:20, 21 — Taler dette mirakel for relikviedyrkelse? Nej, det gør det ikke. Det fremgår ikke af Bibelen at Elisas knogler blev æret. Som det var tilfældet med alle de mirakler som Elisa udførte da han levede, skete dette mirakel ved Guds kraft.

15:1-6 — Hvorfor ramte Jehova Azarja (Uzzija, 15:6, fodnote) med spedalskhed? „Så snart [Uzzija] var blevet stærk, blev hans hjerte . . . hovmodigt . . . , idet han handlede troløst mod sin Gud Jehova og gik ind i Jehovas tempel for at brænde røgelse på røgelsesalteret.“ Da præsterne „trådte op imod kong Uzzija“ og gav ham besked på at „gå ud fra helligdommen“, blev han rasende på dem, og Jehova ramte ham med spedalskhed. — 2 Krønikebog 26:16-20.

18:19-21, 25 — Havde Ezekias indgået forbund med Ægypten? Nej, Rabsjakes anklage var falsk, og det gjaldt også hans påstand om at han kom med „bemyndigelse fra Jehova“. Den trofaste kong Ezekias stolede helt på Jehova.

Hvad vi kan lære:

9:7, 26At Akabs hus blev dømt så hårdt, viser at falsk tilbedelse og udgydelse af uskyldiges blod er afskyeligt i Jehovas øjne.

9:20Jehu var kendt for at køre med rasende fart i sin stridsvogn, hvilket viste at han var nidkær med hensyn til at udføre sin opgave. Er du kendt for at være en nidkær forkynder af Riget? — 2 Timoteus 4:2.

9:36, 37; 10:17; 13:18, 19, 25; 14:25; 19:20, 32-36; 20:16, 17; 24:13Vi kan have tillid til at ’det ord som går ud af Jehovas mund, altid vil gennemføre’ hans vilje.

10:15På samme måde som Jonadab velvilligt tog imod Jehus indbydelse til at stige op til ham i stridsvognen, støtter ’den store skare’ villigt Jesus Kristus, den nutidige Jehu, og hans salvede disciple. — Åbenbaringen 7:9.

10:30, 31Selvom Jehu begik fejl, viste Jehova at han værdsatte alt det Jehu gjorde. Ja, ’Gud er ikke uretfærdig så han glemmer vores arbejde’. — Hebræerne 6:10.

13:14-19Eftersom Jehus barnebarn Joasj ikke anstrengte sig, men kun slog på jorden tre gange med pilene, kunne han ikke besejre Aram definitivt. Jehova forventer at vi ivrigt og helhjertet udfører den opgave han har givet os.

20:2-6Jehova er den som „hører bøn“. — Salme 65:2.

24:3, 4På grund af Manasses synder ønskede Jehova ikke at tilgive Juda. Jehova viser respekt for den uskyldiges blod. Vi kan være sikre på at Jehova vil hævne uskyldiges blod ved at tilintetgøre dem der er skyld i at det er blevet udgydt. — Salme 37:9-11; 145:20.

En bog der har værdi for os

Anden Kongebog skildrer Jehova som den der opfylder sine løfter. At indbyggerne i de to riger, først i Juda og derefter i Israel, blev ført i landflygtighed, henleder vores opmærksomhed på hvordan den profetiske dom i Femte Mosebog 28:15–29:28 blev opfyldt. Anden Kongebog beskriver Elisa som en profet der var nidkær for Jehovas navn og den sande tilbedelse. Ezekias og Josias skildres som ydmyge konger der respekterede Guds lov.

Når vi tænker på den indstilling som kongerne, profeterne og andre der er nævnt i Anden Kongebog, havde, og på de handlinger de foretog sig, lærer vi mange værdifulde ting med hensyn til hvad vi skal stræbe efter, og hvad vi skal undgå. (Romerne 15:4; 1 Korinther 10:11) Ja, „Guds ord er levende og virkende“. — Hebræerne 4:12.

[Ramme/illustration på side 10]

ELISAS MIRAKLER

1. Jordans vande bliver delt. — 2 Kongebog 2:14

2. Det dårlige vand i Jeriko gøres sundt. — 2 Kongebog 2:19-22

3. Unge spottere bliver angrebet af bjørne. — 2 Kongebog 2:23, 24

4. Der skaffes vand til hærstyrker. — 2 Kongebog 3:16-26

5. En enke bliver forsynet med spiseolie. — 2 Kongebog 4:1-7

6. En ufrugtbar kvinde fra Sjunem undfanger en dreng. — 2 Kongebog 4:8-17

7. Barnet oprejses fra de døde. — 2 Kongebog 4:18-37

8. En giftig stuvning gøres spiselig. — 2 Kongebog 4:38-41

9. Hundrede mand bliver bespist med 20 brød. — 2 Kongebog 4:42-44

10. Na’aman bliver helbredt for sin spedalskhed. — 2 Kongebog 5:1-14

11. Na’amans spedalskhed kommer til at „hænge ved“ Gehazi. — 2 Kongebog 5:24-27

12. Øksehoved flyder op til vandoverfladen. — 2 Kongebog 6:5-7

13. En tjener ser himmelske stridsvogne. — 2 Kongebog 6:15-17

14. Den aramaiske hær bliver slået med blindhed. — 2 Kongebog 6:18

15. Soldaterne i den aramaiske hær får synet tilbage. — 2 Kongebog 6:19-23

16. En død mand bliver levende. — 2 Kongebog 13:20, 21

[Skema/illustrationer på side 12]

JUDAS OG ISRAELS KONGER

Saul/David/Salomon: 1117/1077/1037 f.v.t. *

JUDA RIGE ÅR (F.V.T.) ISRAELS RIGE

Rehabeam ․․․․․․ 997 ․․․․․․ Jeroboam

Abija/Asa ․․․․ 980/978 ․․․․

․․ 976/975/952 ․․ Nadab/Basja/Ela

․․ 951/951/951 ․․ Zimri/Omri/Tibni

․․․․․․ 940 ․․․․․․ Akab

Josafat ․․․․․․ 937 ․․․․․․

․․․․ 920/917 ․․․․ Ahazja/Joram

Joram ․․․․․․ 913 ․․․․․․

Ahazja ․․․․․․ 906 ․․․․․․

(Atalja) ․․․․․․ 905 ․․․․․․ Jehu

Joasj ․․․․․․ 898 ․․․․․․

․․․․ 876/859 ․․․․ Jehoahaz/Joasj

Amazja ․․․․․․ 858 ․․․․․․

․․․․․․ 844 ․․․․․․ Jeroboam II

Azarja (Uzzija) ․․․․․․ 829 ․․․․․․

․․ 803/791/791 ․․ Zekarja/Sjallum/Menahem

․․․․ 780/778 ․․․․ Pekaja/Peka

Jotam/Akaz ․․․․ 777/762 ․․․․

․․․․․․ 758 ․․․․․․ Hosjea

Ezekias ․․․․․․ 746 ․․․․․․

․․․․․․ 740 ․․․․․․ Samaria indtages

Manasse/Amon/Josias ․․ 716/661/659 ․․

Jehoahaz/Jojakim ․․․․ 628/628 ․․․․

Jojakin/Zedekias ․․․․ 618/617 ․․․․

Jerusalem ødelægges ․․․․․․ 607 ․․․․․․

[Fodnote]

^ par. 66 Nogle af disse årstal angiver det første omtrentlige regeringsår.

[Illustration på side 8, 9]

Na’aman ydmygede sig og blev helbredt ved Jehovas kraft

[Illustration på side 9]

Hvad skete der med Elias da han ’steg op i stormvejret’?