„Jehovas veje er rette“
„Jehovas veje er rette“
„Jehovas veje er rette, og det er de retfærdige som går på dem.“ — HOSEAS 14:9.
1, 2. Hvilken begyndelse gav Jehova israelitterne, men hvad skete der med dem?
PÅ PROFETEN Moses’ tid gav Jehova israelitterne en retfærdig begyndelse. Men tidligt i det ottende århundrede før vor tidsregning var de kommet langt bort fra Gud, og han fandt dem skyldige i grove overtrædelser. Det fremgår tydeligt af kapitel 10 til 14 i Hoseas’ Bog.
2 Israels hjerte var blevet hyklerisk. Indbyggerne i tistammeriget havde „pløjet ugudelighed“ og ’høstet uretfærdighed’. (Hoseas 10:1, 13) „Dengang Israel var dreng elskede jeg ham,“ sagde Jehova, „og fra Ægypten kaldte jeg min søn.“ (Hoseas 11:1) Gud havde udfriet israelitterne fra trældommen i Ægypten, men de havde gengældt ham med bedrag og svig. (Hoseas 11:12) Derfor gav Jehova dem denne opfordring: „Til din Gud skal du vende om; tag vare på loyal hengivenhed og ret.“ — Hoseas 12:6.
3. Hvad skulle der ske med det oprørske Samaria, men hvordan kunne israelitterne blive vist barmhjertighed?
3 Det oprørske Samaria og dets konge ville blive revet bort. (Hoseas 13:11, 16) Men det sidste kapitel i Hoseas’ Bog begynder med denne opfordring: „Vend om, Israel, til Jehova din Gud.“ Ja, hvis israelitterne ændrede sind og søgte tilgivelse, ville Gud vise dem barmhjertighed. De måtte naturligvis erkende at „Jehovas veje er rette“, og gå på dem. — Hoseas 14:1-6, 9.
4. Hvilke principper fra Hoseas’ profeti vil vi se nærmere på?
4 Dette afsnit af Hoseas’ profeti indeholder mange principper som kan hjælpe os til at vandre med Gud. Vi vil se på de følgende: (1) Jehova kræver at vi tjener ham uden hykleri, (2) Jehova viser sit folk loyal hengivenhed, (3) vi må altid sætte vores håb til Jehova, (4) Jehovas veje er altid rette, og (5) syndere kan vende tilbage til Jehova.
Jehova kræver at vi tjener ham uden hykleri
5. Hvordan forventer Gud at vi tjener ham?
5 Jehova forventer at vi yder ham hellig tjeneste i renhed og uden hykleri. Men Israel var blevet et ufrugtbart „vildtvoksende vintræ“. Israels indbyggere havde rejst flere og flere altre for falske guder. De frafaldne havde endda rejst billedstøtter — måske i form af obelisker beregnet på falsk gudsdyrkelse. Jehova ville bryde disse altre ned og ødelægge billedstøtterne. — Hoseas 10:1, 2.
6. Hvad må vi undgå hvis vi skal vandre med Gud?
6 De der tjener Jehova, må ikke være hyklere. Men hvad var der sket med israelitterne? ’Deres hjerte var blevet hyklerisk’! De havde tidligere indgået en pagt med Jehova og var blevet et folk der var indviet til ham, men han kendte dem skyldige i hykleri. Hvad kan vi lære af det? Hvis vi har indviet os til Gud, må vi ikke være hyklere. Ordsprogene 3:32 indeholder følgende advarsel: „Den der går krogveje er en vederstyggelighed for Jehova, men de retskafne har hans fortrolighed.“ Hvis vi skal vandre med Gud, må vi vise „kærlighed ud af et rent hjerte og ud af en god samvittighed og ud af tro uden hykleri“. — 1 Timoteus 1:5.
Jehova viser sit folk loyal hengivenhed
7, 8. (a) Hvad kræves der for at vi kan nyde gavn af Guds loyale hengivenhed? (b) Hvad skal vi gøre hvis vi har begået alvorlige synder?
7 Hvis vi tilbeder Gud i renhed og uden hykleri, vil han vise os loyal hengivenhed. Til de egensindige israelitter blev der sagt: „Så jeres sæd med retfærdighed; høst i forhold til loyal hengivenhed. Pløj jer et stykke nyt land når det er tid at søge Jehova, indtil han kommer og lærer jer retfærdighed.“ — Hoseas 10:12.
8 Hvis blot israelitterne ville ændre sind og søge Jehova, ville han med glæde ’lære dem retfærdighed’. Hvis vi har begået alvorlige synder, så lad os søge Jehova, bede ham om tilgivelse og anmode de ældste om åndelig hjælp. (Jakob 5:13-16) Lad os også søge Guds hellige ånds ledelse, for „den der sår med henblik på sit kød, skal høste fordærv af sit kød, men den der sår med henblik på ånden, skal høste evigt liv af ånden“. (Galaterne 6:8) Hvis vi „sår med henblik på ånden“, vil vi fortsat nyde godt af Guds loyale hengivenhed.
9, 10. Hvordan blev Hoseas 11:1-4 opfyldt på Israel?
9 Vi kan have tillid til at Jehova altid behandler sit folk kærligt. Det fremgår af Hoseas 11:1-4, hvor der står: „Dengang Israel var dreng elskede jeg ham, og fra Ægypten kaldte jeg min søn. . . . De gav sig til at bringe slagtofre til ba’alerne, og røgofre til billedstøtterne. Og det var mig der lærte Efraim [israelitterne] at gå; jeg tog dem på mine arme; men de anerkendte ikke at jeg havde helbredt dem. Med menneskesnor søgte jeg at drage dem, med kærlighedsreb, så jeg for dem blev som dem der løfter åget fra deres kæber; og blidt gav jeg ham noget at spise.“
10 Her sammenlignes Israel med et lille barn. Jehova lærte kærligt israelitterne at gå og tog dem op i sine arme. Og han blev ved med at drage dem med „kærlighedsreb“. Det er et betagende billede! Forestil dig at du hjælper dit lille barn mens det tager sine første skridt. Du rækker armene ud imod det. Og måske giver du barnet noget at holde i så han eller hun ikke falder. Så inderlig er Jehovas kærlighed til dig. Han glæder sig over at lede dig med „kærlighedsreb“.
11. På hvilken måde blev Gud ’som en der løfter åget af’?
11 Over for israelitterne blev Jehova „som dem der løfter åget fra deres kæber; og blidt gav [han] ham noget at spise“. Gud var som en der løftede et åg af et dyrs nakke eller flyttede åget så langt tilbage at dyret kunne komme til at spise. Kun når israelitterne brød deres symbolske åg ved at være ulydige mod Gud, måtte de bære fjendernes undertrykkende åg. (5 Mosebog 28:45, 48; Jeremias 28:14) Måtte vi aldrig blive overvundet af vores ærkefjende, Satan, og blive påtvunget hans smertefulde og undertrykkende åg. Lad os derimod fortsætte med at vandre med vor kærlige Gud.
Sæt altid dit håb til Jehova
12. Hvad kræves der ifølge Hoseas 12:6 for at vi kan blive ved med at vandre med Gud?
12 Hvis vi vil fortsætte med at vandre med Jehova, må vi altid sætte vores håb til ham. Israelitterne fik følgende opfordring: „Til din Gud skal du vende om; tag vare på loyal hengivenhed og ret, og sæt altid dit håb til din Gud.“ (Hoseas 12:6) Indbyggerne i Israel kunne vise at de ændrede sind og vendte om til Jehova ved at praktisere loyal hengivenhed, øve ret og ’altid sætte deres håb til Gud’. Uanset hvor længe vi har vandret med Gud, må vi være besluttede på at vise loyal hengivenhed, øve ret og altid sætte vores håb til ham. — Salme 27:14.
13, 14. Hvordan anvender Paulus ordene fra Hoseas 13:14, og hvilken grund giver det os til at håbe på Jehova?
13 Hoseas’ profeti om israelitterne giver os en særlig grund til at stole på Gud. „Af Sheols vold vil jeg løskøbe dem,“ sagde Jehova. „Fra døden vil jeg genløse dem. Død, hvor er dine brodde? Sheol, hvor er din ødelæggende kraft?“ (Hoseas 13:14) Jehova ville ikke skåne israelitterne fra døden på dette tidspunkt, men senere ville han opsluge døden for bestandig og berøve den sin sejr.
14 I et brev til nogle af sine salvede kristne trosfæller citerede Paulus fra Hoseas’ profeti og skrev: „Når dette forgængelige ifører sig uforgængelighed og dette dødelige ifører sig udødelighed, så vil den udtalelse som står skrevet gå i opfyldelse: ’Døden er opslugt for evigt.’ ’Død, hvor er din sejr? Død, hvor er din brod?’ Dødens brod er synden, og syndens kraft er loven. Men tak til Gud, for han giver os sejren gennem vor Herre Jesus Kristus!“ (1 Korinther 15:54-57) Jehova oprejste Jesus fra de døde og gav dermed en trøstende garanti for at de der er i Guds erindring, vil blive oprejst. (Johannes 5:28, 29) Hvilken vidunderlig grund til at sætte sin lid til Jehova! Der er også noget andet, ud over opstandelseshåbet, der motiverer os til at vandre med Gud.
Jehovas veje er altid rette
15, 16. Hvad blev forudsagt om Samaria, og hvordan blev denne profeti opfyldt?
15 Vores overbevisning om at „Jehovas veje er rette“, hjælper os til at blive ved med at vandre med Gud. Indbyggerne i Samaria vandrede ikke på Guds veje. Derfor måtte de betale prisen for deres overtrædelser og deres manglende tro på Jehova. Profetien lød: „Samaria vil blive holdt skyldigt, for det har sat sig op imod sin Gud. For sværdet skal de falde. Deres børn knuses og deres gravide kvinder sprættes op.“ (Hoseas 13:16) Fra historiske vidnesbyrd ved man at assyrerne, som erobrede Samaria, kunne finde på at begå sådanne forfærdende grusomheder.
16 Samaria var hovedstaden i tistammeriget Israel. Men her gælder navnet Samaria sandsynligvis hele kongeriget. (1 Kongebog 21:1) Assyrerkongen Salmanassar V belejrede byen Samaria i 742 f.v.t. Da Samaria til sidst faldt i 740 f.v.t., blev mange af dens prominente indbyggere ført i landflygtighed til Mesopotamien og Medien. Om Samaria blev indtaget af Salmanassar V eller af hans efterfølger, Sargon II, vides ikke. (2 Kongebog 17:1-6, 22, 23; 18:9-12) Men Sargons optegnelser nævner at 27.290 israelitter blev deporteret til områder langs den øvre del af Eufratfloden og i Medien.
17. Hvad må vi gøre i stedet for at vise foragt for Guds normer?
17 Samarias indbyggere måtte betale en høj pris for ikke at vandre på Jehovas veje. Som indviede kristne ville vi også erfare tragiske følger hvis vi øvede synd og viste foragt for Guds retfærdige normer. Måtte vi aldrig slå ind på en sådan ond vej! Lad os i stedet følge apostelen Peters råd: „Lad ingen af jer lide som morder eller tyv eller forbryder eller en der har travlt med andres sager. Men hvis han lider som kristen, så lad ham ikke føle skam, men lad ham blive ved med at herliggøre Gud i dette navn.“ — 1 Peter 4:15, 16.
18. Hvordan kan vi „blive ved med at herliggøre Gud“?
18 Vi ’bliver ved med at herliggøre Gud’ ved at vi vandrer på hans veje i stedet for at gøre tingene på vores egen måde. Kain begik mord fordi han gik sine egne veje og ignorerede Jehovas advarsel om at synden var ved at overmande ham. (1 Mosebog 4:1-8) Bileam tog imod betaling fra Moabs konge, men det var forgæves at han prøvede at forbande Israel. (4 Mosebog 24:10) Og Gud berøvede levitten Kora og andre livet fordi de gjorde oprør mod den myndighed Moses og Aron havde fået. (4 Mosebog 16:1-3, 31-33) Vi kunne bestemt ikke tænke os at slå ind på „Kains vej“, styrte os i „Bileams vildfarelse“ eller gå til grunde ved „Koras oprørske tale“. (Judas 11) Hvis vi kommer bort fra den rette vej, er der dog trøst at hente i Hoseas’ profeti.
Syndere kan vende tilbage til Jehova
19, 20. Hvilke ofre kunne de israelitter der ændrede sind, bringe?
19 Selv de der er snublet fordi de har begået en alvorlig synd, kan vende tilbage til Jehova. I Hoseas 14:1, 2 finder vi den indtrængende opfordring: „Vend om, Israel, til Jehova din Gud; du er jo snublet ved din brøde. Tag ord med jer og vend om til Jehova. Sig alle til ham: ’Tilgiv brøde, og tag imod det der er godt, ja, vi vil betale med vore læbers tyre.’“
20 Angrende israelitter kunne bringe Gud ofre i form af ’deres læbers tyre’. Dette var oprigtige lovprisningsofre. Paulus hentydede til denne profeti da han opfordrede kristne til at „bringe Gud lovprisningsoffer, det vil sige frugt af læber som offentligt bekender hans navn“. (Hebræerne 13:15) Det er en stor forret at vandre med Gud og bringe sådanne ofre i dag!
21, 22. Hvordan ville de israelitter der ændrede sind, blive genrejst?
21 De israelitter der forlod deres selvrådige vej og vendte tilbage til Gud, bragte ham ofre i form af ’deres læbers tyre’. Som følge deraf kom de åndeligt på fode igen, præcis som Gud havde lovet. I Hoseas 14:4-7 står der: „Jeg [Jehova] helbreder deres troløshed. Jeg vil elske dem af egen fri vilje, for min vrede har vendt sig fra dem. Jeg vil være som dug for Israel. Han skal blomstre som liljen og slå rødder som Libanon. Hans kviste vokser ud, og hans værdighed bliver som oliventræets og hans duft som Libanons. De skal igen bo i hans skygge. De skal avle korn, og de skal skyde som et vintræ. Hans omdømme vil være som Libanons vin.“
22 De israelitter der ændrede sind, ville blive helbredt åndeligt og ville igen kunne glæde sig over Guds kærlighed. Jehova ville blive som forfriskende dug for dem ved at han velsignede dem i overmål. Hans genrejste folk ville få ’en værdighed som oliventræets’, og de ville vandre ad Guds veje. Vi er også besluttede på at vandre med Jehova Gud, så hvad kræves der af os?
Bliv ved med at vandre på Jehovas veje
23, 24. Hvilken opmuntrende profeti slutter Hoseas’ Bog med, og hvordan berører den os?
23 Hvis vi skal fortsætte med at vandre med Gud, må vi lade os lede af „visdommen ovenfra“ og altid følge hans veje. (Jakob 3:17, 18) Det sidste vers i Hoseas’ profeti lyder: „Hvem er vís, så han forstår disse ting, forstandig, så han kender dem? For Jehovas veje er rette, og det er de retfærdige som går på dem; men overtræderne vil snuble på dem.“ — Hoseas 14:9.
24 Lad os være besluttede på at vandre ad Guds ’rette veje’ frem for at lade os lede af denne verdens visdom og normer. (5 Mosebog 32:4) Det gjorde Hoseas i 59 år eller mere. Trofast overbragte han budskaber fra Gud i forvisningen om at de vise og forstandige ville forstå meningen. Hvad med os? Så længe Jehova lader os vidne om ham, vil vi blive ved med at lede efter dem der er vise og tager imod hans ufortjente godhed. Og vi glæder os over at gøre det i nært samarbejde med „den trofaste og kloge træl“. — Mattæus 24:45-47.
25. Hvad skulle vores gennemgang af Hoseas’ profeti hjælpe os til?
25 Vores gennemgang af Hoseas’ profeti skulle hjælpe os til altid at vandre med Gud med blikket rettet mod det evige liv i hans lovede nye verden. (2 Peter 3:13; Judas 20, 21) Det er virkelig et herligt håb! Og det håb vil blive opfyldt for os hver især hvis vi fortsat — i ord og gerning — viser at vi virkelig mener det når vi siger: „Jehovas veje er rette.“
Hvad vil du svare?
• Hvordan vil Gud behandle os hvis vi tilbeder ham i renhed?
• Hvorfor skulle vi altid sætte vores håb til Jehova?
• Hvad overbeviser dig om at Jehovas veje er rette?
• Hvordan kan vi blive ved med at vandre på Jehovas veje?
[Studiespørgsmål]
[Illustration på side 28]
Tag imod åndelig hjælp fra menighedens ældste
[Illustration på side 29]
Hoseas’ profeti giver os grund til at håbe på Jehovas løfter om en opstandelse
[Illustrationer på side 31]
Lad os altid vandre med Gud med blikket rettet mod det evige liv
