Jehova er vor hyrde
Jehova er vor hyrde
„Jehova er min hyrde. Jeg skal intet mangle.“ — SALME 23:1.
1-3. Hvorfor er det ikke overraskende at David sammenlignede Jehova med en hyrde?
HVAD ville du sige hvis du blev bedt om at beskrive den måde hvorpå Jehova tager sig af sit folk? Hvilken sammenligning kunne du bruge som ville lede tanken hen på den inderlige omsorg han har for sine trofaste tjenere? For over 3000 år siden skrev kong David en salme der indeholdt en smuk beskrivelse af Jehova. Han brugte en analogi hentet fra det arbejde han havde haft i sin ungdom.
2 David havde været hyrde, så han vidste noget om hvordan man vogter får. Han vidste at får der overlades til sig selv, let kan fare vild og blive bytte for røvere eller vilde dyr. (1 Samuel 17:34-36) Uden en omsorgsfuld hyrde kan de måske ikke finde deres græsgang. Senere i livet havde David uden tvivl dejlige minder om de mange timer han havde tilbragt med at lede fårene, beskytte dem og sørge for føde til dem.
3 Det er ikke overraskende at David kom til at tænke på en hyrdes arbejde da han blev inspireret til at beskrive Jehovas omsorg for sit folk. Den 23. salme, der er skrevet af David, begynder med ordene: „Jehova er min hyrde. Jeg skal intet mangle.“ Lad os se på hvorfor dette er en god sammenligning. Derefter vil vi på grundlag af Salme 23 undersøge på hvilke måder Jehova tager sig af sine tjenere ligesom en hyrde tager sig af sine får. — 1 Peter 2:25.
En velvalgt sammenligning
4, 5. Hvordan beskrives får i Bibelen?
4 I Bibelen omtales Jehova under mange forskellige titler, men betegnelsen „Hyrde“ er blandt dem der tydeligst vidner om hans omsorg. (Salme 80:1) For bedre at kunne forstå hvorfor det er velvalgt at omtale Jehova som en hyrde, er det en hjælp at vide to ting: for det første hvad der er karakteristisk ved får, og for det andet hvilke pligter og egenskaber en god hyrde har.
5 Bibelen beskriver ofte får som dyr der villigt reagerer på hyrdens kærlige omsorg (2 Samuel 12:3), og som er fredsommelige (Esajas 53:7) og forsvarsløse. (Mika 5:8) En forfatter der i en årrække har opdrættet får, skriver: „Får kan ikke ’bare passe sig selv’, som nogle måske tror. I højere grad end nogen anden art af husdyr kræver de konstant opmærksomhed og omhyggelig pleje.“ For at overleve har disse hjælpeløse dyr brug for en kærlig hyrde. — Ezekiel 34:5.
6. Hvordan beskriver et bibelleksikon en typisk dag for en hyrde i fortiden?
6 Hvordan gik dagen normalt for en hyrde i fortiden? I et bibelleksikon siges der: „Tidligt om morgenen ledte han hjorden ud af folden og gik foran den til det sted hvor den skulle græsse. Her holdt han øje med fårene hele dagen og passede på at ingen af dem forvildede sig bort, og hvis et af dem for en tid undgik hans opmærksomhed og kom væk fra de andre, søgte han omhyggeligt til han havde fundet det og bragt det tilbage. . . . Om aftenen førte han hjorden hjem til folden, og mens fårene gik under staven ved leddet, talte han dem for at forvisse sig om at ingen manglede. . . . Ofte måtte han vogte folden i de mørke timer for at beskytte hjorden mod angreb af vilde dyr eller omstrejfende tyves anslag.“ *
7. Hvorfor måtte hyrden somme tider vise ekstra tålmodighed og omsorg?
7 Der var tidspunkter hvor nogle får, især de drægtige hunfår og lammene, havde behov for at hyrden viste dem ekstra tålmodighed og omsorg. (1 Mosebog 33:13) I et bibelsk opslagsværk siges der: „Når hunnerne i en hjord læmmer, sker det ofte på en fjern bjergskråning. Hyrden vogter opmærksomt moderen mens hun er hjælpeløs, og derefter tager han lammet op og bærer det til folden. I de næste få dage, indtil lammet selv kan gå, bærer han det måske i sine arme eller i sin klædnings løse folder.“ (Esajas 40:10, 11) Det er tydeligt at en god hyrde måtte være i besiddelse af både styrke og nænsomhed.
8. Hvilke grunde nævner David til at han nærer tillid til Jehova?
8 „Jehova er min hyrde“ — er det ikke en passende beskrivelse af vor himmelske Fader? Når vi gennemgår Salme 23, vil vi få at se hvordan Gud tager sig af os med en hyrdes styrke og nænsomhed. I vers 1 giver David udtryk for sin tillid til at Gud vil gøre alt hvad der er nødvendigt, for at hans får ’intet mangler’. I de følgende vers nævner David tre grunde til at han nærer denne tillid: Jehova leder sine får, han beskytter dem, og han giver dem føde. Lad os se på disse grunde en for en.
’Han leder mig’
9. Hvilken fredfyldt scene skildrer David, og hvordan kunne fårene finde et sådant sted?
9 For det første leder Jehova sit folk. David skriver: „På grønne græsgange lader han mig ligge; ved vandrige hvilesteder leder han mig. Min sjæl giver han ny styrke. Han fører mig ad retfærdige spor for sit navns skyld.“ (Salme 23:2, 3) David skildrer her en fårehjord der ligger fredeligt på en frodig græsgang — et billede på tilfredshed og tryghed. Det hebraiske ord for „græsgange“ betyder egentlig „liflige steder“. Det er ikke sandsynligt at fårene på egen hånd kunne finde en god græsgang hvor de trygt kunne lægge sig. Deres hyrde måtte lede dem til et sådant ’lifligt sted’.
10. Hvordan viser Gud at han har tillid til os?
10 Hvordan leder Jehova os i dag? Det gør han blandt andet gennem sit eksempel. Hans ord opfordrer os til at ’blive Guds efterlignere’. (Efeserne 5:1) I de omkringstående vers nævnes medfølelse, tilgivelse og kærlighed. (Efeserne 4:32; 5:2) Jehova er afgjort det bedste eksempel med hensyn til at vise disse gode egenskaber. Er han urealistisk når han beder os om at efterligne ham? Nej. Denne inspirerede vejledning er i virkeligheden et storslået udtryk for hans tillid til os. På hvilken måde? Jo, vi er skabt i Guds billede, og det betyder at vi har fået visse moralske egenskaber og evnen til at forstå åndelige anliggender. (1 Mosebog 1:26) Jehova ved derfor at vi trods vore svagheder har mulighed for at opdyrke de samme egenskaber som han viser. Tænk engang — vor kærlige Gud har tillid til at vi kan efterligne ham. Hvis vi gør det, vil han så at sige lede os til et dejligt ’hvilested’. Midt i denne voldelige verden vil vi „bo trygt“ og mærke den fred der skyldes bevidstheden om at vi har Guds godkendelse. — Salme 4:8; 29:11.
11. Hvad tager Jehova hensyn til når han leder sine får, og hvordan afspejles dette i hans forventninger til os?
11 Jehova leder os med nænsomhed og tålmodighed. En hyrde tager hensyn til sine fårs begrænsninger og leder dem ’i den fart der passer til dem’. (1 Mosebog 33:14) Jehova leder også sine får i det tempo der passer til dem. Han tager hensyn til vore evner og omstændigheder. Han tilpasser så at sige farten efter os og beder os aldrig om mere end vi kan klare. Men han forventer at vi tjener ham af hele vor sjæl. (Kolossenserne 3:23) Hvad så hvis man er oppe i årene og ikke kan overkomme så meget som man kunne tidligere? Eller hvad hvis man har en alvorlig sygdom der pålægger en visse begrænsninger? Det er netop det der er så tiltalende ved kravet om at vi skal tjene af en hel sjæl. Der findes ikke to sjæle der er nøjagtig ens. At tjene af hele sin sjæl vil sige at man bruger alle sine kræfter i det omfang det er muligt for en selv i tjenesten for Gud. Trods de svagheder der betyder at vi ikke kan holde så højt et tempo, sætter Jehova pris på vor helhjertede tilbedelse. — Markus 12:29, 30.
12. Hvilket eksempel fra Moseloven viser at Jehova leder sine får ’i den fart som passer til dem’?
12 Som et eksempel på at Jehova leder sine får ’i den fart som passer til dem’, kan vi se på hvad der siges om visse skyldofre i Moseloven. Jehova forventede gode ofre der blev givet af et taknemmeligt hjerte. Samtidig var der mulighed for at bringe forskellige ofre, alt efter den enkeltes forhold. I Loven stod der: „Hvis [en mand] ikke har tilstrækkelige midler til et stykke småkvæg, da skal han . . . bringe to turtelduer eller to dueunger.“ Hvad så hvis han heller ikke havde råd til to duer? Så kunne han bringe noget „fint mel“ som offer. (3 Mosebog 5:7, 11) Det viser at Gud ikke forlangte mere af sine tjenere end de kunne klare. Og da Gud ikke forandrer sig, kan vi finde trøst i bevidstheden om at han aldrig stiller urimelige krav til os, men med glæde tager imod det vi formår at give ham. (Malakias 3:6) Hvor er det dejligt at blive ledet af en så forstående Hyrde!
’Jeg frygter intet ondt, for du er med mig’
13. Hvordan udtrykker David sig med større fortrolighed i Salme 23:4, og hvorfor er det ikke overraskende?
13 David nævner endnu en grund til at han har tillid til Jehova: Jehova beskytter sine får. Vi læser: „Selv om jeg går i dalen med dystert mørke, frygter jeg intet ondt, for du er med mig; din kæp og din stav er min trøst.“ (Salme 23:4) David udtrykker sig nu med større fortrolighed og henvender sig til Jehova med stedordet „du“. Det er ikke overraskende, for David taler om hvordan Gud har hjulpet ham til at udholde modstand. David har været gennem mange mørke dale — tidspunkter hvor han var i livsfare. Men han lod ikke frygten tage overhånd, for han mærkede at Gud — med sin kæp og sin stav — var med ham. Denne viden om at han blev beskyttet, trøstede David og gav ham uden tvivl et nærmere forhold til Jehova. *
14. Hvilken forsikring giver Bibelen om Jehovas beskyttelse, men hvad betyder det ikke?
14 Hvordan beskytter Jehova sine får i dag? Bibelen forsikrer os om at det aldrig vil lykkes modstandere, hverken dæmoner eller mennesker, at udrydde hans får fra jordens overflade. Det vil Jehova aldrig tillade. (Esajas 54:17; 2 Peter 2:9) Det betyder imidlertid ikke at vor Hyrde vil skærme os mod al ulykke. Vi kommer ud for de samme problemer som alle andre mennesker, og vi møder desuden den modstand som alle sande kristne udsættes for. (2 Timoteus 3:12; Jakob 1:2) Til tider kan det føles som om vi „går i dalen med dystert mørke“. For eksempel kommer vi måske døden nær på grund af forfølgelse eller sygdom, eller en af vore nærmeste bliver alvorligt syg eller indhentes af døden. I det der føles som de mest dystre timer i vort liv, vil den store Hyrde være med os, og han vil beskytte os. Hvordan?
15, 16. (a) Hvordan hjælper Jehova os til at klare de vanskeligheder vi kommer ud for? (b) Fortæl en erfaring der viser hvordan Jehova hjælper os når vi har det svært.
15 Jehova har ikke lovet at han vil gribe mirakuløst ind. * Men ét kan vi være forvissede om: Jehova vil hjælpe os til at klare de vanskeligheder vi kommer ud for. Han kan give os visdom til at klare „forskellige prøvelser“. (Jakob 1:2-5) En hyrde bruger ikke blot sin kæp eller stav til at holde rovdyr borte, men også til lempeligt at puffe til fårene så de går i den rigtige retning. Jehova kan også „puffe“ til os, måske gennem en trosfælle, for at få os til at anvende en bibelsk vejledning der kan være en stor hjælp i netop vores situation. Desuden kan Jehova give os styrke til at holde ud. (Filipperne 4:13) Gennem sin hellige ånd kan han give os „den kraft som er ud over det normale“. (2 Korinther 4:7) Guds ånd kan sætte os i stand til at udholde en hvilken som helst prøve Satan måtte udsætte os for. (1 Korinther 10:13) Er det ikke en stor trøst at vide at Jehova altid er rede til at hjælpe os?
16 Ja, uanset hvilken mørk dal vi befinder os i, behøver vi ikke at gå igennem den alene. Vor Hyrde vil være med os og hjælpe os på måder som vi måske umiddelbart ikke helt forstår. Læg mærke til hvad en kristen ældste der fik konstateret en ondartet svulst i hjernen, fortæller: „Jeg må indrømme at jeg i begyndelsen spekulerede på om Jehova var vred på mig, eller om han overhovedet elskede mig. Men jeg var besluttet på at jeg ikke ville trække mig væk fra Jehova. I stedet fortalte jeg ham om mine bekymringer. Og Jehova hjalp mig. I mange tilfælde trøstede han mig gennem mine åndelige brødre og søstre. Mange fortalte mig om deres egne erfaringer med hensyn til at komme igennem en alvorlig sygdom. Deres ligevægtige kommentarer mindede mig om at der ikke var noget usædvanligt ved det jeg oplevede. Venlige og bevægende tilbud om praktisk hjælp overbeviste mig om at Jehova ikke var utilfreds med mig. Jeg må naturligvis stadig kæmpe med min sygdom, og jeg ved ikke hvordan det vil ende. Men jeg er helt sikker på at Jehova er med mig, og at han fortsat vil hjælpe mig gennem denne prøvelse.“
„Du dækker bord for mig“
17. Hvordan beskriver David Jehova i Salme 23:5, og hvorfor er dette ikke i modstrid med billedet med en hyrde?
17 David nævner nu en tredje grund til at han har tillid til sin Hyrde: Jehova giver sine får føde, og det i overflod. David skriver: „Du dækker bord for mig foran dem der modstår mig. Med olie har du indgnedet mit hoved; mit bæger er fyldt op.“ (Salme 23:5) I dette vers beskriver David sin Hyrde som en gavmild vært der sørger for rigeligt med mad og drikke. De to illustrationer — en omsorgsfuld hyrde og en gavmild vært — er ikke i modstrid med hinanden. En god hyrde skal jo vide hvor han kan finde god græsning og tilstrækkeligt med drikkevand så hans hjord ’intet mangler’. — Salme 23:1, 2.
18. Hvad viser at Jehova er en gavmild vært?
18 Er vor Hyrde også en gavmild vært? Ja, så absolut! Tænk engang på kvaliteten, mængden og variationen af den åndelige føde vi modtager. Gennem den trofaste og kloge trælleskare har Jehova givet os nyttige publikationer og righoldige programmer ved møderne og stævnerne. Alt dette dækker vort åndelige behov. (Mattæus 24:45-47) Der er bestemt ingen mangel på åndelig føde. „Den trofaste og kloge træl“ har ladet fremstille millioner af bibler og bibelstudiehåndbøger som nu kan fås på 413 sprog. Jehova har tilvejebragt en rig variation af åndelig føde — fra „mælk“, grundlæggende bibelske lærepunkter, til „fast føde“, dybere åndelige oplysninger. (Hebræerne 5:11-14) Når vi kommer ud for problemer eller vanskelige afgørelser, kan vi derfor som regel finde præcis det vi har brug for. Hvad skulle vi gøre uden denne åndelige føde? Jo, vor Hyrde er en yderst gavmild forsørger! — Esajas 25:6; 65:13.
„Jeg skal bo i Jehovas hus“
19, 20. (a) Hvilken tillid giver David udtryk for i Salme 23:6, og hvordan kan vi nære den samme tillid? (b) Hvad vil blive behandlet i den næste artikel?
19 Efter at have grundet over sin Hyrdes og Forsørgers veje slutter David: „Ja, godhed og loyal hengivenhed vil følge mig alle mit livs dage; og jeg skal bo i Jehovas hus en lang række dage.“ (Salme 23:6) Davids hjerte strømmer over af taknemmelighed og tro — han ser taknemmeligt tilbage på fortiden og ser fremtiden i møde med tro. Denne tidligere hyrde føler sig tryg, for han ved at så længe han holder sig nær til sin himmelske Hyrde, som om han boede i hans hus, vil han altid mærke Jehovas kærlige omsorg.
20 Vi kan være dybt taknemmelige for de smukke ord i den 23. salme! David kunne ikke på nogen smukkere måde have beskrevet hvordan Jehova leder sine får, beskytter dem og giver dem føde. Davids inderlige ord er blevet bevaret til os for at give os tillid til at også vi kan betragte Jehova som vor hyrde. Så længe vi holder os nær til Jehova, vil han vise os omsorg som en kærlig hyrde „en lang række dage“, ja, i al evighed. Som hans får har vi imidlertid det ansvar at vandre med vor store Hyrde, Jehova. Hvad dette indebærer, vil blive behandlet i den næste artikel.
[Fodnoter]
^ par. 13 David skrev en række salmer hvori han lovpriste Jehova fordi han havde udfriet ham af farefulde situationer. — Se for eksempel overskrifterne til Salme 18, 34, 56, 57, 59 og 63.
^ par. 15 Se artiklen „Kan vi forvente at Gud griber ind?“ i Vagttårnet for 1. oktober 2003.
Husker du dette?
• Hvorfor var det et godt billede David brugte da han sammenlignede Jehova med en hyrde?
• Hvordan viser Jehova forståelse for vores situation når han leder os?
• På hvilke måder hjælper Jehova os til at udholde vanskeligheder?
• Hvad viser at Jehova er en gavmild vært?
[Studiespørgsmål]
[Illustration på side 18]
Jehova leder sine får på samme måde som en hyrde gjorde i Israel
