Vi vandrer med Gud i disse stormfulde tider

„Enok blev ved med at vandre med den sande Gud. Så var han ikke mere, for Gud havde taget ham.“ — 1 MOSEBOG 5:24.

1. Nævn nogle af de faktorer der gør vore dage vanskelige at klare.

STORMFULDE tider! Dette udtryk beskriver meget godt de år med uro og vold som verden har oplevet siden det messianske rige blev oprettet i 1914. I hele denne periode har menneskeheden befundet sig i „de sidste dage“. Katastrofer i form af hungersnød, sygdomme, jordskælv og krige har hærget i et hidtil uset omfang. (2 Timoteus 3:1; Åbenbaringen 6:1-8) De der tilbeder Jehova, er ikke gået ram forbi. I større eller mindre grad må vi alle kæmpe med de genvordigheder og den usikkerhed der præger vor tid. Økonomiske problemer, politisk uro, kriminalitet og sygdom er nogle af de faktorer der gør tilværelsen meget vanskelig.

2. Hvilke udfordringer står Jehovas tjenere over for?

² Foruden alt dette har mange af Jehovas tjenere måttet udholde den ene bølge af voldsom forfølgelse efter den anden fordi Satan har ført krig mod „dem som holder Guds bud og har den gerning at vidne om Jesus“. (Åbenbaringen 12:17) Det er ikke os alle der har været udsat for direkte forfølgelse, men alle sande kristne må kæmpe for at modstå Satan Djævelen og den ånd han fremmer blandt menneskene. (Efeserne 2:2; 6:12) Det kræver konstant årvågenhed ikke at lade sig påvirke af denne ånd, eftersom vi møder den på arbejdspladsen, i skolen og alle andre steder hvor vi kommer i kontakt med mennesker der ikke interesserer sig for den rene tilbedelse.

Vi vandrer med Gud, ikke med nationerne

3, 4. Hvordan adskiller kristne sig fra folk i verden?

³ De kristne i det første århundrede kæmpede også hårdt for at modstå denne verdens ånd, og det skilte dem ud fra dem der ikke hørte til den kristne menighed. Paulus beskrev forskellen med ordene: „Dette siger jeg  derfor og vidner om i Herren, at I ikke længere må vandre sådan som folk fra nationerne vandrer i deres sinds frugtesløshed, idet de er mentalt formørkede og udelukkede fra det liv der hører Gud til, på grund af den uvidenhed som er i dem, på grund af deres hjertes ufølsomhed. Da de har mistet al moralsk sans, har de givet sig selv hen til skamløshed for i havesyge at øve al slags urenhed.“ — Efeserne 4:17-19.

⁴ Disse ord beskriver uden omsvøb det tætte åndelige og moralske mørke i verden — både på Paulus’ tid og i dag! Ligesom i det første århundrede vandrer kristne i dag ’ikke længere sådan som folk fra nationerne vandrer’. De glæder sig derimod over det vidunderlige privilegium at vandre med Gud. ’Men kan svage, ufuldkomne mennesker virkelig vandre med Jehova?’ vil nogen måske indvende. Ja, det viser Bibelen at de kan. Jehova forventer ligefrem at de gør det. I det ottende århundrede før vor tidsregnings begyndelse nedskrev profeten Mika følgende inspirerede ord: „Hvad kræver Jehova af dig andet end at du øver ret og elsker loyal hengivenhed og vandrer beskedent med din Gud?“ — Mika 6:8.

Hvordan og hvorfor skal vi vandre med Gud?

5. Hvordan kan et ufuldkomment menneske vandre med Gud?

⁵ Hvordan kan vi vandre med den almægtige, usynlige Gud? Det er indlysende at det ikke er på samme måde som vi kan vandre med mennesker. I Bibelen kan udtrykket „at vandre“ betyde „at leve på en bestemt måde“. * Med det i tanke forstår vi at de der vandrer med Gud, lever på en måde som Gud godkender, idet de følger de retningslinjer han har givet. At leve på en sådan måde skiller os ud fra de fleste omkring os. Ikke desto mindre er det for kristne den eneste rigtige måde at leve på. Hvorfor? Det er der mange grunde til.

6, 7. Hvorfor er det at vandre med Gud den bedste livsform vi kan vælge?

⁶ For det første er Jehova vor Skaber, han er livets kilde, og det er ham der sørger for alt hvad der er nødvendigt for at vi kan opretholde livet. (Åbenbaringen 4:11) Han er derfor den eneste der har ret til at give os anvisninger på hvordan vi skal leve vores liv. Desuden er det at vandre med Gud den bedste livsform man kan vælge. Jehova har gjort det muligt for dem der vandrer med ham, at opnå tilgivelse for synd, og han giver dem et sikkert håb om evigt liv. Vor kærlige himmelske Fader sørger også for klog vejledning som hjælper dem der vandrer med ham, til at få det bedste ud af livet nu, til trods for at de er ufuldkomne og lever i en verden der ligger i Satans magt. (Johannes 3:16; 2 Timoteus 3:15, 16; 1 Johannes 1:8; 2:25; 5:19) At vi er villige til at vandre med Gud, bidrager desuden til freden og enheden i menigheden. — Kolossenserne 3:15, 16.

⁷ Som det sidste og allervigtigste kan nævnes at når vi vandrer med Gud, viser vi hvor vi stiller os i det store stridsspørgsmål der blev rejst i Edens Have — stridsspørgsmålet om den universelle suverænitet. (1 Mosebog 3:1-6) Gennem vores livsførelse viser vi at vi helt og holdent står på Jehovas side, og vi forkynder frygtløst at han alene er den retmæssige Suveræn. (Salme 83:18) Ved at gøre det handler vi i overensstemmelse med vores bøn om at Guds navn må blive helliget og hans vilje må ske. (Mattæus 6:9, 10) De der vælger at vandre med Gud, handler meget forstandigt! De kan være sikre på at de går i den rigtige retning, for Jehova er „den ene vise Gud“. Han begår aldrig fejl. — Romerne 16:27.

8. Hvordan minder henholdsvis Enoks og Noas tid om vore dage?

⁸ Men hvordan er det muligt at leve som kristne i disse stormfulde tider hvor de fleste  ikke er interesserede i at tjene Jehova? Vi kan finde svaret ved at se nærmere på hvordan trofaste mænd i fortiden bevarede deres uangribelighed under meget vanskelige forhold. To af disse var Enok og Noa. De levede begge på en tid der minder om vore dage. Ondskaben bredte sig voldsomt. Ja, på Noas tid var jorden fyldt med vold og umoralitet. Men Enok og Noa modstod begge den ånd der prægede datidens verden, og vandrede med Jehova. Hvordan bar de sig ad? For at besvare det spørgsmål vil vi i denne artikel se nærmere på Enoks eksempel. Og i den næste artikel vil vi beskæftige os med Noa.

Enok vandrede med Gud i stormfulde tider

9. Hvilke oplysninger har vi om Enok?

⁹ Enok er den første der i Bibelen beskrives som en der vandrede med Gud. Den bibelske beretning siger: „Efter at Enok var blevet fader til Metusalem, vandrede han fortsat med den sande Gud.“ (1 Mosebog 5:22) Og efter at have omtalt Enoks levetid — som var lang i forhold til vores levetid, men kort i forhold til hvad der var almindeligt dengang — siger beretningen: „Enok blev ved med at vandre med den sande Gud. Så var han ikke mere, for Gud havde taget ham.“ (1 Mosebog 5:24) Øjensynlig tog Jehova ham bort fra de levendes land og lod ham sove ind i døden før hans fjender kunne lægge hånd på ham. (Hebræerne 11:5, 13) Bortset fra disse korte vers omtales Enok kun få gange i Bibelen. Ud fra de oplysninger og omstændighedsbeviser vi har, er der imidlertid god grund til at sige at Enok levede i stormfulde tider.

10, 11. (a) Hvordan bredte det moralske fordærv sig efter oprøret i Eden? (b) Hvilket profetisk budskab forkyndte Enok, og hvilken reaktion mødte han givetvis?

¹⁰ Lad os for eksempel se på hvor hurtigt fordærvet bredte sig blandt menneskene efter at Adam havde syndet. Bibelen fortæller at Adams førstefødte søn, Kain, blev den første morder blandt menneskene da han slog sin bror Abel ihjel. (1 Mosebog 4:8-10) Efter Abels voldelige død fik Adam og Eva en anden søn, og de gav ham navnet Set. Om ham læser vi: „Også Set fødtes der en søn, og han gav ham navnet Enosj. På den tid begyndte man at påkalde Jehovas navn.“ (1 Mosebog 4:25, 26) Sørgeligt nok var det på en gudsbespottelig måde man begyndte at „påkalde Jehovas  navn“. * Mange år efter Enosj’ fødsel skrev en efterkommer af Kain ved navn Lemek en sang til sine to hustruer, hvori han fortalte at han havde dræbt en ung mand som havde givet ham et sår. Han advarede også: „Hvis Kain hævnes syv gange, så hævnes Lemek syvoghalvfjerds gange.“ — 1 Mosebog 4:10, 19, 23, 24.

¹¹ Kortfattede kendsgerninger som dem vi her har nævnt, viser at det moralske fordærv Satan satte i gang i Eden, hurtigt førte til at ondskaben bredte sig blandt Adams efterkommere. Det var i en sådan verden Enok var profet for Jehova, og hans magtfulde inspirerede advarsel har gyldighed den dag i dag. Judas fortæller at Enok fremsatte følgende profeti: „Se! Jehova kom med sine hellige titusinder for at eksekvere dom over alle og bevise at alle de ugudelige var skyldige i alle deres ugudelige gerninger som de havde øvet på en ugudelig måde, og i alle de chokerende ord som ugudelige syndere havde udtalt imod ham.“ (Judas 14, 15) Disse ord vil få deres endelige opfyldelse i Harmagedon. (Åbenbaringen 16:14, 16) Men vi kan være sikre på at der selv i Enoks dage var mange „ugudelige syndere“ som ærgrede sig over at høre Enoks profeti. Hvor var det kærligt af Jehova at fjerne Enok så de ikke kunne skade ham!

Hvad styrkede Enok til at vandre med Gud?

12. Hvad adskilte Enok fra hans samtidige?

¹² I Edens Have lyttede Adam og Eva til Satan, og Adam gjorde oprør mod Jehova. (1 Mosebog 3:1-6) Deres søn Abel fulgte en anden kurs, og Jehova „så velvilligt“ til ham. (1 Mosebog 4:3, 4) Ulykkeligvis var de fleste af Adams efterkommere ikke som Abel. Men det var Enok, som blev født flere hundrede år senere. Hvad var forskellen på Enok og mange andre af Adams efterkommere? Det svarede apostelen Paulus på med ordene: „Ved tro blev Enok taget bort så han ikke så døden, og han var ingen steder at finde fordi Gud havde taget ham bort; før han blev taget bort fik han nemlig det vidnesbyrd at han havde Guds velbehag.“ (Hebræerne 11:5) Enok hørte til en stor „sky af [førkristne] vidner“, som var strålende eksempler i tro. (Hebræerne 12:1) Og det var Enoks tro som satte ham i stand til at holde ud og følge en kurs der behagede Gud, i hele sin levetid på over 300 år — mere end tre gange så længe som de fleste af os lever i dag!

13. Beskriv den tro Enok havde.

¹³ Paulus beskrev den tro Enok og andre vidner for Gud havde, med ordene: „Tro er den sikre forventning om ting der håbes på, det klare bevis på virkeligheder som ikke ses.“ (Hebræerne 11:1) Ja, tro er en tillidsfuld forventning som er grundlagt på en fast overbevisning om at de ting vi håber på, vil blive til virkelighed. Troen indebærer en forventning der er så stærk at den har indflydelse på hvad vi betragter som det vigtigste i livet. Det var en sådan tro der satte Enok i stand til at vandre med Gud til trods for at verden omkring ham ikke gjorde det.

14. Hvilken nøjagtig kundskab kan Enoks tro have været baseret på?

¹⁴ Sand tro er baseret på nøjagtig kundskab. Hvilken kundskab havde Enok? (Romerne 10:14, 17; 1 Timoteus 2:4) Enok må uden tvivl have kendt til hvad der var sket i Eden. Sandsynligvis havde han også hørt om hvordan  livet havde formet sig i Edens Have — der måske stadig eksisterede, men som mennesker var forment adgang til. (1 Mosebog 3:23, 24) Han vidste også at det var Guds hensigt at Adams efterkommere skulle opfylde jorden og udvide Paradiset til at omfatte hele kloden. (1 Mosebog 1:28) Desuden værdsatte Enok helt sikkert det løfte Jehova havde givet om at frembringe et afkom der skulle knuse Satans hoved og gøre ende på alle de dårlige følger af hans bedrag. (1 Mosebog 3:15) I virkeligheden har Enoks egen inspirerede profeti, der er bevaret i Judas Brev, at gøre med ødelæggelsen af Satans afkom. Eftersom Enok havde tro, ved vi at han tilbad Jehova i tillid til at Han „belønner dem som ivrigt søger ham“. (Hebræerne 11:6) Til trods for at Enok ikke havde al den kundskab vi har i dag, kan vi altså slutte at han havde kundskab nok til at opbygge en stærk tro. Denne tro gjorde det muligt for ham at bevare sin uangribelighed i stormfulde tider.

Følg Enoks eksempel

15, 16. Hvordan kan vi følge Enoks eksempel?

¹⁵ Da vi, ligesom Enok, ønsker at glæde Jehova i de stormfulde tider vi oplever i dag, gør vi klogt i at følge Enoks eksempel. Vi må tilegne os og bevare den nøjagtige kundskab om Jehova og hans hensigt. Men det er ikke nok. Vi må også lade denne nøjagtige kundskab lede alle vore skridt i tilværelsen. (Salme 119:101; 2 Peter 1:19) Ja, vi må lade os lede af Guds syn på tingene og altid bestræbe os for at glæde ham med alt hvad vi tænker og gør.

¹⁶ Vi har ingen vidnesbyrd om hvem der ud over Enok tjente Jehova på den tid, men det er tydeligt at Enok enten var den eneste eller tilhørte et lille mindretal. Vi udgør også et mindretal i verden, men det tager ikke modet fra os. Jehova vil støtte os uanset hvem der måtte være imod os. (Romerne 8:31) Enok lod modigt advarselen lyde om at de ugudelige ville blive tilintetgjort. Vi er også modige når vi forkynder „denne gode nyhed om riget“ trods latterliggørelse, modstand og forfølgelse. (Mattæus 24:14) Enok levede ikke lige så længe som mange af sine samtidige, men det var heller ikke den verden der omgav ham, han satte sit håb til. Han havde sit blik rettet mod noget langt større. (Hebræerne 11:10, 35) Vi har også blikket rettet mod opfyldelsen af Jehovas hensigt. Derfor bruger vi ikke verden fuldt ud. (1 Korinther 7:31) Nej, vi bruger først og fremmest vore kræfter og ressourcer i Jehovas tjeneste.

17. Hvilken kundskab har vi som Enok ikke havde, og hvad bør vi derfor gøre?

¹⁷ Enok troede på at det afkom Gud havde givet løfte om, ville komme til Jehovas fastsatte tid. Det er nu næsten 2000 år siden at dette afkom — Jesus Kristus — fremstod, tilvejebragte løsesummen og banede vejen for at både vi og fortidens trofaste vidner som Enok kan arve evigt liv. Dette afkom, der nu er indsat som konge i Guds rige, kastede Satan ud af himmelen og ned til jordens nærhed, og resultatet af det ses tydeligt i de ulykkelige forhold der hersker overalt i verden omkring os. (Åbenbaringen 12:12) Ja, vi har en langt større kundskab til rådighed end Enok havde. Lad os ligesom ham opbygge en stærk tro. Måtte vores tillid til at Gud vil opfylde sine løfter, påvirke alt hvad vi gør. Og måtte vi ligesom Enok vandre med Gud, selvom vi lever i stormfulde tider.

[Fodnoter]

Hvad vil du svare?

• Hvad vil det sige at vandre med Gud?

• Hvorfor er det at vandre med Gud den bedste livsform vi kan vælge?

• Hvad satte Enok i stand til at vandre med Gud trods stormfulde tider?

• Hvordan kan vi følge Enoks eksempel?

[Studiespørgsmål]

[Illustration på side 15]

I tro blev „Enok . . . ved med at vandre med den sande Gud“

[Illustration på side 17]

Vi tror fuldt og fast på at Jehovas løfter vil gå i opfyldelse

[Kildeangivelser på side 13]

Kvinde, yderst til højre: FAO-foto/B. Imevbore; sammenstyrtende bygning: San Hong R-C Picture Company