Kan nogen virkelig forandre verden?

„Fattige mennesker siger til os at de frem for alt ønsker fred og sikkerhed — og dernæst muligheder for at forbedre deres liv. De ønsker retfærdige nationale og internationale systemer så deres bestræbelser ikke bliver modarbejdet af rige landes og rige selskabers altdominerende magt.“

MED disse ord beskrev direktøren for en international nødhjælpsorganisation de fattiges håb og ønsker. Faktisk kunne hendes ord sagtens være en beskrivelse af de ønsker som alle ofrene for tragedier og uretfærdigheder i verden har. De længes alle efter en verden med ægte fred og sikkerhed. Vil en sådan verden nogen sinde blive en realitet? Er der virkelig nogen der har magten og evnen til at ændre det der i bund og grund er en uretfærdig verden?

 Forsøg på at gennemføre forandringer

Mange mennesker har prøvet at udvirke forandringer. For eksempel den engelske kvinde Florence Nightingale fra det 19. århundrede der viede sit liv til at yde de syge en hygiejnisk og omsorgsfuld pleje. I hendes tid — hvor der ikke var noget der hed desinficerende midler og antibiotika — var patientpleje ikke det vi ville forvente i dag. En kilde fortæller: „Sygeplejersker var uuddannede og snavsede, og de var berygtede for deres drukkenskab og umoralitet.“ Havde Florence Nightingale held med sine bestræbelser for at ændre sygeplejens verden? Ja, det havde hun. Og utallige andre omsorgsfulde og uselviske mennesker har ligeledes haft stor succes på mange områder — i forbindelse med lægebehandling, boligprojekter, fødevareprogrammer, uddannelse og bekæmpelse af analfabetisme, for blot at nævne nogle få. Resultatet har været at der er blevet gjort store fremskridt med hensyn til at forbedre millioner af dårligt stillede menneskers liv.

Alligevel kan vi ikke lukke øjnene for denne barske kendsgerning: Hundreder af millioner lider stadig som følge af krig, kriminalitet, sygdom, hungersnød og andre katastrofale forhold. „Fattigdom dræber 30.000 mennesker hver eneste dag,“ oplyser den irske hjælpeorganisation Concern. Selv slaveri findes stadig, skønt det er noget som mange reformatorer i århundredernes løb har forsøgt at bekæmpe. „Der er flere slaver i live i dag end der blev stjålet fra Afrika i forbindelse med den transatlantiske slavehandel,“ siger bogen Disposable People — New Slavery in the Global Economy.

Hvad har hindret mennesker i at indføre fuldkomne, varige forandringer? Er det simpelt hen de velhavendes og indflydelsesriges altdominerende magt, eller er der andet og mere som spiller ind?

Hindringer

Ifølge Guds ord er det Satan Djævelen der er den egentlige hindring for enhver bestræbelse mennesker gør for at indføre en virkelig retfærdig verden. Apostelen Johannes fortæller os at „hele verden ligger i den ondes magt“. (1 Johannes 5:19) I virkeligheden ’vildleder Satan hele den beboede jord’ i dag. (Åbenbaringen 12:9) Indtil hans skadelige indflydelse bliver fjernet, vil der være ofre for ondskab og uretfærdighed. Hvordan opstod denne sørgelige situation?

De første mennesker, Adam og Eva, blev sat på en jordklode der var skabt som et perfekt paradisisk hjem for hele menneskehedens familie — en verden hvor alt var „virkelig godt“. (1 Mosebog 1:31) Hvad ændrede så tingene? Det gjorde Satan. Han udfordrede Guds ret til at fastsætte de love som mænd og kvinder skulle leve efter, og antydede at Guds måde at styre på var uretfærdig. Han fik Adam og Eva til at vælge en uafhængig kurs så de selv kunne bestemme hvad det var godt, og hvad der var ondt. (1 Mosebog 3:1-6) Det resulterede i synd og ufuldkommenhed, som er en anden hindring for at menneskers bestræbelser for at skabe en retfærdig verden kan lykkes. — Romerne 5:12.

Hvorfor tillod Gud det?

’Men hvorfor lod Gud synd og ufuldkommenhed udvikle sig?’ spørger nogle måske.  ’Hvorfor brugte han ikke sin ubegrænsede magt til at skille sig af med oprørerne så han kunne begynde på en frisk?’ Det lyder umiddelbart som en enkel løsning. Men brugen af magt rejser nogle alvorlige spørgsmål. Er det ikke sandt at magtmisbrug er noget af det som verdens fattige og undertrykte klager mest over? Rejser det ikke tvivlsspørgsmål hos retsindige mennesker når en eller anden despot anvender sin magt til at fjerne dem der er uenige i hans politik?

Gud ville forsikre retsindige mennesker om at han ikke er en tyrannisk magtmisbruger, og derfor valgte han at lade Satan og de mennesker der havde gjort oprør, handle uafhængigt af hans love og principper — men kun i en begrænset tidsperiode. Tiden ville vise at Guds måde at styre på er den eneste rigtige. Det ville blive tydeligt at de begrænsninger Gud pålægger os, er til vort eget bedste. Ja, i virkeligheden har de tragiske resultater af oprøret mod Guds styre allerede vist at det forholder sig sådan. Og de har også vist at Gud er i sin fulde ret til at bruge sin store magt til at fjerne ondskaben når hans tid er inde til det. Det vil være meget snart. — 1 Mosebog 18:23-32; 5 Mosebog 32:4; Salme 37:9, 10, 38.

Indtil Gud griber ind, er vi låst fast i et uretfærdigt system, hvor vi „sukker sammen og er i veer sammen“. (Romerne 8:22) Uanset hvad vi gør for at ændre tingenes tilstand, kan vi hverken blive af med Satan eller helt fjerne den grundlæggende ufuldkommenhed der er årsagen til al den lidelse vi erfarer. Det ligger ganske enkelt uden for vores rækkevidde at fjerne virkningerne af den synd vi har arvet fra Adam. — Salme 49:7-9.

Jesus Kristus vil gennemføre varige forandringer

Vil det sige at situationen er fuldstændig håbløs? Bestemt ikke. En der er langt mere magtfuld end dødelige mennesker, har fået betroet det ansvar at gennemføre forandringer der vil vare ved. Hvem er det? Det er Jesus Kristus. Han beskrives i Bibelen som Guds hovedformidler af liv, som den der frelser menneskeheden. — Apostelgerninger 5:31.

Han venter nu på Guds „fastsatte tid“ til at gribe ind. (Åbenbaringen 11:18) Hvad vil han helt præcist gøre? Han vil sørge for „genoprettelsen af alt det som Gud har talt om gennem sine hellige profeters mund fra gammel tid“. (Apostelgerninger 3:21) Jesus vil for eksempel „udfri den fattige som råber om hjælp, og den nødstedte og den der ingen hjælper har. . . . Fra undertrykkelse og vold vil han genløse deres sjæl.“ (Salme 72:12-16) Ved hjælp af Jesus Kristus lover Gud at ’standse krige indtil jordens ende’. (Salme 46:9) Han lover at „ingen indbygger [på hans rensede jord] siger: ’Jeg er syg.’“ De blinde, de døve, de halte — ja, alle der er ramt af sygdomme og lidelser — vil få et fuldkomment helbred. (Esajas 33:24; 35:5, 6; Åbenbaringen 21:3, 4) Selv de der er døde op gennem århundrederne, vil nyde gavn af dette. Gud lover nemlig at bringe dem der er blevet ofre for uretfærdighed og undertrykkelse, tilbage til livet. — Johannes 5:28, 29.

Jesus Kristus vil ikke kun indføre en delvis eller midlertidig forandring. Han vil fuldstændig fjerne alle de hindringer der er for en retfærdig verden. Han vil fjerne synd og ufuldkommenhed og ødelægge Satan Djævelen og alle der følger hans oprørske kurs. (Åbenbaringen 19:19, 20; 20:1-3, 10) Den trængsel og lidelse Gud midlertidigt har tilladt, opstår ikke igen. (Nahum 1:9) Det var det Jesus havde i tanke da han lærte os at bede om at Guds rige måtte komme, og om at Guds vilje måtte ske „som i himmelen, således også på jorden“. — Mattæus 6:10.

’Men,’ indvender du måske, ’sagde Jesus ikke selv at vi „altid vil have de fattige hos os“? Betyder det ikke at der altid vil være uretfærdighed og fattigdom?’ (Mattæus 26:11) Det er sandt at Jesus sagde at der altid ville være fattige. Men sammenhængen i hans ord og løfterne i Bibelen viser at det han mente, var at der altid ville være fattige så længe denne tingenes ordning varer  ved. Han vidste at intet menneske nogen sinde ville kunne befri verden for fattigdom og uretfærdighed. Han vidste også at han ville forandre alt dette. Snart vil han indføre en helt ny tingenes ordning — „nye himle og en ny jord“ hvor smerte, sygdom, fattigdom og død vil høre op med at eksistere. — 2 Peter 3:13; Åbenbaringen 21:1.

„Glem ikke at gøre godt“

Er det så formålsløst at gøre hvad vi kan for at hjælpe andre? Bestemt ikke. Bibelen opfordrer os til at hjælpe andre når de kommer ud for prøvelser og ulykkelige situationer. „Forhold ikke nogen en godhed som tilkommer dem, når det er i din hånds magt at gøre noget,“ skrev fortidens kong Salomon. (Ordsprogene 3:27) Og apostelen Paulus’ tilskyndelse lød: „Glem ikke at gøre godt og at dele med andre.“ — Hebræerne 13:16.

Jesus Kristus selv opfordrede os til at gøre alt hvad vi kan, for at hjælpe andre. Han fortalte en illustration om en samaritaner der traf på en mand der var blevet slået og udplyndret. Jesus fortalte at den samaritanske mand „fik inderligt ondt af ham“ og brugte af sine egne midler for at forbinde den forslåede mands sår og hjælpe ham til at komme sig efter overfaldet. (Lukas 10:29-37) Denne medfølende samaritaner forandrede ikke verden, men han gjorde en stor forskel i en anden mands liv. Det samme kan vi gøre.

Jesus Kristus kan imidlertid gøre mere end at hjælpe enkeltpersoner. Han kan virkelig forandre verden og vil gøre det meget snart. Når han gør det, vil ofrene for vore dages uretfærdige forhold kunne forbedre deres liv, og de vil opleve sand fred og sikkerhed. — Salme 4:8; 37:10, 11.

Mens vi venter på at det sker, lad os da altid bestræbe os for at „gøre det der er godt“, både åndeligt og materielt, mod alle dem der er ofre for en uretfærdig verden. — Galaterne 6:10.

[Illustration på side 5]

Florence Nightingale udvirkede store forandringer i sygeplejens verden

[Kildeangivelse]

Med tilladelse af National Library of Medicine

[Illustrationer på side 7]

Kristi disciple gør godt mod hinanden

[Kildeangivelse på side 4]

The Star, Johannesburg, S.A.