Afvis en forkert tankegang!

DA JOB blev ramt af svær modgang, kom hans tre venner Elifaz, Bildad og Zofar for at vise ham deltagelse og trøste ham. (Job 2:11) Af de tre var Elifaz den mest indflydelsesrige og måske den ældste, for han talte først og længst. Hvilken tankegang røbede han i sine tre taler?

Det viser hans beskrivelse af en overnaturlig hændelse: „En ånd strøg forbi mit ansigt; hårene rejste sig på min krop. Derpå stod den stille, men jeg genkendte ikke dens udseende; der var en skikkelse foran mine øjne; der var stille, og så hørte jeg en røst.“ (Job 4:15, 16) Hvad var det for et åndevæsen der havde påvirket Elifaz’ tankegang? Den kritiske tone i de efterfølgende ord viser at det afgjort ikke var en af Guds retfærdige engle. (Job 4:17, 18) Det var en ond åndeskabning. Hvorfor skulle Jehova ellers retlede Elifaz og hans to meningsfæller for at have løjet? (Job 42:7) Ja, Elifaz var påvirket af en dæmon. Hans udsagn røbede at hans tankegang var i modstrid med Guds.

Hvilke opfattelser kommer frem i Elifaz’ udtalelser? Hvorfor er det vigtigt at vi er på vagt over for en forkert tankegang? Og hvordan kan vi afvise den slags tanker?

„Sine tjenere tror han ikke“

Elifaz påstod i alle sine tre taler at Gud er så krævende at hans tjenere ikke kan gøre noget som helst godt nok. „Se, sine tjenere tror han ikke,“ sagde Elifaz til Job, „og hos sine [engle] finder han fejl.“ (Job 4:18, jævnfør fodnoten). Senere sagde Elifaz om Gud: „Sine hellige tror han ikke, og selv ikke himmelen er ren i hans øjne.“ (Job 15:15) Desuden spurgte han: „Har den Almægtige behag i at du er retfærdig?“ (Job 22:3) En af Bildads udtalelser viste at han mente det samme: „End ikke månen lyser klart, og heller ikke stjernerne er rene i [Guds] øjne.“ — Job 25:5.

Vi må passe på at vi ikke begynder at tænke sådan. Det kunne få os til at mene at Gud kræver for meget af os, og den holdning ville underminere vort forhold til Jehova. Hvordan ville vi desuden tage imod tiltrængt tugt hvis vi begyndte at tænke i de baner? Måske ville vi ikke ydmygt tage imod retledning, men ’rase mod Jehova’ og blive fortørnede på ham. (Ordsprogene 19:3) Det ville være åndeligt ødelæggende for os.

„Kan en våbenfør mand være til gavn for Gud?“

Den opfattelse at Gud er for krævende, er nært beslægtet med den at vi er ubrugelige i  Guds øjne. Elifaz spurgte i sin tredje tale: „Kan en våbenfør mand være til gavn for Gud, ja, kan en der har indsigt være til gavn for ham?“ (Job 22:2) Elifaz antydede at Gud anser os mennesker for uduelige. Tilsvarende spurgte Bildad: „Hvordan kan en dødelig have ret over for Gud, og hvordan kan en kvindefødt være ren?“ (Job 25:4) De ræsonnerede som så: Hvordan kunne Job, der blot var et dødeligt menneske, nogen sinde tro at han var retfærdig i Guds øjne?

I dag ligger nogle under for et lavt selvværd. Ofte skyldes det faktorer som opvækst, tilværelsens pres eller etnisk betinget had. Men desuden fryder det Satan og hans dæmoner at gøre mennesker mismodige eller ligefrem knuse dem følelsesmæssigt. Hvis de kan få nogen til at mene at han eller hun ikke kan gøre noget som helst godt nok for den Almægtige Gud, er det lettere at tage modet fra ham eller hende. Det kunne med tiden føre til at vedkommende gled bort fra Gud eller ligefrem faldt fra. — Hebræerne 2:1; 3:12.

Alder og dårligt helbred underlægger os begrænsninger. Måske kan vi ikke længere forkynde nær så meget som dengang vi var unge og havde et bedre helbred og flere kræfter. Det er vigtigt at være klar over at Satan og hans dæmoner er ude på at få os til at tro at Gud ikke er tilfreds med det vi gør! Det er en tankegang vi må afvise.

Hvordan vi afviser en negativ tankegang

Trods de lidelser Job måtte udstå fra Satans side, sagde han: „Til jeg udånder lader jeg ikke min uangribelighed vige fra mig!“ (Job 27:5) Hans urokkelige beslutning om at forblive uangribelig under alle omstændigheder grundede sig på hans kærlighed til Gud. Det lærer os noget vigtigt om hvordan vi afviser en negativ tankegang. Vi må virkelig forstå og værdsætte Guds kærlighed, og samtidig må vi styrke vores kærlighed til ham. Det kræver at vi regelmæssigt studerer Guds ord og under bøn grunder over det vi har lært.

Tag for eksempel ordene i Johannes 3:16: „Gud elskede verden så meget at han gav sin enestefødte søn.“ Jehova elsker menneskenes verden højt, og det har han gennem tiden vist ved det han har gjort for os mennesker. Vi kan styrke vores taknemmelighed mod ham og vores kærlighed til ham ved at grunde over eksempler fra fortiden. Så vil vi lettere kunne afvise en fordrejet eller negativ tankegang.

Det er lærerigt at tænke over hvordan Jehova behandlede Abraham da Sodoma og Gomorra skulle ødelægges. Otte gange bad Abraham Jehova om at overveje grundlaget for dommen, men på intet tidspunkt blev Jehova irriteret eller afvisende. Hans svar virkede derimod beroligende og trøstende på Abraham. (1 Mosebog 18:22-33) Da Gud senere reddede Lot og hans familie ud af Sodoma, bad Lot om lov til at flygte ind i en nærliggende by i stedet for op i bjergene. Jehova svarede: „Se, også i denne sag tager jeg hensyn til dig ved at jeg ikke omstyrter den by som du har talt om.“ (1 Mosebog 19:18-22) Giver disse episoder indtryk af at Jehova er en krævende, ukærlig og autoritær hersker? Nej, de skildrer ham som han virkelig er — en kærlig, venlig, barmhjertig og forstående Suveræn.

Beretningerne om Aron, David og Manasse fra fortidens Israel gendriver den opfattelse at Gud er dømmesyg, og at ingen er god nok i hans øjne. Aron begik tre alvorlige overtrædelser. Han fremstillede guldkalven, gjorde fælles sag med Mirjam da hun kritiserede Moses, og undlod at hellige og ære Gud ved Meriba. Men Jehova så noget godt i ham og lod ham tjene som  ypperstepræst resten af livet. — 2 Mosebog 32:3, 4; 4 Mosebog 12:1, 2; 20:9-13.

Kong David begik alvorlige synder mens han regerede. Blandt andet begik han ægteskabsbrud, sendte en uskyldig mand i døden og foretog en ulovlig folketælling. Men Jehova mærkede sig at David ændrede sind, og derfor holdt han loyalt sin pagt med ham om et rige ved at lade ham være konge til hans død. — 2 Samuel 12:9; 1 Krønikebog 21:1-7.

Kong Manasse af Juda rejste altre for Ba’al, lod sine sønner gå gennem ilden, fremmede spiritisme og opførte afgudsaltre i templets forgårde. Men da han viste ægte sindsændring, tilgav Jehova ham, udfriede ham fra fangenskab og gav ham kongedømmet tilbage. (2 Krønikebog 33:1-13) Synes du at disse eksempler tyder på at vi mennesker ikke kan gøre Gud tilpas? Nej, vel?

Bagvaskeren er selv skyldig

Det skulle ikke overraske os at Satan er selve indbegrebet af netop det som han anklager Jehova for. Satan er ufølsom og krævende. Et tydeligt vidnesbyrd herom er børneofringerne i forbindelse med fortidens afgudsdyrkelse. De frafaldne israelitter brændte deres sønner og døtre i ilden — noget som slet ikke var opkommet i Jehovas hjerte. — Jeremias 7:31.

Det er ikke Jehova, men Satan, der er dømmesyg. Åbenbaringen 12:10 kalder Satan „vore brødres anklager, som anklager dem dag og nat for vor Gud“. Om Jehova kunne salmisten derimod synge: „Hvis du vogtede på misgerninger, Jah, Jehova, hvem kunne da bestå? For hos dig er tilgivelsen.“ — Salme 130:3, 4.

Når en forkert tankegang hører fortiden til

Englene må have følt det befriende da Satan Djævelen og hans dæmoner blev kastet ud af himmelen! (Åbenbaringen 12:7-9) Fra da af kunne de onde åndeskabninger ikke længere genere Jehovas engles virksomhed i himmelen. — Daniel 10:13.

I nær fremtid vil jordens indbyggere fryde sig når en engel stiger ned fra himmelen med afgrundens nøgle og en stor lænke i sin hånd, binder Satan og hans dæmoner og kaster dem i uvirksomhedens afgrund. (Åbenbaringen 20:1-3) Det vil føles overordentlig befriende!

I mellemtiden må vi vogte os for at tænke på samme måde som Jobs falske trøstere. Når som helst vi opdager at forkerte eller negative tanker er ved at snige sig ind i vores sind, må vi afvise dem ved at rette tankerne mod Jehovas kærlighed. Så vil ’Guds fred, som overgår al forstand, beskytte vores hjerter og sind’. — Filipperne 4:6, 7.

[Illustration på side 26]

Job afviste negative tanker

[Illustration på side 28]

Lot erfarede at Jehova er en forstående Suveræn