Lad ikke dit hjerte blive hovmodigt
Lad ikke dit hjerte blive hovmodigt
„Gud står de hovmodige imod.“ — JAKOB 4:6.
1. Nævn et eksempel på berettiget stolthed.
HAR du nogen sinde oplevet noget der har fået dit hjerte til at svulme af stolthed? De fleste af os har mærket denne behagelige fornemmelse. I visse situationer er det ikke forkert at føle et vist mål af stolthed. For eksempel vil et kristent forældrepar naturligt være glade og tilfredse når deres datter får ros fra skolen for god opførsel og flid. Apostelen Paulus og hans medarbejdere var stolte af at brødrene i en menighed som de kort forinden havde været med til at oprette, trofast holdt ud under forfølgelse. — 1 Thessaloniker 1:1, 6; 2:19, 20; 2 Thessaloniker 1:1, 4.
2. Hvorfor er stolthed som regel noget negativt?
2 Eksemplerne viser at stolthed kan være en berettiget glæde over noget man har udrettet, eller noget man ejer. Men i mange tilfælde er stolthed et udslag af et upassende selvværd, en følelse af overlegenhed på grund af ens evner, udseende, rigdom eller status. Stolthed kommer ofte til udtryk i en arrogant adfærd eller en hoven holdning. Det må vi som kristne være på vagt over for. Hvorfor? Fordi alle mennesker som efterkommere af Adam har en medfødt tilbøjelighed til at være selviske. (1 Mosebog 8:21) Derfor kan vort hjerte let forlede os til at føle uberettiget stolthed. Som kristne må vi for eksempel ikke være stolte af vores afstamning, rigdom, uddannelse, evner og præstationer i sammenligning med andre. Den slags stolthed er upassende og mishager Jehova. — Jeremias 9:23; Apostelgerninger 10:34, 35; 1 Korinther 4:7; Galaterne 5:26; 6:3, 4.
3. Hvad er hovmod, og hvad sagde Jesus om denne egenskab?
3 Der er endnu en grund til at afvise upassende stolthed. Hvis den slår rod i vort hjerte, kan den udvikle sig til en meget nedladende afart af stolthed, nemlig hovmod. Hvad kendetegner hovmod? Den hovmodige ser ned på dem som han eller hun anser for at være mindre værd. (Lukas 18:9; Johannes 7:47-49) Jesus nævnte „hovmod“ sammen med andre onde egenskaber der ’udgår fra hjertet’ og „gør et menneske urent“. (Markus 7:20-23) Kristne forstår hvor vigtigt det er at undgå at udvikle et hovmodigt hjerte.
4. Hvordan kan det gavne os at granske Bibelens beskrivelse af nogle der var hovmodige?
4 Vi kan modvirke hovmod ved at granske nogle bibelske beretninger om nogle der var hovmodige. Så vil vi lettere kunne opdage upassende stolthed hos os selv, både nu og i fremtiden. Og vi vil lettere kunne afvise tanker og følelser der kendetegner et hovmodigt hjerte. Gør vi det, vil vi ikke blive berørt når Gud fuldbyrder advarselen: „Jeg [vil] fra din midte fjerne dem der jublede hovmodigt hos dig, og du vil aldrig mere være hovmodig på mit hellige bjerg.“ — Zefanias 3:11.
Gud straffer de hovmodige
5, 6. Hvordan viste Farao at han var hovmodig, og hvad førte det til?
5 Jehovas syn på hovmod fremgår af det han gjorde med mægtige herskere som Farao. Det er tydeligt at Farao havde et hovmodigt hjerte. Han betragtede sig selv som en gud og foragtede sine israelitiske trælle. Tænk blot på hans svar da han blev anmodet om at lade Israel rejse ud i ørkenen for at holde højtid for Jehova. Hovmodigt svarede Farao: „Hvem er Jehova, at jeg skulle adlyde hans røst og sende Israel bort?“ — 2 Mosebog 5:1, 2.
6 Da Farao havde været igennem seks plager, spurgte Moses på Jehovas vegne: „Optræder du stadig hovmodigt imod mit folk ved ikke at sende det bort?“ (2 Mosebog 9:17) Derefter bekendtgjorde Moses den syvende plage — hagl der lagde landet øde. Efter den tiende plage fik israelitterne lov at rejse, men Farao ombestemte sig og satte efter dem. Det endte med at han og hans hær gik i en fælde i Det Røde Hav. Forestil dig hvad de har tænkt da vandet kom mod dem! Hvad førte Faraos hovmod til? Hans elitetropper udbrød: „Lad os flygte for Israel, for det er Jehova der kæmper for dem mod ægypterne.“ — 2 Mosebog 14:25.
7. Hvordan viste nogle babyloniske herskere hovmod?
7 Jehova ydmygede også andre hovmodige herskere. En af dem var kong Sankerib af Assyrien. (Esajas 36:1-4, 20; 37:36-38) Med tiden blev Assyrien besejret af babylonierne, men også to hovmodige babyloniske konger blev ydmyget. Tænk blot på den banket som kong Belsazzar afholdt, hvor han og hans gæster drak vin af kar fra Jehovas tempel idet de priste Babylons guder. Pludselig så festdeltagerne fingrene af en menneskehånd der skrev et budskab på væggen. Da profeten Daniel blev anmodet om at tyde det gådefulde budskab, gav han Belsazzar denne påmindelse: „Den højeste Gud [gav] din fader Nebukadnezar kongedømme . . . Men da hans hjerte blev hovmodigt . . . , blev han styrtet fra sin kongetrone, og hans værdighed blev taget fra ham. Men du, hans søn Belsazzar, har ikke ydmyget dit hjerte, selv om du vidste alt dette.“ (Daniel 5:3, 18, 20, 22) Samme nat erobrede den medo-persiske hær Babylon, og Belsazzar blev dræbt. — Daniel 5:30, 31.
8. Hvordan straffede Jehova nogle hovmodige mænd?
8 Tænk også på andre hovmodige mænd der foragtede Jehovas folk: filisterkæmpen Goliat, den persiske førsteminister Haman og kong Herodes Agrippa, der herskede over provinsen Judæa. Disse tre mænds hovmod medførte at de led en forsmædelig død for Guds hånd. (1 Samuel 17:42-51; Ester 3:5, 6; 7:10; Apostelgerninger 12:1-3, 21-23) Jehovas straf over disse hovmodige mænd understreger sandheden i ordsproget: „Stolthed går forud for fald, og en hovmodig ånd forud for snublen.“ (Ordsprogene 16:18) Det er hævet over enhver tvivl at „Gud står de hovmodige imod“. — Jakob 4:6.
9. Hvordan gjorde Tyrus’ kongehus sig skyldigt i forræderi?
9 I modsætning til de hovmodige herskere over Ægypten, Assyrien og Babylon var en konge af Tyrus imødekommende over for Guds folk. Under Davids og Salomons herredømme sørgede han for dygtige håndværkere og materialer til kongelige bygningsværker og til Guds tempel. (2 Samuel 5:11; 2 Krønikebog 2:11-16) Men med tiden vendte tyrierne sig mod Jehovas folk. Hvad var grunden? — Salme 83:3-7; Joel 3:4-6; Amos 1:9, 10.
„Dit hjerte blev hovmodigt“
10, 11. (a) Hvem har ligheder med kongerne af Tyrus? (b) Hvad fik tyrierne til at ændre holdning over for Israel?
10 Jehova inspirerede sin profet Ezekiel til at afsløre og fordømme Tyrus’ kongehus. Nogle udtryk i budskabet til „Tyrus’ konge“ kan både passe på den tyriske kongeslægt og historiens første forræder, Satan Djævelen, der ’ikke stod fast i sandheden’. (Ezekiel 28:12; Johannes 8:44) Satan var engang en loyal åndeskabning i Jehovas organisation af himmelske sønner. Gennem Ezekiel antydede Jehova Gud hvad den egentlige årsag var til at både Tyrus’ kongehus og Satan blev illoyale.
11 „I Eden, Guds have, var du. Alle slags kostbare sten var din klædning . . . Du var den salvede, skærmende kerub . . . Du var uangribelig i din adfærd fra den dag du skabtes indtil der blev fundet uretfærdighed hos dig. På grund af dine mange handelsvarer fyldtes dit indre med vold, og du gav dig til at synde. Men jeg vil . . . udrydde dig, du skærmende kerub . . . Dit hjerte blev hovmodigt på grund af din skønhed. Du ødelagde din visdom på grund af din strålende pragt.“ (Ezekiel 28:13-17) Ja, det var hovmod der fik kongerne af Tyrus til at handle voldeligt mod Jehovas folk. Som knudepunkt for handel blev Tyrus overordentlig rigt og blev berømt for sine kostbare handelsvarer. (Esajas 23:8, 9) Tyrus’ konger fik for høje tanker om sig selv og begyndte at undertrykke Guds folk.
12. Hvad førte til at Satan blev troløs, og hvad har han konstant forsøgt?
12 Tilsvarende havde den åndeskabning der blev til Satan, engang den nødvendige visdom til at fuldføre enhver opgave som Gud gav ham. Men han var utaknemmelig, blev „opblæst“ og begyndte at foragte Guds måde at herske på. (1 Timoteus 3:6) Han blev så indbildsk at han tragtede efter at blive tilbedt af Adam og Eva. Dette onde ønske undfangede og fødte synd. (Jakob 1:14, 15) Satan forledte Eva til at spise af frugten på det eneste træ som Gud havde forbudt dem at spise af. Derefter benyttede Satan hende til at få Adam til også at spise af den forbudte frugt. (1 Mosebog 3:1-6) På den måde fornægtede det første menneskepar Guds ret til at herske over dem og begyndte i virkeligheden at tilbede Satan. Hans hovmod kender ingen grænser. Han har konstant prøvet at forlede alle fornuftbegavede skabninger i himmelen og på jorden, deriblandt Jesus Kristus, til at dyrke ham og derved forkaste Jehovas suverænitet. — Mattæus 4:8-10; Åbenbaringen 12:3, 4, 9.
13. Hvad har hovmod forårsaget?
13 Vi kan således se at hovmod udspringer hos Satan, og det er den grundlæggende årsag til synd, lidelse og fordærv i vor tids verden. Som „denne tingenes ordnings gud“ fortsætter Satan med at fremme uberettiget stolthed og hovmod. (2 Korinther 4:4) Han ved at hans tid er kort, og derfor fører han krig mod de sande kristne. Hans mål er at vende dem bort fra Gud og få dem til at blive egenkærlige, pralende og hovmodige. Bibelen har forudsagt at sådanne selviske træk ville være udbredte i disse „sidste dage“. — 2 Timoteus 3:1, 2; se også fodnoten til „hovmodige“; Åbenbaringen 12:12, 17.
14. Hvilken norm holder Jehova sig til når han har med fornuftbegavede skabninger at gøre?
14 Jesus Kristus afslørede modigt den rådne frugt som Satans hovmod har frembragt. Ved mindst tre lejligheder og i overværelse af selvretfærdige fjender fastslog Jesus hvilken norm Jehova holder sig til når han har med mennesker at gøre: „Enhver der ophøjer sig selv vil blive ydmyget, og den der ydmyger sig selv vil blive ophøjet.“ — Lukas 14:11; 18:14; Mattæus 23:12.
Beskyt dit hjerte mod hovmod
15, 16. Hvad fik Hagar til at blive hovmodig?
15 Som du måske har lagt mærke til, har de hovmodige vi har beskæftiget os med, været fremtrædende personer. Vil det sige at jævne mennesker ikke er tilbøjelige til at blive hovmodige? Bestemt ikke. Det viser en episode der fandt sted i Abrahams husstand. Abraham havde ingen arving, og hans hustru, Sara, var for gammel til at få børn. Det var skik og brug at en mand i den situation tog en medhustru og fik børn med hende. Gud tolererede sådanne ægteskaber fordi tiden endnu ikke var inde til at genindføre den oprindelige norm for ægteskaber blandt hans tilbedere. — Mattæus 19:3-9.
16 På Saras opfordring gik Abraham med til at tage hendes ægyptiske tjenestepige, Hagar, til medhustru og få en mulig arving med hende. Hagar blev gravid. Hun burde have været dybt taknemmelig for den status hun fik. I stedet lod hun sit hjerte blive hovmodigt. Bibelen beretter: „Da hun blev klar over at hun var gravid, var hendes frue efterhånden ikke noget i hendes øjne.“ Hendes indstilling skabte så stor ufred i Abrahams husstand at Sara jog Hagar bort. Men der fandtes en løsning på problemet. Guds engel gav Hagar denne anvisning: „Vend tilbage til din frue og ydmyg dig under hendes hånd.“ (1 Mosebog 16:4, 9) Hagar fulgte anvisningen og ændrede tilsyneladende indstilling til Sara. Desuden blev hun stammoder til mange.
17, 18. Hvorfor må vi alle vogte os for hovmod?
17 Hagars tilfælde viser at det kan fremkalde hovmod når man får en højere status. Selv en kristen som har tjent Gud med en smuk indstilling, kan blive hovmodig når han eller hun bliver rig eller får myndighed. Det kan også vække hovmod hvis man hører andre tale beundrende om ens præstationer, visdom eller evner. Ja, en kristen må være på vagt og holde hovmod borte fra sit hjerte. Det gælder især hvis han eller hun klarer sig godt eller får større ansvar.
18 Den vægtigste grund til at undgå hovmod er Guds syn på denne egenskab. Hans ord siger: „Hovmodige øjne og et indbildsk hjerte, de ugudeliges lampe, er synd.“ (Ordsprogene 21:4) Det er tankevækkende at Bibelen specielt befaler kristne „som er rige i den nuværende tingenes ordning ikke at være hovmodige“. (1 Timoteus 6:17; 5 Mosebog 8:11-17) De kristne som ikke er rige, må undgå at have „et misundeligt øje“. Vi må huske at hovmod kan finde grobund hos alle, rige såvel som fattige. — Markus 7:21-23; Jakob 4:5.
19. Hvordan ødelagde Uzzija sit gode omdømme?
19 Hovmod og andre onde egenskaber kan ødelægge ens gode forhold til Jehova. Det viser eksemplet med kong Uzzija. Om den første del af hans regeringstid siges det: „Han gjorde hvad der var ret i Jehovas øjne . . . og vedblev med at søge Gud . . . og så længe han søgte Jehova, lod den sande Gud tingene lykkes for ham.“ (2 Krønikebog 26:4, 5) Men sørgeligt nok ødelagde Uzzija sit gode omdømme. „Hans hjerte [blev] så hovmodigt at det førte til ødelæggelse for ham.“ Han fik så høje tanker om sig selv at han gik ind i templet for at ofre røgelse. Da præsterne advarede Uzzija mod at formaste sig til det, blev han rasende. Derfor slog Jehova ham med spedalskhed, og han døde som en der havde Guds mishag. — 2 Krønikebog 26:16-21.
20. (a) Hvordan bragte Ezekias sit gode omdømme i fare? (b) Hvad vil vi se på i den næste artikel?
20 Det er lærerigt at sammenligne kong Uzzija med kong Ezekias, der ved en lejlighed bragte sit gode omdømme i fare fordi „hans hjerte blev hovmodigt“. Glædeligvis „ydmygede Ezekias sig trods sit hjertes hovmod“ og genvandt Guds gunst. (2 Krønikebog 32:25, 26) Læg mærke til at modgiften mod hovmod var ydmyghed. Ja, ydmyghed er det modsatte af hovmod. Derfor vil vi i den næste artikel se på hvordan vi kan opdyrke og bevare kristen ydmyghed.
21. Hvad kan ydmyge kristne se frem til?
21 Lad os ikke glemme alt det onde som hovmod har ført med sig. Eftersom „Gud står de hovmodige imod“, må vi være fast besluttede på at bekæmpe upassende stolthed. Som kristne der anstrenger sig for at være ydmyge, kan vi se frem til at overleve Guds store dag, da de hovmodige og virkningerne af deres hovmod vil blive fjernet fra jorden. Til den tid skal „menneskets hovmod . . . bøjes, og mændenes stolthed skal ydmyges; og Jehova alene skal sættes højt på den dag“. — Esajas 2:17.
Noget at tænke over
• Hvordan vil du beskrive en der er hovmodig?
• Hvordan opstod hovmod?
• Hvad kan fremkalde hovmod?
• Hvorfor må vi vogte os for hovmod?
[Studiespørgsmål]
[Illustration på side 23]
Faraos hovmod førte til at han blev ydmyget
[Illustration på side 24]
Hagar blev hovmodig da hun fik en højere status
[Illustration på side 25]
Ezekias ydmygede sig og genvandt Guds gunst
