„Frygt for Jehova — det er visdom“

„ENDEN på sagen, når alt hermed er hørt, er: Frygt den sande Gud og hold hans bud. For det er alt hvad mennesket har at gøre.“ (Prædikeren 12:13) Det var den kloge slutning som kong Salomon af Israel nåede frem til under guddommelig inspiration. Også patriarken Job forstod værdien af at frygte Gud, for han sagde: „Se, frygt for Jehova — det er visdom, og at vende sig fra ondt er forstand.“ — Job 28:28.

Bibelen lægger stor vægt på det at frygte Jehova. Hvorfor er det klogt af os at opdyrke ærefrygt for Gud? Hvordan kan gudsfrygt gavne os — både som enkeltpersoner og som gruppe betragtet? Disse spørgsmål besvares i Ordsprogene, kapitel 14, vers 26 til 35. *

En kilde til „stærk fortrøstning“

„I frygt for Jehova er der stærk fortrøstning, og der er tilflugt for ens sønner,“ siger Salomon. (Ordsprogene 14:26) Et gudfrygtigt menneske sætter ikke sin lid til nogen anden end den loyale og almægtige Gud, Jehova. Det er derfor ikke så mærkeligt at den gudfrygtige ser fremtiden i møde med stærk fortrøstning! Han har en lykkelig fremtid for sig.

Men hvordan ser fremtiden ud for dem der sætter deres lid til verden — dens planer, organisationer, ideologier og goder? Uanset hvad de selv håber på, er deres fremtid kort, for Bibelen siger: „Verden forsvinder, og det gør dens begær også, men den der gør Guds vilje forbliver for evigt.“ (1 Johannes 2:17) Er der da nogen grund til at vi skulle ’elske verden eller det der er i verden’? — 1 Johannes 2:15.

På hvilken måde kan gudfrygtige forældre sikre sig at „der er tilflugt“ for deres børn? Salmisten sang: „Kom, I sønner, hør på mig; Jehovas frygt skal jeg lære jer.“ (Salme 34:11) Når børn gennem deres forældres eksempel og undervisning lærer at frygte den sande Gud, er der stor sandsynlighed for at de vokser op og bliver modne mænd og kvinder der med stærk fortrøstning sætter deres lid til Jehova. — Ordsprogene 22:6.

Salomon fortsætter: „Frygt for Jehova er en livets kilde der holder én borte fra dødens snarer.“ (Ordsprogene 14:27) Frygten for Jehova er „en livets kilde“, for den sande Gud er „kilden med levende vand“. (Jeremias 2:13) At lære Jehova og Jesus Kristus at kende kan betyde evigt liv. (Johannes 17:3) Desuden holder gudsfrygt os borte fra dødens snarer. Hvordan? Ordsprogene 13:14 siger: „Den vises lov er en livets kilde der holder én borte fra dødens snarer.“ Når vi frygter Jehova, adlyder hans lov og lader hans ord lede vore skridt, beskyttes vi mod skadelige handlinger og følelser der kan føre til en for tidlig død.

 „Til pryd for en konge“

I størstedelen af sin regeringstid var Salomon en gudfrygtig konge der adlød Jehova. Det var med til at gøre ham til en god hersker. Hvoraf fremgår det om en konge er en god eller en dårlig regent? Ordsprogene 14:28 svarer: „En talrig befolkning er til pryd for en konge, men mangel på folk er en magthavers undergang.“ Man kan bedømme en konges styre ved at betragte hans undersåtter. Hvis mange ønsker at leve under hans styre, viser det at han er en god hersker. Salomons styre strakte sig fra Det Røde Hav til Middelhavet og fra Eufratfloden til „jordens ender“. (Salme 72:6-8) Under hans styre var der fred og velstand i et hidtil ukendt omfang. (1 Kongebog 4:24, 25) Det gik godt da Salomon herskede. Hvis en magthaver derimod ikke har befolkningens støtte, er det til vanære for ham.

Hvad kan der i denne forbindelse siges om den herlighed og ære der tilkommer den større Salomon, den messianske Konge, Jesus Kristus? Tænk på hvor mange undersåtter han har i dag. Over seks millioner gudfrygtige mænd og kvinder fra alle dele af verden har allerede valgt at leve under Kristi styre. De tror på Jesus og er forenede i den sande tilbedelse af den levende Gud. (Johannes 14:1) Ved slutningen af tusindårsriget vil alle der befinder sig i Guds erindring, være blevet oprejst. Til den tid vil jorden være et paradis fyldt med lykkelige og retfærdige mennesker der har vist deres taknemmelighed over for deres Konge. Et storslået vidnesbyrd om alt det gode Kristi styre har udrettet! Lad os holde fast i det vidunderlige håb vi har om Guds rige.

Åndelige og fysiske goder

Ærefrygt for Gud kan give os et roligt hjerte og et fredfyldt sind. Det er fordi dømmekraft er en af visdommens mange facetter. I Ordsprogene 14:29 står der: „Den der er sen til vrede har stor dømmekraft, men den utålmodige ophøjer dårskab.“ Dømmekraft hjælper os til at erkende at ubehersket vrede skader vores åndelige helbred. „Fjendskaber, strid, skinsyge, vredesudbrud, tilfælde af stridbarhed“ nævnes blandt de gerninger der kunne hindre os i at „arve Guds rige“. (Galaterne 5:19-21) Vi får endog vejledning om ikke at blive vrede selv når det kunne være berettiget. (Efeserne 4:26, 27) Og utålmodighed kan bevirke at vi siger og gør noget vi senere fortryder.

Israels konge peger nu på hvordan vrede kan skade én fysisk: „Et roligt hjerte er liv for legemet, men skinsyge er råddenskab i knoglerne.“ (Ordsprogene 14:30) Vrede og raseri kan føre til åndedrætsbesvær, forhøjet blodtryk, leversygdomme og problemer med bugspytkirtlen. Desuden gør læger opmærksomme på at vrede og raseri kan forværre, eller endog forårsage, mavesår, nældefeber, astma, hudsygdomme og fordøjelsesbesvær. Men „et fredfyldt hjerte giver liv til legemet“. (Ordsprogene 14:30, New International Version) Det er derfor klogt at „jage efter det der skaber fred og er til indbyrdes opbyggelse“. — Romerne 14:19.

Frygten for Gud hjælper os til at være upartiske

Salomon fortsætter: „Den der udbytter den ringe smæder Ham der har frembragt ham, men den der viser den fattige sin gunst ærer Ham.“ (Ordsprogene 14:31) En der har gudsfrygt, erkender at alle mennesker — også den ringe — har samme Skaber, Jehova Gud. Den måde man behandler den ringe på, vil derfor være til ære eller vanære for Skaberen. For at ære Gud må vi behandle andre retfærdigt og upartisk. En kristen der ikke har så mange midler, bør vises lige så stor opmærksomhed i åndelig henseende som den der er  rig. Vi må forkynde den gode nyhed om Guds rige for både rig og fattig.

Ifølge den vise konge medfører gudsfrygt endnu et gode: „Den ugudelige stødes omkuld for sin ondskab, men den retfærdige finder tilflugt i sin uangribelighed.“ (Ordsprogene 14:32) Hvordan stødes den ugudelige omkuld? Flere bibelforskere mener at det betyder at han ikke har nogen som helst mulighed for at rejse sig når han kommer ud for en ulykke. Når den gudfrygtige oplever modgang, finder han derimod tilflugt i sin uangribelighed over for Gud. Han har ubetinget tillid til Jehova, endog til døden, og viser den samme beslutsomhed som Job, der sagde: „Til jeg udånder lader jeg ikke min uangribelighed vige fra mig!“ — Job 27:5.

For at bevare sin uangribelighed må man være i besiddelse af gudsfrygt og visdom. Og hvor kan man finde visdom? Ordsprogene 14:33 svarer: „I den forstandiges hjerte hviler visdommen, og midt iblandt tåber bliver den kendt.“ Ja, visdommen findes hos den forstandige. Men hvordan bliver den kendt midt iblandt tåber? En bibelkommentar siger: „I sin iver efter at virke vís buser tåben ud med hvad han mener er visdom, men ender med at gøre den til dårskab.“

Retfærdighed „ophøjer en nation“

Efter at Salomon har vist hvordan frygten for Gud kan påvirke os som enkeltpersoner, henleder han nu vores opmærksomhed på hvordan den kan påvirke en hel nation. Han siger: „Retfærdighed ophøjer en nation, men synd er skændigt for folkestammer.“ (Ordsprogene 14:34) Dette princip kom tydeligt til udtryk i forbindelse med Israels nation. Da israelitterne fulgte Guds høje normer, blev de ophøjet over de omkringliggende nationer. Men fordi de gang på gang var ulydige, blev det til skændsel for dem, og til sidst blev de forkastet af Jehova. Dette princip gælder også Guds folk i dag. Den kristne menighed skiller sig ud fra verden fordi den følger Guds retfærdige principper. Men for at bevare denne ophøjede stilling må vi hver især leve et retskaffent liv. Hvis vi øver synd, er det ikke alene til skændsel for os selv, men også for menigheden og for Gud.

Salomon udtaler sig dernæst om hvad der glæder en konge: „Kongen nærer velvilje for den tjener der viser indsigt, men hans heftige vrede rammer den der handler skammeligt.“ (Ordsprogene 14:35) Desuden siger Ordsprogene 16:13: „Retfærdige læber har en stor konges velbehag; han elsker den der taler retskaffent.“ Ja, vores leder og konge Jesus Kristus ser på os med velvilje når vi handler ret og med indsigt, og når vi bruger vores læber i arbejdet med at forkynde Riget og gøre disciple. Lad os derfor fortsat være flittige i dette arbejde og derved få del i de velsignelser der kommer af at frygte den sande Gud.

[Fodnote]

[Illustration på side 15]

Gudsfrygt kan læres