Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

„De kunne være blevet løsladt øjeblikkelig“

„De kunne være blevet løsladt øjeblikkelig“

„De kunne være blevet løsladt øjeblikkelig“

GENEVIÈVE DE GAULLE, niece til den tidligere franske præsident Charles de Gaulle, lærte nogle Jehovas Vidner der sad i koncentrationslejren Ravensbrück i det nordlige Tyskland, personligt at kende. Hun skrev i august 1945 ovenstående i et brev.

Koncentrationslejren Auschwitz i Polen blev befriet den 27. januar 1945. I Tyskland har den 27. januar siden 1996 været en mindedag for ofrene for Hitlers Tredje Rige. *

I en officiel mindetale den 27. januar 2003 sagde Peter Straub, der er formand for landdagen i Baden-Württemberg: „Alle dem der blev forfulgt på grund af deres religiøse eller politiske overbevisning, og som hellere ville dø end at underkaste sig, fortjener vores dybeste respekt, en respekt som er svær at udtrykke med ord. Jehovas Vidner var det eneste trossamfund der helt og holdent nægtede at efterkomme hitlerregimets krav: De løftede ikke armen og sagde ’Heil Hitler’. De nægtede at sværge troskab mod ’Führer und Staat’, ligesom de nægtede at udføre militær- og arbejdstjeneste. Og deres børn ville ikke melde sig ind i Hitlerjugend.“

Jesus Kristus sagde om sine disciple: „De er ikke en del af verden, ligesom jeg ikke er en del af verden.“ (Johannes 17:16) Det var derfor udelukkende af religiøse grunde at Jehovas Vidner indtog deres standpunkt. Peter Straub fortsatte: „Jehovas Vidner, der i koncentrationslejrene skulle bære en lilla trekant på deres tøj, var de eneste der kunne have standset deres martyrium. De skulle blot underskrive en erklæring om at de fornægtede deres tro.“

Langt størstedelen anså dog denne mulighed for helt udelukket. Og derfor mistede cirka 1200 af dem livet under nazistyret. To hundrede og halvfjerds blev henrettet som militærnægtere. For disse fanger var ordene om at „vi bør adlyde Gud som vor hersker mere end mennesker“, ikke blot en tom frase. — Apostelgerninger 5:29.

Jehovas Vidner var ikke overmennesker. Dette fremhævede Ulrich Schmidt, formand for landdagen i Nordrhein-Westfalen, i sin tale. Brochuren Landtag Intern henviser til denne tale og kalder Jehovas Vidner „almindelige mennesker der fulgte deres samvittighed og holdt fast ved deres tro, viste civilcourage og ydede ideologisk modstand på grund af deres kristne overbevisning“. Vi kan være forvissede om at Jehova Gud glæder sig over alle der selv under svære omstændigheder forbliver loyale mod ham. Vi læser i Ordsprogene 27:11: „Vær vís, min søn, og lad mit hjerte fryde sig, så jeg kan svare den der smæder mig.“

[Fodnote]

^ par. 3 Fra 2003 er den 27. januar også i Danmark blevet markeret som mindedag for ofrene for holocaust og andre folkemord. Dagen bliver kaldt Auschwitz-dag.

[Kildeangivelse på side 30]

Med tilladelse fra United States Holocaust Memorial Museum