Spørgsmål fra læserne

Kan en kristen med god samvittighed tage imod et arbejde som kræver at han bærer våben?

Jehovas Vidner verden over tager deres gudgivne ansvar for at forsørge deres familie alvorligt. (1 Timoteus 5:8) Der er dog visse former for beskæftigelse som er i direkte modstrid med Bibelens principper, og som bør undgås. Det gælder blandt andet arbejde der er forbundet med hasardspil og misbrug af blod, eller som fremmer brugen af tobaksprodukter. (Esajas 65:11; Apostelgerninger 15:29; 2 Korinther 7:1; Kolossenserne 3:5) Andre former for arbejde kunne, selvom de ikke direkte fordømmes i Bibelen, stride mod ens egen eller andres samvittighed.

Spørgsmålet om at have et arbejde der kræver at man bærer våben, er noget den enkelte selv må tage stilling til. Men med en sådan beskæftigelse er man i fare for at pådrage sig blodskyld hvis det bliver nødvendigt at tage våbnet i anvendelse. En kristen må derfor under bøn overveje om han er villig til at påtage sig det ansvar at skulle træffe en hurtig beslutning i situationer hvor det drejer sig om menneskeliv. Ved at bære våben er man også selv i fare for at komme til skade eller blive dræbt under et angreb eller ved gengældelse.

Ens beslutning i dette spørgsmål kan desuden berøre andre. For eksempel er det en kristens primære opgave at forkynde den gode nyhed om Guds rige. (Mattæus 24:14) Vil det da være rigtigt at lære andre at ’holde fred med alle mennesker’ samtidig med at man har et arbejde der kræver at man bærer våben? (Romerne 12:18) Og hvad med ens børn eller andre familiemedlemmer? Kunne dét at have et skydevåben i hjemmet bringe deres liv i fare? Kunne ens standpunkt i dette spørgsmål desuden bringe andre til snublen og fald? — Filipperne 1:10.

I disse „sidste dage“ er flere og flere mennesker „vilde“ og „uden kærlighed til det gode“. (2 Timoteus 3:1, 3) Med dette i tanke kan det da siges at man er ’uangribelig’ hvis man vælger et arbejde der indebærer brug af våben, og derved udsætter sig for at komme i konflikt med sådanne mennesker? (1 Timoteus 3:10) Bestemt ikke. Af den grund vil menigheden ikke betragte en sådan person som „ulastelig“ hvis han fortsætter med at bære våben efter at have fået venlig, bibelsk vejledning. (1 Timoteus 3:2; Titus 1:5, 6) Vedkommende er ikke kvalificeret til at have særlige tjenesteforrettigheder i menigheden.

Jesus forsikrede sine disciple om at de ikke behøvede at være overdrevent optaget af at skaffe sig livets fornødenheder hvis de satte Rigets interesser først i livet. (Mattæus 6:25, 33) Hvis vi stoler fuldt ud på Jehova, ’vil han sørge for os. Han vil aldrig tillade at den retfærdige vakler.’ — Salme 55:22.