„Min hjælp er fra Jehova“

Selvopofrelse medfører Jehovas velsignelse

EN MAND cykler gennem Camerouns dybe skove. Han trodser farer og cykler i timevis ad oversvømmede veje og gennem mudder for at opmuntre andre. I Zimbabwe går nogle 15 kilometer for at undervise en isoleret gruppe. De må krydse dybe floder og balancere med deres tøj og sko på hovedet. Et andet sted står en kvinde op klokken fire om morgenen for at besøge og undervise en sygeplejerske der kun kan afse en time tidligt om morgenen.

Hvad har de der gør en sådan indsats, tilfælles? De er alle Jehovas Vidner og heltidstjenere der er optaget af at undervise andre i Bibelen. Heltidstjenere omfatter pionerer og specialpionerer, missionærer, rejsende tilsynsmænd og tusinder der arbejder på Betel rundt om i verden. Og de er alle kendetegnet af selvopofrelse. *

Det rette motiv

Jehovas Vidner følger Paulus’ opfordring til Timoteus: „Gør dit yderste for at fremstille dig for Gud som godkendt, som en arbejder der intet har at skamme sig over, som behandler sandhedens ord på rette måde.“ (2 Timoteus 2:15) Men hvad motiverer hundredtusinder af Jehovas Vidner til at virke som heltidstjenere?

Når heltidstjenere bliver spurgt om hvorfor de bruger deres tid og kræfter i tjenesten for Jehova, svarer de at det er på grund af deres kærlighed til Gud og deres medmennesker. (Mattæus 22:37-39) Og det er det rigtige motiv, for hvis ikke det er kærligheden der driver os, vil vores anstrengelser være forgæves, uanset hvor meget vi gør. — 1 Korinther 13:1-3.

Selvopofrende tjeneste

Alle indviede kristne har taget imod Jesu opfordring: „Hvis nogen ønsker at efterfølge mig, så lad ham sige nej til sig selv og tage sin marterpæl op og følge mig til stadighed.“ (Mattæus 16:24) At sige nej til sig selv indebærer at man villigt underlægger sig Jehova Gud og Jesus Kristus og lader sig lede af dem. For mange har det betydet en selvopofrende gerning i heltidstjenesten.

Mange Jehovas Vidner gør en stor indsats for at udvide deres tjeneste for Jehova. Júlia, der er 56 år og pioner i São Paulo, Brasilien, fortæller: „En kinesisk broder ringede og spurgte om jeg havde lyst til at lære kinesisk. Jeg kunne slet ikke forestille mig at jeg i min alder kunne lære et nyt sprog. Men efter et par dage sagde jeg ja til udfordringen. I dag er jeg i stand til at fremholde budskabet på kinesisk.“

Jehovas Vidners afdelingskontor i Peru beretter: „I de senere år er flere hundrede pionerer flyttet til ledige distrikter og lægger derved  en modig og selvopofrende indstilling for dagen. De flytter til fjerntliggende byer uden moderne bekvemmeligheder og med begrænsede muligheder for at finde arbejde. Disse brødre og søstre er villige til at gøre alt hvad de kan, for at blive i deres distrikt. Men det vigtigste er at deres indsats i forkyndelsen giver gode resultater det ene sted efter det andet. Rejsende tilsynsmænd fortæller at der med hjælp fra disse selvopofrende pionerer er blevet oprettet nye grupper.“

Nogle kristne har sat deres liv på spil for at kunne hjælpe deres trosfæller. (Romerne 16:3, 4) Fra et krigshærget område i Afrika fortæller en kredstilsynsmand: „Inden vi nåede frem til den sidste vejspærring mellem det område der var besat af oprørerne, og det der blev kontrolleret af regeringen, blev min kone og jeg omringet af fire oprørsledere og deres livvagter der ville vide hvem vi var. Mens de tjekkede vores identitetskort, så de at vi var fra det regeringskontrollerede område, og det gjorde dem nervøse. Jeg blev anklaget for at være spion. Derfor blev de enige om at smide mig i et hul. Jeg forklarede hvem vi var, og til sidst lod de os gå.“ Menighederne var taknemmelige over at det lykkedes dette selvopofrende ægtepar at besøge dem.

Til trods for de vanskeligheder disse heltidsforkyndere kommer ud for, vælger flere og flere i hele verden at tage denne tjeneste op. (Esajas 6:8) Disse flittige forkyndere værdsætter den forret det er at tjene Jehova. Der er nu millioner af andre der lovpriser Jehova med den samme selvopofrende indstilling. Til gengæld velsigner Jehova dem i overmål. (Ordsprogene 10:22) Disse arbejdsomme forkyndere er overbeviste om at Jehova fortsat vil velsigne og støtte dem, og de har samme indstilling som salmisten, der sang: „Min hjælp er fra Jehova.“ — Salme 121:2.

[Fodnote]

[Tekstcitat på side 9]

„Dit folk møder villigt frem den dag du mønstrer din kampstyrke.“ — SALME 110:3

[Ramme på side 8]

JEHOVA SÆTTER PRIS PÅ SINE TROFASTE TJENERE

„Vær faste, urokkelige, idet I altid har rigeligt at gøre i Herrens gerning og idet I ved at jeres arbejde ikke er forgæves i forbindelse med Herren.“ — 1 Korinther 15:58.

„Gud er ikke uretfærdig så han glemmer jeres arbejde og den kærlighed I har vist mod hans navn.“ — Hebræerne 6:10.