Lad os vandre efter det vi tror, ikke efter det vi ser
Lad os vandre efter det vi tror, ikke efter det vi ser
„Vi vandrer efter det vi tror, ikke efter det vi ser.“ — 2 KORINTHER 5:7.
1. Hvad viser at apostelen Paulus vandrede ved tro og ikke efter det han så?
DET er år 55 e.v.t. Der er gået omkring 20 år siden en mand ved navn Saulus, der forfulgte de kristne, selv blev kristen. Til trods for at der er gået så lang tid, er hans tro på Gud forblevet usvækket. Selvom han ikke med det bogstavelige øje har set himmelske virkeligheder, har han en stærk tro. Som apostelen Paulus skrev han til salvede kristne, der havde det himmelske håb: „Vi vandrer efter det vi tror, ikke efter det vi ser.“ — 2 Korinther 5:7.
2, 3. (a) Hvordan viser vi at vi vandrer ved tro? (b) Hvad vil det sige at vandre efter det vi ser?
2 At vandre ved tro kræver ubetinget tillid til at Gud kan lede os sikkert gennem livet. Vi må være fuldstændig overbeviste om at han véd hvad der tjener os bedst. (Salme 119:66) Når vi træffer beslutninger i livet og handler efter dem, tager vi „virkeligheder som ikke ses“ i betragtning. (Hebræerne 11:1) Disse virkeligheder indbefatter ’de nye himle’ og ’den nye jord’ som Gud har givet løfte om. (2 Peter 3:13) At vandre efter det vi ser, betyder på den anden side at vort liv udelukkende styres af det vi opfatter med vore sanser. Det er farligt, for det kan føre til at vi helt ser bort fra Guds vilje. — Salme 81:12; Prædikeren 11:9.
3 Hvad enten vi hører til den „lille hjord“, som har et himmelsk håb, eller til de „andre får“, som har et jordisk håb, bør vi være indstillet på at vandre efter det vi tror, og ikke efter det vi ser. (Lukas 12:32; Johannes 10:16) Lad os nu se nærmere på hvordan det vil være en beskyttelse for os at følge dette inspirerede råd så vi ikke bukker under for „den midlertidige nydelse af synd“, falder i materialismens snare eller taber afslutningen på den nuværende tingenes ordning af syne. Vi vil også se nærmere på farerne ved at vandre efter det vi ser. — Hebræerne 11:25.
Afvis „den midlertidige nydelse af synd“
4. Hvad valgte Moses, og hvad var grunden?
4 Forestil dig den tilværelse som Moses, en søn af Amram, kunne have opnået. Han voksede op sammen med den ægyptiske faraos sønner og havde mulighed for at få magt, rigdom og indflydelse. Han kunne have tænkt: ’Jeg er oplært i ægypternes navnkundige visdom, og jeg er magtfuld i ord og gerning. Hvis jeg bliver her ved hoffet, kan jeg bruge min stilling til gavn for mine undertrykte hebraiske brødre!’ (Apostelgerninger 7:22) Men Moses valgte at blive „mishandlet sammen med Guds folk“. Hvorfor? Hvad tilskyndede Moses til at vende ryggen til alt dét Ægypten kunne tilbyde? Bibelen svarer: „Ved tro forlod [Moses] Ægypten, ikke af frygt for kongens harme, for han holdt stand som så han den usynlige.“ (Hebræerne 11:24-27) Moses’ tro på at Jehova med sikkerhed vil belønne retfærdighed og en ret adfærd, hjalp ham til at modstå synden og den flygtige nydelse af den.
5. Hvad tilskynder Moses’ eksempel os til?
5 Vi står også ofte over for at skulle træffe vanskelige valg, som for eksempel: ’Skal jeg opgive visse handlinger eller vaner som ikke helt stemmer med Bibelen? Skal jeg tage imod et arbejde der tilsyneladende er forbundet med visse materielle fordele, men som vil forhindre mig i at gøre åndelige fremskridt?’ Moses’ eksempel tilskynder os til at træffe et valg der ikke er baseret på denne verdens kortsigtede livssyn, men derimod vidner om at vi tror på den langsigtede visdom der kommer fra „den usynlige“, nemlig Jehova Gud. Måtte vi som Moses sætte vores venskab med Jehova Gud højere end noget af dét denne verden kan tilbyde!
6, 7. (a) Hvordan viste Esau at han foretrak at vandre efter det han så? (b) Hvordan er Esau et advarende eksempel?
6 Esau, søn af patriarken Isak, ønskede i modsætning til Moses en øjeblikkelig tilfredsstillelse. (1 Mosebog 25:30-34) Esau gav sin førstefødselsret bort „i bytte for ét måltid“ fordi han ’ikke værdsatte det der er helligt’. (Hebræerne 12:16) Han glemte at tænke på hvordan hans beslutning om at sælge sin førstefødselsret ville berøre hans forhold til Jehova, og hvilken betydning det ville få for hans afkom. Han havde intet åndeligt udsyn, men lukkede øjnene for Guds dyrebare løfter og anså dem for kun at være af ringe værdi. Han vandrede efter det han så, ikke ved tro.
7 Esau er et advarende eksempel for os i dag. (1 Korinther 10:11) Når vi står over for at skulle træffe beslutninger, store som små, må vi ikke lade os bedrage af den propaganda som Satans verden udsender, og som siger at du må have dine ønsker opfyldt her og nu. Vi gør klogt i at spørge os selv: ’Vidner de beslutninger jeg træffer, om at jeg har nogle tendenser der ligner Esaus? Betyder en øjeblikkelig opfyldelse af mine ønsker at de åndelige interesser skubbes i baggrunden? Betyder de valg jeg træffer, at jeg bringer mit forhold til Gud og min fremtidige belønning i fare? Hvilket eksempel er jeg for andre?’ Hvis de valg vi træffer, vidner om at vi værdsætter det der er helligt, vil Jehova velsigne os. — Ordsprogene 10:22.
Undgå materialismens snare
8. Hvilken advarsel fik de kristne i Laodikea, og hvilken betydning har det for os?
8 I en åbenbaring til apostelen Johannes overbragte den herliggjorte Jesus Kristus hen imod slutningen af det første århundrede et budskab til menigheden i Laodikea i Lilleasien. Det indeholdt en advarsel mod materialisme. Selvom laodikenserne var materielt rige, var de åndeligt fattige. I stedet for at vandre ved tro lod de materielle rigdomme sløre deres åndelige syn. (Åbenbaringen 3:14-18) Materialisme virker på samme måde i dag. Den svækker vores tro og hindrer os i at være udholdende i det løb der gælder livet. (Hebræerne 12:1) Hvis vi ikke passer på, kan „sanselige nydelser“ lidt efter lidt kvæle de åndelige aktiviteter så de til sidst bliver ’fuldstændig kvalt’. — Lukas 8:14.
9. Hvordan er det en beskyttelse at være tilfreds med den åndelige føde vi får, og at værdsætte den?
9 Hvordan kan vi beskytte os i åndelig henseende? Det kan vi ved at være tilfredse og ikke bruge denne verden fuldt ud eller skaffe os materielle rigdomme. (1 Korinther 7:31; 1 Timoteus 6:6-8) Når vi vandrer efter det vi tror, og ikke efter det vi ser, vil vi finde glæde ved at være i det åndelige paradis. Føler vi ikke at vi må „råbe af glæde af et veltilpas hjerte“ når vi tager til os af den nærende åndelige føde? (Esajas 65:13, 14) Og fryder vi os ikke over samværet med dem der bærer Guds ånds frugt? (Galaterne 5:22, 23) Det er vigtigt at vi føler os styrkede og opmuntrede af det Jehova tilvejebringer.
10. Hvilke spørgsmål kan vi stille os selv?
10 Nogle af de spørgsmål vi kan stille os selv, er: ’Hvor stor en plads indtager de materielle ting i mit liv? Bruger jeg de materielle ting jeg har, som et middel til blot at nyde livet eller til at fremme den sande tilbedelse? Hvad giver mig den største glæde og tilfredsstillelse? Er det studiet af Bibelen og fællesskabet ved de kristne møder, eller er det weekender uden kristne pligter? Sætter jeg mange weekender af til afslapning og adspredelse i stedet for at bruge tiden til forkyndelse og andre aktiviteter i forbindelse med den rene tilbedelse?’ At vandre ved tro vil sige at være travlt optaget af Rigets arbejde, i fuld tillid til Jehovas løfter. — 1 Korinther 15:58.
Hav afslutningen for øje!
11. Hvordan er dét at vandre ved tro en hjælp til at holde sig afslutningen for øje?
11 At vandre ved tro hjælper os til at undgå den verdslige tankegang at afslutningen ligger langt ude i fremtiden eller måske slet ikke kommer. Til forskel fra de skeptikere som ikke tror på Bibelens profetier, kan vi se hvordan verdensbegivenhederne stemmer med hvad Guds ord har forudsagt om endens tid. (2 Peter 3:3, 4) Vidner folks indstilling og adfærd i det store og hele ikke om at vi nu lever i „de sidste dage“? (2 Timoteus 3:1-5) Med troens øjne ser vi at de nuværende verdensbegivenheder ikke blot er historien der gentager sig. Vi ser at de er „tegnet på [Kristi] nærværelse og afslutningen på tingenes ordning“. — Mattæus 24:1-14.
12. Hvordan blev Jesu ord i Lukas 21:20, 21 opfyldt i det første århundrede?
12 Som eksempel på hvor vigtigt det er at vandre ved tro, kan vi se på en begivenhed i det første århundrede der har en parallel i vor tid. Jesus gav sine disciple følgende advarsel: „Når I ser Jerusalem omringet af lejrede hære, så skal I vide at dens ødelæggelse er kommet nær. Så lad dem der er i Judæa flygte til bjergene, og lad dem der er i dens midte gå ud.“ (Lukas 21:20, 21) Som en opfyldelse af denne profeti belejrede romerne under Cestius Gallus Jerusalem i år 66 e.v.t. Men pludselig trak belejrerne sig tilbage, og det var signalet til de kristne, som derved fik mulighed for at „flygte til bjergene“. I år 70 vendte romerne imidlertid tilbage, angreb Jerusalem og ødelagde templet. Josefus beretter at over en million jøder omkom, og 97.000 blev taget til fange. Guds dom var blevet eksekveret over den jødiske tingenes ordning. De som vandrede ved tro og gav agt på Jesu advarsel, undslap katastrofen.
13, 14. (a) Hvilke begivenheder ligger foran os? (b) Hvorfor bør vi være vågne for opfyldelsen af Bibelens profetier?
13 Noget lignende vil ske i vor tid. Elementer inden for De Forenede Nationer vil være med til at eksekvere Guds dom. Ligesom den romerske hær i det første århundrede skulle opretholde Pax Romana (den romerske fred), er det hensigten at De Forenede Nationer i dag skal være en fredsbevarende organisation. Skønt den romerske hær søgte at sikre relativ sikkerhed i hele den dakendte verden, blev det den der ødelagde Jerusalem. På samme måde i dag. Bibelprofetien viser at militariserede magter inden for De Forenede Nationer vil betragte religionen som et forstyrrende element og vil gribe ind for at ødelægge det nutidige modstykke til Jerusalem — nemlig kristenheden — og hele den øvrige del af Babylon den Store. (Åbenbaringen 17:12-17) Ja, hele den falske religions verdensimperium står over for at blive tilintetgjort!
14 Tilintetgørelsen af al falsk religion vil markere begyndelsen til den store trængsel. Derefter vil de resterende elementer i den nuværende onde tingenes ordning blive tilintetgjort. (Mattæus 24:29, 30; Åbenbaringen 16:14, 16) At vandre ved tro vil holde os vågne for opfyldelsen af Bibelens profetier. Vi vil ikke lade os føre bag lyset og tro at et menneskeskabt redskab som De Forenede Nationer er Guds middel til indførelse af sand fred og sikkerhed. Skulle vi da ikke, ved den måde vi lever på, vise at vi er overbeviste om at „Jehovas store dag“ er nær? — Zefanias 1:14.
Faren ved at vandre efter det vi ser
15. Hvilken snare faldt israelitterne i, til trods for at de havde erfaret Jehovas velsignelse?
15 Faren ved at vandre efter det man ser, og lade troen svækkes illustreres af det som fortidens israelitter oplevede. Til trods for at israelitterne havde været vidne til ydmygelsen af de falske guder i Ægypten og havde oplevet den dramatiske udfrielse ved Det Røde Hav, lavede de i modstrid med Guds bud en guldkalv og begyndte at tilbede den. De blev utålmodige og trætte af at vente på Moses, som „var længe om at komme ned fra bjerget“. (2 Mosebog 32:1-4) Denne utålmodighed fik dem til at tilbede en afgud som de kunne se med det bogstavelige øje. Derved krænkede de Jehova, og „omkring tre tusind mand“ omkom som følge af en domseksekvering. (2 Mosebog 32:25-29) Hvor er det sørgeligt når nogen der tilbeder Jehova, træffer en beslutning der vidner om manglende tillid til Jehova og tro på at han er i stand til at opfylde sine løfter!
16. Hvordan lod israelitterne sig påvirke af ydre omstændigheder?
16 Ydre omstændigheder påvirkede også israelitterne negativt på andre måder. De kom til at skælve for deres fjender fordi de vandrede efter det de så. (4 Mosebog 13:28, 32; 5 Mosebog 1:28) Det fik dem til at sætte sig op imod Moses’ gudgivne myndighed og klage over deres tilværelse. Denne mangel på tro førte til at de foretrak det dæmonbeherskede Ægypten frem for det forjættede land. (4 Mosebog 14:1-4; Salme 106:24) Hvor må det have såret Jehova at se den mangel på respekt israelitterne viste deres usynlige Konge!
17. Hvad fik israelitterne til at forkaste Jehovas ledelse på Samuels tid?
17 Også på profeten Samuels tid blev israelitterne, der i høj grad nød Guds gunst, fanget i den snare at ville vandre efter det de så. De begyndte at udtrykke ønske om at få en konge de kunne se. Selvom Jehova havde vist at han var deres konge, var det ikke nok til at få dem til at vandre ved tro. (1 Samuel 8:4-9) Til skade for sig selv forkastede de tåbeligt Jehovas ufejlbarlige ledelse og foretrak at få det som de omgivende folkeslag. — 1 Samuel 8:19, 20.
18. Hvilke farer er der i dag forbundet med at vandre efter det vi ser?
18 Som Jehovas nutidige tjenere værdsætter vi vort gode forhold til Gud. Vi er ivrige efter at tage ved lære af fortidige begivenheder og følge det vi har lært, i vort liv. (Romerne 15:4) Når israelitterne vandrede efter det de så, glemte de at det var Gud der ledede dem gennem Moses. Hvis vi ikke passer på, kan vi også glemme at det er Jehova Gud og den større Moses, Jesus Kristus, der leder den kristne menighed i dag. (Åbenbaringen 1:12-16) Vi må tage os i agt for at vi ikke kommer til at anlægge et menneskeligt syn på den jordiske del af Jehovas organisation. Hvis vi gør det, kan det føre til at vi får en klagende ånd og mister respekten for dem der repræsenterer Jehova, og at vi ikke værdsætter den åndelige føde som tilvejebringes af „den trofaste og kloge træl“. — Mattæus 24:45.
Lad os være besluttede på at vandre ved tro
19, 20. Hvad vil vi være besluttede på at gøre, og hvorfor?
19 Paulus skrev i sin tid til de kristne: „For os er kampen . . . ikke imod blod og kød, men imod regeringerne, imod myndighederne, imod verdensherskerne i dette mørke, imod ondskabens åndemagter i det himmelske.“ (Efeserne 6:12) Vores hovedfjende er Satan Djævelen. Hans mål er at ødelægge vores tro på Jehova. Han vil ikke sky noget middel som kunne svække vores beslutning om at tjene Gud. (1 Peter 5:8) Hvad vil beskytte os mod at blive ført bag lyset af Satans tingenes ordning? Svaret er: At vi vandrer efter det vi tror, ikke efter det vi ser! Tro på og tillid til Jehovas løfter vil beskytte os mod at ’lide skibbrud med hensyn til troen’. (1 Timoteus 1:19) Lad os da være besluttede på fortsat at vandre ved tro, i fuld tillid til Jehovas velsignelse. Og måtte vi blive ved med at bede om at være i stand til at undslippe alt det der skal ske i den nærmeste fremtid. — Lukas 21:36.
20 Med hensyn til at vandre efter det vi tror, og ikke efter det vi ser, har vi et enestående eksempel. Bibelen siger: „Kristus led for jer, hvorved han efterlod jer et forbillede så I kan følge lige i hans fodspor.“ (1 Peter 2:21) Den næste artikel vil vise hvordan vi fortsat kan vandre som han vandrede.
Husker du?
• Hvad har vi lært af henholdsvis Moses’ og Esaus eksempel med hensyn til at vandre efter det vi tror, og ikke efter det vi ser?
• Hvordan kan man undgå materialisme?
• Hvordan hjælper dét at vandre ved tro os til at undgå den tanke at afslutningen ligger langt ude i fremtiden?
• Hvorfor er det farligt at vandre efter det man ser?
[Studiespørgsmål]
[Illustration på side 17]
Moses vandrede ved tro
[Illustration på side 18]
Holder adspredelse og afslapning os ofte borte fra kristne aktiviteter?
[Illustration på side 20]
Hvordan er det en beskyttelse at give agt på Guds ord?
